Hvis du er ramt af stress eller depression, er det vigtigt at kende sammenhængen mellem de to tilstande. Dette er tænkt som en guide, der giver dig en bedre forståelse for sammenhængen og også giver dig konkret viden om, hvad du kan gøre for at få det bedre, hvad end du er ramt af stress, depression eller (hvad der er tilfældet for de fleste) begge dele.

I dette indlæg lærer du:

  • Hvorfor det er vigtigt at kende sammenhængen mellem stress og depression
  • Om stress altid er årsag til depression og om stress-sårbarhedsmodellen
  • Om andre årsager til depression
  • Om hvor stress og depression overlapper og hvor de to tilstande er forskellige
  • Om stressreaktionens 3 faser og hvordan stress bliver til depression
  • Om stress og depressionen i kroppen og hjernen, og om hjernen kan blive permanent påvirket af stress og depression
  • Hvad du skal gøre, hvis du er sygemeldt med eller påvirket af stress og depression

Hvorfor er det vigtigt at kende sammenhængen mellem stress og depression?

Mange oplever symptomer på både stress og depression, og det er vigtigt at kende sammenhængen og vide, hvordan du håndterer symptomer på både stress og depression. Et stykke hen ad vejen er skellet mellem “stress og depression” et kunstigt skel, for ofte er depression en naturlig reaktion i både krop og sind efter langvarig stress.

Når jeg taler om “stress” mener jeg ikke dagligdags stress men alvorlig stress med symptomer på overbelastning.Og med depression mener jeg ikke en dårlig dag eller at du føler dig almindeligt træt eller ked af det men symptomer på depression (bla. træthed, nedtrykthed, håbløshed) i et omfang, der gør det svært at fungere i dagligdagen.

Vi overser ofte langvarig stress som en almindelig årsag til depression. Og når vi ikke kender den bagvedliggende årsag, kan det være svært at gøre noget effektivt ved problemet. Mange, der oplever depression har siddet fast i en stresstilstand meget længe. Hvad der lige præcis sker, dykker jeg ned i længere nede i indlægget.

Nadja Prætorius er psykolog og har mange års erfaring med alvorligt stressramte. Hun beskriver hendes egen erfaring med sammenhængen mellem stress og depression i sin bog Stress: Det Moderne Traume:

“Depression forekommer så godt som altid, når der er tale om en længerevarende, alvorlig stresstilstand, hvad enten den giver sig udslag i deciderede stressammenbrud, eller fordi personen er stivnet i højstress-tilstanden…”

Men er stress altid årsagen til depression?

Tidligere skelnede man mellem depressioner, der kom pga. noget ydre (som fx. stress) og indre depressioner, som opstod uden nogen årsag. Den skelnen er man gået væk fra, fordi vi i dag ved, at der altid er en udløsende faktor. Tidligere tænkte man, at nogle mennesker bare er genetisk disponerede for depression, og at der ikke var ret meget, man kunne gøre fra eller til, hvis man var disponeret.

I dag ved vi, at gener ikke automatisk kommer til udtryk men at opvæksten og vores måde at leve på, spise på, håndtere udfordringer på, kvaliteten af vores relationer og mange andre faktorer er altafgørende, når det kommer til, om fx. depression kommer til udtryk eller ej.

Mange oplever depression efter en lang periode med stress og overbelastning af en eller anden art. “Stress” er i sig selv et meget vidt begreb. Som jeg bruger ordet, henviser det til den reaktion, vi kan opleve som følge af overbelastning. Det kan give sig udslag i fysiske, følelsesmæssige, tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer. Med andre ord påvirker det os på alle måder.

Stress-sårbarhedsmodellen

Men “stress” kan også forstås som det, der belaster. Og der findes mange årsager til stress – mange typer af belastninger. Du kan dykke ned i almindelige årsager til stress her.

Alt i alt kan man sige, at uanset årsagen til stress, så sender det krop og sind på overarbejde. Det er ikke noget problem på kort sigt – vi er skabt til at håndtere udfordringer. Problemet er den langvarige stress. Og den indre stress, mange af os oplever i dag. Hvis belastningen er for voldsom og for langvarig, så koster det enorme kræfter.

Over tid kan det resultere i depression og både fysisk og psykisk udmattelse, simpelthen fordi vores ressoucer bliver opbrugt. Og det gør os sårbare og kan resultere i stort set alle typer af fysiske og psykiske problemer. Stress-sårbarhedsmodellen, som du ser herunder, og som ofte bruges som forklaringsmodel for, hvordan stress påvirker os, illustrerer, at vi alle har “sårbarheder”. Det kan kan være en tendens til skizofreni, problemer med maven, depression eller allergi.

stress og depression

Sårbarheder er enten nedarvede, erhvervet tidligt i livet eller ved traumatiske begivenheder senere hen. Hvor vidt fx en nedarvet tendens til fx depression kommer til udtryk i løbet af et liv kommer altså an på beskyttende faktorer og stressfaktorer.

Vi kan forestille os to personer, der som udgangspunkt har samme sårbarhed ved at være disponeret til depression. På grund af vidt forskellige vilkår i barndommen – den ene har en grundlæggende tryg og god barndom og et velfungerende voksenliv, den anden vokser op i et hjem med misbrug og vold med diverse stressfaktorer i voksenlivet i form at arbejdsløshed og et voldeligt ægteskab – vil den ene ende med depression og den anden trives godt.

På denne måde vil stress altså overordnet set altid spille en rolle i, hvor vidt depression og mange andre problemer kommer til udtryk hos den enkelte. Bemærk, at det ikke kun er, hvad der objektivt sker i en persons liv men i høj grad også, om vi har eller oplever at have ressourcerne til at klare diverse udfordringer, der bestemmer hvordan vi håndterer dem.

 

Andre årsager til depression

Der findes selvfølgeligt andre årsager til depression. Det kommer jeg til at skrive et særskilt indlæg om på et tidspunkt, men her er et overblik over nogle af de mest almindelige:

Fysisk sygdom. Symptomer på depressiv kan opstå som følge af en anden fysisk sygdom eller ubalance i kroppen, der dræner os for ressourcer eller skaber en hormonel ubalance.

Usund livsstil. Hvis vi lever af mad, der ikke giver os den fornødne næring og skaber kronisk inflammation i kroppen og ikke får vand, luft og bevægelse nok, kan det resultere i symptomer på depression. Maven er “den anden hjerne”, og præcis som i hjernene, produceres der vigtige signalstoffer i fordøjelses-systemet, som hjælper os med at bevare psykologisk trivsel og balance.

Social isolation. Social isolation er en almindelig årsag til depressive symptomer. Vi er skabt til at leve i flok og til at have nærkontakt med andre mennesker i det daglige. Vores samfundsstruktur og den digitale udvikling har betydet, at mange lever socialt isoleret.

Traume eller sorg. Det er ikke ualmindeligt, at et voldsomt traume eller stor sorg medfører depression. Der kan være forskellige dynamikker på spil, men det er ofte fordi, vi har svært ved at rumme de reaktioner og følelser, der følger med, og derfor lukker vi ned.

Depressivt forsvar mod følelser. Når vi ikke kan rumme følelser (fx. vrede, glæde, længsel eller skam), så træder vores pykologiske forsvarsmekanismer i kraft. Der findes alle mulige forsvarsmekanismer, men fx. undgåelse og undertrykkelse af følelser er almindelige forsvarsmekanismer. Forsvarsmekanismer er ubevidste, og kan have uhensigtsmæssige konsekvenser som træthed, at vi ikke mærke os selv, begynder at kritisere os selv eller ruminere om fremtiden eller andre ting, der fjerner os fra at være til stede med følelser her og nu.

Negative tanker. Håbløse, skamfulde eller selvkritiske tanker optræder ofte ved depression. Tanker er sjældent den egentlige årsag til depression og kan lige så godt ses som en effekt af en depressiv tilstand. Når vores fysiske, mentale og følelsesmæssige ressourcer er i bund, smitter det af på sindet, som nemmere får tendens til negativ tænkning. Tankerne kan dog hurtigt blive et selvstændigt problem, og derfor kan det ofte være første punkt på dagsordenen at dæmme op for negative tanker, der ellers kan fastholde os i en ond spiral.

 

Overlap af symptomer men forskel på kernen i stress og depression

Både “stress” og “depression” er så brede diagnostiske kategorier, at der er et meget stort overlap af symptomer. Fx. kan symptomer som træthed, søvnproblemer, kognitive problemer, vrede, smerter og grådlabilitet både være tegn på både stress og depression. Derfor giver det ikke ikke mening at skille de to tilstande helt ad, og mange får begge diagnoser hos lægen.

stress-og-depression

Stress og depression har mange symptomer tilfælles, og man kan spørge sig selv om, om det giver mening at skelne mellem de to ting? Min tilgang er, at diagnoser ikke er altafgørende, når det kommer til stress og depression. For det første løser en diagnose ikke problemet. Den giver det bare et navn. Det er langt vigtigere at finde ud af, hvordan du får det bedre.

De diagnostiske kategorier, vi bruger i dag om psykologiske tilstande, hvilket ikke på nogenl universel “sandhed” og heller ikke på noget endegyldigt videnskabeligt grundlag, men lige så meget er resultatet af kulturelle, historiske, politiske og økonomiske faktorer.

Symptomer på fx “stress” og “depression” eksisterer og har sikkert altid gjort det. Hvordan man lige grupperer symptomerne og navngiver dem varierer over tid og mellem kulturer. I tibetansk medicin har man fx 7 former for depression, som diagnosticeres ud fra forskellige årsager som fx. tab af nærtstående eller uhensigtsmæssig kost. Vi har en tendens til at tro, at vestlig medicin er mere avanceret og hævet over andre lægelige traditioner, men i virkeligheden har hver tradition deres stærke og mindre stærke sider. Det kan måske virke forvirrende, men det giver perspektiv på tingene at huske på, at “stress” og depression” kan forstås på mange måder.

Selvom de to tilstande er meget brede, er min erfaring, at der er vigtige forskelle. Kernen i en stressreaktion er symptomer som følge af overbelastning. Her er det ofte kroppen, der reagerer først via diverse fysiske symptomer. Til gengæld er man ikke nødvendigvis nedtrykt eller føler sig deprimeret. Depression kan opstå af andre årsager, og derfor behøver der ikke være tegn på overbelastning. Typiske symptomer på depression er:

  • Meningsløshed og håbløshed
  • Manglende evne til glæde
  • Skyldfølelser og selvbebrejdelser
  • Søvnproblemer
  • Nedtrykthed og evt. selvmordstanker
  • Træthed
  • Smerter
  • Kort lunte
  • Misbrug

Ved depression er det altså typisk stemningslejet og energiniveauet, der er påvirket. Igen, det kan det også være, når man er ramt af stress, men sådan er det ikke altid.

 

Stressreaktionens 3 faser – hvorfor stress kan ende med depression

Lad os her kigge lidt nærmere på, hvorfor langvarig belastning ofte ender med symptomer på depression. Langvarig stress kan være arbejdsrelateret, men det kan også være belastning i forbindelse med alvorlig sygdom hos en selv eller ens nærmeste eller andre krævende omstændigheder.

En alvorlig stresstilstand opstår ikke bare fra den ene dag til den anden. Ved traumer kan man opleve en choktilstand – men et chok baserer sig ikke på udmattelse men på en voldsom følelsesmæssig overbelastning og kan “lamme” systemet midlertidigt. Forskellen er, at man som regel kommer ud af tilstanden relativt hurtigt efter et chok, hvor det tager tid at komme sig over langvarig stress, og her er kroppen som regel mere påvirket.

Følgende model viser, hvordan en stresstilstand kan udvikle sig over tid:

Fase 1: Stressbelastning. Vi bliver alle belastede i perioder. Sådan er livet, og det er naturligt. Når vi er stressede, kan vi opleve søvnbesvær, muskelspændinger, fysiske symptomer og uro. Vi kan være stressede i perioder og fungere uden problemer, så længe vi oplever at have de fornødne ressoucer og også vender tilbage til en mere balanceret tilstand.

Fase 2: Udmattelse. Hvis vi er belastede for længe og ikke kommer ud af stresstilstanden, begynder vi at blive udmattede. Vi føler os drænet for energi, hjernen fungerer ikke længere optimalt, og vi mister overblik, hukommelsen svigter og måske bliver vi syge og kortluntede eller grådlabilite. Her er vi overbelastede og har brug for ro i krop og sind, så vi kan genopbygge ressourcer.

Fase 3: Kollaps. Efter lang tids overbelastning kan vi nå over en vis tærskel, så vi oplever at systemet lukker mere eller mindre ned. Vi kan opleve angstanfald, følelsesmæssigt sammenbrud, blackout, besvimelse, voldsomme fysiske symptomer eller forskellige sygdomme.

Som man kan se på stressfaserne ovenfor, vil der (især ved udmattelse og kollaps) være depressive symptomer. Derfor er stress og depression ofte en del af samme proces, som begynder med overbelastning og munder ud i depression.

stress og depression

 

Den biologiske stressrespons – derfor bliver stress til depression

Hvis vi dykker lidt mere ned i biologien kan vi se, at både stresssymptomer og den stressudløste depression kan forklares ved hjælp af stressresponsen. Stressresponsen er en fysiologisk respons, som aktiveres når vi oplever at være udsat for trussel eller belastning. Stressresponsen hører hjemme i det limbiske system i hjernen, som signalerer til kroppen via  det sympatiske nervesystem via stresshormoner, at der skal mobiliseres energi.

Umiddelbart skærpes hjernen og de store muskelgrupper får tilført mere ilt og blod. Vi bliver “klar til kamp”, og det er en sund og nødvendig. Stressresponsen er uproblematisk, når det er en kortvarig respons, som det var tiltænkt var naturens hånd, og når du derefter vender tilbage til din naturligt balancerede tilstand af at være vågen men afslappet.

Derfor skal vi også helst veksle mellem stress og hvile i løbet af en dag, så kroppen får en chance for at komme tilbage til status quo. Det er kun når der bliver tale om en kronisk højstresstilstand, at stressresponsen kan have skadelige konsekvenser bla. i form af øget inflammation i kroppen, diverse alvorlige stressymptomer og depression.

Når længerevarende stresssymptomer næsten uundgåeligt vil føre til depression, så er det primært på grund af ren og skær udmattelse med fysiske og psykologiske symptomer til følge. Så længe man er i en indledende fase med høj stressbelastning, kører man på lånte reserver, og i en periode vil stressresponsen sørge for, at man har de fornødne ressourcer. På et tidspunkt slipper kroppens og hjernens ressourcer dog op. Det kan føles som at ramme en mur, når man pludseligt oplever et stresskollaps. I virkeligheden har man trukket veksler på kroppens ressourcer længe – måske uden at være klar over det.

 

Stress og depression i hjernen

Glucocorticoioder (bla. kortisol som øges, når vi er stressede) påvirker den del af hjernen, der hedder hippocampus. Hippocampus spiller bla. en vigtig rolle i lagring og genhentning af minder. Hos mennesker med depression er hippocampus generelt mindre end normalt. Når depression letter, vender det tilbage til normal størrelse.

Der er forskning, der peger på, at langvarig stress fører til celledød og strukturelle forandringer i frontal cortex – den del af hjernen, som står for funktioner som tækning, planlægning og problemløsning (Kilde: Sapolsky. Why Zebras don’t have Ulcers). Men igen, så forandrer hjernen sig i høj grad livet igennem, så når vi arbejder med at mindske stress og depression, ser man det afspejlet i hjernen, som gendanner nye hjerneceller og skabe nye strukturelle formationer.

Hjernen er kompleks, og jo mere vi lærer om hjernen, jo mere ved vi, vi ikke ved endnu. Hverken depression, stress eller andre psykologiske problemer kan koges ned til en ubalance i hjernen. Stress og depression afspejler sig i hjernen, som alt andet gør, men det er en forenkling at sige, at bare fordi noget afspejler sig i hjernen, at årsagen skal findes der – eller løsningen. Husk på, at du kan ændre din hjerne ved at ændre vaner. Det du gør, siger, tænker og spiser former din hjerne over tid.

Stress kan medføre depressive symptomer over tid, fordi stressresponsen nedslider kroppen og de psykologiske ressoircer. Stressrepsonsen påvirker også hippocampus (lagring og genhentning af hukommelsesspor) og det frontale cortex (problemløsning og tænkning) og det tænkningen bliver nemt mere ufleksibel og negativ.

Sygemeldt på grund af stress og depression?

Følgende er en generel guide, da alle situationer er forskellige. Tal med din læge, psykolog eller en anden fagperson, hvis du er i tvivl om, hvad der er bedst for dig.

Hvad er bedst at gøre, hvis du er sygemeldt med stress og depression. Det findes der ikke noget enkelt svar på, men her er en oversigt over de tiltag, min erfaring og forskning peger på kan hjælpe. Du kan desuden også læse dette indlæg om Niels, der havde en stressudløst depression, og hvad der hjalp ham.

Lyt til din krop. Den vil vise dig vejen.

I stedet for at tro, at andre kan fortælle dig, hvad du skal gøre, eller at du kan finde svaret i forskning eller bøger, så lyt først og fremmest til din krop. Den vil vise dig præcis, hvad der er behov for, hvis du tager dig tid og ro til at lytte efter. Det kan svinge fra dag til dag, om du har brug for ro, for bevægelse, for alenetid eller for selskab. For mere næring, søvn, færre aktiviteter, nye oplevelser eller hvad det nu kan være.

Du lytter til din krop ved at slukke for digital støj og andre former for forstyrrelser og tune ind i din krop. Det kan være via yoga, mediation, qi gong, dans, en gåtur, at skrive dagbog eller andet, du kan mærke forbedrer din kropskontakt.

 

Små skridt. 1% bedre hver dag bliver til stor forandring over tid.

Når vi er udmattede og håbløse, virker det uoverkommeligt at forandre en hel masse. Stil derfor dig selv spørgsmålet; Hvad kunne hjælpe mig til at få det bare 1% bedre i dag? Brug 5 minutter på at sidde i haven. Gå en lille tur. Lav én yogaøvelse. Det er en god tilgang, for det giver dig også et realistisk billede af processen og af de ting, der hjælper over tid. De hjælper dig til at få det en anelse bedre hver dag.

Du hjælper dig selv ved at gøre noget gavnligt som det første på dagen. Vores energi og viljestyrke slipper op i løbet af dagen, så brug den på at gøre noget godt for dig selv, inden dagen er gået og energien er sluppet op. 1% lyder ikke af meget, men 1% bedre bliver til stor forandring over tid.

Når jeg ser tilbage på min egen proces kan jeg have svært ved at pege på, hvad der gjorde den store forskel for mig, da jeg selv var ramt af alvorlig stress, og hvad der førte til de gennembrud, jeg har haft. Men jeg er overbevist om, at det vigtigste har været den daglige indsats med små ting, der har giver mig lidt mere ro, styrke og balance.

 

Få ro i nervesystemet. Hver dag

Det er vigtigt at få ro i nervesystemet på daglig basis, så du kan begynde at genopbygge energi og ressourcer og dermed og blive fri af symptomer på depression. Du vil nok opdage, at selvom du er træt, så er det svært for dig at slappe af på en god og naturlig måde. Det kan virke paradoksalt, men mennesker med depression har ofte et ekstremt højt stressniveau i kroppen.

Det er et spørgsmål om træning og en indsats over tid. At bringe nervesystemet i ro og bevare en stabil ro kræver en indsats over tid, præcis som det at komme i god fysisk form. Derfor skal du heller ikke fortvivle, hvis du ikke oplever fx yoga eller meditation har den store effekt med det samme. Det kommer med tiden. Der er mange muligheder, men fx yoga, meditation, afspænding, hypnose, massage, zoneterapi og ophold i naturen er gode metoder.

 

Ophold dig i naturen – det er du skabt til

Naturen har en terapeutisk effekt og det at opholde dig naturen på jævnlig basis kan sammenlignes med at tage medicin.  Vi er skabt til at opholde os i naturen, og dit nervesystem vil automatisk falde til ro i naturen over tid. Mærk efter, hvad der virker bedst for dig. Natur kan være mange ting:

  • at sidde i din egen have
  • havearbejde
  • gåture
  • at lave bål
  • at gå eller sidde ved havet eller en sø – eller bade
  • skoven
  • marker
  • en stille bæk eller kilde
  • Et se på blomster eller fugle
  • at sidde under halvtaget når det regner
  • mærke solskin på huden
Moderat bevægelse

Bevægelse og motion er godt, men hvis dit nervesystem er i alarmberedskab, skal du vælge bevægelse, der afspænder dit nervesystem – ikke en form, der stresser det yderligere. Gode former for bevægelse er fx. gåture, yoga, tai chi og pilates. Du vil senere kunne øge intensiteten og begynde at løbe, cykle eller styrketræne, når dit stressniveau er faldet.

Du kan selv mærke, hvad din krop har brug for. Det vil ændre sig over tid og fra dag til dag. Lyt til din krop. Hvordan har du det bagefter. Får du mere energi og føler du dig afslappet eller bliver du udmattet og endnu mere urolig? Det kan være svært at give slip på intens træning, hvis du tidligere har brugt det netop til at opnå velvære. Men vær opmærksom på, at vi kan komme til at bruge intens motion som en form for flugt eller bedøvelse, som i sidste ende belaster kroppen mere, end det gavner.

 

Få et bevidst og afslappet forhold til dine tanker

Bekymringer og negative tanker er “indre stress” og påvirker din nervesystem, din følelsemæssige tilstand og dit fysiske helbred. Hvis du altså lader dig kapre af dine tanker. Vi har alle tanker, men du kan lære at få et bevidst og afslappet forhold til dem, så du kan give slip på dem og vende tilbage til her og nu. Når du er til stede i øjeblikket falder dit sind og din krop automatisk til ro, og du vil opdage, at der opstår en spontan glæde, som ikke skyldes noget konkret, men som er en del af din naturlige tilstand, når du ikke er kapret af tanker.

Du skal især være opmærksom på selvkritiske tanker og bekymringstanker om fremtiden, som ofte fylder meget ved stress og depression. et godt sted at starte er meditation. Du kan bruge meditation, men alle aktiviteter, der aktiverer sanserne og involverer kroppen er gode til at få en sund afstand til tanker og mere bevidst nærvær.

 

Kost og kosttilskud kan gøre en væsentlig forskel

Hvad end dine depressive symptomer skyldes stress eller ej, så er der mere og mere forskning der tyder, at din fordøjelse og den kost du indtager kan have en kæmpe indflydelse på din mentale tilstand. Og dermed også kan være afgørende for, om du oplever depression eller ej.

Det siger jo sig selv, da kost er kemi i lige så høj grad som medicin eller bevægelse. Det nye er dog, at man er begyndt at få øjnene op for, at de signalstoffer, hjernen bruger, i høj grad produceres i fordøjelsessystemet. Det vil især være kost, der reducerer inflammation og kost, der hjælper med at bevare den naturlige bakteriebalance, du skal gå efter. Kosttilskud i form af gode fedtsyrer og D-vitamin af høj kvalitet er en god start.

 

Hav digitale vaner der understøtter din trivsel

Du kan have nok så mange gode vaner og gøre nok så mange gode ting i løbet af din dag. Hvis du resten af tiden overvælder dig selv med information og input fra digitale medier, er det svært at skabe balance i krop og sind. Sorter derfor med hård hånd i din daglige informationsstrøm fra radio, tv, sociale medier, spil og det du læser.

Hvad understøtter din trivsel, og hvad ødelægger den? Hvis du ikke selv er kritisk med, hvilken information du får, vil du automatisk blive overvældet med negativ og vanedannende information fra alle mulige sider. Hvis du bruger tid med digitale medier, så sørg for, at det er ting, der enten skaber og vedligeholder gode relationer i den virkelige verden, ting der giver dig håb og inspiration og viden af høj kvalitet.

 

Tal med andre og få evt. professionel hjælp

Du er ikke alene, og den bedste kur mod både stress og depression er at åbne og og forbinde dig med andre på en god måde. Vi mennesker er sociale af natur, og dit nervesystem falder til ro, når du er i tryg social kontakt. Hvad end det så er en samtale med en ven, kollega eller et familiemedlem, din læge, en psykolog eller noget andet. Det er vigtigt, du finder et menneske, du har tillid til og taler om, hvordan du har det.

Stress og depression kan få os til at trække os og isolere os socialt. Det gør kun tingene værre. Det kan være vigtigt med god alenetid, men det er lige så vigtigt, at vi holder forbindelsen til andre. Det får vi det ganske enkelt bedre af på alle tænkelige måder. Hvis du har brug for hjælp til at få det bedre, så opsøg en god og erfaren professionel. Du kan også overveje mit onlinebaserede stressforløb.

 

når man falder i et sort hul

 

Uanset hvad du overvejer, så husk at mulighederne er mange, men lad være med at blive overvældet over alt det, du kunne gøre. Vælg en enkelt ting, du tror, kunne gavne og begyndt der. Tag et lille skridt i den rigtige retning i dag ved at gøre det nu.

Jeg håber denne guide har hjulpet dig og at du føler, du er blevet klogere på sammenhængen mellem stress og depression.

Kærlig hilsen

birgitte-underskrift-blog

 

 

 

Er du stresset?

Få min

morgenmeditation!

Begynd din dag med fokus, ro og en klar intention. Det gør en forskel!

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!