Måske er du lige nu sygemeldt med stress eller også overvejer du, om du skal sygemeldes?

Denne guide er lavet til dig. Herunder finder du hele guiden på lyd, en lille introfilm samt en indholdsfortegnelse over hele guiden.

Den er lang og omfattende – så tag den i bidder eller spring ned til det, der er mest relevant for dig lige nu.

Vil du hellere lytte til indlægget, så få den indtalte version lige her (Du skriver dig samtidig op til Birgittes nyhedsbrev med links til nye blogindlæg, nyt om workshops og andet godt.)

Indholdsfortegnelse

  • Hvordan opleves det at have stress?
  • Om symptomer på stress
  • Kan jeg få varige mén af stress?
  • Forskellen på krise og stress
  • Almindelige tanker og følelser
  • Fejler jeg noget fysisk?
  • Stress, angst og depression
  • Hvornår skal jeg sygemeldes?
  • Hvor længe varer en sygemelding?
  • Hvad kan jeg selv gøre for at få det bedre?
  • Skal jeg skifte job?
  • Hvad hvis jeg ikke bare kan fjerne det, der stresser mig?
  • Hvad hvis jeg har været sygemeldt med stress flere gange?

Hvorfor denne guide?

Er der noget, man er, når man først bliver sygemeldt med stress, så er det forvirret og overvældet. For hvad med jobbet, hvad med kommunen, hvad med familien og hvad med én selv?

Da jeg selv blev ramt af stress, lovede jeg mig selv, at jeg ville gøre praktisk og konkret viden om, hvad stress er og hvordan man får det bedre.

Derfor har jeg her lavet denne guide, der besvarer alle de vigtigste spørgsmål, man som stressramt ofte har i forbindelse med en stressygemelding.

Jeg har desuden også udviklet et onlinebaseret forløb for stressramte “Vejen Hjem”.

Guiden er baseret på mine års erfaring med stressramte. Jeg har:

  • Arbejdet med stressramte i min private praksis og i et jobcenter.
  • Været ude på arbejdspladser for at tale med ledere om stressramte medarbejdere
  • Superviseret andre faggrupper i arbejdet med stressramte borgere.
  • Sidst men ikke mindst har jeg selv været ramt af stress og været hele møllen igennem.

Guiden er lang, og er man stressramt, så er det ofte umuligt at læse så meget. Spring ned til de punkter, der er relevante for dig. Eller lyt til indlægget på lyd lige her.

Alle billeder i guiden er fra Thy og er venligst udlånt af fotografen Kristian Amby. Se flere af hans billeder på www.thybilleder.dk

Hvordan opleves det at have stress?

Er du først ramt af alvorlig stress, så påvirker det både kroppen, hjernen og resten af nervesystemet samt tanker og følelser. Derfor er listen over mulige stressymptomer også nærmest uendelig, fordi stress påvirker os på så mange måder.

Det er som regel overvældende og skræmmende at blive ramt af alvorlig stress, og det kan føles som om, det kommer som et lyn fra en klar himmel. Men husk, at selv en alvorlig stresstilstand kan bedres og i mange tilfælde forsvinde helt over tid.

Stress findes i mange grader og former, og det kan være gavnligt at se en stresstilstand som en fremadskridende proces.

sygemeldt med stress

  • I den ene ende af spektret finder vi hviletilstanden, som vi alle har brug for at befinde os i med jævne mellemrum. Det er her, vi lader op.
  • Den gule cirkel repræsenterer moderat stress, som ikke er skadelig men tværtimod gavnlig, da vi alle har brug for en tilpas mængde stress for at udvikle os og for at trives.
  • Den orange cirkel repræsenterer høj stress, som er ok i korte perioder men som ikke er hensigtsmæssig i særlig lang tid ad gangen og længerevarende stress i denne zone medfører som regel en sygemelding og alvorlige symptomer.
  • Den røde cirkel repræsenterer stresskollaps, hvor man er meget syg af stress.

Symptomer på stress

Herunder kan du se en række almindelige symptomer, men listen er på ingen måde udtømmende, fordi vi reagerer meget forskelligt på stress. Klik dig frem mellem de forskellige typer af symptomer.

Det mest almindelige er, at du i begyndelsen reagerer med fysiske symptomer, derefter psykologiske symptomer og og derefter kognitive. Men igen – vi er forskellige og reagerer forskelligt.

  • Smerter, fx. hovedpine og muskelsmerter
  • Anspændthed og uro
  • Gentagne infektioner
  • Problemer med fordøjelsen
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Kroniske lidelser og allergier forværres
  • Tinnitus
  • Føleforstyrrelser
  • Tankemylder
  • Forvirring
  • Bekymring
  • Vrede
  • Tristhed
  • Angst
  • Vanskeligheder med hukommelsen
  • Problemer med opmærksomheden
  • Manglende overblik
  • Uklar tænkning
  • Blackouts

Hjernen og den onde cirkel

Når man er ramt af alvorlig stress, trækker kroppen ressourcerne hjem til de vigtigste dele af organismen og sparer på de funktioner, der ikke er livsvigtige.

Det betyder blandt andet, at der spares i de dele af hjernen, der står for dine kognitive evner (bla. korttidshukommelse, overblik og kontrol af følelser). Derfor er det også almindeligt, at du oplever at have svært ved at huske eller at have en kort lunte og generelt mangle overblik.

Det er på mange måder den onde cirkel med stress, fordi det manglende overblik kan betyde, at det er svært at stoppe op og danne sig overblik.

I stedet kan der være en tendens til, at du fortsætter med at arbejde, selvom du har det dårligt og ikke længere kan overskue arbejdsopgaverne.

Stresssammenbrud og fysisk kollaps

Stress kan føre meget alvorlige fysiske symptomer med sig og kan endda være livstruende. Det sker dog for de færreste, og kroppen kan tåle mere, end man tror.

Derfor er der heller ingen grund til at være bange for stress, hvis man ellers stopper op og forsøger at værne kroppen mod mere stress. På sin vis er kroppens måde at reagere ved stress en beskyttende mekanisme der gør, at du tvinges til at stoppe op frem for at belaste systemet yderligere.

I den alvorlige ende af skalaen ses fx.:

  • Hjerteanfald
  • Fysisk kollaps
  • Følelsesmæssigt sammenbrud

Det er dog værd at bemærke, at selv voldsomme reaktioner som regel fortager sig hurtigt.

Forskellen på stress, krise og sorg

Der er forskel på stress og krise. Vi reagerer forskelligt på krise og som hovedregel er enhver reaktion normal. Ved akutte kriser vil symptomerne dog ofte primært være følelsesmæssige. Det kan være fravær af følelser, hvilket er almindeligt, hvis du  er i chok, eller det kan være overvældende følelser af frygt, sorg og vrede.

Der kan ikke trækkes noget skarpt skel mellem stress og krise, men du kan sagtens være i krise uden at have symptomer på stress.

Ofte vil krise eller voldsom sorg være udløst af en enkeltstående eller en serie af enkeltstående begivenheder, som er følelsesmæssigt belastende, hvor stress ofte er en udmattelse over længere tid.

I tilfælde af følelsesmæssig krise er det ikke altid nødvendigt med en længerevarende sygemelding, men det er selvfølgelig vigtigt, at der fra arbejdspladsens side tages hensyn til, at du er i krise. Hvis der fx. er tale om sorg, er det værd at være opmærksom på, at sorg også er udmattende, men omvendt kan det være godt at aflede sig selv med arbejde og andre aktiviteter.

Ofte ser jeg, at stress opstår i kølvandet på en krise. Hvis der er sket meget i dit liv på kort tid kan du være udmattet. Det kan være tab, krise i dit ægteskab, problemer med dine børn og lignende, og måske har det vækket stærke følelser, der har været umulige at bearbejde undervejs. Hvis der så er ekstra travlt på dit arbejde i en periode, kan filmen let knække.

Kan jeg få varige mén af stress?

Selvom det kan tage årevis at komme sig over en meget alvorlig stresstilstand, har hjernen og nervesystemet evne til at danne nye strukturer og baner, og hvis du sætter ind med gode daglige vaner. Det kan også være vigtigt at ændre dit miljø eller din måde at arbejde på og håndtere udfordringer på, men enkle daglige rutiner er godt udgangspunkt for forandring over tid.

sygemeldt med stress

Jeg plejer at sige, at stress er en totalskade, og derfor kan det være skræmmende at være ramt. De fleste oplever at komme sig, men det tager som regel længere tid, end man tror og har lyst til.

Nogle gange kan alvorlig stress udløse en fysisk eller psykologisk sårbarhed, man allerede havde liggende latent, men hvis du er villig til at lære af stress, så vil du ende med at komme i en mere langtidsholdbar retning i dit liv.

De fleste stressramte har en fornemmelse af at være kommet mere i kontakt med vigtige værdier og prioriteringer, end før de fik stress. Ikke at stress altid opleves som en gave, men paradoksalt nok kan en krop, der reagerer lidt kraftigere på belastning være en styrke i det lange løb.

Almindelige tanker og følelser når du er sygemeldt med stress

  • Dårlig samvittighed over ikke at kunne klare arbejdsopgaver, over at lade kolleger i stikken og måske en følelse af at svigte familien eller venner
  • Følelse af nederlag og dårligt selvværd, især hvis du lægger en stor del af sin identitet i sit arbejde, hvilket mange af os gør
  • Selvbebrejdelser over, at du er ramt af stress, at du ikke kan “klare mosten” eller over, at du ikke stoppede i tide
  • Frygt for, om du mister sit arbejde eller bekymringer om, om du nogensinde får det bedre

Mange bliver bekymrede for om de fejler noget fysisk

Hvis du har fysiske symptomer, som bekymrer dig, skal du altid blive undersøgt af din læge.

Stress viser sig dog ofte som fysiske symptomer, og derfor går mange til lægen med fysiske symptomer og får beskeden, at det skyldes stress.

Det virker måske underligt, at stress kan give fysiske symptomer som svimmelhed, smerter, prikken i huden og ondt i brystet, men en stresstilstand, uanset, hvad den end skyldes, er dybest set en fysiologisk tilstand og tegn på overbelastning. Derfor vil stress først og fremmest påvirke kroppen på en lang række områder.

Man kan sige, at stress som regel taler – eller råber – gennem kroppen.

Stress, angst og depression

Der er en tæt sammenhæng mellem stress, depression og angst. Ikke så få sygemeldinger starter med et angstanfald, og ikke så sjældent udvikler stress sig også til over tid at involvere symptomer på depression.


Angst

Mange oplever at få angst i forbindelse med stress, og hos de fleste forsvinder angsten af sig selv, når det generelle stressniveau daler. Hos enkelte kan det dog være nødvendigt med behandling af selve angstproblematikken. Vi har alle en tærskel for, hvornår et angstanfald udløses, og angst er mere almindeligt og udbredt end man tror.


Depression

Depression kan skyldes mange ting, men hvis man gennem længere tid har befundet sig i en højstresstilstand, vil de fysiske og psykologiske ressourcer efterhånden udmattes, og derfor ses der ofte symptomer på depression efter langvarig stress.

Selvom det virker paradoksalt, så er nervesystemet hos et menneske med depressive symptomer ofte i en højstresstilstand med en enorm mængde stresshormoner i kroppen.

Derudover vil de mange bekymringer for fremtiden og pres på selvtilliden, hvis man er sygemeldt længe, også bidrage til håbløshed.

Hvornår skal jeg sygemeldes?

Lyt til din krop – hvad fortæller den dig? Er den udmattet, stresset og har brug for en pause? Lyt til din krop og tag den alvorligt – det er det korte svar.

Men så enkelt er det sjældent i praksis…

Når det så ikke er så enkelt alligevel, så er det for det første fordi mange af os ikke er i kontakt med kroppen på en måde, så vi kan mærke, hvad den fortæller os.

Og hvis vi godt kan mærke, der er noget galt, vil mange af os alligevel forsøge at ignorere symptomerne, bortforklare dem eller håbe det går over, fordi der er mange andre ting, vi synes er vigtigere.

Det sidder meget dybt i de fleste af os at tage hensyn til andre, være pligtopfyldende og ikke lade kolleger i stikken, før vi lytter til vores egne behov.

Som regel vil arbejdsmiljøet, arbejdspresset, tilfældigheder, ting der spiller ind i dit privatliv og samfundstendenser generelt dog spille langt den største rolle.

Det er nemt at være bagklog

I realiteten er det svært at stoppe op i tide – især hvis du ikke har viden om eller efaring med stress.

Derfor er det også vigtigt at du ikke bebrejder dig selv, at du ikke stoppede op før du var tvunget til det – du er ganske enkelt helt almindelig på det punkt.

Personligt blev jeg ramt af stress på grund af alvorlig sygdom i min nærmeste familie. Og jeg blev ramt, selvom jeg har en meget stor bevidsthed om stress.

Vi har alle en grænse for, hvad vi kan klare, og især den følelsesmæssige stress, der er forbundet med bekymringer for vore nærmeste, rammer hårdt.

For en del af os kræver det en oplevelse af alvorlig stress, før vi næste gang formår at tage symptomerne alvorligt og sætte dem over en deadline eller et krav fra en leder.

OBS!

Mange os – de fleste – melder os først syge, når vi bliver tvunget til det. Som psykolog har jeg ofte måttet frem med de helt store overtalelsesevner, hvis jeg oplever et menneske er ved at bevæge sig ud over kanten og ikke vil sygemeldes.

Nogle gange er det andre – arbejdsgiveren eller vores ægtefælle – der tvinger os til at stoppe op. Eller også stopper vi når, stresssymptomerne bliver så voldsomme, at vi ikke længere kan arbejde.

10 signaler, der kan betyde, at du skal sygemeldes

Her er 10 ting, du skal være opmærksom på, og som kan betyde, at du skal sygemelde dig helt eller delvist eller i hvert fald stoppe op og overveje situationen.

De 10 signaler:

  • Du sover dårligt om natten over længere tid (mere end et par uger)
  • Du er svimmel eller har angst
  • Du trækker dig socialt både på arbejdspladsen og privat
  • Du har gentagne infektioner
  • Du husker dårligt, har svært ved at koncentrere dig og mangler overblik
  • Du har svært ved at lægge dit arbejde fra dig, når du har fri
  • Dit humør er påvirket, og du føler dig mere vred og ked af det end normalt
  • Du er begyndt at drikke mere alkohol eller bruge andre stimulanser for at slappe af
  • Du har tiltagende smerter i nakke, ryg, skuldre eller vedvarende hovedpine
  • Du har meget uro og anspændthed og kan ikke slappe af i kroppen

Det er svært selv at tage beslutningen

Spørg din læge eller et menneske, du har tillid til og lyt til, hvad de siger. Ingen har lyst til at blive sygemeldt med stress, men gør det alligevel.

Ofte vil du først når du er blevet sygemeldt kunne se – og mærke – hvordan du egentligt har det, fordi du måske længe bare har holdt dig igang, selvom du er udmattet.

Vær ærlig over for dig selv

Det sværeste er tit at indrømme over for dig selv, at du er ramt af stress, fordi du er bange for, hvad det betyder, og måske har du bare mistet overblikket. Husk at din hjerne ikke nødvendigvis fungerer optimalt, og derfor er du ikke altid selv den bedste til at vurdere, om du skal sygemeldes.

Det kan være nødvendigt at give slip, selvom det er svært. En stresssygemelding kan på godt og ondt tvinge dig til at give slip på kontrollen. Det er en god og nødvendig øvelse, hvis du er overbelastet og har brug for mental og fysisk ro.

Hvor længe varer en stresssygemelding?

Stress findes i alle former og grader, og en stresssygemelding kan vare lige fra et par uger til flere måneder eller endda år.

Alle forløb er forskellige, og det tager altid længere tid, end man selv har lyst og tålmodighed til!

At komme sig over en stresstilstand er ikke en proces, der kan fremskyndes, selvom du kan give dig selv optimale betingelser for at få det bedre. Derfor er kunsten at give slip på ønsket om at få det bedre hurtigt – det vil paradoksalt nok ofte betyde, at du faktisk hurtigere kommer dig.

Hvad kan jeg gøre for at få det bedre?

Når du først er sygemeldt er det vigtigt, at du sørger for at hjælpe dig selv bedst muligt til at få det bedre. Det er ikke nogen nem sag at være sygemeldt med stress, og her får du mine generelle anbefalinger. Alle situationer er forskellige, så se det som en generel vejledning.

5 vigtige ting du skal gøre for at fremme processen er disse (de uddybes nedenfor):

 

  1. Få fysisk og mental ro i en periode – brug kroppen.
  2. Brug naturen.
  3. Hav klare aftaler med din arbejdsplads og/eller med jobcentret.
  4. Sørg for at få viden om stress og søg hjælp, hvis du har brug for det.
  5. Hold skarpt øje med bekymringer og sindets tendens til at leve i fremtiden. Brug situationen som anledning til at lære at være til stede i øjeblikket.
Få fysisk og mental ro – brug kroppen

Det er helt almindeligt med en periode på et par uger, hvor du oplever enten voldsomt tankemylder og/eller en form for mental udmattelse. stilstand. Du kan have fornemmelsen af, at du ikke formår noget som helst.

Det er helt ok i en periode, men på et tidspunkt – hvis du ikke af dig selv får det bedre – skal du i gang med aktivt at gøre ting, der hjælper dig. Du kan se det som en slags genoptræning af ro i krop og sind.

Fordi en alvorlig stresstilstand er en udmattelsestilstand, er det meget vigtigt, at du giver hele dit system den fornødne tid til at restituere. Paradoksalt er den bedste hvile ikke at lave ingenting. Det er ikke nok bare at være sygemeldt, hvis du konstant er fanget i bekymringer eller dårlig samvittighed eller ikke slapper ordentligt af.

For mange alvorligt stressramte er det vigtigt, med en periode med absolut ro og en periode, hvor du slipper dine arbejdsopgaver helt.

OBS!

At bruge kroppen er en effektiv genvej til mental og fysisk ro. Bevægelse er altafgørende, men det skal være en form for bevægelse, der afspænder dit nervesystem – ikke motion, der øger niveauet af stresshormoner endnu mere. Det vil være individuelt, hvad der passer til dig, men for mange er det godt med fx:

  • Gåture
  • Svømning
  • Yoga
  • Tai chi

Måske hjælper det at tale med andre, du kender, der også har været ramt af stress, men lad være med at føle dig forpligtet til at være sammen med mennesker, der ikke forstår dig og ikke bakker dig op. På den måde er en stressygemelding en udmærket øvelse i at sætte grænser og lytte til dine egne behov i stedet for blot at efterkomme andres ønsker om kaffeaftaler.

Hav klare aftaler med din arbejdsplads

I visse tilfælde kan det være godt at holde fast i den sociale kontakt til arbejdspladsen, hvis du føler det hjælper dig, og i andre kan det være vigtigt at slippe kontakten helt.

Det kommer meget an på om det er på grund af forhold på din arbejdsplads, der er den primære stressfaktor.

Mærk selv efter – øger det dine stressymptomer voldsomt at have kontakt, så lad være i en periode og sørg for at få hjælp til at få afklaret, hvad det handler om.

Dog skal du være opmærksom på, at du skal deltage i sygefraværssamtaler på din arbejdsplads. Hvis du oplever de er for belastende, så tag en bisidder med eller hold dem over telefonen, men tal altid med din fagforening først, hvis du er i tvivl.

Hav klare aftaler med din arbejdsplads om hvor meget, og hvornår du skal kontaktes.

Hav også klare aftaler omkring dine arbejdsopgaver, din mail og din telefon, så du har vished for, at en anden har styr på dem mens du er væk.

Det er din leders opgave at få styr på disse ting, hvis du sygemeldes med stress, men hvis din arbejdsplads ikke ved, hvordan man håndterer en stresssygemelding kan det være godt selv at få lavet klare aftaler.

Når du på et tidspunkt skal tilbage til dit arbejde, så overvej, om du skal vende tilbage på fuld tid eller eventuelt skal trappe gradvist op.

Har du været væk længe er det mest hensigtsmæssige at starte med fx et par korte dage om ugen for så at trappe op. Hav altid din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og eventuelt jobcenteret med på sidelinjen

Hvad hvis jeg bliver fyret?

Har du været sygemeldt længe kan du risikere at blive fyret, og det er aldrig en rar situation. For nogle kan det opleves som en lettelse, men for mange er det svært. Som regel vil det betyde, at du på et tidspunkt overgår fra at få løn til at få sygedagpenge af kommunen, hvis du er berettiget til dem, indtil du er klar til at melde dig rask.

Man må som udgangspunkt ikke søge nyt job så længe man er på sygedagpenge, og hvis du er i en A-kasse vil du, når du melder dig rask, kunne melde dig ledig i din A-kasse og modtage almindelige dagpenge. Der gælder særlige regler, hvis du har været sygemeldt og skal overgå til efterløn eller pension – tjek i så fald med din fagforening eller dit pensionsselskab.

Samarbejd med jobcentret i kommunen

Hvis du har været sygemeldt i en længere periode, vil du sandsyligvis komme i kontakt med jobcenteret i din kommune.

For mange kan det være en stor stressfaktor i sig selv, fordi man her bliver i tvivl om, hvad et forløb i kommunen går ud på, og måske er du bange for at blive tvunget ud i aktiviteter, du ikke har lyst til.

Det vigtigste at huske, når du er i et forløb i dit jobcenter er dette:

  1. Hav som udgangspunkt tillid til, at din sagsbehandler forsøger at hjælpe dig så godt som muligt, indenfor de rammer, lovgivningen nu engang opstiller. Vær åben og ærlig og sig til og fra så tydeligt, som du kan og sæt ord på dine bekymringer.Mange begår den fejl at skyde skylden på sagsbehandleren, når det i virkeligheden er lovgivningen, som til tider er uhensigtsmæssig og meget firkantet.
  2. Stil spørgsmål, hvis der er ting du er utryg ved eller i tvivl om, så du får så meget klarhed som muligt over dit forløb og klarhed over, hvad du har pligt til.
  3. Hvis du ikke har tillid til, at din sagsbehandler gør sit arbejde godt nok, så tag en bisidder med til samtalerne eller bed om en ny sagsbehandler.Der findes mange gode sagsbehandlere, men som i alle andre fag vil der være nogle, der er mere fagligt kompetente end andre. Overvej dog nøje, om det er din mistillid til systemet generelt eller til vedkommende, der er på spil.
  4. Forvent at de aktiviteter, kommunen eventuelt sætter op, vil vække din frygt og dine stresssymptomer. Fordi det i sig selv er svært at være “borger i systemet”. Husk, at du er så meget andet end det, og husk, at du har den ultimative kontrol over, hvad du vil være med til.Det er altid svært at komme i gang med noget efter en længere stresssygemelding. Du skal lytte til dine egne behov, men overvej også, om den givne aktivitet kan være en hjælp til at komme videre, og om det er et forsøg værd

Gør én ting ad gangen!

Mange stressramte oplever, at opmærksomheden flakker, og det er vigtigt at fokusere den.

Det gør du bedst ved at fokusere på det, du er i gang med og droppe den konstante multitasking med mail, sociale medier osv.

Når du laver mad, så lav mad. Når du drikker te, så drik te. Når du går tur, så gå tur.

Søg viden og hjælp

Mange er sygemeldt alt for længe med stress uden at have den fornødne viden og hjælp til at få det bedre. Hvis du allerede har været sygemeldt i 3-4 uger uden at have fået det lidt bedre, så overvej at søge professionel hjælp. Søg hjælp hos din læge eller hos en psykolog med speciale i stress.

Mange arbejdspladser har en psykologordning, som medarbejdere kan bruge, og det kan også bruges forebyggende for at undgå en stresssygemelding.

Hvis du selv har en privat sundhedsforsikring, vil psykologhjælp ofte være en mulighed, og hvis du er i et forløb i et jobcenter er der nogle gange mulighed for et samtaleforløb.

Overvej, om der eventuelt skal anmeldes en arbejdsskade. Tal med din læge, hvis du er i tvivl. I tilfælde af mobning, særligt belastende arbejdsforhold eller traumatiske begivenheder kan det være relevant.

Overvej, om mit 10 ugers onlinebaserede forløb for stressramte er noget for dig.

Lær at være til stede her og nu

Bekymringer for fremtiden kan let fylde enormt meget, hvis du er ramt af stress. Se situationen som en anledning til at træne dit sind i at være til stede her og nu det meste af tiden.

Hvis du holder øje med dine tanker, vil du hurtigt opdage, at en stor del af tiden befinder du dig alle andre steder mentalt end lige nu og her. Sagen er den, at du kun lever i det nuværende øjeblik, og jo mere, du kan være til stede i dit liv, jo mere ro, energi og glæde, vi du opleve.

At gøre én ting ad gangen, at være til stede der hvor du er og sammen med dem, du er sammen med er gode måder at finde tilbage i nu’et på. Meditation, yoga og andre aktiviteter, hvor du bevidst træner dit sind i at vende tilbage til det nuværende øjeblik er gode redskaber.

 

Skal jeg skifte job?

For mange ligger den primære årsag til stresstilstanden i arbejdslivet, hvad end det er for stort et arbejdspres, et belastende arbejdsmiljø eller noget andet. For mange af os er det dog en kombination af et krævende arbejdsliv og et krævende familieliv, der får læsset til at vælte.

Det er ikke et tilfælde, at den gruppe, der oftest sygemeldes med stress er kvinder med små børn. Især kvinder med børn med særlige behov er udsat.

Nogle gange ligger belastninger primært i privatlivet pga. skilsmisse, sygdom eller noget andet, men det kan stadig være relevant med en sygemelding fra arbejdspladsen, da det i en periode med stor belastning i privatlivet kan være nødvendigt at skåne sig selv, der hvor det er muligt

Hvis den primære belastning ligger i arbejdssituationen er det i nogle tilfælde værd at overveje, om du har behov for at skifte job.

Jeg vil til hver en tid anbefale dig at vente med at tage den beslutning indtil du ikke længere er sygemeldt med stress. Det kan være svært – hvis ikke umuligt – at tage en objektiv beslutning, når du er hårdt ramt af stress.

Det vil under næsten alle omstændigheder være en meget dårlig idé at sige dit job op, hvis du er sygemeldt, og du skal altid tale med din fagforening først.

Hvis du er nået så langt som til at konkludere, at du har brug for at skifte job, så vil det som hovedregel være en god idé at vende tilbage til dit nuværende arbejde for så at søge videre. Ikke altid, men for det meste.

Man kan ofte være i en situation, hvor man er i tvivl om, om det er jobbet, der er problemet eller om “nissen flytter med”, hvis man skifter job. Især kan det være svært at afgøre, hvis du er ny på arbejdsmarkedet og ikke har haft så mange forskellige stillinger endnu. Og det er også værd at overveje, hvordan du selv kan ændre dine adfærd.

Men…nissen flytter ikke altid med.

Nogle arbejdspladser er ganske enkelt langt bedre end andre. Det er vigtigt at have arbejdsopgaver, der passer til den du er, og et jobskifte kan gøre en verden til forskel.

Her er 6 tegn på, at du måske skal overveje at skifte job:

  • Dårlig eller manglende ledelse, som påvirker dig og dine kolleger negativt
  • Et dårligt arbejdsmiljø med en hård omgangstone, mobning eller mange konflikter
  • Hvis du enten keder dig utrolig meget eller har alt for udfordrende arbejdsopgaver, og der ikke er mulighed for at skifte arbejdsopgaver. Kedsomhed og mangel på mulighed for kreativ udfoldelse er for nogle af os en stor men overset stressfaktor.
  • Hvis dit arbejde er meningsløst for dig eller føles forkert rent værdimæssigt eller etisk
  • Alt for stort arbejdspres, som ikke aftager i perioder
  • Hvis rammerne omkring dit arbejde (fx arbejdstider eller krav til fleksibilitet) ikke harmonerer med dit privatliv
Hvad hvis jeg ikke bare kan fjerne det, der stresser mig?

Så er du for det første ikke alene. For rigtigt mange af os er væsentlige stressfaktorer ting, vi ikke bare lige kan fjerne eller håndtere os ud af. Det kan fx. være særligt belastende kolleger eller andre ting på arbejdspladsen, som vi ikke kan eller vil forlade, men ofte er det ting i privatlivet, som fx en syg ægtefælle, syge børn eller børn med særlige behov, syge forældre, en svær skilsmisse og økonomiske problemer.

Hvis livet bare var så let, at vi kunne forebygge og håndtere os ud af alt, ville det være dejligt, men sådan hænger tingene ikke sammen.  Hvis du er i en situation, hvor du skal leve med noget, der er meget krævende, så er her mine generelle råd

Opbyg mental og fysisk styrke

Der er ikke en direkte sammenhæng mellem vores ydre omstændigheder og måden vi har det på indvendigt. Rigtigt meget afhænger af, om vi bevarer vores egen sindsro på trods af det, der foregår, og derfor er det meget vigtigt, at du får styr på dine tanker.

Her kan meditation, skrivning eller andre gode daglige ritualer være en stor hjælp. Det er ekstra vigtigt, hvis du har store udfordringer i dit liv. Ligeledes er det at være i god fysisk form vigtigt, fordi det giver dig energi, og dit psykologiske og fysiske beredskab er to sider af samme sag.

Søg fællesskab med ligesindede

Det kan ikke overvurderes, hvor stor gavn man kan have af at tale med andre i samme situation. Det betyder, at du ikke længere føler dig alene og betyder også, at du bliver klar over, at mange andre også har det svært.

Det kan hjælpe os til at droppe selvmedlidenheden og flytte fokus fra os selv over til, hvad vi rent faktisk har at være taknemmelige for – som fx fællesskab med andre mennesker

Skån dig selv, der hvor du kan

Selvom det måske ikke er dit arbejdsliv, der stresser dig, så overvej om det kan hjælpe dig at gå ned i tid  eller sygemelde dig delvist i en periode.

Aflastning derhjemme fra andre i familien, venner eller rengøringshjælp kan også gøre en stor forskel.

Overvej en åndelig praksis

Når jeg siger åndelig, så mener jeg ikke religiøs eller mystisk, men blot en praksis, hvor du kommer i kontakt med noget større end dit eget begrænsede mentale univers, som mange af os sidder uhjælpeligt fast i.

Det kan være, du finder den kontakt med noget større i naturen, i en kirke, under bøn, meditation, ved at lave noget kreativt, ved at læse åndeligt inspirerende bøger. Vægten af svære ting lettes betydeligt, når det går op for os, at vi ikke behøver bære det hele alene.

Hvad hvis jeg har været sygemeldt med stress flere gange?

Mange oplever gentagne stresssygemeldinger. Og mange oplever det som et nederlag. At de burde vide bedre og have lært at håndtere stress.

Der kan være flere årsager til, at du oplever at blive ved med at kæmpe med stress:

  • Måske har du aldrig fundet dyb mental og fysisk hvile og har bare hængt i med neglene siden sidste sygemelding. Og så skal der ikke meget til. I så fald skal du stoppe op og give krop, sind og sjæl tid og rum til at finde tilbage til roen.
  • Måske befinder du dig i et arbejdsmiljø, der ikke er sundt. I så fald skal du overveje, hvordan du skaber et bedre miljø for dig selv enten på samme eller en anden arbejdsplads.
  • Måske har du stressfaktorer i dit privatliv, der vedvarende belaster. I nogle tilfælde må du ændre dit syn på, hvad du kan og skal klare.
  • Måske er der tale om indre stressfaktorer som selvkritik eller en manglende evne til at være til stede i øjeblikket. Eller vaner, der holder liv i stress som konstant skærmbrug, manglende frirum fra arbejde eller måske manglende trygge sociale relationer.

Der er én ting, der er helt sikkert. Skam og selvkritik gavner ikke, og første skridt, når du er ramt af stress – uanset hvor meget eller hvor ofte du tidligere har været ramt – vil altid være at stå bag dig selv. Anerkend dig selv og sig til dig selv, at du har gjort det så godt, som du overhovedet kunne ud fra den viden og de ressourcer, du havde til rådighed.

Beslut dig for at drage omsorg for dig selv, og prioritér sundhed og ro i krop og sind, harmoniske relationer og meningsfulde aktiviteter frem for alt andet. Så vil du opleve, at du får det bedre – én dag ad gangen.

Håber, du kunne bruge denne guide til noget!

Del den evt. med dem, du tror kunne have gavn af den.

Alt det bedste

birgitte-underskrift-blog