fbpx

Stress og depression – en guide til hvad du selv kan gøre

Hvis du er ramt af stress eller depression, er det vigtigt at vide, hvad du skal gøre for at få det bedre. Dette er en guide, der giver dig en bedre forståelse for sammenhængen og også giver dig konkret viden om, hvad du kan gøre for at få det bedre, hvad end du er ramt af stress, depression eller (hvad der gælder for mange) begge dele.

I dette indlæg lærer du:

  • Om stress og depression er det samme?
  • Om sammenhængen mellem stress og depression
  • Om en helhedsorienteret forståelse af stress og depression
  • Om andre årsager til depression og om stress-sårbarhedsmodellen
  • Om stressreaktionens 3 faser og hvordan stress bliver til depression
  • Om stress og depressionen i kroppen og hjernen, og om hjernen kan blive permanent påvirket af stress og depression
  • Hvad du konkret kan gøre, hvis du er sygemeldt med eller påvirket af stress og depression

Lyt også til podcastversionen af indlægget her:

 

Er stress og depression det samme?

Selvom stress og depression næsten altid hænger sammen og har mange fælles symptomer, giver det stadig mening at tale om “stress” og “depression” som to forskellige ting. Når jeg taler om “stress” mener jeg ikke dagligdags stress men alvorlig stress med symptomer på overbelastning, der gør det svært at fungere. Og med “depression” mener jeg ikke, at du føler dig almindeligt træt eller ked af det men træthed, nedtrykthed, håbløshed) i et omfang, der gør det svært at fungere i dagligdagen.

Både “stress” og “depression” er så brede diagnostiske kategorier, at der er et meget stort overlap af symptomer. Fx. kan følgende symptomer være tegn på både stress og depression:

  • træthed
  • søvnproblemer
  • kognitive problemer (hukommelse, koncentration)
  • tendens til vrede
  • smerter
  • grådlabilitet
  • selvbebrejdelser
stress-og-depression

Selvom de to tilstande er meget brede, er der vigtige forskelle. Kernen i en stressreaktion er typisk fysiske symptomer som følge af overbelastning. Her er det ofte kroppen, der reagerer først via diverse fysiske symptomer. Til gengæld er man ikke nødvendigvis nedtrykt eller føler sig deprimeret.

Depression kan opstå af andre årsager, og derfor behøver der ikke være tegn på overbelastning. Typiske symptomer på depression er:

  • Meningsløshed og håbløshed
  • Manglende evne til glæde
  • Skyldfølelser og selvbebrejdelser
  • Søvnproblemer
  • Nedtrykthed og evt. selvmordstanker
  • Træthed
  • Smerter
  • Kort lunte
  • Misbrug

Ved depression er det altså typisk stemningslejet og energiniveauet, der er påvirket. Igen, det kan det også være, når man er ramt af stress, men sådan er det ikke altid.

Kernen i en stressreaktion er typisk fysiske symptomer som følge af overbelastning.

 

Sammenhængen mellem stress og depression

Et stykke hen ad vejen er skellet mellem “stress” og “depression” et kunstigt eller unødvendigt skel, for ofte er depression en naturlig reaktion i både krop og sind efter langvarig stress. I det hele taget kan tilstande som stress og depression ses som tegn på en underliggende ubalance i krop og sind og i dit liv i det hele taget.

Jeg ved godt, det kan virke overraskende, når vi her i Danmark er vant til at hænge os meget i diagnoser. Men de senere år er man heldigvis også her i Vesten langsomt begyndt at få øjnene op for, at vi kan forebygge og helbrede langt de fleste sygdomme ved at se på det hele menneske. Så vi skifter fokus fra, hvilken sygdom, mennesket har til hvilket menneske, sygdommen er opstået hos. Stress og depression er i følge Verdenssundhedsorganisationen samlet set langt de største helbredsmæssige udfordringer vi har. Stress og depression er et problem i sig selv, men kan også føre til mange kroniske sygdomme. Det kommer jeg mere ind på lidt længere nede.

Ved depression er det typisk stemningslejet og energiniveauet, der er påvirket.

Sammenhængen mellem stress og depression kan bedst beskrives som en sammenhængende proces. Forstået på den måde, at langvarig stress før eller siden medfører symptomer på depression for langt de fleste. Mange, der oplever depression har siddet fast i en stresstilstand meget længe. Det tapper krop og sind for ressourcer, og når vi sidder fast i en stresstilstand, mister vi forbindelsen til nu’et og dermed til vores følelser, mennesker omkring og til i det hele taget til det, der giver os glæde og mening.

Yin og yang – efter stor anstrengelse må der være hvile

Jeg ser ofte, at mennesker med langvarig stress, når til et punkt, hvor kroppen og sindet ganske enkelt lukker ned for at få den fornødne ro og skabe balance i systemet. Det kan være voldsomt at opleve, og det er aldrig noget, man selv ønsker eller har planlagt. Vi har som regel helt andre planer end at blive ramt af stress og depression i en grad, så vi ikke kan ret meget.

Mange, der oplever depression har siddet fast i en stresstilstand meget længe.

Det kan føles som om, alt er ødelagt. Som om krop og sind ikke virker længere, og som om hele livet vælter. Da jeg blev ramt af alvorlig stress, kan jeg huske jeg havde det som om, jeg havde været i krig og ganske enkelt ikke havde flere ressourcer at give af. Som om jeg “lå brak” et stykke tid, og det var skræmmende, fordi jeg havde været vant til at være aktiv og i stand til at håndtere hvad som helst.

Det der i virkeligheden sker er, at kroppen er så klog, at den ved, hvad der skal til for at skabe en bæredygtig balance. Det er som yin-og yang-princippet. Der skal være balance mellem ro og hvile, stilhed og støj og at give og modtage. Når vi ikke selv kan eller vil stoppe op, gør kroppen det heldigvis for os. Set i det lys ender mange med at sige, at stress og depression var en gave, men det er sjældent det perspektiv vi har på tingene lige umiddelbart.

Fra diagnoser til en mere helhedsorienteret forståelse af stress og depression

De diagnostiske kategorier, vi bruger i dag om psykologiske tilstande, hvilket ikke på nogen universel sandhed og heller ikke på noget endegyldigt videnskabeligt grundlag. Symptomer på fx “stress” og “depression” eksisterer og har sikkert altid gjort det. Hvordan man lige grupperer symptomerne og navngiver dem varierer over tid og mellem kulturer. Vi har en tendens til at tro, at vestlig medicin er mere avanceret og hævet over andre lægelige traditioner, men i virkeligheden har hver form for videnskab både stærke og mindre stærke sider.

Da jeg blev ramt af alvorlig stress, kan jeg huske jeg havde det som om, jeg havde været i krig.

I vores eget diagnosesystem er problemet, at man har bevæget sig mere og mere væk fra at beskrive årsagen til psykologiske problemer. Hvilket på nogle måder er forståeligt, for årsagerne til fx. depression eller belastningsreaktioner (stress) er altid komplekse. Det betyder desværre også, at det at få en diagnose hos lægen ikke nødvendigvis løser problemet men blot giver en liste af symptomer et navn.

Som psykolog har jeg over årene integreret især mere holistiske måder at forstå krop og sind på, og det har hjulpet mig i mit eget liv og gjort mig langt bedre til at hjælpe folk med bla. stress og depression. Når vi ser helhedsorienteret på kroppen, sindet og dit liv i det hele taget og interesserer os for, hvad der skaber både fysiske og psykologiske helbredsproblemer, så bliver det tydeligt, at hvordan du lever i din hverdag (hvad du spiser, hvordan du bevæger dig, dine relationer, din kontakt med naturen osv.) er grundlaget for et godt helbred. Derfor er grundlaget for at få det bedre også at finde i din måde at leve på i din dagligdag. Målet er ikke blot at fjerne stress og depression men at skabe trivsel og sundhed og et godt liv.

 

Stress-sårbarhedsmodellen. Hvorfor stress kan blive til sygdom.

Længere nede kommer jeg ind på konkrete måder, du kan genskabe balancen på og få det bedre, hvis du er ramt af stress og depression. Men først lige lidt mere om, hvordan stress kan blive til depression eller fysisk sygdom.

Der findes mange årsager til stress – mange typer af belastninger. Du kan dykke ned i almindelige årsager til stress her. Uanset årsagen til stress, så sender det krop og sind på overarbejde. Det er ikke noget problem på kort sigt – vi er skabt til at håndtere udfordringer. Problemet er den langvarige stress, som koster enorme kræfter for kroppen. Vi er ikke skabt til at sidde fast i en stresstilstand, og mange af os har enorme mængder af både ydre men også indre stress i form af frygtbaserede tanker. Over tid kan det resultere i depression og både fysisk og psykisk udmattelse, simpelthen fordi vores ressoucer bliver opbrugt.

Stress spiller meget ofte en rolle i, hvor vidt depression og mange andre helbredsproblemer kommer til udtryk hos den enkelte.

Det gør os sårbare og kan resultere i stort set alle typer af fysiske og psykiske problemer. Stress-sårbarhedsmodellen, som du ser herunder, illustrerer, at vi alle har “sårbarheder”. Det kan kan være en tendens til fx. skizofreni, problemer med maven, depression eller allergi. Du kan tænke på det som gener, stress kan “tænde” for, som ellers ikke ville komme til udtryk.

På denne måde vil stress altså meget ofte spille en rolle i, hvor vidt depression og mange andre helbredsproblemer kommer til udtryk hos den enkelte. Husk, at det ikke kun er, hvad der objektivt set sker eller er sket i dit liv, der betyder noget men i høj grad, om vi har eller oplever at have ressourcerne til at klare diverse udfordringer, der bestemmer hvordan vi håndterer dem. Den gode nyhed er, at beskyttende faktorer er noget, vi kan kultivere livet igennem, og derfor har vi selv en meget stor indflydelse på vores helbred.

Andre årsager til depression end stress

Tidligere skelnede man mellem depressioner, der kom pga. noget ydre (som fx. stress) og indre depressioner, som opstod uden nogen årsag. Tidligere tænkte man, at nogle mennesker bare er genetisk disponerede for depression, og at der ikke var ret meget, man kunne gøre fra eller til, hvis man var disponeret.

Den skelnen er man gået væk fra, for i dag ved vi, at gener ikke automatisk kommer til udtryk, men at det altid vil være et resultat af mange ting; opvæksten og vores måde at leve på, spise på, håndtere udfordringer på, kvaliteten af vores relationer og mange andre faktorer. Der findes mange årsager til det, vi kalder “depression”, og her er et overblik over de mest almindelige:

Fysisk sygdom. Symptomer på depressiv kan opstå som følge af en anden fysisk sygdom eller ubalance i kroppen, der dræner os for ressourcer eller skaber en hormonel ubalance. Ubalancer kan også opstå pga. medicin.

Usund livsstil. Hvis vi lever af mad, der ikke giver os den fornødne næring og skaber kronisk inflammation i kroppen og ikke får vand, luft og bevægelse nok, kan det resultere i symptomer på depression. Maven er “den anden hjerne”, og præcis som i hjernene, produceres der vigtige signalstoffer i fordøjelses-systemet, som hjælper os med at bevare psykologisk trivsel og balance. På samme måde er bevægelse, frisk luft og lys essentielt for vores psykiske sundhed.

Social isolation. Social isolation er en almindelig årsag til depressive symptomer. Vi er skabt til at leve i flok og til at have nærkontakt med andre mennesker i det daglige. Vores samfundsstruktur og den digitale udvikling har betydet, at mange lever socialt isoleret.

Traume eller sorg. Det er ikke ualmindeligt, at et voldsomt traume eller stor sorg medfører depression. Der kan være forskellige dynamikker på spil, men det er ofte fordi, vi har svært ved at rumme de reaktioner og følelser, der følger med, og derfor lukker vi ned.

Depressivt forsvar mod følelser. Når vi ikke kan rumme følelser (fx. vrede, glæde, længsel eller skam), så træder vores pykologiske forsvarsmekanismer i kraft. Der findes alle mulige forsvarsmekanismer, men fx. undgåelse og undertrykkelse af følelser er almindelige forsvarsmekanismer. Forsvarsmekanismer er ubevidste, og kan have uhensigtsmæssige konsekvenser som træthed, at vi ikke mærke os selv, begynder at kritisere os selv eller ruminere om fremtiden eller andre ting, der fjerner os fra at være til stede med følelser her og nu.

Negative tanker. Håbløse, skamfulde eller selvkritiske tanker optræder ofte ved depression. Tanker er sjældent den egentlige årsag til depression og kan lige så godt ses som en effekt af en depressiv tilstand. Når vores fysiske, mentale og følelsesmæssige ressourcer er i bund, smitter det af på sindet, som nemmere får tendens til negativ tænkning. Tankerne kan dog hurtigt blive et selvstændigt problem, og derfor kan det ofte være første punkt på dagsordenen at dæmme op for negative tanker, der ellers kan fastholde os i en ond spiral.

Stressreaktionens 3 faser – hvorfor stress kan ende med depression

Lad os her kigge lidt mere detaljeret på, hvordan langvarig stress kan ende med symptomer på depression. Langvarig stress kan være arbejdsrelateret, men kan også skyldes andre ting som alvorlig sygdom hos en selv eller ens nærmeste, skilsmisse eller andre krævende omstændigheder.

En alvorlig stresstilstand opstår ikke bare fra den ene dag til den anden. Ved traumer kan man opleve en choktilstand – men et chok baserer sig ikke på udmattelse men på en voldsom følelsesmæssig overbelastning og kan “lamme” systemet midlertidigt. Forskellen på langvarig stress og akut chok er, at man som regel kommer ud af tilstanden relativt hurtigt efter et chok, hvor det tager tid at komme sig over langvarig stress.

Følgende fasemodel viser, hvordan en stresstilstand kan udvikle sig over tid:

Fase 1: Stressbelastning. Vi bliver alle belastede i perioder. Sådan er livet, og det er naturligt. Når vi er stressede, kan vi opleve søvnbesvær, muskelspændinger, fysiske symptomer og uro. Vi kan være stressede i perioder og fungere uden problemer, så længe vi oplever at have de fornødne ressoucer og også vender tilbage til en mere balanceret tilstand.

Fase 2: Kritisk stress og udmattelse. Hvis vi er belastede for længe og ikke kommer ud af stresstilstanden, begynder vi at blive udmattede. Vi føler os drænet for energi, hjernen fungerer ikke længere optimalt, og vi mister overblik, hukommelsen svigter og måske bliver vi syge og kortluntede eller grådlabilite. Her er vi overbelastede og har brug for ro i krop og sind, så vi kan genopbygge ressourcer.

Fase 3: Kollaps. Efter lang tids overbelastning kan vi nå over en vis tærskel, så vi oplever at systemet lukker mere eller mindre ned. Vi kan opleve angstanfald, følelsesmæssigt sammenbrud, blackout, besvimelse, voldsomme fysiske symptomer eller forskellige sygdomme.

Som man kan se på stressfaserne ovenfor, vil der (især ved udmattelse og kollaps) være depressive symptomer. Derfor er stress og depression ofte en del af samme proces, som begynder med overbelastning og munder ud i depression.

stress og depression

Den biologiske stressrespons – derfor bliver stress til depression

Hvis vi dykker lidt mere ned i biologien kan vi se, at både stresssymptomer og den stressudløste depression kan forklares ved hjælp af stressresponsen. Stressresponsen er en fysiologisk respons, som aktiveres når vi oplever at være udsat for trussel eller belastning. Stressresponsen hører hjemme i det limbiske system i hjernen, som signalerer til kroppen via  det sympatiske nervesystem via stresshormoner, at der skal mobiliseres energi.

Umiddelbart skærpes hjernen og de store muskelgrupper får tilført mere ilt og blod. Vi bliver “klar til kamp”, og det er en sund og nødvendig. Stressresponsen er uproblematisk, når det er en kortvarig respons, som det var tiltænkt var naturens hånd, og når du derefter vender tilbage til din naturligt balancerede tilstand af at være vågen men afslappet.

Derfor skal vi også helst veksle mellem stress og hvile i løbet af en dag, så kroppen får en chance for at komme tilbage til status quo. Det er kun når der bliver tale om en langvarig højstresstilstand, at stressresponsen kan have skadelige konsekvenser bl.a. i form af øget inflammation i kroppen, diverse alvorlige stressymptomer og depression.

Stressresponsen er uproblematisk, når det er en kortvarig respons, som det var tænkt var naturens hånd.

Når længerevarende stresssymptomer næsten uundgåeligt vil føre til depression, så er det primært på grund af ren og skær udmattelse med fysiske og psykologiske symptomer til følge. Så længe man er i en indledende fase med høj stressbelastning, kører man på lånte reserver, og i en periode vil stressresponsen sørge for, at man har de fornødne ressourcer. På et tidspunkt slipper kroppens og hjernens ressourcer dog op. Det kan føles som at ramme en mur, når man pludseligt oplever et stresskollaps. I virkeligheden har man trukket veksler på kroppens ressourcer længe – måske uden at være klar over det.

Noget andet er, at stress ofte giver anledning til uvished på mange fronter, og det kan give bekymringer og håbløshed. Ofte leder det, at man er blevet ramt af stress til selvbebrejdelser, og på den måde er der mange følger af stress, der let kan give anledning til tegn på depression.

 

Stress og depression i hjernen

Hvis vi går ned på hjernens niveau kan vi se stress og depression afspejlet her. Glucocorticoioder (bla. kortisol som øges, når vi er stressede) påvirker den del af hjernen, der hedder hippocampus. Hippocampus spiller bla. en vigtig rolle i lagring og genhentning af minder. Hos mennesker med depression er hippocampus generelt mindre end normalt. Når depression letter, vender det tilbage til normal størrelse. På den måde er hjernen foranderlig og vil – livet igennem – i høj grad ændre sig afhængig af, hvordan du lever.

Det kan føles som at ramme en mur, når man pludseligt oplever et stresskollaps. I virkeligheden har man trukket veksler på kroppens ressourcer længe – måske uden at være klar over det.

Mange spørger, om stress og depression kan give varig hjerneskade. Det korte svar er nej. Der er forskning, der peger på, at langvarig stress fører til celledød og strukturelle forandringer i frontal cortex – den del af hjernen, som står for funktioner som tækning, planlægning og problemløsning (Kilde: Sapolsky. Why Zebras don’t have Ulcers). Men igen, så forandrer hjernen sig i høj grad livet igennem, så når vi arbejder med at mindske stress og depression, ser man det afspejlet i hjernen, som gendanner nye hjerneceller og skabe nye strukturelle formationer. Realiteten er dog, at mange oplever at leve med eftervirkninger af alvorlig stress og depression, fordi man ikke har haft viden om eller mulighed for at hjælpe krop og sind på ret køl.

Isoleret set kunne man tro, at depression og stress er et spørgsmål om en ubalance i hjernen. Så enkelt er det ikke. Hjernen er kompleks, og jo mere vi lærer om hjernen, jo mere ved vi, vi ikke ved endnu. Hverken depression, stress eller andre psykologiske problemer kan koges ned til en ubalance i hjernen. Stress og depression afspejler sig i hjernen, som alt andet gør. Når du er ked af det eller glad eller er god til at spille violin, afspejler det sig også i hjernen.  Det er relevant at spørge; hvorfor er der en ubalance i hjernen? Og svaret vil være at finde i dit liv. Husk på, at du kan ændre din hjerne og den generelle balance i krop og sind ved at ændre vaner. Det du gør, måden du bevæger dig på, det du siger og tænker og spiser former din hjerne og dit helbred over tid.

Hverken depression, stress eller andre psykologiske problemer kan koges ned til en ubalance i hjernen.

 

Hvad du selv kan gøre – 8 gode råd til stress og depression

Hvad er bedst at gøre, hvis du er sygemeldt med stress og depression? Det findes der ikke noget enkelt svar på, men her er en oversigt over de tiltag, min erfaring og forskning peger på, kan hjælpe. Du kan desuden også læse dette indlæg om Niels, der havde en stressudløst depression, og hvad der hjalp ham. Følgende er en generel guide, da alle situationer er forskellige. Tal med din læge, psykolog eller en anden fagperson, hvis du er i tvivl om, hvad der er bedst for dig.

 
Lyt til din krop – den viser dig vejen.

I stedet for at tro, at andre kan fortælle dig, hvad du skal gøre, eller at du kan finde svaret i forskning eller bøger, så lyt først og fremmest til din krop. Du kan ikke Google dig til et præcist svar på, hvad lige netop du skal gøre her og nu. Din krop kan til gengæld give dig svar på præcis, hvad der er behov for, hvis du tager dig tid og ro til at lytte efter. Det kan svinge fra dag til dag, om du har brug for ro, for bevægelse, for alenetid eller for selskab. For mere næring, søvn, færre aktiviteter, nye oplevelser eller hvad det nu kan være.

Du lytter til din krop ved at slukke for digital støj og andre former for forstyrrelser og tune ind i din krop. Det kan være via yoga, mediation, qi gong, dans, en gåtur, at skrive dagbog eller andet, du kan mærke forbedrer din kropskontakt. Du kan lære mere om at lytte til kroppen her: Lyt til din krop. Ja tak, men hvordan.

Små skridt. 1% bedre hver dag.

Når vi er udmattede og håbløse, virker det uoverkommeligt at forandre en hel masse. Stil derfor dig selv spørgsmålet; Hvad kunne hjælpe mig til at få det bare 1% bedre i dag? Brug 5 minutter på bare at sidde i haven. Gå en lille tur. Lav én yogaøvelse. Det er en god tilgang, for det giver dig også et realistisk billede af processen og af de ting, der hjælper over tid. De hjælper dig til at få det en anelse bedre hver dag.

Du hjælper dig selv ved at gøre noget gavnligt som det første på dagen. Vores energi og viljestyrke slipper op i løbet af dagen, så brug den på at gøre noget godt for dig selv, inden dagen er gået og energien er sluppet op. 1% lyder ikke af meget, men 1% bedre bliver til stor forandring over tid.

Når jeg ser tilbage på min egen proces kan jeg have svært ved at pege på, hvad der gjorde den store forskel for mig, da jeg selv var ramt af alvorlig stress, og hvad der førte til de gennembrud, jeg har haft. Men jeg er overbevist om, at det vigtigste har været den daglige indsats med små ting, der har giver mig lidt mere ro, styrke og balance.

Få ro i nervesystemet. Det kræver en indsats.

Selvom du føler dig træt og energiforladt, har du sandsynligvis et nervesystem, der kører i et højt gear på indersiden. Det kan virke paradoksalt, men mennesker med depression har ofte et ekstremt højt stressniveau i kroppen. Derfor er det vigtigt at gøre noget for at få ro i nervesystemet på daglig basis, så du kan begynde at genopbygge energi og ressourcer.

At bringe nervesystemet i ro og bevare en stabil ro kræver en indsats over tid, præcis som det at komme i god fysisk form. Derfor skal du heller ikke fortvivle, hvis du ikke oplever fx yoga eller meditation har den store effekt med det samme. Det kommer med tiden. Der er mange muligheder, men fx yoga, meditation, afspænding, hypnose, massage, zoneterapi og ophold i naturen er gode metoder. Mærk efter, hvad der virker bedst for dig.

Ophold dig i naturen – det er du skabt til

Naturen har en terapeutisk effekt og det at opholde dig naturen på jævnlig basis kan sammenlignes med at tage medicin.  Vi er skabt til at opholde os i naturen, og dit nervesystem vil automatisk falde til ro i naturen over tid. Mærk efter, hvad der virker bedst for dig. Natur kan være mange ting:

  • at sidde i din egen have
  • havearbejde
  • gåture
  • at lave bål
  • at gå eller sidde ved havet eller en sø – eller bade
  • skoven
  • marker
  • en stille bæk eller kilde
  • Et se på blomster eller fugle
  • at sidde under halvtaget når det regner
  • mærke solskin på huden
 
Moderat bevægelse for maksimal effekt

Bevægelse og motion er godt, men hvis dit nervesystem er i alarmberedskab, skal du vælge bevægelse, der afspænder dit nervesystem – ikke en form, der stresser det yderligere. Gode former for bevægelse er fx. gåture, yoga, tai chi og pilates. Du vil senere kunne øge intensiteten og begynde at løbe, cykle eller styrketræne, når dit stressniveau er faldet.

Du kan selv mærke, hvad din krop har brug for. Det vil ændre sig over tid og fra dag til dag. Lyt til din krop. Hvordan har du det bagefter. Får du mere energi og føler du dig afslappet eller bliver du udmattet og endnu mere urolig? Det kan være svært at give slip på intens træning, hvis du tidligere har brugt det netop til at opnå velvære. Men vær opmærksom på, at vi kan komme til at bruge intens motion som en form for flugt eller bedøvelse, som i sidste ende belaster kroppen mere, end det gavner.

Giv slip på håbløse og selvkritiske tanker

Ét er at opleve symptomer på depression på grund af ren og skær udmattelse. Noget andet er, at det ofte er tanker, der dræner din energi og gør dig både stresset og bekymret. Bekymringer og negative tanker er “indre stress” og påvirker din nervesystem, din følelsemæssige tilstand og dit fysiske helbred. Det er ikke tankerne i sig selv der er problemet, men at vi har en tendens til at blive kapret af dem.

Du kan lære at få et bevidst og mere afslappet forhold til dine tanker. Det kan gøre en enorm forskel for både dit energiniveau og humør. I bund og grund handler det om at blive god til at være til stede her og nu. Når du er til stede i øjeblikket falder dit sind og din krop automatisk til ro, og du vil opdage, at der opstår en spontan glæde, som ikke skyldes noget konkret, men som er en del af din naturlige tilstand, når du ikke er kapret af tanker.

Du skal især være opmærksom på selvkritiske tanker og bekymringstanker om fremtiden, som ofte fylder meget ved stress og depression. et godt sted at starte er meditation. Du kan bruge meditation, men alle aktiviteter, der aktiverer sanserne og involverer kroppen er gode til at få en sund afstand til tanker og mere bevidst nærvær.

Hav digitale vaner der understøtter din trivsel

Du kan have nok så mange gode vaner og gøre nok så mange gode ting i løbet af din dag. Hvis du resten af tiden overvælder dig selv med information og input fra digitale medier, er det svært at skabe balance i krop og sind. Sorter derfor med hård hånd i din daglige informationsstrøm fra radio, tv, sociale medier, spil og det du læser.

Hvad understøtter din trivsel, og hvad ødelægger den? Hvis du ikke selv er kritisk med, hvilken information du får, vil du automatisk blive overvældet med negativ og vanedannende information fra alle mulige sider. Hvis du bruger tid med digitale medier, så sørg for, at det er ting, der enten skaber og vedligeholder gode relationer i den virkelige verden, ting der giver dig håb og inspiration og viden af høj kvalitet.

 
Tal med andre og få evt. professionel hjælp

Du er ikke alene, og den bedste kur mod både stress og depression er at åbne og og forbinde dig med andre på en god måde. Vi mennesker er sociale af natur, og dit nervesystem falder til ro, når du er i tryg social kontakt. Hvad end det så er en samtale med en ven, kollega eller et familiemedlem, din læge, en psykolog eller noget andet. Det er vigtigt, du finder et menneske, du har tillid til og taler om, hvordan du har det.

Stress og depression kan få os til at trække os og isolere os socialt. Det gør kun tingene værre. Det kan være vigtigt med god alenetid, men det er lige så vigtigt, at vi holder forbindelsen til andre. Det får vi det ganske enkelt bedre af på alle tænkelige måder. Hvis du har brug for hjælp til at få det bedre, så opsøg en god og erfaren professionel. Du kan også overveje mit onlinebaserede stressforløb.

Uanset hvad du overvejer, så husk at mulighederne er mange, men lad være med at blive overvældet over alt det, du kunne gøre. Vælg en enkelt ting, du tror, kunne gavne og begyndt der. Tag et lille skridt i den rigtige retning i dag ved at gøre det nu.

Jeg håber denne guide har hjulpet dig og at du føler, du er blevet klogere på sammenhængen mellem stress og depression.

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

Er du stresset?

Få min

morgenmeditation!

Begynd din dag med fokus, ro og en klar intention. Det gør en forskel!

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!