fbpx

12 ting du kan gøre for at hjælpe et menneske med angst

Angst er bare én af de ting, der er svære at håndtere og svære at forstå. Både for den, der oplever angst, og også for andre rundt omkring vedkommende.

Er du pårørende til et menneske med angst, så læs med her og lær, hvad du kan gøre (og hvad der ikke hjælper), hvis du gerne vil hjælpe et menneske med angst

Du kan også lytte til en podcastepsiode her, hvor jeg deler 3 af punkterne fra blogindlægget:

1. Støt personen – ikke angsten

Vi tager den sværeste først. Angst kan være meget overbevisende – ikke mindst for personen, der oplever angst. Der kommer dog ikke noget godt ud af at gå med på angstens præmisser. Derfor skal du understøtte sund fornuft og de handlinger, som personen får mere glæde, energi og mod af på sigt.

Mennesker med angst er fristet til at undgå situationer, der vækker angst (aka undgåelsesadfærd) og med meget god grund. Angst er modbydeligt. Desværre er det en meget kortsigtet løsning, da angsten som regel breder sig som ringe i vandet. Derfor gør du ikke din pårørende med angst nogen tjeneste, hvis du bakker op om tendensen til at undgå ting, der er vigtige og nødvendige i et godt liv.

Du kan sige det lige ud. Fx: “Jeg vil gerne hjælpe dig bedst muligt, men når du siger, at du ikke vil med til fødselsdag, så er jeg bange for, at det er angsten der får lov til at bestemme for meget, og jeg vil gerne bakke dig op, for jeg ved, du gerne vil afsted.”

Det er lidt en kunst. Der kommer ikke noget godt ud af at presse et menneske med angst, hvis vedkommende ikke har værktøjerne til at håndtere angsten, når den opstår. Men hvis du gør det tydeligt, at du er på hold med vedkommende, og at du gerne hjælper med at tage udfordringen op mod angsten, så er det god moralsk opbakning og en stor hjælp.

 

2. Forstå angst – viden er magt

Angst er et almenmenneskeligt fænomen men findes i grader. Har du ikke oplevet stærk angst, så er det svært at sætte sig ind i, hvorfor det er så svært at håndtere. Ressourcestærke, kloge og velreflekterede mennesker rammes af angst, og det kan være en gigantisk indre udfordring. Stærk angst er ganske enkelt noget af det mest ubehagelige i verden.

Det at håndtere stærk angst er ikke noget, man bare lige gør. Men udefra set kan det virke meget mærkeligt, at man ikke bare kan gøre det, der nu er det mest fornuftige, når alle (inkl. den der oplever angst) ved, at det ikke er noget at være bange for objektivt set.

Viden er magt. Både for den, der oplever angst og for pårørende til mennesker med angst. Læs evt. denne grundige guide: Angst fra A-Z og bliv klogere. Eller bedst af alt: spørg hende eller ham du kender, og giv dig god tid til at lytte.

3. Sådan hjælper du ved stærk angst og angstanfald

Det kan være svært at vide, hvad man skal stille op, hvis man er sammen med et menneske, der bliver kapret af stærk angst. Her er, hvad du kan gøre for at hjælpe.

Husk, at langt størstedelen af al kommunikation foregår nonverbalt. Spar på ordene og bevar selv roen. En rolig stemmeføring, at du selv huske at trække vejret roligt, blikkontakt og evt. berøring, hvis det er passende, vil automatisk nedregulere angsten hos den anden. Sig evt.  “Det er bare angst, nu gør vi sådan her” og giv konkrete anvisninger.

Foreslå evt. at I går en tur eller gør noget andet for at aflede fra angsten og det indre ubehag. Det er godt at aktivere sanserne. Et iskoldt glas vand eller tur i haven, hvor I nærstuderer planter.

Tænk på, at ved stærk angst er vedkommende kapret af stærke kræfter og især den ældre og mere instinktive del af hjernen har overtaget. Det kan være en god idé at stille vedkommende et par spørgsmål, der tvinger nyere og mere avancerede dele af hjernen til at være aktive.

Det kan enten være ved at stille spørgsmål om noget helt andet, men det kan også være, det virker godt at hjælpe vedkommende med at observere præcis hvad der foregår her og nu på en neutral måde. Konstatér at det blot er tanker, følelser og fornemmelser og er helt normalt. Bliv ved med at bevare roen – stærk angst lægger sig som regel i løbet af få minutter.

Opsøg professionel hjælp, hvis personen bliver ved med at være overvældet.

 

4. Lad dig ikke begrænse eller diktere af en andens angst

Igen – dette kan være nemmere sagt end gjort og det, jeg skriver her glæder kun under forudsætning af, at du grundlæggende har en kærlig indstilling. Hvis du er tæt på et andet menneske med angst – hvis det fx. er din ægtefælle – er der fare for, at angsten kan påvirke jeres parforhold og sænke din egen livskvalitet.

Selvom det kan være svært, så vær opmærksom på, at medlidenhed eller at du holder dig tilbage i dit eget liv, ikke hjælper hverken din partner eller dig. Hold fast i dine egne interesser og dine egne ønsker til jeres fælles liv, og hold fast i, hvad du synes er ret og rimeligt. Stil krav og lad ikke angsten diktere dit liv.

Du er ikke terapeut eller hjælper. Lad være med at tage et ansvar, der ikke er dit. Hvis du automatisk går med på angstens præmisser, hjælper du ikke din partner i den rigtige retning, og du kan ende i en situation, hvor du føler dig indebrændt og begrænset, og det kan i sidste ende true jeres forhold.

Forvent modstand og måske endda selvmedlidenhed fra den angstramtes side. Lad være med at gå med angsten, men bak op. Selvom vi ikke altid tager imod den slags hjælp og omsorg med åbne arme i første omgang, så kan “tough love” til tider være den vigtigste form for opbakning.

5. Vær åben omkring egne indre udfordringer

Den bedste kur mod angst er åbenhed. Angst trives bedst i skjul, og derfor hjælper det at tale om det.

Vi kæmper alle med noget – mange kæmper med stress, angst eller depression. Til trods for de enorme indre udfordringer, mange danskere kæmper med, er det stadig noget af det, vi har sværest ved at tale med hinanden om.

Når man er ramt af angst, er det nemt at føle sig syg, forkert, anderledes og som en fiasko. Det paradoksale er, at mange af os dybest set føler os mindreværdige. Hvis ikke på grund af angst, så på grund af andre indre eller ydre udfordringer. Den bedste måde, du kan hjælpe andre på er ved selv at være åben.

Du har ingen anelse om, hvem du hjælper, når du selv sætter ord på noget af det, der er svært. Du vil til enhver tid tale for mange andre, når du åbner op, og det kan hjælpe et menneske med angst til at begynde at tale om angsten. Vær det gode eksempel – vær åben omkring dine egne indre udfordringer.

6. Giv håb og opsøg den bedste behandling

Angst kan være en kæmpe udfordring, og det vigtigste er at hjælpe den, du kender med angst, til at bevare håbet. Uanset, at det kan virke som om, vedkommende har trukket sig og bare gerne vil være i fred, så ønsker vi os alle lykke, frihed, fællesskab og at bidrage med noget meningsfuldt. Når vi holder op med at ville det, så er det ikke fordi vi har mistet ønsket – vi har bare mistet håbet.

Giv støtte og opmuntring. Hvis det er en dårlig dag, så mind vedkommende om, at Rom ikke blev bygget på én dag, og at det er normalt at tage 1 skridt frem og 2 tilbage. Der er altid ét eller andet, man kan gøre for at gøre det til en bedre dag.

Hvis der er behov for det, så opsøg god behandling. Angst kan håndteres og i mange tilfælde fjernes. Over tid eller relativt hurtigt alt efter den specifikke situation. Læs mere om forskellige behandlingsformer i: Angst fra A-Z.

Vær opmuntrende og hjælp evt. vedkommende med at opsøge hjælp. Vær en kritisk forbruger og gå efter den bedst mulige behandling – gerne efter personlige anbefalinger fra andre, der føler sig hjulpet. Det at afhjælpe angst er ikke altid noget quick fix til trods for, hvad visse behandlere påstår. Hvis du ikke har en god fornemmelse i løbet af få sessioner, så sig det højt eller søg videre.

Udover professionel behandling, kan selvhjælp til angst være et vigtigt skridt på vejen. Se mere her om mit forløb: Selvhjælp til Angst. Ud af angsten ind i livet.

7. Vær en god livline

Nogle mennesker med angst udvikler det, der kaldes sikkerhedsadfærd. Det vil sige ting, handlinger eller personer, der hjælper vedkommende med at håndtere angsten. Måske skal mobiltelefonen altid ligge ved hovedpuden om natten, eller måske skal en bestemt person altid med. Sikkerhedsadfærd kan være fint i et vist omfang, men det kan nemt kamme over og blive noget, der eskalerer og fodrer angsten i det lange løb.

Som pårørende kan du hjælpe med at være en god livline, når angsten skal udfodres. Vær blot opmærksom på, at du ikke går med på overdreven sikkerhedsadfærd. Angst skal udfordres gradvist, og i begyndelsen kan det være fint, at du tilbyder at følge med vedkommende til et møde, at køre vedkommende et sted hen eller være backup som én, han eller hun altid kan ringe til enten under eller efter en svær situation.

8. Mind personen om ønsker, drømme og mål

Når vi rammes af angst eller en anden svær sindstilstand, er det nemt at glemme, hvem vi er, og hvad vi gerne vil med vores liv. Du kan hjælpe med at minde vedkommende om de ønsker, drømme og mål, vedkommende har i livet, som ikke har noget med angst at gøre.

Når man er ramt af angst, kommer man meget nemt til at forveksle angsten med den, man egentligt er. Og det er en kæmpe fejl. Angstens mekanismer tjener nemlig kun ét formål: at undgå ubehag. Angsten kan ikke tænke langsigtet og er ligeglad med livskvalitet og mening.

Derfor er det umådeligt vigtigt, at man som angstramt motiveres til at udfordre angsten ved at holde fast i de ting, der giver én ro, glæde, energi og mening på sigt.

9. Respektér angst som en seriøs udfordring.

Når alt dette er sagt omkring hvor vigtigt det er at udfordre angsten og ikke tage angsten for gode varer, er der et meget stort forbehold.

Det er vigtigt først og fremmest at respektere angst som en seriøs udfordring. Jeg kender ingen, der har oplevet intens og vedvarende angst, som ikke betegner det som det en af de mest ubehagelige og sværeste udfordringer, de nogensinde har oplevet. Hvis det var nemt, ville det ikke være samfundets dyreste lidelse.

At angst er “nemt at behandle”, som det ofte bliver beskrevet er en sandhed med meget store modifikationer. Tænk over det – hvis angst virkeligt var så nemt at behandle, hvorfor er der så stadig så mange, der kæmper med angst? Nogle har ikke fået tilbudt den rette behandling, men en del oplever også, at selv med god behandling er angst stadig en kæmpe udfordring.

Som angstramt kan man meget nemt ende med at føle sig forkert, hvis man ikke er blevet kureret for angst, når man nu har haft adgang til behandling, der på papiret burde virke. Som pårørende til et menneske med angst kan du hjælpe ved at minde vedkommende om, at han eller hun ikke er forkert eller dum eller ikke gør det godt nok, bare fordi angsten stadig hænger ved.

Desuden er angst – som stress og depression – langt hen ad vejen samfundsmæssigt betingede. Ikke at vi ikke selv kan gøre noget for at få det bedre, men der er ingen grund til at forenkle og give sig selv skylden for et problem, der gennemsyrer samfundet.

Jeg kender ikke mange mennesker, der har lidt af alvorlig angst over tid, der kan fortælle, hvordan de med én specifik behandling på kort tid blev kureret helt. Kuren mod angst er ikke altid enkel, og vejen ud af angst – som vejen ud af livets andre store udfordringer – kan være mystisk, snørklet og uforudsigelig. Mind vedkommende om, at hans eller hendes vej ikke er nogen andens vej, men at den findes.

10. Gør sjove og meningsfulde ting sammen

Det at lege, gøre noget sjovt og være opslugt af en meningsfuld aktivitet er noget nær det modsatte af at være grebet af angst. Når vi er i flow og bare er til stede der, hvor vi er, har vi ikke fokus på os selv, og derfor er leg og sjov så vigtigt. En fodboldkamp i parken, at spille et spil, mødes for at sy eller dyrke en interesse sammen kan være alletiders modvægt til angst.

Derudover er det af stor vigtighed for den, der er ramt af angst, at have en god grund til at komme ud af døren og gøre de ting, der er svære. Hvis man har en mission, der er vigtigere end én selv, bliver det nemmere at sætte sig ud over angst og ubehag. Du kan opfordre din pårørende til at finde et formål, der er vigtigt nok til at han eller hun tør udfordre angsten.

 

11. Vær med til at fejre fremskridt.

Det kan være en ensom affære at kæmpe sig ud af angst, og du kan hjælpe ved at deltage i fejringen af små og store fremskridt. Til trods for, at angst er én af de største udfordringer, han eller hun nogensinde vil møde, så får man ikke megen ydre anerkendelse, når det er lykkes at blive siddende til en koncert eller at være hjemme alene en weekend med børnene og faktisk bare nyde det.

Det er rart at blive anerkendt, når man gør en indsats, og det er bare sjovere at fejre noget, når der er andre. Sørg for at påpege, at det er godt gået, at han eller hun tager kampen op, og når der er tale om store fremskridt, så gør noget ud af det. Kom forbi med en kage eller giv en buket blomster eller skriv et kort.

12. Jeg holder af dig uanset hvad

Tak fordi du læste med så langt. Det vigtigste punkt får du her til sidst.

Det vigtigste du kan gøre, hvis du kender et menneske med angst, det er at vise, at du holder af vedkommende og sætter pris på ham eller hende uanset hvor meget eller lidt angst, de er ramt af eller hvor meget eller lidt de kan. De fleste med angst ender med at skamme sig, gemme sig og føle sig uduelige. Vis i handling og med ord, at du er der uanset hvad.

Som beskrevet i det første punkt, skal du ikke have medlidenhed, og du skal heller ikke bakke op om angsten. Men sørg for først og fremmest at gøre det helt klart – og gerne med jævne mellemrum – at du ser vedkommende som et helt menneske. Med eller uden angst.

Én af de værste effekter, angst kan have, er, at det isolerer os fra omverdenen og fra fællesskaber. Når alt kommer til alt, er gode nære relationer det stof, livet er gjort af. Evnen til at arbejde og til at bevæge sig i verden, som man vil og gøre ting, man har lyst til, er vigtig at have. Men gør det helt klart, at selvom vedkommende har svært ved at handle ind i Rema eller at tage på arbejde, så er det ikke det, der tæller i din bog.


Og det var alt for nu.

Jeg håber, du blev inspireret og fik gode input med på vejen. Del gerne, hvis du kender nogen, der kunne have gavn af indholdet.

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

15 kommentarer

  1. Lars siger:

    Mange tak for et dejligt indspark. Har fulgt tirsdagsmail et par mdr under min sygemelding med stress.
    Det har været en stor støtte og inspiration.
    Ønsker dig og din familie en god ferie på fredag.
    Mvh Lars

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Lars. Dejligt at høre, at du har kunnet bruge det til noget. God sommer også til dig:) KH Birgitte

  2. Lone siger:

    Hej Birgitte
    Tak for inspirerende læsning. Jeg har forsøgt at finde stof om emnet angst, da jeg har en ung ansat, som lider af angst og har det svært ind imellem. Hun er bange for at gøre noget forkert – selvom hun er meget dygtig. Vi har en rummelig arbejdsplads og vil simpelthen så gerne hjælpe hende igennem hendes elevforløb.
    Jeg er derfor på jagt efter metoder, der kan hjælpe, når det brænder på, og hun ikke kan overskue at komme på arbejde eller på dage, hvor hun er bange for, at hun ikke kan huske, hvordan hun skal løse en opgave. Hun og jeg taler om det, men har kun fortalt det til en enkelt anden kollega, så det er nok første skridt på vejen at få sat ord på i forhold til resten af afdelingen.
    Mvh Lone

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Tak for din kommentar Lone. Det lyder som om, din ansatte har en overdreven angst for ikke at gøre tingene godt nok, og det kan skyldes forskellige ting. Hun er meget heldig, at hun har en omsorgsfuld leder og rummelig arbejdsplads, der gerne vil hjælpe og har blik for problemet. Det at sætte ord på til en hel afdeling kan – afhængigt af den enkelte person og situationen – være godt og være med til at tage brodden af bekymringen. På den anden side kan det også være for stort et skridt lige i første omgang – det vigtigste er nok, at hun selv får et andet forhold til de tanker, der dukker op og driver hende rundt i manegen og ødelægger en ellers god arbejdsdag. Min anbefaling ville være, at hvis I ikke selv kan løse det, at hun så får hjælp til at se tankerne for hvad de er hos en dygtig og erfaren psykolog. Det kan også hjælpe meget at læse om emnet – jeg synes fx at Steven Hayes bog “Slip Tanketyranniet” er en god og tilgængelig bog for de fleste. Hvis du skriver mig en mail skal jeg gerne give en anbefaling i jeres område. De bedste hilsner Birgitte

  3. Bertha siger:

    Tusind tak for hjælpen.
    Min ven får angstanfald og jeg ved aldrig helt hvad jeg skal stille op med mig selv.

  4. Kim siger:

    Jeg lever sammen med min forlovet hver dag som har angst
    Hved ikke hvad jeg skal gøre Elsker hende over alt på jorden men det hjælper ikke

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Kim. Du er der – det er nok. Du kan fx. pege hende i retning af de blogindlæg og de podcastepisoder, jeg har lavet om angst, men det er også vigtigt at erkende, at det er hendes proces og hendes ansvar at tage hånd om problemet. Som jeg skriver i indlægget er det vigtigt ikke at understøtte angsten. Det vil også sige, at det ikke hjælper at du lader dig begrænse eller understøtter hendes magtesløshed. Når du signalerer at du er der, men at du også bakker op om, at hun selv gør noget aktivt for at få det bedre. KH Birgitte

  5. Kenn siger:

    Jeg lever sammen med min forlovede på tredje år som har angst og stress, jeg støtter hende alt det jeg kan og er der altid for hende, jeg føler mig indimellem selv presset og forsøger at bevare roen men jeg kommer tit til at svare hende på en måde hun føler jeg er sur også rammer angsten hende, hun mener vi tit diskutere hvor jeg er en anden fatning og hun bliver tit ked a det, jeg elsker hende overalt på jorden og vil ikk undvære hende, hva gør jeg galt ? Hva kan jeg gøre anderledes ? Jeg læser forskellige ting og det men det påvirker vores forhold, kan du give mig nogle tips? Vh Kenn

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Kenn. Uden at jeg jo kender din situation, så er min fornemmelse, at du måske i virkeligheden gør for meget. Forstået på den måde, at du er for optaget af, hvordan hun har det og hvad hendes behov er. Jeg vil tro, at det ville forbedre jeres forhold og balancen, at der bliver plads til hvad du selv kan lide at lave – uafhængigt af dit parforhold – og hvad dine behov er. Du har ikke ansvaret for hendes udvikling, og igen – jeg ved det jo ikke – men min fornemmelse er, at det vil komme jer begge til gode, hvis du lader hende tage ansvaret selv i højere grad og også sætter grænser. KH Birgitte

  6. Katharina siger:

    Hej Birgitte!
    Hvor er der meget nyttig information i din beskrivelse af 12 ting der kan gøres.

    Hvad gør man som forældre til et barn på 16 år, som blankt afviser at der er noget galt med ham, men som udviser alle tegn på angst, der tiltagende forværres i takt med manglende behandling. I psykiatrien siger de, at fordi han er 16 år betragtes han i psykiatrisk regi, som som voksen og selvbestemmende. Han har ingen som helst sygdomsindsigt, og trods ihærdig pædagogisk psykologisk tilgang og støtte vil han ikke erkende sygdom eller høre på at han har brug for hjælp. Han er efterhånden så invalideret af angst, at han ikke komme ud af døren. Han har ikke været i skole de seneste par år. Kommunens tilbud til familien er udtømte og egen læge siger, at der ikke er noget hun kan gøre for at hjælpe, når han ikke selv vil hjælpes.
    Familien må nu desperate og afmægtige se på at han bliver mere og mere syg alt imens resten af familien er i opløsning pga den påvirkning det har på resten af familien.

    Har du nogen råd?
    Er der virkelig ikke noget at gøre andet end at afvente hvad synes at være kurs mod hans totale sammenbrud…

    På forhånd tak ????

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Katharina. Det er en svær situation. Især med et barn, der ikke helt er et barn længere. Hvis det var mit barn, ville opsøge den bedste hjælp, jeg kunne opstøve. Hvilket ikke altid skal findes i det offentlige. Og så ville jeg vende blikket indad. Ikke at det altid er vores skyld, når børnene mistrives, men det har en kæmpe effekt på dem, når vi er villige til selv at gøre et stykke indre arbejde. Så der er bestemt meget, der kan gøres. Der kan arbejdes med de voksnes egen indre ro, med familiedynamikken, men atmosfæren derhjemme, men måden at møde den unge på. Det kan lyde lidt hårdt, men fordi et barn har det dårligt, er det ikke givet, at de voksne trives dårligt. Det er en mulighed for at tage ansvar for egen trivsel, så de netop kan støtte så godt som muligt.

      KH Birgitte

  7. Christina siger:

    Hej Birgitte
    Jeg er frivillig instruktør i en gymnastikforening og vi oplever at flere og flere af vores helt unge medlemmer døjer med angst. Mange af dem stiller utroligt høje krav til sig selv og selvom vi forsøger at skabe et så trygt og positivt træningsmiljø som muligt og italesætter det at lave “fejl” som noget positivt og noget vi lærer af, kommer vi stadig til kort. Vi har nu søgt nettet tyndt for kurser, men synes ikke at vi kan finde noget. Som nævnt møder vi flere og flere børn i foreningslivet med angstproblematikker og vi vil så gerne kunne rumme dem og give dem en god oplevelse med gymnastikken. Har du kendskab til nogle kurser/foredrag der vil være relevante for os som frivillige?

    Mvh Christina

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Christina
      det er også min oplevelse, at især mange unge kvinder oplever angst. Det er nærmest en epidemi, og det bekræfter statistikker også. Og der er ingen tvivl om, at det er en kunst i idrætsverdenen både at fremme glæden ved bevægelse og at gøre sig umage og samtidigt et positivt og altomfavnende kropsbillede hos de unge. Jeg kender ikke noget, men I kan evt. kontakte Dansk Psykolog Forening, som måske har viden om et tilbud, der kunne være relevant.
      KH Birgitte

  8. M siger:

    Hej Birgitte,

    Min kæreste gennem 3 år lider under angst/panik anfald. Som alleroftest synes jeg at være årsagen til det. Ofte små og for mange mennesker ligegyldige ting. Men angsten udløses og det ender alt for ofte i, at jeg bliver vred og frustreret, hvilket bare eskalerer reaktionen. Det er lettere sagt end gjort at forblive rolig og fattet i de situationer og jeg tror ærligt talt jeg efterhånden har brug for hjælp til at være i det. Det er mega hårdt både at se hende så ramt og samtidig føle sig som skydeskive for alt hvad der kommer ud af ord og beskyldninger om ting hvor vi vitterligt ikke har samme syn på årsagerne.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej M
      Tak for din besked. Og jeg kan godt forstå, det er svært. Det er dog vigtigt at huske, at regler for grænser og kommunikation i et parforhold gælder, hvad end den ene part oplever angst eller ej. Så måske handler det ikke om angst men om jeres parforholdsdynamik. For en person med angst er det ikke en hjælp, hvis man får lov til at gøre, som man har lyst og som angst og uro dikterer. tværtimod. Omvendt kan det ende med, at angsten fylder så meget, at du beslutter dig for, at forholdet ikke kan bære det, hvilket er trist men stadig er bedre end at fastholde et mønster, der blot vil blive mere og mere destruktivt.
      KH Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.