fbpx

Sygemeldt med stress? En miniguide

Måske er du lige nu sygemeldt med stress, eller også overvejer du, om du skal sygemeldes. Denne guide er lavet til dig.

Jeg er autoriseret psykolog og har stor erfaring med stress. Jeg har været i kontakt med flere tusinde stressramte over årene bl.a. gennem mit forløb RO, som du kan læse mere om lige her. Min dybeste erfaring med stress har jeg dog fra mit eget liv. Jeg blev selv alvorligt stressramt og sygemeldt i 2014. Det var en blanding af, at mit barn har en kronisk sygdom samt et krævende arbejdsliv, der samlet set blev for stor en belastning.

Jeg håber, du vil finde hjælp i denne guide, så du ved, hvordan du skal forholde dig og tage næste skridt i den rigtige retning.

Ønsker du dig RO i krop og sind?
Hop over og læs mere om RO – et 8 ugers forløb for stressramte.
Tilmeldingen åbner igen til februar 2023.
Tjek det ud her

Indholdsfortegnelse

Her kan du se, hvad indlægget og lydguiden indeholder. Du kan se minuttal i indholdsfortegnelsen, som angiver, hvor du kan lytte til de enkelte emner.

Hvorfor denne guide?

Når man bliver sygemeldt med stress, er man ofte forvirret og overvældet. For hvad med jobbet, hvad med kommunen, hvad med familien, hvad med økonomien, og får du det nogensinde bedre?

Da jeg selv blev ramt af stress, lovede jeg mig selv, at når jeg fik det bedre, ville jeg gøre viden tilgængelig, der ville gøre det lidt nemmere at navigere i en svær situation. Derfor har jeg lavet denne guide, der besvarer alle de vigtigste spørgsmål, man som stressramt ofte har i forbindelse med en stressygemelding.


Grader af stress

Er du først ramt af alvorlig stress, så påvirker det både kroppen, hjernen og resten af nervesystemet samt tanker og følelser. Derfor er listen over mulige stressymptomer også nærmest uendelig, fordi stress påvirker os på så mange måder.

Det er som regel overvældende og skræmmende at blive ramt af alvorlig stress, og det kan føles som om, det kommer som et lyn fra en klar himmel. Men husk, at selv en alvorlig stresstilstand kan bedres over tid. I denne guide kommer jeg ikke ind på årsagerne til stress, men her kan du lære mere om forskellige årsager til stress.

Stress findes i mange grader og former, og det kan være gavnligt at dele stress op i forskellige grader. På billedet herunder kan du se de forskellige grader af stress.

 

Om symptomer på stress

Det kan virke mærkeligt, at stress kan give fysiske symptomer, men stress giver ofte fysiske symptomer i første omgang. Det sker, fordi krop og sind er i alarmberedskab og efterhånden bliver overbelastet. Krop og sind hænger sammen, og det mærker vi i den grad, når vi rammes af stress, fordi det føles som en “totalskade”.

På sin vis er kroppens og hjernens måde at reagere ved stress en beskyttende mekanisme, der gør, at du tvinges til at stoppe op frem for at belaste systemet yderligere. Forestil dig, at din krop ikke sagde stop – det ville ikke være hensigtsmæssigt. Ikke desto mindre kan det være skræmmende, når vi tvinges til at stoppe op på grund af stress, og det kan være svært at få hovedet til at forstå, hvad kroppen ved.

Herunder kan du se en række almindelige symptomer. Det mest almindelige er, at du i begyndelsen reagerer med fysiske symptomer, derefter psykologiske symptomer og og derefter adfærdsmæssige og kognitive. Men igen – vi er forskellige og reagerer forskelligt.

Fysiske symptomer:

  • Smerter fx hovedpine og muskelsmerter
  • Anspændthed og uro
  • Gentagne infektioner
  • Problemer med fordøjelsen
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Kroniske lidelser og allergier forværres
  • Tinnitus
  • Føleforstyrrelser

Psykologiske symptomer:

  • Tankemylder
  • Forvirring
  • Bekymring
  • Vrede
  • Tristhed
  • Angst

Kognitive symptomer:

  • Vanskeligheder med hukommelsen
  • Problemer med opmærksomheden
  • Manglende overblik
  • Uklar tænkning
  • Blackouts

Adfærdsmæssige symptomer:

  • Du trækker dig socialt
  • Arbejder mere og mere
  • Kort lunte
  • Misbrug af alkohol, mad eller andet
  • Du mister evnen til at slappe af og nyde livet.

Sammenhængen mellem stress, angst og depression

Der er ofte en nær sammenhæng mellem stress, depression og angst. Mange oplever angst i forbindelse med stress, og ikke så sjældent udvikler stress sig også til over tid at involvere symptomer på depression.

Mange oplever at få angst i forbindelse med stress, og hos de fleste forsvinder angsten af sig selv, når det generelle stressniveau daler. Hos enkelte kan det dog være nødvendigt med behandling af selve angstproblematikken. Du kan lære mere om sammenhængen mellem stress og angst her.

Depression kan skyldes forskellige ting, men hvis man gennem længere tid har befundet sig i en høj stresstilstand, vil de fysiske og psykologiske ressourcer efterhånden udmattes, og derfor ses der ofte symptomer på depression efter langvarig stress.

Selvom det virker paradoksalt, så er nervesystemet hos et menneske med depressive symptomer ofte i en høj stresstilstand med en enorm mængde stresshormoner i kroppen. Du kan lære mere om sammenhængen mellem stress og depression her.

Tegn, der kan betyde, at du skal overveje en sygemelding

Du skal ikke nødvendigvis sygemelde dig fra dit arbejde, selvom du oplever stresssymptomer. Det kommer helt an på graden af stresssymptomer, din arbejdssituation og din private situation. Omvendt kan en stresssygemelding være nødvendig, så det er godt at overveje, om det vil være det bedste.

Alvorlig stress er et tegn på, at du over længere tid har været belastet. I bakspejlet vil du som regel kunne se, hvordan din krop har signaleret det til dig. Mange oplever en periode med tiltagende træthed, smerter, uro eller gentagne infektioner.

Det kan være svært at afgøre præcis, hvornår en sygemelding er nødvendig. Derfor sygemelder mange sig også først, når det er absolut nødvendigt. Måske oplever du pludseligt angstanfald, et blackout, hvor du ikke ved, hvor du er eller, at du bryder grædende sammen. Andre ender på skadestuen med mistanke om hjerteanfald eller anden alvorlig sygdom.

Tegn på, at du skal overveje en hel eller delvis sygemelding, er, at du:

  • har svært ved at huske basale ting og slet ikke kan overskue dine arbejdsopgaver
  • får det meget dårligt, når du møder på arbejde eller fx åbner din mail
  • har mistet evnen til at slappe af i kroppen og har konstant tankemylder
  • ikke kan sove om natten
  • er totalt udmattet men ikke kan slappe af
  • arbejder konstant og nedprioriterer dit eget helbred og din familie
  • har alvorlige fysiske stressbetingede problemer med maven, bevægeapparatet eller hjertet.

Hvis du først har alvorlige og langvarige symptomer på stress, er det måske ikke nok at forebygge det ved fx at gå ned i tid, prioritere anderledes og få gode vaner i fritiden. Der kan være behov for en pause, hvor du får mulighed for ro og for at få et nyt perspektiv på din situation.

Hvis du er i tvivl om, om du skal sygemelde dig, så tal med én, du har tillid til, og som har erfaring med stress eller kender dig godt. Det kan være din læge, din ægtefælle, en kollega eller et familemedlem. Og lyt så grundigt til, hvad de siger. Hvis du er alvorligt ramt af stress, kan du være ude af kontakt med din egen indre GPS.

 

Hvor længe varer en stresssygemelding?

Stress findes i mange former og grader, og en stresssygemelding kan vare lige fra et par dage eller et par uger til flere måneder eller endda år.

Alle forløb er forskellige, og som hovedregel tager det længere tid, end man tror og har lyst til. Ved en alvorlig stressbelastning er en sygemelding på 3-4 måneder almindelig, men igen kommer det helt an på situationen.

Ting, der kan forlænge en sygemelding:

  • Graden af stress og hvor længe, du har været overbelastet
  • Dårligt arbejdsmiljø eller mangelfuld ledelse
  • Manglende erfaring med en god tilbagevenden efter stress på arbejdspladsen
  • Manglende mulighed for fleksibilitet og hensyn ved tilbagevenden
  • Vaner under sygemelding, der øger stress og dårlig trivsel
  • Angst og depression, som ofte optræder ved alvorlig stress
  • Manglende hjælp pg vejledning under sygemelding
  • Indre stress – bekymringer, selvkritik og skam
  • Hvis sygemeldingen bliver for lang, kan det være svært at vende tilbage.

Ting, der kan forkorte en sygemelding:

  • Hvis du er stoppet op i tide, og overbelastningen ikke er så stor
  • God ledelse omkring tilbagevenden efter sygemelding
  • Et trygt arbejdsmiljø
  • Mulighed for gradvis tilbagevenden mht. både arbejdstid og arbejdsopgaver
  • At stressfaktorer fjernes eller reduceres
  • Den rette hjælp fra læge, psykolog, pårørende og arbejdsplads
  • Gode vaner, der skaber ro og nedbringer stress
  • Indre omsorg og ro
  • At du starter op på det rette tidspunkt – ikke for tidligt og ikke for sent.

At komme sig over en stresstilstand er ikke en proces, der kan fremskyndes, selvom du kan give dig selv optimale forhold for at få det bedre. Derfor er kunsten at give slip på ønsket om at få det bedre hurtigere, end det kan lade sig gøre og have tålmodighed med og omsorg for dig selv. Det vil paradoksalt nok ofte betyde, at du hurtigere kommer dig langt hurtigere, end du ellers ville.

Hvorfor selve dét at være sygemeldt kan være stressende

Dét at være sygemeldt kan paradoksalt nok være meget stressende i sig selv. Det kan der være forskellige årsager til, men måske er der noget, du kan genkende i følgende scenarier.

Måske er du ramt af stress pga. for meget arbejde, for komplekse arbejdsopgaver eller mangel på et klar skel mellem arbejde og fritid. At sygemelde dig ændrer ikke det helt store, for du bliver stresset over alt det, du ikke når, og du formår ikke at lade være med at tjekke din mail eller følge op på arbejdsopgaver, fordi det stresser dig endnu mere at lade det ligge.

Du er sygemeldt på grund af dårlig ledelse og et usundt arbejdsmiljø. Det afspejler sig i kontakten, når du er sygemeldt. Din leder mailer eller ringer med slet skjult utilfredshed over, at du er sygemeldt, og måske gør din sygemelding det endnu sværere at vende tilbage til en arbejdsplads, hvor du i forvejen ikke føler dig godt tilpas.

Din dårlige samvittighed over ikke at kunne klare arbejdsopgaver og over at lade kolleger i stikken er altoverskyggende. Måske føler du også, at dét at blive sygemeldt er et kæmpe nederlag, fordi du lægger en stor del af sin identitet i sit arbejde (hvilket mange af os naturligt gør).

Særligt om at håndtere et forløb i jobcentret, når du er sygemeldt

Jeg har selv arbejdet som psykolog i et jobcenter, så jeg var godt klar over, at det kan være stressende at skulle deltage i et jobcenterforløb som stressygemeldt. Alligevel var det først, da jeg selv blev sygemeldt med stress, det for alvor gik op for mig, hvor svært det kunne være. Til trods for, at jeg mødte venlige sagsbehandlere, følte jeg mig utryg, var ked af det og følte mig voldsomt stresset og angst inden hvert møde.

Rent psykologisk er det stressende på den ene side at blive mødt med krav og på den anden side føle, vi ikke har ret stor kontrol over situationen. Sådan kan et jobcenterforløb føles, og derfor er det vigtigt, du skaber klarhed over kravene og samtidigt minder dig selv om, at du selv har mulighed for at sige til og fra i forhold til tiltag, der skal hjælpe dig nærmere en raskmelding.

Tag evt. en pårørende med til møder i jobcentret, hvis du oplever dem som ubehagelige. Jobcenteret er der som udgangspunkt for at hjælpe dig nærmere en raskmelding eller afklare, om du skal overgå til en anden ydelse. Kommuner har ikke uanede ressourcer og vil derfor gerne sørge for, at borgere er sygemeldt så kort tid som muligt. Det kan føles som et voldsomt pres, men det kan hjælpe dig at skelne mellem systemet og så, hvad der er bedst for dig på sigt, for det er ikke altid det samme.


Sådan får du ro under din sygemelding

Når du først er sygemeldt, er det vigtigt, at du sørger for at hjælpe dig selv bedst muligt til at få det bedre. Ved en alvorlig stressbelastning er det dog helt almindeligt, at der lige går et par uger, før du “lander” og kan begynde at gøre noget aktivt.

Der er ikke nogen opskrift, der passer til alle, men her er en rettesnor for, hvad du kan gøre for at få ro og få det bedre.

  1. Gå til lægen, hvis du kan se, du har brug for vurdering og en længere sygemelding.
  2. Hav klare aftaler med din arbejdsplads omkring kontakten, så du ikke konstant skal forholde dig til dit arbejde.
  3. Giv dig selv tid til lige at lande. Du kan ikke tvinge krop og sind til at få det bedre på rekordtid.
  4. Hold øje med vaner, der gør stress værre (alkohol, vredesudbrud, overforbrug af digitale medier, hektisk aktivitet, intens træning). Sørg for basale ting som søvn, mad, god kost og tryg social kontakt.
  5. Samarbejd med jobcentret og få overblik over krav og rettigheder – hav en pårørende med. Forløbet i jobcentret kan skabe utryghed, men hvis du har klarhed, giver det ro.
  6. Hold det enkelt. Find noget, du kan mærke gavner dig som fx yoga, en daglig gåtur i naturen eller meditation og hold dig til det. Det er ofte gentagelsen af enkle ting, der virker over tid.
  7. Få viden om stress og hjælp til processen, hvis du kan mærke, du ikke får det bedre. Få hjælp ved læge, psykolog eller en anden med erfaring med stress og overvej RO – mit forløb for stressramte.
  8. Giv dig selv tid. Stol på kroppens og hjernes evne til at selvregulere og selvhelbrede, når du gør dit bedste for at få ro.

Herunder uddyber jeg 3 kerneelementer, der efter min erfaring er essentielle, hvis du skal få det bedre og også skabe et liv, der er bæredygtigt i længden. Vi arbejder med de 3 elementer i mit forløb RO, men her fortæller jeg kort om dem.

1. Kroppen, bevægelse og at vække sanserne er vigtigere, end du tror

Vi har en tendens til at se stress som noget psykologisk, men dét at arbejde med at regulere nervesystemet og arbejde med kroppen er den mest direkte vej til ro og sundhed i både krop og sind. Den tilstand, din krop er i, påvirker dit sind i meget høj grad.

Vi er vant til at tænke mere omvendt– at tankerne påvirker kroppen. Det er også sandt, men når du arbejder aktivt med at skabe ro og energi via kroppen, vil du blive overrasket over, hvordan sindet følger med af sig selv, hvad angår både tanker og følelser.

Dybest set handler det om at genetablere kontakt til kroppen. Når du gør det, vil du helt naturligt kunne mærke lyst til det, den har brug for. Derfor vil aktivteter, der hjælper dig ud af dit hoved, og som øger din kropsbevidsthed, være gavnlige. Det kan være forkellige typer af meditation, men det handler også om at bruge sanserne aktivt og at bevæge dig.

Intens træning er ikke godt for en stressramt krop. Mærk efter, hvad der giver dig ro og god energi. Gode bevægelsesformer er fx:

  • Gåture
  • Svømning
  • Yoga
  • Qi gong eller tai qi

Det vigtigste er, at du skal bevæge dig og spise sundt ud af omsorg for din krop – ikke fordi du er utilfreds med den eller for at ændre den.

2. Tanker kan skabe konstant indre stress – også når du er sygemeldt

Det er ikke kun din ydre situation men i høj grad også din sindstilstand og mængden og arten af tanker, der afgør, om du er stresset eller har ro i sindet. Du kan have nok så optimale ydre betingelser. Hvis dine tanker er præget af bekymringer, selvkritik, frygt eller skam, vil dit system være i alarmberedskab.

Hvis du holder øje med dine tanker, vil du hurtigt opdage, at en stor del af tiden befinder du dig alle andre steder mentalt end lige nu og her, og det skaber stress. Gode måder at træne nærvær på er:

  • at gøre én ting ad gangen
  • at gøre ting langsomt
  • at lave ting med dine hænder
  • meditation, hvor du lærer at give slip på dine tanker
  • yoga og andre bevægelsesformer, der skaber nærvær
  • at opholde dig i naturen.

3. Indre venlighed er nøglen til at skabe indre ro

Som nævnt tidligere findes der ikke nogen opskrift, der passer til alle. Hvis jeg alligevel skulle nævne én ting, der er helt grundlæggende og nødvendig for alle, så er det indre venlighed og omsorg overfor dig selv. I psykologien kaldes det for mindful self compassion, og min erfaring er, at det kan skabe meget stor forandring på relativt kort tid, når vi bliver mere venlige og omsorgsfulde overfor os selv.

Indre venlighed er ikke noget, vi kan snyde med. Det virker kun, når du virkelig mener det. Det handler om, hvordan du taler til dig selv, hvad du siger til dig selv og i hvilket tonefald. Det handler om at passe på dig selv og give dig selv næring, hvile, omsorg og passende bevægelse. Ikke for at opnå anerkendelse eller forandring men af ægte omsorg overfor dig selv.

Indre venlighed og kærlighed til os selv i praksis er for mange af os utroligt svært og noget, der skal læres og trænes. Heldigvis kan selve intentionen om at blive bedre til det og små skridt i det daglige gøre en stor forskel.

Næste skridt

Jeg håber, denne guide har givet dig viden og inspiration til, hvad du kan gøre i praksis, hvis du lige nu er sygemeldt eller er tæt på. Ovenstående er udpluk af en mere omfattende guide, der er en del af RO – mit populære onlinebaserede forløb til stressramte.

RO består af 8 moduler, der hjælper dig med at få det bedre og skabe ro i krop og sind. Vi arbejder med kroppen, tanker og følelser og med din praktiske situation. Som en del af RO, får du også guiden Sygemeldt med stress – din guide. Det er en guide, hvor du kan få hjælp til de mere praktiske aspekter af dét at være sygemeldt med stress. Du kan enten læse de små sektioner eller lytte til dem (de er hver typisk 3-6 minutter lange).

Her får du en oversigt over, hvad hele guiden indeholder, og så håber jeg, du vil overveje at være med på næste hold af RO.

Indholdsfortegnelse “Sygemeldt med stress – din guide”

  • Kan en sygemelding gøre stress værre?
  • Tegn på, at du har brug for at sygemelde dig
  • Hvor længe skal jeg være sygemeldt?
  • Sådan får du ro under din sygemelding
  • Hvordan tackles skam og dårlig samvittighed?
  • Hvordan tackles bekymringer om fremtiden?
  • Sådan håndterer du bedst forløbet i jobcenteret
  • Hvad hvis jeg også er sygemeldt med angst eller depression?
  • Raskmelding – hvornår er du klar?
  • Tilbagevenden – tjekliste til dig og din arbejdsgiver
  • Eksempler på genoptrapning af arbejdstid
  • Hvad hvis jeg bliver fyret eller selv overvejer at sige op?
  • Hvis du overvejer at gå ned i tid, tage orlov eller blive selvstændig
  • Skal du fortælle din kommende arbejdsplads om en stresssygemelding?
  • Hvis du har været sygemeldt flere gange

Ønsker du dig RO i krop og sind?

Hop over og læs mere om RO – et 8 ugers forløb for stressramte. Tilmelding er åben nu.

Tjek det ud her

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

47 kommentarer

  1. Karen siger:

    Tak for et meget lærerigt indlæg????????????

    1. Birgitte siger:

      Selv tak Karen – er glad for, at du kunne bruge det!

  2. Malene siger:

    Mange tak for en dejlig beskrivelse. Ved at læse den og genkende……afmystificeres så meget af det, jeg i lang tid har oplevet som en pærevælling af uforståelige belastninger og skavanker.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Tak fordi du læste med Malene – er glad for at det kunne bruges!

  3. Ina siger:

    Alle skriver om stress på jobbet. Jeg går lige nu og venter på en tid hos en psykiater, da min læge mener jeg lider af udbrændthed og muligvis ptsd. Desværre er der 6 ugers ventetid. Og det er ikke på grund af arbejde, men efter 10 år som syg i systemet! 10 år er længe at gå i det uvisse og ikke ane hvad din fremtid bliver. 10 år, hvor man gerne vil arbejde, men ikke kan grundet sygdom, hvor man alle steder hvor de sender een hen får at vide, at de ikke kan hjælpe een. Det eneste jeg gerne vil, er at få ro omkring mig, kunne tænke fremad og vide hvad der venter forude, men det må man åbenbart ikke. Jeg får hver gang jeg bliver presset, bare lyst til at pakke en rygsæk og forsvinde. Men hvor skal man gå hen?

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Ina. Uvisheden, ventetiden og meningsløs kasten rundt i systemet får man det på ingen måde bedre af. Jeg ønsker så meget for dig, at du får ro omkring dig og indeni, så du kan begynde af finde ro og indre styrke igen. DBH Birgitte

  4. Ulla siger:

    Hej.. jeg er selv ramt af stress efter sygdom og død af nærtstående familie medlem… jeg er efter lidt over et år stadig dårlig, på trods af psykolog hjælp , stress håndtering kursus og medicin… bliver man aldrig den samme igen?? Vil så gerne snart leve igen! Mvh ulla

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Ulla
      har skrevet dig en mail:)
      KH Birgitte

      1. Ulla siger:

        Tak.. Birgitte… kh. Ulla

  5. pia siger:

    Tak for denne fantastiske side. Den beskriver rigtigt godt hvordan jeg har det.
    Mine bedste ønsker til alle andre, der også er ramt.
    Jeg er ramt af stess/burnout/deprission..

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Tak Pia og alt det bedste til dig:)
      KH Birgitte

  6. Mariann siger:

    Tusind tak for denne guide. Den berører så mange ting – som er “spot on”. Samtidig har du beskrevet rigtig mange “tabuer” – jeg vil have dem liggende i baghovedet når jeg går til lægen for en sygemelding – taget lang tid, at komme der til😪

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Selv tak Mariann – dejligt, du kunne bruge det. Ja, det kan tage lang tid – men det kan være et skridt i den helt rigtige retning. KH Birgitte

    2. Anonym siger:

      Tak for vise ord 🙏
      Jeg har haft stress inde på livet 2(3) gange!
      Bliver man nogensinde den samme igen og hvordan lærer jeg mig selv ikke at være så hård ved mig og at acceptere det er som det er igen, igen 🥴😢

      1. Birgitte Sølvstein siger:

        Hejsa og selv tak:) Det korte svar er; nej – du bliver ikke den samme igen. Livet igennem forandrer vi os, og nogle gange føles det, som om vi bliver slået ud af kurs. Men hvis du har intentionen om at blive klogere på dig selv og dit liv, så vil du ende et sted, hvor du kan se at også stress har været en vigtig del af rejsen. KH Birgitte

  7. Signe siger:

    Tusind mange gange tak for et fantastisk indslag, som jeg helt sikkert kan bruge. Jeg er blevet headhuntet og kontaktet flere gange før af min nye arbejdsgiver, og valgte til sidst at sige ja tak til det nye arbejde, selvom jeg egentlig var glad for mit tidligere job. Nu har jeg fortrudt, og jeg har kun været ansat i tre uger. Men jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere ødelagt for hver dag der går. Jeg har ting med i rygsækken fra tidligere, som aldrig er blevet bearbejdet, og det nye job har været bægeret til at flyde over. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg sige op, sygemelde mig i en periode eller bede dem om at fyre mig?

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Signe. Dejligt, du kan bruge det. Du er jo i en situation, hvor du nu er blevet meget klogere omkring, hvordan det nye job passer, og det lyder som om, det ikke er et match. Eller i hvert fald, at det er en svær start. Har du en fagforening, så vil jeg anbefale dig at kontakte dem. Hvis du er ramt af stress, vil jeg som udgangspunkt ikke råde dig til at sige op. Men der findes desværre ikke noget enkelt svar, jeg kan levere her på skrift, når jeg ikke kender din situation bedre. Én ting er i hvert fald sikkert. Du skal sørge for enten at få ro på på din nuværende arbejdsplads ved fx at få en snak med din leder eller tillidsmand eller gøre noget andet, der hjælper dig tilbage på sporet, så du ikke ender med for alvor at blive overbelastet. Alt det bedste Birgitte

  8. Anonym siger:

    Jeg tror min angst blev udløst pga stress, Press og dårlig ledelse på arbejdspladsen, min mor blev pludselig meget syg og så blev jeg efterfølgende involveret i noget ubehageligt som en veninde hev mig med i og det var mere end jeg kunne klare, og angsten kom for fuld skrue. Jeg har nu været sygemeldt i 14 dage og lægen har sygemeldt mig yderligere i 4 uger. Jeg straffer mig selv med tanker som at det er et nederlag og være sygemeldt, selvom jeg måske godt ved at det er nødvendigt og at man ikke bare skal starte op før man er klar. Lige nu tager jeg medicin for at kontrollere angsten og jeg får psykolog behandlinger. Jeg bliver så bange for at angstens symptomer aldrig forsvinder selvom jeg godt ved at det gør den men jeg er utålmodig for jeg vil have det godt igen.

  9. Den totale udbrændte siger:

    Hej Birgitte.
    Rigtig god læsning.
    Jeg har været sygemeldt i et år. Gik ned med udbrændthed og deraf så meget stress at jeg havde voldsom angst hver dag. 4 uger efter min sygemelding var jeg så dårlig, at jeg kom i psykiatrien som gav mig lykkepiller, da jeg efter min sygemeldning fik depression. Fik også benzoer som jeg nu er ved at være trapper ud af. Da jeg fik højest dosis benzoer havde jeg lige nogle måneder, hvor jeg kunne hente og aflevere børn og hjælpe lidt til herhjemme. Men det kan jeg ikke mere. Nu har jeg det næsten lige så ringe som får et år siden. Kan intet rumme, får angst ved besøg og kan ikke tage ud af huset.
    Det har stået på i over et år. Kan man så overhovedet blive rask igen, når det har varet så længe? Og hvad skal jeg gøre for at blive rask? Psykiatrien mener jeg bare har angst og vil have mig til at gøre alt muligt, men jeg kan ikke rumme det.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Kære du
      Kan du få det bedre, selvom du har haft tårnhøj angst i et år (eller mere), så du dårligt kan hente børn eller foretage dig andre almindelige ting? Til det vil jeg sige, at min erfaring er: ja, det kan du absolut. Nogle gange befinder vi os et mørkt sted i livet i kortere eller længere perioder, og det betyder ikke, at vi ikke kan komme i den rigtige retning og komme ud på den anden side. Men den slags processer kan tage lang tid – også meget længere tid, end vi selv synes er acceptabelt eller normalt. Et år er ikke specielt længe – selvfølgelig kan du få det bedre. Nu er det ikke for at dæmonisere “psykiatrien”, men jeg ville passe meget på med at lade mig diagnosticere med et enkelt mærkat og lytte til mennesker, der tror, der findes en nem løsning. Dermed ikke sagt, der ikke kan være hjælp af hente i psykiatrien, men ofte ender vi med at føle, at der er noget i vejen med os, hvis vi ikke kan finde ud af at få det bedre med de metoder, der “burde” virke. Nogle gange er vejen ned lang, som den lyder til at have været i dit tilfælde. Jeg kan ikke fortælle dig præcis, hvad du skal gøre, men jeg vil mene den vigtigste ingrediens er håb og at du beslutter dig for, at der ikke er noget i vejen med dig som sådan. Indre tryghed er første skridt, så det er et godt sted at starte. At luge ud i selvkritiske tanker og skræmmende tanker og håbløshed omkring fremtiden. Og find mennesker, der kan bakke dig op. Lyt til mennesker, der bakker dig op og gør dig tryg og glad. Læs og lad dig inspirere af det, der giver dig håb. Selvom du er hjemme, så kan du begynde at gøre ting, der giver mening for dig og som er et udtryk for den du er – den del er der stadig, selvom dit system er udmattet af stress. Genopliv din sjæl med små projekter, der glæder dig. Måske at skrive noget, fremstille noget, gøre noget i haven, sende nogen en gave, lytte til en inspirerende lydbog eller noget andet. Alt det bedste herfra Birgitte

  10. Hanne siger:

    Hej Birgitte 🙂
    Allerførst tusind tak for et langt, men kanon godt, indlæg om mange ting ang stress. 👍😃
    Jeg har et spørgsmål. I 2016 var jeg med til mit barnebarns fødsel. Det forløb ikke som planlagt, og vi troede – i en ganske kort øjeblik – at hun var død ved fødslen. Det var hun heldigvis ikke ❤️
    Jeg tog på arbejde dagen efter, og arbejde fuldtid lige indtil januar 2017, hvor jeg bliver sygemeldt med belastnings stress, der er fremkaldt af den fødsel.
    Vælger at sige mit arbejde op. Kommer i oparbejdelse igen fra maj 2017, på en super god arbejdsplads. Bliver raskmeldt i juli 2017, og bliver tilbudt fast arbejde derefter. På fuldtid.
    Jeg er meget glad for at være der, men efter en længere periode med dagligt overarbejde, får jeg pludselig anfald af svimmelhed.
    Jeg orker ikke sociale sammenkomster, huslige pligter og madlavning.
    Det hele handler om at få energi til arbejde.
    Nu har jeg frasagt mig overarbejde, det er først lige sket i søndags.
    Men jeg tænker: kan dette være en efterreaktion på stressen fra sidste år? 😰
    Jeg ønsker ikke at havne i den situation igen, og vil ikke af med mit arbejde, men hvor og hvad er det lige, jeg skal sige fra/gøre for ikke at få det værre igen?
    Mange kærlige hilsner Hanne

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Hanne. Tak for din besked. Det giver god mening, hvis den traumatiske oplevelse omkring fødslen har sat sig fast. En overvældende følelse af hjælpeløshed, smerte og frygt kan være for svær at håndtere – og for dig har den jo været dobbelt, da det både er din egen datter og dit barnebarn, du er knyttet til. Og mange oplever netop som du, at chokket betyder, at man ikke i første omgang opdager, at der er stærke følelser, der skal processeres og kommer derfor til at fortsætte som om intet var hændt. Lige indtil kroppen siger stop. En længere periode med dagligt overarbejde er noget, der sagtens i sig selv kan fremkalde svimmelhed eller andre symptomer på overbelastning. Og en tidligere stressoverbelastning kan betyde, at du er mere sårbar. Måske er det nok at holde dig til en almindelig arbejdsdag, eller måske har du brug for mere ro og fx en delvis sygemelding i en periode. Når man begynder at skrue ned for alt andet for at få energi til at arbejde, så kan det meget nemt blive en ond cirkel, hvor du reelt set fjerner de ting, der giver dig overskud og glæde – så derfor ville min tilgang være, at der skal være plads i dit liv lige nu til ting, der giver dig ro, energi og glæde, hvad det så end er. Og det skal der være hver dag. Når du er kommet helt i bund med energi, så skal der som regel en ekstraordinær indsats til i en periode med fx meditation, yoga, gåture i naturen og ganske almindelig afslapning. Hvis du holder dig til princippet om, at der hver dag skal være overskud og energi til ting, der giver dig mere ro og energi, så vil du stille og roligt mærke, at det går i den rigtige retning. Se om det er nok at ændre vaner i dit privatliv og ellers holde dig til almindelig arbejdstid i første omgang og ellers vil en delvis sygemelding i en periode være en god investering på lang sigt. Alt det bedste – Birgitte❤️

  11. Henriette siger:

    Hej Birgitte. Tak for din guide , og tips om at komme igennem sin stress . Jeg er pt sygmeldt på starten af 4 uge med stress, i samråd med arbejdet og læge. I den tid hvor jeg har været sygemeldt har jeg brugt meget tid på at , sovet meget, grædt, haft dårligt samvittighed, været frusstræret, og været sur på min overordnede, da jeg mener at det var hende der skubbede mig ud over kanten, så jeg ikke mere magtete mit arbejde og knækkede sammen og meldte mig syg Men jeg har gjort nogle opdagelser/erkendelser, at min tilstand nok har stået på længere ind jeg pt lige selv syntes, nok det sidste år. Jeg har over længere tid været træt af, nye tiltag, normer, krav, og ingen håndfast opbakning, til mit arbejde, jeg har ytret mig om dette og har også søgt nyt arbejde, dog uden hel.Efter 18 år i samme job, dog ikke inden for min uddannelse, 52 år gammel og 9 års skolegang, er mit selv vær ikke så højtog min uddannelse er jo næsten forældet, når jeg tænker på nyt arbejde. Nu er det så bare lige det, jeg syntes ikke at jeg kan komme hvider, da jeg ikke magter at skulle tilbage til mit arbejde, sige det op kan jeg ikke da jeg er sygmeldt, og rask melder jeg mig og så siger op, så har jeg 1 måneds opsigelse og da skal jeg jo så møde på mit arbejde. Hjælp

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Henriette. Det er helt almindeligt at have en fase på nogle uger, hvor man er ked af det og frustreret, som du selv beskriver. Det forløb, du beskriver med mange krav over lang tid kombineret med mangelfuld opbakning er jo den klassiske opskrift på stress, og det kan være svært at tage i opløbet. Men det er altid nemt at være bagklog! Mit råd til dig vil være i første omgang at få ro på og bruge nogle uger på at gøre gode ting for dig selv, der kan nedbringe dit stressniveau: en klar aftale med din arbejdsplads om, at du fx har brug for et stykke tid fx yderligere 4 uger, hvorefter I kan tale sammen igen (nu er det bare et forslag, og måske kan din læge hjælpe her – jeg kender jo ikke din specifikke situation). Og ellers gåture i naturen, måske lidt yoga eller andet, du kan mærke bringer dig ned i gear fysisk og mentalt. Og så vil jeg ellers anbefale dig at give dig selv mentalt fri fra at overveje din fremtid, da en akut stresstilstand som regel ikke er det bedste sted at tage beslutninger fra. Når du så på et tidspunkt er klar til at vende tilbage vil det som hovedregel være en god idé at vende tilbage til din arbejdsplads og så søge videre derfra, men der kan også være ting, der betyder, at det er bedst ikke at vende tilbage, hvis der fx er et meget usundt arbejdsmiljø. mange arbejdspladser giver medarbejdere mulighed for et psykologforløb under sygemelding. Måske kunne det være en måde at få afklaring på. Alt det bedste Birgitte

  12. Elise siger:

    Hej Birgitte. Rigtig spændende og lærerig læsning. Jeg har dog et spørgsmål. Hvad hvis stressen ikke er arbejdsrelateret? Jeg har fornylig været oppe hos min læge, da jeg er ret sikker på at jeg har stress. Jeg fik så også at vide at jeg er stresset, meget. Men lægen synes at det ikke lød til at være arbejdsrelateret og kunne derfor ikke hjælpe mig!! Hvad skal jeg så gøre nu? Håber du kan hjælpe mig🙏🏻
    Mvh Elise

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Elise
      Stress er en reaktion på overbelastning og skyldes langt fra altid noget arbejdsrelateret. Meget ofte er det en kombination, men faktisk er den mest stressede gruppe dem, der står helt udenfor arbejdsmarkedet! Selvom din stress ikke er direkte arbejdsrelateret kan det stadig være relevant at overveje at skåne dig selv arbejdsmæssigt i en periode. Har du selv en fornemmelse af, hvad din stress skyldes og hvad du kan gøre, for at hjælpe dig selv i den rigtige retning. Har du evt. en psykologordning via dit arbejde, du kunne benytte. Jeg åbner tilmeldingen for mit 10 ugers forløb for stressramte én af de kommende dage, og du kan læse mere her og se, om det kunne være noget for dig.
      Alt det bedste Birgitte

  13. Jette siger:

    Kære Birgitte. Jeg har lige opdaget din side. Jeg er sygemeldt i anden omgang. Første gang var for tre år siden – 11 mdr sygemelding og kom igang igen i nyt job. Nu er jeg lige startet antidepressiv beh, og min læge anbefaler igen sygemelding en tid. Jeg har fået rigtig meget terapi, og er nu igen henvist til psykolog. Jeg glæder mig til at fordybe mig i din side, har så svært ved at gøre noget, der er godt for mig, plager meg hellere med selvbebrejdelse og skam. Og nu kommer mit spørgsmål: jeg bruger mad og alkohol som sutteklud, med endnu mere skam til følge. Decideret overspisning, nærmest madorgier, hvor jeg propper mig selv – nu dagligt gennem flere uger i træk. Har brugt det jævnligt gennem de sidste 10 år, hvor min stress nok så småt startede og jeg også begyndte at få søvnproblemer. Men aldrig så slemt som nu, hvor jeg egentlig synes, det skulle gå den rigtige vej. Det er trods alt tre år siden, jeg brød sammen. Og jeg tager selvfølgelig på og skammer mig endnu mere. Har du skrevet noget om det med mad, overspisning osv? Jeg fornemmer en sammenhæng til stress, depression osv, men hvad kommer først? Hvor skal mit fokus være? Mvh Jette

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Jette

      Tingene skal jo nogle gange skrælles af i “lag”, og nu hvor du allerede har været meget i terapi håber jeg, du kan finde en psykolog, der kan hjælpe dig med at stille skarpt på den underliggende årsag, så stress og afhængighed af diverse ikke længere skal drive dig rundt i manegen. Hvis du sender mig en mail på soelvstein@soelvstein og fortæller, hvor du bor kan jeg evt. give en anbefaling.

      Du bruger mad og alkohol til at dulme følelser og angst, du ellers ikke ved, hvordan du skal håndtere, og selvom du selv kan se, at det er uhensigtsmæssigt, gør du det jo så godt som du kan lige nu. (Hvis det bare var så nemt at vi ændrede adfærd, når vi havde gang i noget, vi ved ikke er godt for os!!)

      Der er ingen tvivl om, at det at lære at være med dine følelser og integrere dem (gøres ved ganske enkelt at være til stede i stedet for at løbe fra eller reagere på følelserne, (som hvis du beroliger et barn) vil hjælpe dig med at bryde det destruktive mønster. Måske har du brug for hjælp fra en psykolog, men der er også meget, du selv kan gøre.

      Hvis jeg var dig ville jeg begynde med at indføre én enkel daglig rutine, som giver dig mere kropsbevidsthed og hvor du øver dig i at være sammen med dig selv, din krop, dine følelser og dine tanker på en god måde. Fx meditation, yoga eller en gåtur eller at skrive. Alt efter, hvad der fungerer bedst for dig. Hold fast i den ene ting og drop ambitionerne om at ændre det med mad og alkohol i første omgang. Det er en effekt og ikke en årsag, og øget kropsbevidsthed og bevidsthed om, hvad der foregår i dine tanker vil hjælpe dig store skridt i den rigtige retning.

      Dette er blot en anbefaling ud fra, hvad du har skrevet her. Overvej det og tag hvad du kan bruge:)

      KH og alt det bedste Birgitte

  14. Dorthe siger:

    Tak fordi jeg fandt jeg råd om hvordan jeg kan håndtere stress som ikke er arbejdsrelateret.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Selv tak Dorthe:)

  15. Søren siger:

    Beskrivelsen og herunder symptomerne på stress er – SPOT ON.
    At læse ovenstående er en virkelig god reminder -TAK.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Søren – dejligt du kan bruge det:)

  16. Pia siger:

    Hej Birgitte

    Jeg faldt over dit indlæg her, fordi jeg selv har haft en lang historie med stress og depression. Jeg var sygemeldt i over et år for nogle år siden, og har efter den gang følt at jeg bare “hænger i med neglene”, som du så fint selv formulerer det. Jeg er nu i dagpengesystemet efter at min tidligere arbejdskontrakt løb ud, og min stresstilstand bliver bare værre og værre. Jeg overvejer om jeg måske har brug for endnu en sygemelding, men med mine erfaring fra sidste “omgang” spøger i mit baghoved!

    Sidste gang jeg gik ned med stress (jeg blev sygemeldt efter en egentlig krise hvor jeg psykisk brast helt sammen efter en meget, meget lang periode med stress på mit arbejde og i mit privatliv), fik jeg en RIGTIG dårlig behandling af min læge. Han gav mig basalt set en brochure om stress, og gad så faktisk ikke rigtig høre på mig og mine symptomer. Jeg gik fra hans klinik i gråd over hvor hårdt det havde været for mig at tage hen for at snakke med ham, og hvor lidt han havde taget mig seriøst. Jeg havde følgende en rigtig dårlig oplevelse med kommune/jobcenter, delvist fordi min læge ikke rigtig stod bag mig, og vist egentlig bare var lidt ligeglad med de ting kommunen spurgte ham ind til. Jeg blev sendt i aktivering på forskellige måder, og det var både godt og skidt. Jeg var til nogle mindfulness-kurser der var rigtig gode, men blev også sendt til en masse åndssvage ting der var spild af alles tid. Heldigvis havde jeg dengang en arbejdsplads der betalte for nogle sessioner med en god psykolog, som hjalp mig en del. Jeg har desværre ikke muligheden for at komme til den samme psykolog igen nu, da det både er alt for dyrt for mig selv at betale deres pris, og da jeg ikke har fået en egentlig henvisning fra min læge (jeg er da heldigvis flyttet i mellemtiden, og har fået en ny læge, som jeg dog ikke har talt om stress med endnu).

    Nu kommer mit egentlige spørgsmål så: Hvordan i alverden kommer jeg over hovedet i gang med at melde mig syg igen? Skal jeg gå til min læge og snakke med hende først? Hvad skal jeg sige til hende? Hvordan kommer jeg videre ud af det hul jeg føler jeg er fanget i?

    Jeg forsøger at bruge alle de redskaber og værktøjer som jeg lærte af min sidste omgang stress, og kan da også sådan nogenlunde holde mig selv ovenvande – det er ikke sådan at jeg er ved at falde ned i en selvmorderisk depression eller sådan noget – men jeg føler nogle gange at jeg ikke kan trække vejret mere, fordi det alt sammen bare er så tungt på brystet.

    Alle råd er velkomne, jeg håber du måske kan hjælpe mig på den rette vej?

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Pia

      Det lyder som om, du har haft meget ubehagelige oplevelser med lægen, og det hjælper jo ikke ligefrem, når lægen i virkeligheden skulle være den, der støttede dig og hjalp dig!

      Hvis du har en god læge er det en god idé at begynde der. Det er meget krævende at være i dagpengesystemet, og det kan sagtens være en god idé at få en pause der. Desuden har sygedagpengesystemet også ændret sig, så der ikke stilles samme krav til at sygemeldte kommer på diverse kurser osv. Og så skal du ringe/skrive til din A-kasse og sygemelde dig, og når du har været sygemeldt i X antal dage bliver du kontaktet af kommunen.

      Når du så er sygemeldt er det vigtigt, at du går i gang med ting, der giver dig god energi og bygger dig op. Hav gerne en god struktur på dagen og find ud af hvilke 1-3 ting du kan gøre for dig selv på daglig basis, som gør dig godt.

      Jeg har også åbnet for tilmelding på mit onlineforløb for stressramte – måske det kunne være noget for dig? Du kan se mere her: https://soelvstein.dk/stressbehandling/

      KH Birgitte

  17. Didde siger:

    Jeg er så glad for at have fundet frem til din side og ikke mindst dine podcasts. Jeg er 32, og sygemeldt med stress for 3. Gang.. Det er hårdt at skrive… Men jeg har lært noget for hver gang. Dog er jeg pt i tvivl om hvor jeg er i processen- hvor hårdt jeg er ramt – nogle fifs? Og tak for dig.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Didde – dejligt at høre, at det hele kan bruges.

      Det er svært på stående fod at givende enkelte tips ift. hvor hårdt du er ramt. Hvis du har meget svære kognitive symptomer og voldsom angst er nok det tegn på, at du stadig har brug for ro og for at komme dig før du begynder at udfordre dig selv. Det kan tage lang tid – længere end de fleste føler, de har tid og lyst til.
      Alt det bedste til dig. KH Birgitte

    2. Mette siger:

      Hej Birgitte, tak for et godt og uddybende indlæg om stress.
      Jeg er i den situation at jeg efter har snakket med en erhvervspsykolog og mine nærmeste (som er meget bekymret for mig) kom frem til at jeg højst sandsynligt har fået stress. Dog har jeg på fornemmelsen at min læge ikke støtter mig. Hun rådede mig til at sige op, da hun mener at det er arbejdsrelateret stress. Den mulighed har jeg ikke, før jeg har et andet job i vente. Så lige nu er jeg sygemeldt i 2 uger. Skal jeg informere min arbejdsgiver om at jeg er sygemeldt med stress? Hvad gør hvis min læge ikke tror på at jeg er syg af stress? Jeg har allermest brug for en pause til at trække vejret og jeg er nervøs at jeg vil tage min stress med til evt. nyt arbejde da selvværd et lavt og jeg ikke længere kan varetage de simpleste faglige opgaver inden for min branche. Hvordan skal jeg kunne sælge mig selv til en kommende arbejdsgiver når jeg ikke synes jeg er værd at vælge?

      Mvh. Mette

  18. Steffen siger:

    Hi Brigitte,

    Tak for dit indlæg. Det er meget hjælpsom og spot on.

    Jeg havde næsten alle de symptomer som du har beskrevet da jeg besluttede at sige op mit job i Singapore sidste år. Jeg havde en international karriere i de sidste 20 år i forskellige multinationale firmaer, hvilke krævede 12 timer dagligt, inkluderet weekend. Plus et hektisk familieliv ved siden af med mine 2-årige tvillinger.

    Efter 6 måneder pause har jeg forsøgt at komme tilbage på arbejde men efter 3 måneder måtte give op igen pga belastninger. Siden har jeg tvivlet rigtigt meget på mig selv. Selvtilliden er helt nede. Jeg ved ikke hvad jeg skal lave i min fremtid. Jeg er 44 og min økonomiske uddannelse i USA er forældet.

    Håb du kan give mig nogle gode råd.

    Mvh. Steffen

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Steffen

      Det lyder som om, du gennem mange år oparbejdede en overbelastning, som det nok vil tage mere tid at komme dig over. Stress kan ramme hårdt identitetsmæssigt og det lyder som om, du er tvunget til at finde andet lige nu end det rent arbejdsmæssige, der kan give dig glæde og ro. Mit råd vil være at begynde i det små og lytte meget nøje til dig selv og din krop én dag ad gangen. Hvad giver dig dyb glæde? Og så gøre lidt af det. Og så give dig selv lov til at parkere fremtiden i en periode. Måske er du vendt tilbage til et job, der kræver for meget. Er der mon en løsning, hvor du laver noget, der giver mening men som ikke belaster for meget?
      Kh og alt det bedste
      Birgitte

  19. Tanja siger:

    Hej Birgitte.
    Jeg fik lige set din side, jeg syntes den er super god og vil klart prøve at bruge nogle af dine råd
    Jeg har længe nu haft uro i kroppen, haft svært ved at falde i søvn, ikke haft lyst til at så ud af min seng om morgen. Jeg har et arbejde hvor vi det sidste snart halve års tid, har haft overarbejde og vi er stadig meget bagud. Jeg har været meget træt, og desværre været meget efter mine børn også. Jeg tror jeg har stress, det siger alle. Men jeg tør ikke gå til min læge og finde ud af det, da han siger at stress er en undskyldning for alt.
    Lider af angst og depression i forvejen.
    Hvad skal jeg gøre ? 😥😥

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Tanja
      det bedste råd jeg kan give dig er at opsøge en anden læge, da han tydeligvis ikke ved ret meget om stress eller evt. bruge en psykolog (evt. via dit arbejdes sundhedsforsikring), så du kan få stoppet op. Eller har du mon en leder du kan gå til? Tænk på, at du skal passe på dig selv for din egen men også for dine børns skyld❤️. KH Birgitte

  20. Mig siger:

    Hej, jeg er pt sygemeldt med stress. Har været hjemme i en uge Ca nu. Har i en meget lang periode været ene mand på kontoret på mit job, hvor vi tidligere var 3. Fået flere og flere opgaver, og flere og flere timer på jobbet. Det ramte pludseligt hårdt, da en anden på min arbejdsplads spurte hvordan jeg havde det, brød fuldstændig sammen. Endte med at blive sendt hjem af en anden leder på arbejdspladsen, min egen leder var væk den dag. Havde de sidste 8 måneder flere gange været hos min leder, fortalt at jeg havde alt for meget om ørerne, uden der skete noget.
    Nu efter 1 uge hjemme har jeg dårlig samvittighed, føler det går bedre og at jeg burde tage afsted i næste uge, men frygter samtidig et tilbagefald. Hvordan ved man at man er klar? Min leder har ringet 2 gange i sidste uge, og spurt til hvornår jeg er klar igen. Kan selv mærke det går fremad, og at jeg måske har det okay? Men har heller ikke noget jeg skal i løbet af en dag lige pt min mand laver alt i huset. Er virkelig i tvivl.
    Mvh mig

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej:) Måske kan du få mere klarhed ved at lytte med her: https://soelvstein.dk/klar-til-at-arbejde-efter-stress/
      KH Birgitte

  21. Karen siger:

    Hej Birgitte
    Jeg har selv været gennem hele stress møllen. Så, jeg kan godt bruge alle de gode og meningsfulde råd og vejledninger, du sender ud i denne stress guide.

    Jeg siger tusind tak for altid vedkommende indlæg og podcasts.

    Jeg har anbefalet dig til mange, jeg har mødt med stress♥️

    Bedste tanker
    Karen

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Karen

      tak fordi du anbefaler og dejligt, du kan bruge det❤️
      KH Birgitte

  22. Gitte siger:

    Tak for at give hele stress forløbet mere mening.
    Som oftest læser man om arbejdsstress, og hvordan man skal frigøre/holde pause fra det der skaber stress, skære ned på sine arbejsopgaver.
    Jeg har nu i 2 1/2 år haft en datter (på 10 år)med store vanskeligheder bla ramt af angst og skolevægring, jeg står alene med det hele og har i 2 1/2 år skulle balancere det at hun har været syg, ikke i skole, ikke kan være væk fra mig, søvnmangel og arbejde. Alle alarmknapper har lyst rødt længe, kroppen har sagt fra, men jeg kan jo ikke trække mig fra det der presser mig.
    Kunne godt savne lidt mere til dem der, er ramt af stress men ikke pga arbejde.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Gitte

      Ja, man kan netop ikke altid bare fjerne belastningen og et barn, der ikke trives og ikke vil i skole er bare benhårdt og smertefuldt at stå med som mor. Og endnu mere, når du har stået alene med det. Selvfølgeligt bliver man ramt i sådan en situation. Én af grundene til, at jeg har skabt mit forløb RO er netop for at arbejde med stress på en meget mere helhedsorienteret måde og ikke kun med den arbejdsrelaterede stress.

      KH Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.