fbpx

Om skrivemeditation og om, hvorfor klassisk meditation ikke altid virker

Skrivning er stærkt undervurderet og underudnyttet som meditationsform, og her kan du læse om, hvordan det har hjulpet mig personligt og også om, hvordan du selv kan gøre.

 

Skrivemeditation passer godt til mange af os

Du kan dårligt bevæge sig uden for en dør i dag, uden at en eller anden prøver at give dig et kursus i meditation, meget ofte i form af mindfulness.

Og hvorfor nu det?

Fordi meditation har mange gode og gavnlige effekter – endda helt uden omkostninger og bivirkninger. På mange måder er meditation den perfekte medicin mod stress, depression og mange andre sygdomme. Eller hvad?

Meditation virker ikke (altid)

Der er nemlig lige et problem…

For man kan undre sig over, at vi ikke snart har udraderet stort set alle uhensigtsmæssige fysiske og psykiske symptomer med al den meditation, vi har mulighed for at lære.

For det har vi jo ikke. Tværtimod bliver danskerne mere stressede, mere deprimerede og får flere stressrelaterede lidelse,r som tiden går. Og forklaringen er, at meditation ikke virker lige så godt i virkeligheden, som den gør på papiret.

Eller rettere sagt. Det er ikke fordi meditation ikke hjælper – men det hjælper kun hvis man har en fast praksis. Og lige den del er meget sværere, end vi går og tror.

Alle, der har prøvet at holde fast i en meditationspraksis (og som ved hvordan fx stress, angst eller depression opleves på indersiden) VED hvor svært det er. Derfor er det også et forsvindende lille antal mennesker, der rent faktisk har en fast meditationspraksis.

Og paradoksalt nok er der en endnu mindre andel af os, som faktisk har hårdt brug for det, der har en fast praksis. Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jeg har i hvert fald nemmere ved at holde fast i gode vaner, når tingene fungerer i mit liv.

Man kunne jo tænke, at det er danskerne, der er noget i vejen med. Når der nu findes en metode, der er så oplagt, enkel og tilmed gratis, hvorfor bruger vi den så ikke? Mange af os kommer til den konklusion, at det må være os selv, der er for rastløse eller udisciplinerede.

Vi burde simpelthen allesammen meditere.

Hvis vi ikke engang kan finde ud af at ånde ind og ånde ud og fokusere på processen imens, hvor er vi så henne? Men problemet er netop, at for mange af os med et relativt aktivt og rastløst sind er den klassiske meditation med direkte fokus på fx åndedrættet eller tankerne simpelthen for svær fordi den er for passiv!

I hvert fald kan den være for svær til en start, og det er blevet min erfaring, at det er vigtigt at starte det rigtige sted, når man skal igang med at meditere og finde ro i sindet.

 

Mange af os har brug en mere aktiv form for meditation

Men hov – hvad med den videnskabelige evidens, der peger på, at mindfulness har en gavnlig effekt – også på mennesker i Vesten?

Der er ingen tvivl om, at mindfulness har hjulpet mange – især de, der er så heldige at have forpligtet sig til at deltage i strukturede forskningsforløb med erfarne instruktører. Min erfaring fra mit arbejde som psykolog med stressramte mennesker er bare, at klassisk meditation sjældent er relevant ved en alvorlig stresstilstand eller akut krise, fordi det paradoksalt nok kræver en vis portion sindsro at kunne meditere.

Derfor er der brug for et alternativ, og dem er der heldigvis mange af. Hvis vi som fagfolk ikke har flere metoder end almindelig meditation at hive frem, så ender vi med at give klienterne en fornemmelse af, at det ikke er metoden men dem, der er noget i vejen med.

Mange af os har brug for en mere aktiv form for meditation for at kunne stilne sindet. Ikke nødvendigvis fysisk aktiv, men en form, der aktiverer sindet i lidt højere grad. En tilpas krævende aktivitet, vi kan rette opmærksomheden mod, som på den ene side hjælper os til at stilne sindet og kroppen men på den anden side engagerer os nok til,, at vi ikke med det samme mister fokus. Derfor er voksenmalebøger (som også med lidt mere coolness går under navnet *antistressfarvelægning*) så populære. Og det er de blandt andet, fordi de virker!

Jeg sammenligner det nogle gange med, at vi skal geare ned, præcis som hvis vi var en bil eller et fly i høj fart – man går jo ikke fra 130 km/t til fuldt stop på et øjeblik, og man lander heller ikke et fly ved at sigte direkte mod jorden med det samme. Læs mere om afspænding i 5 gear her og om hvordan du lander en stresstilstand som et fly her.

Der er dog også en anden meditationsform, der virker, og det er skrivemeditation.


Skrivemeditation har reddet mit liv

Skrivemeditation har reddet mit liv. På små og store måder. Jeg har ikke altid kaldt det skrivemeditation – jeg har bare skrevet.

Når mine forsøg på at meditere almindeligt glipper (og det er mere reglen end undtagelsen, i hvert fald hvis jeg er i en periode af mit liv, hvor jeg er stresset), har jeg efterhånden fundet ud af, at jeg kan skrive mig til den ønskede effekt. Og den ønskede effekt er i mit tilfælde:

  • Et roligt og fokuseret sind
  • At kunne se min negative tænkning og selvkritik udefra – og tage den mindre højtideligt
  • At komme i kontakt med følelser og tanker, jeg ikke har adgang til i min almindelige hverdagsbevidsthed
  • At komme til bunds i reaktiv vrede, så den ikke går ud over min nærmeste
  • At stilne bekymringer
  • Kontakt til min indre visdom og til min kreativitet

Skriveprocessen er fascinerende! Vi har som mennesker denne særlige evne til at reflektere tankeindhold, følelser og sansninger ud på skrift. Ved at navngive og nedfælde det vi oplever på skrift, får vi muligheden for at forholde os til det på en helt særlig måde.

Det er en aktiv proces, hvor pennen og papiret i bogstaveligste forstand holder opmærksomheden fast. Vi kan ikke pludselig  rejse os eller forsvinde ud af en tankemæssig tangent, uden at skriveprocessen også stopper.

Sænk tempoet på papiret

At skrive – især at skrive i hånden – går tilpas langsomt ti,l, at vi kan nå at indfange nogle af vores eller lynhurtige og automatiske tanker og fysiske fornemmelser. Det er en måde at forholde sig til sindet og kroppen, der sænker hastigheden af de ellers hvirvlende tanker og det bankende hjerte.

Ofte vil der være en fornemmelse af, at tækningen er vildere og hurtigere end det, man kan nå at skrive, men stille og roligt indretter sindets hastighed sig efter pennen. Fremfor kaotiske tanker, kan der være en fornemmelse af at komme over på “den anden side”, hvor tænkningen bliver mere klar og anvendelig, og kroppen falder til ro.

 

Hvordan gør man?

Der er adskillige måder, du kan praktisere skrivemeditation på. I virkeligheden er det bedste nok at finde papir og pen frem og lade skrivningen selv vise vej. Skrivemeditation er for alle. Det er aldeles underordnet, om man kan stave eller sætte komma. Det eneste man skal kunn,e er at føre en pen til papiret.

Når det så er sagt, så kommer her en vejledning til en skrivepraksis, du kan bruge, hvis du gerne vil bruge skrivning til at høste de fordele, vi normalt forbinder med meditation. Min anbefaling er, at du praktiserer den om morgenen og ideelt set lige, når du vågner. Om morgenen er der et slags mellemrum – en pause mellem søvnen og det tidspunkt, hvor dit ego og din vanemæssige personlighed tager over. Med skrivemeditation er det muligt at få listet en kile ind og udvide det mellemrum, hvor du har adgang til en mere klar bevidsthed end resten af dagen, hvor det aktive – og meget ofte overaktive – sind tager over.

Alternativt kan du også bruge skrivning som aftenmeditation og som en måde at tømme sindet på, før du skal sove og som en bevidst måde at afslutte din dag på.

  • Sæt evt. et ur til 5 eller 10 minutter og skriv, hvad der falder dig ind, og hvad dit sind er optaget af lige nu.
  • Hovedreglen er, at du ikke løfter pennen fra papiret og essensen af denne praksis er at oplev,e hvad der sker lige her og nu – i dit sind, i din krop og omkring dig.
  • Skriv løs. Det skal være fuldstændigt ucensureret, behøver ikke være sammenhængende, og du skal ikke bekymre dig om stavning eller grammatik. Det,du skriver er privat og skal gemmes et sikkert sted.
  • Det er ikke meningen, andre skal læse det.
  • Du skal heller ikke nødvendigvis selv læse dem igen, for det er processen, der er vigtig – ikke det du skriver.
  • Hav en fast daglig praksis og beslut dig i første omgang for fx at praktisere i 2 uger.
  • Start med 5 eller 10 minutter og øg eventuelt til længere, når du får lyst.
  • Regn med, at skrivemeditation vil virke formålsløs, mens du skriver. Det er meningen. Du prøver ikke at opnå noget særligt med at skrive – du skriver bare.

Hvis du har stærk angst eller stress

Hvis du har meget stærke symptomer på fx angst eller stress og ikke kan sidde stille og skrive uden at føle stærkt ubehag, så kan det være, du skal forsøge dig med noget mere fysisk aktivt, som gåture eller yoga. Der findes ikke én perfekt eller korrekt meditationsform – den bedste er den, der virker for dig.

Forsøg dig evt. med at beskrive den fysiske uro meget nøje på skrift og læg mærke til, om det har en gavnlig effekt. Lad som om du er efterforsker og skal dokumentere tilstanden nøje. Hvis du ikke tror, du kan praktisere skrivemeditation uden at blive overvældet på en ukonstruktiv måde, så lad være. Find et andet menneske, der kan berolige dig eller afled dig selv med noget konstruktivt som fx en god udsendelse i fjernsynet eller ved at gøre noget godt for en anden. Og søg professionel hjælp.

Hverken meditation eller skrivemeditation kan give dig problemer, du ikke allerede har, men de kan bringe dem frem i lyset. Det kan umiddelbart være lidt nedslående men giver dig til gengæld mulighed for at se dem mere klart.

Hvis du har lyst til at bruge en mere struktureret og terapeutisk skriveøvelse, så læs mere her om hvordan man  kan bearbejde fx. sorg med skriveterapi.

 

Sæt pen til papir og se, hvad der sker

Først og fremmest er det vigtigt, at du sætter pen til papir og kommer igang, hvis du har lyst. En skrivterapeut sagde engang til mig, at jeg ikke skulle tænke så meget over det men stole på selve skriveprocessen. Det har vist sig at være et godt råd i mange sammenhænge.

Som afslutning får du lige dette citat fra en af mine yndlingsskriveguruer Ray Bradbury, som jeg kan nikke genkendende til efterhånden som det at skrive er blevet en fast praksis i mit liv:

“I have learned on my journeys, that if I let a day go by without writing, I grow uneasy. Two days and I am in tremor. Three and I suspect lunacy.”

Jeg håber du føler dig inspireret til at prøve skrivemeditation. God fornøjelse!

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein