Sygemeldt med stress? Sådan gør du.

[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”section” _builder_version=”3.22″ custom_padding=”|||”][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”|||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Text” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

Måske er du lige nu sygemeldt med stress eller også overvejer du, om du skal sygemeldes?

Denne guide er lavet til dig. Herunder finder du hele guiden på lyd, en lille introfilm samt en indholdsfortegnelse over hele guiden.

Den er lang og omfattende – så tag den i bidder eller spring ned til det, der er mest relevant for dig lige nu.

[/et_pb_text][et_pb_cta button_url=”https://soelvstein.dk/faa-lydguiden-sygemeldt-stress-saadan-goer-du/” url_new_window=”on” button_text=”Ja tak, lad mig få guiden på lyd!” admin_label=”Opfordring Til Handling” _builder_version=”3.16″ header_font_size=”36px” body_text_color=”#254559″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” saved_tabs=”all” button_text_size__hover_enabled=”off” button_one_text_size__hover_enabled=”off” button_two_text_size__hover_enabled=”off” button_text_color__hover_enabled=”off” button_one_text_color__hover_enabled=”off” button_two_text_color__hover_enabled=”off” button_border_width__hover_enabled=”off” button_one_border_width__hover_enabled=”off” button_two_border_width__hover_enabled=”off” button_border_color__hover_enabled=”off” button_one_border_color__hover_enabled=”off” button_two_border_color__hover_enabled=”off” button_border_radius__hover_enabled=”off” button_one_border_radius__hover_enabled=”off” button_two_border_radius__hover_enabled=”off” button_letter_spacing__hover_enabled=”off” button_one_letter_spacing__hover_enabled=”off” button_two_letter_spacing__hover_enabled=”off” button_bg_color__hover_enabled=”off” button_one_bg_color__hover_enabled=”off” button_two_bg_color__hover_enabled=”off”]

Vil du hellere lytte til indlægget, så få den indtalte version lige her (Du skriver dig samtidig op til Birgittes nyhedsbrev med links til nye blogindlæg, nyt om workshops og andet godt.)

[/et_pb_cta][et_pb_video src=”https://youtu.be/q28wI1KsdRw” play_icon_color=”#86a656″ admin_label=”Video” _builder_version=”3.0.47″][/et_pb_video][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” border_width_all=”2px” border_color_all=”#254559″ border_style_all=”solid” use_border_color=”on” border_color=”#254559″ border_width=”2px”]

Indholdsfortegnelse

  • Hvordan opleves det at have stress?
  • Om symptomer på stress
  • Kan jeg få varige mén af stress?
  • Forskellen på krise og stress
  • Almindelige tanker og følelser
  • Fejler jeg noget fysisk?
  • Stress, angst og depression
  • Hvornår skal jeg sygemeldes?
  • Hvor længe varer en sygemelding?
  • Hvad kan jeg selv gøre for at få det bedre?
  • Skal jeg skifte job?
  • Hvad hvis jeg ikke bare kan fjerne det, der stresser mig?
  • Hvad hvis jeg har været sygemeldt med stress flere gange?

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

Hvorfor denne guide?

Er der noget, man er, når man først bliver sygemeldt med stress, så er det forvirret og overvældet. For hvad med jobbet, hvad med kommunen, hvad med familien og hvad med én selv?

Da jeg selv blev ramt af stress, lovede jeg mig selv, at jeg ville gøre praktisk og konkret viden om, hvad stress er og hvordan man får det bedre.

Derfor har jeg her lavet denne guide, der besvarer alle de vigtigste spørgsmål, man som stressramt ofte har i forbindelse med en stressygemelding.

Jeg har desuden også udviklet et onlinebaseret forløb for stressramte “Vejen Hjem”.

[/et_pb_text][et_pb_blurb admin_label=”Bagsidetekst” _builder_version=”3.0.74″ background_color=”#254559″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” background_layout=”dark” custom_margin=”|||” custom_padding=”40px|20px|40px|20px” custom_padding_tablet=”” custom_padding_phone=”|20px||20px” custom_padding_last_edited=”on|phone” saved_tabs=”all”]

Guiden er baseret på mine års erfaring med stressramte. Jeg har:

  • Arbejdet med stressramte i min private praksis og i et jobcenter.
  • Været ude på arbejdspladser for at tale med ledere om stressramte medarbejdere
  • Superviseret andre faggrupper i arbejdet med stressramte borgere.
  • Sidst men ikke mindst har jeg selv været ramt af stress og været hele møllen igennem.

Guiden er lang, og er man stressramt, så er det ofte umuligt at læse så meget. Spring ned til de punkter, der er relevante for dig. Eller lyt til indlægget på lyd lige her.
[/et_pb_blurb][et_pb_image src=”https://soelvstein.dk/wp-content/uploads/2017/04/1417495_10208634754930198_7681925288996859170_o-1.jpg” title_text=”Alle billeder i guiden er taget af Kristian Amby. Se flere af hans billeder på http://www.thybilleder.dk/” url=”http://www.thybilleder.dk/” url_new_window=”on” align_tablet=”center” align_phone=”” align_last_edited=”on|desktop” admin_label=”Billede” _builder_version=”3.23″ animation_style=”fade” animation_duration=”500ms” animation=”fade_in”][/et_pb_image][et_pb_blurb admin_label=”Bagsidetekst” _builder_version=”3.0.87″ body_text_color=”#0a0000″ background_color=”rgba(255,255,255,0.45)” background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” border_width_all=”2px” border_color_all=”#254559″ border_style_all=”solid” use_border_color=”on” border_color=”#254559″ border_width=”2px”]

Alle billeder i guiden er fra Thy og er venligst udlånt af fotografen Kristian Amby. Se flere af hans billeder på www.thybilleder.dk

[/et_pb_blurb][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

Hvordan opleves det at have stress?

Er du først ramt af alvorlig stress, så påvirker det både kroppen, hjernen og resten af nervesystemet samt tanker og følelser. Derfor er listen over mulige stressymptomer også nærmest uendelig, fordi stress påvirker os på så mange måder.

Det er som regel overvældende og skræmmende at blive ramt af alvorlig stress, og det kan føles som om, det kommer som et lyn fra en klar himmel. Men husk, at selv en alvorlig stresstilstand kan bedres og i mange tilfælde forsvinde helt over tid.

Stress findes i mange grader og former, og det kan være gavnligt at se en stresstilstand som en fremadskridende proces.

sygemeldt med stress

  • I den ene ende af spektret finder vi hviletilstanden, som vi alle har brug for at befinde os i med jævne mellemrum. Det er her, vi lader op.
  • Den gule cirkel repræsenterer moderat stress, som ikke er skadelig men tværtimod gavnlig, da vi alle har brug for en tilpas mængde stress for at udvikle os og for at trives.
  • Den orange cirkel repræsenterer høj stress, som er ok i korte perioder men som ikke er hensigtsmæssig i særlig lang tid ad gangen og længerevarende stress i denne zone medfører som regel en sygemelding og alvorlige symptomer.
  • Den røde cirkel repræsenterer stresskollaps, hvor man er meget syg af stress.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://soelvstein.dk/wp-content/uploads/2017/04/amby-feddersted-1.jpg” url=”http://www.thybilleder.dk/kontakt/” url_new_window=”on” align_tablet=”center” align_phone=”” align_last_edited=”on|desktop” admin_label=”Billede” _builder_version=”3.23″ animation_style=”fade” animation_duration=”500ms” animation=”fade_in”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

Symptomer på stress

Herunder kan du se en række almindelige symptomer, men listen er på ingen måde udtømmende, fordi vi reagerer meget forskelligt på stress. Klik dig frem mellem de forskellige typer af symptomer.

Det mest almindelige er, at du i begyndelsen reagerer med fysiske symptomer, derefter psykologiske symptomer og og derefter kognitive. Men igen – vi er forskellige og reagerer forskelligt.

[/et_pb_text][et_pb_tabs active_tab_background_color=”#254559″ inactive_tab_background_color=”rgba(107,116,114,0.45)” admin_label=”Faner” _builder_version=”3.0.87″ tab_text_color=”#ffffff” body_text_color=”#0a0000″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” border_width_all=”2px” border_color_all=”#254559″ border_style_all=”solid” use_border_color=”on” border_color=”#254559″ border_width=”2px”][et_pb_tab title=”Krop” _builder_version=”3.0.48″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

  • Smerter, fx. hovedpine og muskelsmerter
  • Anspændthed og uro
  • Gentagne infektioner
  • Problemer med fordøjelsen
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Kroniske lidelser og allergier forværres
  • Tinnitus
  • Føleforstyrrelser

[/et_pb_tab][et_pb_tab title=”Sind” _builder_version=”3.0.48″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

  • Tankemylder
  • Forvirring
  • Bekymring
  • Vrede
  • Tristhed
  • Angst

[/et_pb_tab][et_pb_tab title=”Kognitivt” _builder_version=”3.0.48″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

  • Vanskeligheder med hukommelsen
  • Problemer med opmærksomheden
  • Manglende overblik
  • Uklar tænkning
  • Blackouts

[/et_pb_tab][/et_pb_tabs][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

Hjernen og den onde cirkel

Når man er ramt af alvorlig stress, trækker kroppen ressourcerne hjem til de vigtigste dele af organismen og sparer på de funktioner, der ikke er livsvigtige.

Det betyder blandt andet, at der spares i de dele af hjernen, der står for dine kognitive evner (bla. korttidshukommelse, overblik og kontrol af følelser). Derfor er det også almindeligt, at du oplever at have svært ved at huske eller at have en kort lunte og generelt mangle overblik.

Det er på mange måder den onde cirkel med stress, fordi det manglende overblik kan betyde, at det er svært at stoppe op og danne sig overblik.

I stedet kan der være en tendens til, at du fortsætter med at arbejde, selvom du har det dårligt og ikke længere kan overskue arbejdsopgaverne.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://soelvstein.dk/wp-content/uploads/2017/04/12489460_10208395552230280_4016645004377114757_o.jpg” url=”http://www.thybilleder.dk/” url_new_window=”on” align_tablet=”center” align_phone=”” align_last_edited=”on|desktop” admin_label=”Billede” _builder_version=”3.23″ animation_style=”fade” animation_duration=”500ms” animation=”fade_in”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

Stresssammenbrud og fysisk kollaps

Stress kan føre meget alvorlige fysiske symptomer med sig og kan endda være livstruende. Det sker dog for de færreste, og kroppen kan tåle mere, end man tror.

Derfor er der heller ingen grund til at være bange for stress, hvis man ellers stopper op og forsøger at værne kroppen mod mere stress. På sin vis er kroppens måde at reagere ved stress en beskyttende mekanisme der gør, at du tvinges til at stoppe op frem for at belaste systemet yderligere.

I den alvorlige ende af skalaen ses fx.:

  • Hjerteanfald
  • Fysisk kollaps
  • Følelsesmæssigt sammenbrud

Det er dog værd at bemærke, at selv voldsomme reaktioner som regel fortager sig hurtigt.

[/et_pb_text][et_pb_blurb admin_label=”Bagsidetekst” _builder_version=”3.0.74″ background_color=”#254559″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” background_layout=”dark” custom_margin=”|||” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” custom_padding_tablet=”” custom_padding_phone=”|20px||20px” custom_padding_last_edited=”on|phone” saved_tabs=”all”]

Forskellen på stress, krise og sorg

Der er forskel på stress og krise. Vi reagerer forskelligt på krise og som hovedregel er enhver reaktion normal. Ved akutte kriser vil symptomerne dog ofte primært være følelsesmæssige. Det kan være fravær af følelser, hvilket er almindeligt, hvis du  er i chok, eller det kan være overvældende følelser af frygt, sorg og vrede.

Der kan ikke trækkes noget skarpt skel mellem stress og krise, men du kan sagtens være i krise uden at have symptomer på stress.

Ofte vil krise eller voldsom sorg være udløst af en enkeltstående eller en serie af enkeltstående begivenheder, som er følelsesmæssigt belastende, hvor stress ofte er en udmattelse over længere tid.

I tilfælde af følelsesmæssig krise er det ikke altid nødvendigt med en længerevarende sygemelding, men det er selvfølgelig vigtigt, at der fra arbejdspladsens side tages hensyn til, at du er i krise. Hvis der fx. er tale om sorg, er det værd at være opmærksom på, at sorg også er udmattende, men omvendt kan det være godt at aflede sig selv med arbejde og andre aktiviteter.

Ofte ser jeg, at stress opstår i kølvandet på en krise. Hvis der er sket meget i dit liv på kort tid kan du være udmattet. Det kan være tab, krise i dit ægteskab, problemer med dine børn og lignende, og måske har det vækket stærke følelser, der har været umulige at bearbejde undervejs. Hvis der så er ekstra travlt på dit arbejde i en periode, kan filmen let knække.

[/et_pb_blurb][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

Kan jeg få varige mén af stress?

Selvom det kan tage årevis at komme sig over en meget alvorlig stresstilstand, har hjernen og nervesystemet evne til at danne nye strukturer og baner, og hvis du sætter ind med gode daglige vaner. Det kan også være vigtigt at ændre dit miljø eller din måde at arbejde på og håndtere udfordringer på, men enkle daglige rutiner er godt udgangspunkt for forandring over tid.

sygemeldt med stress

Jeg plejer at sige, at stress er en totalskade, og derfor kan det være skræmmende at være ramt. De fleste oplever at komme sig, men det tager som regel længere tid, end man tror og har lyst til.

Nogle gange kan alvorlig stress udløse en fysisk eller psykologisk sårbarhed, man allerede havde liggende latent, men hvis du er villig til at lære af stress, så vil du ende med at komme i en mere langtidsholdbar retning i dit liv.

De fleste stressramte har en fornemmelse af at være kommet mere i kontakt med vigtige værdier og prioriteringer, end før de fik stress. Ikke at stress altid opleves som en gave, men paradoksalt nok kan en krop, der reagerer lidt kraftigere på belastning være en styrke i det lange løb.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://soelvstein.dk/wp-content/uploads/2017/04/10333365_10203741962933456_7082562507906383566_o.jpg” url=”http://www.thybilleder.dk/” url_new_window=”on” align_tablet=”center” align_phone=”” align_last_edited=”on|desktop” admin_label=”Billede” _builder_version=”3.23″ animation_style=”fade” animation_duration=”500ms” animation=”fade_in”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

Almindelige tanker og følelser når du er sygemeldt med stress

  • Dårlig samvittighed over ikke at kunne klare arbejdsopgaver, over at lade kolleger i stikken og måske en følelse af at svigte familien eller venner
  • Følelse af nederlag og dårligt selvværd, især hvis du lægger en stor del af sin identitet i sit arbejde, hvilket mange af os gør
  • Selvbebrejdelser over, at du er ramt af stress, at du ikke kan “klare mosten” eller over, at du ikke stoppede i tide
  • Frygt for, om du mister sit arbejde eller bekymringer om, om du nogensinde får det bedre

Mange bliver bekymrede for om de fejler noget fysisk

Hvis du har fysiske symptomer, som bekymrer dig, skal du altid blive undersøgt af din læge.

Stress viser sig dog ofte som fysiske symptomer, og derfor går mange til lægen med fysiske symptomer og får beskeden, at det skyldes stress.

Det virker måske underligt, at stress kan give fysiske symptomer som svimmelhed, smerter, prikken i huden og ondt i brystet, men en stresstilstand, uanset, hvad den end skyldes, er dybest set en fysiologisk tilstand og tegn på overbelastning. Derfor vil stress først og fremmest påvirke kroppen på en lang række områder.

Man kan sige, at stress som regel taler – eller råber – gennem kroppen.

[/et_pb_text][et_pb_blurb admin_label=”Bagsidetekst” _builder_version=”3.0.74″ background_color=”#254559″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” background_layout=”dark” custom_margin=”|||” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” custom_padding_tablet=”” custom_padding_phone=”|20px||20px” custom_padding_last_edited=”on|phone” saved_tabs=”all”]

Stress, angst og depression

Der er en tæt sammenhæng mellem stress, depression og angst. Ikke så få sygemeldinger starter med et angstanfald, og ikke så sjældent udvikler stress sig også til over tid at involvere symptomer på depression.


Angst

Mange oplever at få angst i forbindelse med stress, og hos de fleste forsvinder angsten af sig selv, når det generelle stressniveau daler. Hos enkelte kan det dog være nødvendigt med behandling af selve angstproblematikken. Vi har alle en tærskel for, hvornår et angstanfald udløses, og angst er mere almindeligt og udbredt end man tror.

Hvis du især lider af angst, så overvej om mit forløb Selvhjælp til Angst vil være noget for dig.


Depression

Depression kan skyldes mange ting, men hvis man gennem længere tid har befundet sig i en højstresstilstand, vil de fysiske og psykologiske ressourcer efterhånden udmattes, og derfor ses der ofte symptomer på depression efter langvarig stress.

Selvom det virker paradoksalt, så er nervesystemet hos et menneske med depressive symptomer ofte i en højstresstilstand med en enorm mængde stresshormoner i kroppen.

Derudover vil de mange bekymringer for fremtiden og pres på selvtilliden, hvis man er sygemeldt længe, også bidrage til håbløshed.

[/et_pb_blurb][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

Hvornår skal jeg sygemeldes?

Lyt til din krop – hvad fortæller den dig? Er den udmattet, stresset og har brug for en pause? Lyt til din krop og tag den alvorligt – det er det korte svar.

Men så enkelt er det sjældent i praksis…

Når det så ikke er så enkelt alligevel, så er det for det første fordi mange af os ikke er i kontakt med kroppen på en måde, så vi kan mærke, hvad den fortæller os.

Og hvis vi godt kan mærke, der er noget galt, vil mange af os alligevel forsøge at ignorere symptomerne, bortforklare dem eller håbe det går over, fordi der er mange andre ting, vi synes er vigtigere.

Det sidder meget dybt i de fleste af os at tage hensyn til andre, være pligtopfyldende og ikke lade kolleger i stikken, før vi lytter til vores egne behov.

Som regel vil arbejdsmiljøet, arbejdspresset, tilfældigheder, ting der spiller ind i dit privatliv og samfundstendenser generelt dog spille langt den største rolle.

[/et_pb_text][et_pb_blurb admin_label=”Bagsidetekst” _builder_version=”3.0.74″ header_font_size=”36px” background_color=”#254559″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” background_layout=”dark” custom_margin=”|||” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” custom_padding_tablet=”” custom_padding_phone=”|20px||20px” custom_padding_last_edited=”on|phone” saved_tabs=”all”]

Det er nemt at være bagklog

I realiteten er det svært at stoppe op i tide – især hvis du ikke har viden om eller efaring med stress.

Derfor er det også vigtigt at du ikke bebrejder dig selv, at du ikke stoppede op før du var tvunget til det – du er ganske enkelt helt almindelig på det punkt.

Personligt blev jeg ramt af stress på grund af alvorlig sygdom i min nærmeste familie. Og jeg blev ramt, selvom jeg har en meget stor bevidsthed om stress.

Vi har alle en grænse for, hvad vi kan klare, og især den følelsesmæssige stress, der er forbundet med bekymringer for vore nærmeste, rammer hårdt.

For en del af os kræver det en oplevelse af alvorlig stress, før vi næste gang formår at tage symptomerne alvorligt og sætte dem over en deadline eller et krav fra en leder.
[/et_pb_blurb][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” border_width_all=”2px” border_color_all=”#254559″ border_style_all=”solid” use_border_color=”on” border_color=”#254559″ border_width=”2px”]

OBS!

Mange os – de fleste – melder os først syge, når vi bliver tvunget til det. Som psykolog har jeg ofte måttet frem med de helt store overtalelsesevner, hvis jeg oplever et menneske er ved at bevæge sig ud over kanten og ikke vil sygemeldes.

Nogle gange er det andre – arbejdsgiveren eller vores ægtefælle – der tvinger os til at stoppe op. Eller også stopper vi når, stresssymptomerne bliver så voldsomme, at vi ikke længere kan arbejde.
[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

10 signaler, der kan betyde, at du skal sygemeldes

Her er 10 ting, du skal være opmærksom på, og som kan betyde, at du skal sygemelde dig helt eller delvist eller i hvert fald stoppe op og overveje situationen.

De 10 signaler:

  • Du sover dårligt om natten over længere tid (mere end et par uger)
  • Du er svimmel eller har angst
  • Du trækker dig socialt både på arbejdspladsen og privat
  • Du har gentagne infektioner
  • Du husker dårligt, har svært ved at koncentrere dig og mangler overblik
  • Du har svært ved at lægge dit arbejde fra dig, når du har fri
  • Dit humør er påvirket, og du føler dig mere vred og ked af det end normalt
  • Du er begyndt at drikke mere alkohol eller bruge andre stimulanser for at slappe af
  • Du har tiltagende smerter i nakke, ryg, skuldre eller vedvarende hovedpine
  • Du har meget uro og anspændthed og kan ikke slappe af i kroppen

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://soelvstein.dk/wp-content/uploads/2017/04/november.jpg” url=”http://www.thybilleder.dk/” url_new_window=”on” align_tablet=”center” align_phone=”” align_last_edited=”on|desktop” admin_label=”Billede” _builder_version=”3.23″ animation_style=”fade” animation_duration=”500ms” animation=”fade_in”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

Det er svært selv at tage beslutningen

Spørg din læge eller et menneske, du har tillid til og lyt til, hvad de siger. Ingen har lyst til at blive sygemeldt med stress, men gør det alligevel.

Ofte vil du først når du er blevet sygemeldt kunne se – og mærke – hvordan du egentligt har det, fordi du måske længe bare har holdt dig igang, selvom du er udmattet.

Vær ærlig over for dig selv

Det sværeste er tit at indrømme over for dig selv, at du er ramt af stress, fordi du er bange for, hvad det betyder, og måske har du bare mistet overblikket. Husk at din hjerne ikke nødvendigvis fungerer optimalt, og derfor er du ikke altid selv den bedste til at vurdere, om du skal sygemeldes.

Det kan være nødvendigt at give slip, selvom det er svært. En stresssygemelding kan på godt og ondt tvinge dig til at give slip på kontrollen. Det er en god og nødvendig øvelse, hvis du er overbelastet og har brug for mental og fysisk ro.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” border_width_all=”2px” border_color_all=”#254559″ border_style_all=”solid” use_border_color=”on” border_color=”#254559″ border_width=”2px”]

Hvor længe varer en stresssygemelding?

Stress findes i alle former og grader, og en stresssygemelding kan vare lige fra et par uger til flere måneder eller endda år.

Alle forløb er forskellige, og det tager altid længere tid, end man selv har lyst og tålmodighed til!

At komme sig over en stresstilstand er ikke en proces, der kan fremskyndes, selvom du kan give dig selv optimale betingelser for at få det bedre. Derfor er kunsten at give slip på ønsket om at få det bedre hurtigt – det vil paradoksalt nok ofte betyde, at du faktisk hurtigere kommer dig.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

Hvad kan jeg gøre for at få det bedre?

Når du først er sygemeldt er det vigtigt, at du sørger for at hjælpe dig selv bedst muligt til at få det bedre. Det er ikke nogen nem sag at være sygemeldt med stress, og her får du mine generelle anbefalinger. Alle situationer er forskellige, så se det som en generel vejledning.

5 vigtige ting du skal gøre for at fremme processen er disse (de uddybes nedenfor):

 

  1. Få fysisk og mental ro i en periode – brug kroppen.
  2. Brug naturen.
  3. Hav klare aftaler med din arbejdsplads og/eller med jobcentret.
  4. Sørg for at få viden om stress og søg hjælp, hvis du har brug for det.
  5. Hold skarpt øje med bekymringer og sindets tendens til at leve i fremtiden. Brug situationen som anledning til at lære at være til stede i øjeblikket.

[/et_pb_text][et_pb_blurb admin_label=”Bagsidetekst” _builder_version=”3.0.74″ header_text_color=”#ffffff” header_font_size=”17px” body_text_color=”#ffffff” background_color=”#127ca6″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”20px|20px|20px|20px”]

Få fysisk og mental ro – brug kroppen

Det er helt almindeligt med en periode på et par uger, hvor du oplever enten voldsomt tankemylder og/eller en form for mental udmattelse. stilstand. Du kan have fornemmelsen af, at du ikke formår noget som helst.

Det er helt ok i en periode, men på et tidspunkt – hvis du ikke af dig selv får det bedre – skal du i gang med aktivt at gøre ting, der hjælper dig. Du kan se det som en slags genoptræning af ro i krop og sind.

Fordi en alvorlig stresstilstand er en udmattelsestilstand, er det meget vigtigt, at du giver hele dit system den fornødne tid til at restituere. Paradoksalt er den bedste hvile ikke at lave ingenting. Det er ikke nok bare at være sygemeldt, hvis du konstant er fanget i bekymringer eller dårlig samvittighed eller ikke slapper ordentligt af.

For mange alvorligt stressramte er det vigtigt, med en periode med absolut ro og en periode, hvor du slipper dine arbejdsopgaver helt.

OBS!

At bruge kroppen er en effektiv genvej til mental og fysisk ro. Bevægelse er altafgørende, men det skal være en form for bevægelse, der afspænder dit nervesystem – ikke motion, der øger niveauet af stresshormoner endnu mere. Det vil være individuelt, hvad der passer til dig, men for mange er det godt med fx:

  • Gåture
  • Svømning
  • Yoga
  • Tai chi

Måske hjælper det at tale med andre, du kender, der også har været ramt af stress, men lad være med at føle dig forpligtet til at være sammen med mennesker, der ikke forstår dig og ikke bakker dig op. På den måde er en stressygemelding en udmærket øvelse i at sætte grænser og lytte til dine egne behov i stedet for blot at efterkomme andres ønsker om kaffeaftaler.

[/et_pb_blurb][et_pb_blurb admin_label=”Bagsidetekst” _builder_version=”3.0.74″ header_text_color=”#ffffff” header_font_size=”17px” body_text_color=”#ffffff” background_color=”#86a656″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” saved_tabs=”all”]

Hav klare aftaler med din arbejdsplads

I visse tilfælde kan det være godt at holde fast i den sociale kontakt til arbejdspladsen, hvis du føler det hjælper dig, og i andre kan det være vigtigt at slippe kontakten helt.

Det kommer meget an på om det er på grund af forhold på din arbejdsplads, der er den primære stressfaktor.

Mærk selv efter – øger det dine stressymptomer voldsomt at have kontakt, så lad være i en periode og sørg for at få hjælp til at få afklaret, hvad det handler om.

Dog skal du være opmærksom på, at du skal deltage i sygefraværssamtaler på din arbejdsplads. Hvis du oplever de er for belastende, så tag en bisidder med eller hold dem over telefonen, men tal altid med din fagforening først, hvis du er i tvivl.

Hav klare aftaler med din arbejdsplads om hvor meget, og hvornår du skal kontaktes.

Hav også klare aftaler omkring dine arbejdsopgaver, din mail og din telefon, så du har vished for, at en anden har styr på dem mens du er væk.

Det er din leders opgave at få styr på disse ting, hvis du sygemeldes med stress, men hvis din arbejdsplads ikke ved, hvordan man håndterer en stresssygemelding kan det være godt selv at få lavet klare aftaler.

Når du på et tidspunkt skal tilbage til dit arbejde, så overvej, om du skal vende tilbage på fuld tid eller eventuelt skal trappe gradvist op.

Har du været væk længe er det mest hensigtsmæssige at starte med fx et par korte dage om ugen for så at trappe op. Hav altid din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og eventuelt jobcenteret med på sidelinjen

Hvad hvis jeg bliver fyret?

Har du været sygemeldt længe kan du risikere at blive fyret, og det er aldrig en rar situation. For nogle kan det opleves som en lettelse, men for mange er det svært. Som regel vil det betyde, at du på et tidspunkt overgår fra at få løn til at få sygedagpenge af kommunen, hvis du er berettiget til dem, indtil du er klar til at melde dig rask.

Man må som udgangspunkt ikke søge nyt job så længe man er på sygedagpenge, og hvis du er i en A-kasse vil du, når du melder dig rask, kunne melde dig ledig i din A-kasse og modtage almindelige dagpenge. Der gælder særlige regler, hvis du har været sygemeldt og skal overgå til efterløn eller pension – tjek i så fald med din fagforening eller dit pensionsselskab.

[/et_pb_blurb][et_pb_image src=”https://soelvstein.dk/wp-content/uploads/2017/04/klitmoeller.jpg” url=”http://www.thybilleder.dk/” align_tablet=”center” align_phone=”” align_last_edited=”on|desktop” admin_label=”Billede” _builder_version=”3.23″ animation_style=”fade” animation_duration=”500ms” animation=”fade_in”][/et_pb_image][et_pb_blurb admin_label=”Bagsidetekst” _builder_version=”3.0.74″ header_text_color=”#ffffff” header_font_size=”17px” body_text_color=”#ffffff” background_color=”#127ca6″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” saved_tabs=”all”]

Samarbejd med jobcentret i kommunen

Hvis du har været sygemeldt i en længere periode, vil du sandsyligvis komme i kontakt med jobcenteret i din kommune.

For mange kan det være en stor stressfaktor i sig selv, fordi man her bliver i tvivl om, hvad et forløb i kommunen går ud på, og måske er du bange for at blive tvunget ud i aktiviteter, du ikke har lyst til.

Det vigtigste at huske, når du er i et forløb i dit jobcenter er dette:

  1. Hav som udgangspunkt tillid til, at din sagsbehandler forsøger at hjælpe dig så godt som muligt, indenfor de rammer, lovgivningen nu engang opstiller. Vær åben og ærlig og sig til og fra så tydeligt, som du kan og sæt ord på dine bekymringer.Mange begår den fejl at skyde skylden på sagsbehandleren, når det i virkeligheden er lovgivningen, som til tider er uhensigtsmæssig og meget firkantet.
  2. Stil spørgsmål, hvis der er ting du er utryg ved eller i tvivl om, så du får så meget klarhed som muligt over dit forløb og klarhed over, hvad du har pligt til.
  3. Hvis du ikke har tillid til, at din sagsbehandler gør sit arbejde godt nok, så tag en bisidder med til samtalerne eller bed om en ny sagsbehandler.Der findes mange gode sagsbehandlere, men som i alle andre fag vil der være nogle, der er mere fagligt kompetente end andre. Overvej dog nøje, om det er din mistillid til systemet generelt eller til vedkommende, der er på spil.
  4. Forvent at de aktiviteter, kommunen eventuelt sætter op, vil vække din frygt og dine stresssymptomer. Fordi det i sig selv er svært at være “borger i systemet”. Husk, at du er så meget andet end det, og husk, at du har den ultimative kontrol over, hvad du vil være med til.Det er altid svært at komme i gang med noget efter en længere stresssygemelding. Du skal lytte til dine egne behov, men overvej også, om den givne aktivitet kan være en hjælp til at komme videre, og om det er et forsøg værd

[/et_pb_blurb][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” border_width_all=”2px” border_color_all=”#254559″ border_style_all=”solid” use_border_color=”on” border_color=”#254559″ border_width=”2px” saved_tabs=”all”]

Gør én ting ad gangen!

Mange stressramte oplever, at opmærksomheden flakker, og det er vigtigt at fokusere den.

Det gør du bedst ved at fokusere på det, du er i gang med og droppe den konstante multitasking med mail, sociale medier osv.

Når du laver mad, så lav mad. Når du drikker te, så drik te. Når du går tur, så gå tur.
[/et_pb_text][et_pb_blurb admin_label=”Bagsidetekst” _builder_version=”3.0.74″ header_text_color=”#ffffff” header_font_size=”17px” body_text_color=”#ffffff” background_color=”#127ca6″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” saved_tabs=”all”]

Søg viden og hjælp

Mange er sygemeldt alt for længe med stress uden at have den fornødne viden og hjælp til at få det bedre. Hvis du allerede har været sygemeldt i 3-4 uger uden at have fået det lidt bedre, så overvej at søge professionel hjælp. Søg hjælp hos din læge eller hos en psykolog med speciale i stress.

Mange arbejdspladser har en psykologordning, som medarbejdere kan bruge, og det kan også bruges forebyggende for at undgå en stresssygemelding.

Hvis du selv har en privat sundhedsforsikring, vil psykologhjælp ofte være en mulighed, og hvis du er i et forløb i et jobcenter er der nogle gange mulighed for et samtaleforløb.

Overvej, om der eventuelt skal anmeldes en arbejdsskade. Tal med din læge, hvis du er i tvivl. I tilfælde af mobning, særligt belastende arbejdsforhold eller traumatiske begivenheder kan det være relevant.

Overvej, om mit 10 ugers onlinebaserede forløb for stressramte er noget for dig.

 

[/et_pb_blurb][et_pb_blurb admin_label=”Bagsidetekst” _builder_version=”3.0.74″ header_text_color=”#ffffff” header_font_size=”17px” body_text_color=”#ffffff” background_color=”#86a656″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” saved_tabs=”all”]

Lær at være til stede her og nu

Bekymringer for fremtiden kan let fylde enormt meget, hvis du er ramt af stress. Se situationen som en anledning til at træne dit sind i at være til stede her og nu det meste af tiden.

Hvis du holder øje med dine tanker, vil du hurtigt opdage, at en stor del af tiden befinder du dig alle andre steder mentalt end lige nu og her. Sagen er den, at du kun lever i det nuværende øjeblik, og jo mere, du kan være til stede i dit liv, jo mere ro, energi og glæde, vi du opleve.

At gøre én ting ad gangen, at være til stede der hvor du er og sammen med dem, du er sammen med er gode måder at finde tilbage i nu’et på. Meditation, yoga og andre aktiviteter, hvor du bevidst træner dit sind i at vende tilbage til det nuværende øjeblik er gode redskaber.

 

[/et_pb_blurb][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

Skal jeg skifte job?

For mange ligger den primære årsag til stresstilstanden i arbejdslivet, hvad end det er for stort et arbejdspres, et belastende arbejdsmiljø eller noget andet. For mange af os er det dog en kombination af et krævende arbejdsliv og et krævende familieliv, der får læsset til at vælte.

Det er ikke et tilfælde, at den gruppe, der oftest sygemeldes med stress er kvinder med små børn. Især kvinder med børn med særlige behov er udsat.

Nogle gange ligger belastninger primært i privatlivet pga. skilsmisse, sygdom eller noget andet, men det kan stadig være relevant med en sygemelding fra arbejdspladsen, da det i en periode med stor belastning i privatlivet kan være nødvendigt at skåne sig selv, der hvor det er muligt

Hvis den primære belastning ligger i arbejdssituationen er det i nogle tilfælde værd at overveje, om du har behov for at skifte job.

Jeg vil til hver en tid anbefale dig at vente med at tage den beslutning indtil du ikke længere er sygemeldt med stress. Det kan være svært – hvis ikke umuligt – at tage en objektiv beslutning, når du er hårdt ramt af stress.

Det vil under næsten alle omstændigheder være en meget dårlig idé at sige dit job op, hvis du er sygemeldt, og du skal altid tale med din fagforening først.

Hvis du er nået så langt som til at konkludere, at du har brug for at skifte job, så vil det som hovedregel være en god idé at vende tilbage til dit nuværende arbejde for så at søge videre. Ikke altid, men for det meste.

Man kan ofte være i en situation, hvor man er i tvivl om, om det er jobbet, der er problemet eller om “nissen flytter med”, hvis man skifter job. Især kan det være svært at afgøre, hvis du er ny på arbejdsmarkedet og ikke har haft så mange forskellige stillinger endnu. Og det er også værd at overveje, hvordan du selv kan ændre dine adfærd.

Men…nissen flytter ikke altid med.

Nogle arbejdspladser er ganske enkelt langt bedre end andre. Det er vigtigt at have arbejdsopgaver, der passer til den du er, og et jobskifte kan gøre en verden til forskel.

[/et_pb_text][et_pb_blurb admin_label=”Bagsidetekst” _builder_version=”3.0.74″ background_color=”#254559″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” background_layout=”dark” custom_margin=”|||” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” custom_padding_tablet=”” custom_padding_phone=”|20px||20px” custom_padding_last_edited=”on|phone” saved_tabs=”all”]Her er 6 tegn på, at du måske skal overveje at skifte job:

  • Dårlig eller manglende ledelse, som påvirker dig og dine kolleger negativt
  • Et dårligt arbejdsmiljø med en hård omgangstone, mobning eller mange konflikter
  • Hvis du enten keder dig utrolig meget eller har alt for udfordrende arbejdsopgaver, og der ikke er mulighed for at skifte arbejdsopgaver. Kedsomhed og mangel på mulighed for kreativ udfoldelse er for nogle af os en stor men overset stressfaktor.
  • Hvis dit arbejde er meningsløst for dig eller føles forkert rent værdimæssigt eller etisk
  • Alt for stort arbejdspres, som ikke aftager i perioder
  • Hvis rammerne omkring dit arbejde (fx arbejdstider eller krav til fleksibilitet) ikke harmonerer med dit privatliv

[/et_pb_blurb][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” border_width_all=”2px” border_color_all=”#254559″ border_style_all=”solid” use_border_color=”on” border_color=”#254559″ border_width=”2px” saved_tabs=”all”]Hvad hvis jeg ikke bare kan fjerne det, der stresser mig?

Så er du for det første ikke alene. For rigtigt mange af os er væsentlige stressfaktorer ting, vi ikke bare lige kan fjerne eller håndtere os ud af. Det kan fx. være særligt belastende kolleger eller andre ting på arbejdspladsen, som vi ikke kan eller vil forlade, men ofte er det ting i privatlivet, som fx en syg ægtefælle, syge børn eller børn med særlige behov, syge forældre, en svær skilsmisse og økonomiske problemer.

Hvis livet bare var så let, at vi kunne forebygge og håndtere os ud af alt, ville det være dejligt, men sådan hænger tingene ikke sammen.  Hvis du er i en situation, hvor du skal leve med noget, der er meget krævende, så er her mine generelle råd

Opbyg mental og fysisk styrke

Der er ikke en direkte sammenhæng mellem vores ydre omstændigheder og måden vi har det på indvendigt. Rigtigt meget afhænger af, om vi bevarer vores egen sindsro på trods af det, der foregår, og derfor er det meget vigtigt, at du får styr på dine tanker.

Her kan meditation, skrivning eller andre gode daglige ritualer være en stor hjælp. Det er ekstra vigtigt, hvis du har store udfordringer i dit liv. Ligeledes er det at være i god fysisk form vigtigt, fordi det giver dig energi, og dit psykologiske og fysiske beredskab er to sider af samme sag.

Søg fællesskab med ligesindede

Det kan ikke overvurderes, hvor stor gavn man kan have af at tale med andre i samme situation. Det betyder, at du ikke længere føler dig alene og betyder også, at du bliver klar over, at mange andre også har det svært.

Det kan hjælpe os til at droppe selvmedlidenheden og flytte fokus fra os selv over til, hvad vi rent faktisk har at være taknemmelige for – som fx fællesskab med andre mennesker

Skån dig selv, der hvor du kan

Selvom det måske ikke er dit arbejdsliv, der stresser dig, så overvej om det kan hjælpe dig at gå ned i tid  eller sygemelde dig delvist i en periode.

Aflastning derhjemme fra andre i familien, venner eller rengøringshjælp kan også gøre en stor forskel.

Overvej en åndelig praksis

Når jeg siger åndelig, så mener jeg ikke religiøs eller mystisk, men blot en praksis, hvor du kommer i kontakt med noget større end dit eget begrænsede mentale univers, som mange af os sidder uhjælpeligt fast i.

Det kan være, du finder den kontakt med noget større i naturen, i en kirke, under bøn, meditation, ved at lave noget kreativt, ved at læse åndeligt inspirerende bøger. Vægten af svære ting lettes betydeligt, når det går op for os, at vi ikke behøver bære det hele alene.
[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” border_width_all=”2px” border_color_all=”#254559″ border_style_all=”solid” use_border_color=”on” border_color=”#254559″ border_width=”2px” saved_tabs=”all”]

Hvad hvis jeg har været sygemeldt med stress flere gange?

Mange oplever gentagne stresssygemeldinger. Og mange oplever det som et nederlag. At de burde vide bedre og have lært at håndtere stress.

Der kan være flere årsager til, at du oplever at blive ved med at kæmpe med stress:

  • Måske har du aldrig fundet dyb mental og fysisk hvile og har bare hængt i med neglene siden sidste sygemelding. Og så skal der ikke meget til. I så fald skal du stoppe op og give krop, sind og sjæl tid og rum til at finde tilbage til roen.
  • Måske befinder du dig i et arbejdsmiljø, der ikke er sundt. I så fald skal du overveje, hvordan du skaber et bedre miljø for dig selv enten på samme eller en anden arbejdsplads.
  • Måske har du stressfaktorer i dit privatliv, der vedvarende belaster. I nogle tilfælde må du ændre dit syn på, hvad du kan og skal klare.
  • Måske er der tale om indre stressfaktorer som selvkritik eller en manglende evne til at være til stede i øjeblikket. Eller vaner, der holder liv i stress som konstant skærmbrug, manglende frirum fra arbejde eller måske manglende trygge sociale relationer.

Der er én ting, der er helt sikkert. Skam og selvkritik gavner ikke, og første skridt, når du er ramt af stress – uanset hvor meget eller hvor ofte du tidligere har været ramt – vil altid være at stå bag dig selv. Anerkend dig selv og sig til dig selv, at du har gjort det så godt, som du overhovedet kunne ud fra den viden og de ressourcer, du havde til rådighed.

Beslut dig for at drage omsorg for dig selv, og prioritér sundhed og ro i krop og sind, harmoniske relationer og meningsfulde aktiviteter frem for alt andet. Så vil du opleve, at du får det bedre – én dag ad gangen.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://soelvstein.dk/wp-content/uploads/2017/04/laehegn.jpg” url=”http://www.thybilleder.dk/” align_tablet=”center” align_phone=”” align_last_edited=”on|desktop” admin_label=”Billede” _builder_version=”3.23″ animation_style=”fade” animation_duration=”500ms” animation=”fade_in”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”Text” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” saved_tabs=”all”]

Håber, du kunne bruge denne guide til noget!

Del den evt. med dem, du tror kunne have gavn af den.

Alt det bedste

birgitte-underskrift-blog

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”3.27.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

40 kommentarer

  1. Avatar Karen Enevoldsen siger:

    Tak for et meget lærerigt indlæg????????????

    1. Birgitte Birgitte siger:

      Selv tak Karen – er glad for, at du kunne bruge det!

  2. Avatar Malene siger:

    Mange tak for en dejlig beskrivelse. Ved at læse den og genkende……afmystificeres så meget af det, jeg i lang tid har oplevet som en pærevælling af uforståelige belastninger og skavanker.

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Tak fordi du læste med Malene – er glad for at det kunne bruges!

  3. Avatar Ina Lorenzen siger:

    Alle skriver om stress på jobbet. Jeg går lige nu og venter på en tid hos en psykiater, da min læge mener jeg lider af udbrændthed og muligvis ptsd. Desværre er der 6 ugers ventetid. Og det er ikke på grund af arbejde, men efter 10 år som syg i systemet! 10 år er længe at gå i det uvisse og ikke ane hvad din fremtid bliver. 10 år, hvor man gerne vil arbejde, men ikke kan grundet sygdom, hvor man alle steder hvor de sender een hen får at vide, at de ikke kan hjælpe een. Det eneste jeg gerne vil, er at få ro omkring mig, kunne tænke fremad og vide hvad der venter forude, men det må man åbenbart ikke. Jeg får hver gang jeg bliver presset, bare lyst til at pakke en rygsæk og forsvinde. Men hvor skal man gå hen?

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Ina. Uvisheden, ventetiden og meningsløs kasten rundt i systemet får man det på ingen måde bedre af. Jeg ønsker så meget for dig, at du får ro omkring dig og indeni, så du kan begynde af finde ro og indre styrke igen. DBH Birgitte

  4. Avatar Ulla siger:

    Hej.. jeg er selv ramt af stress efter sygdom og død af nærtstående familie medlem… jeg er efter lidt over et år stadig dårlig, på trods af psykolog hjælp , stress håndtering kursus og medicin… bliver man aldrig den samme igen?? Vil så gerne snart leve igen! Mvh ulla

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Ulla
      har skrevet dig en mail:)
      KH Birgitte

      1. Avatar Ulla siger:

        Tak.. Birgitte… kh. Ulla

  5. Avatar pia siger:

    Tak for denne fantastiske side. Den beskriver rigtigt godt hvordan jeg har det.
    Mine bedste ønsker til alle andre, der også er ramt.
    Jeg er ramt af stess/burnout/deprission..

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Tak Pia og alt det bedste til dig:)
      KH Birgitte

  6. Avatar Mariann siger:

    Tusind tak for denne guide. Den berører så mange ting – som er “spot on”. Samtidig har du beskrevet rigtig mange “tabuer” – jeg vil have dem liggende i baghovedet når jeg går til lægen for en sygemelding – taget lang tid, at komme der til😪

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Selv tak Mariann – dejligt, du kunne bruge det. Ja, det kan tage lang tid – men det kan være et skridt i den helt rigtige retning. KH Birgitte

    2. Avatar Anonym siger:

      Tak for vise ord 🙏
      Jeg har haft stress inde på livet 2(3) gange!
      Bliver man nogensinde den samme igen og hvordan lærer jeg mig selv ikke at være så hård ved mig og at acceptere det er som det er igen, igen 🥴😢

  7. Avatar Signe siger:

    Tusind mange gange tak for et fantastisk indslag, som jeg helt sikkert kan bruge. Jeg er blevet headhuntet og kontaktet flere gange før af min nye arbejdsgiver, og valgte til sidst at sige ja tak til det nye arbejde, selvom jeg egentlig var glad for mit tidligere job. Nu har jeg fortrudt, og jeg har kun været ansat i tre uger. Men jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere ødelagt for hver dag der går. Jeg har ting med i rygsækken fra tidligere, som aldrig er blevet bearbejdet, og det nye job har været bægeret til at flyde over. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg sige op, sygemelde mig i en periode eller bede dem om at fyre mig?

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Signe. Dejligt, du kan bruge det. Du er jo i en situation, hvor du nu er blevet meget klogere omkring, hvordan det nye job passer, og det lyder som om, det ikke er et match. Eller i hvert fald, at det er en svær start. Har du en fagforening, så vil jeg anbefale dig at kontakte dem. Hvis du er ramt af stress, vil jeg som udgangspunkt ikke råde dig til at sige op. Men der findes desværre ikke noget enkelt svar, jeg kan levere her på skrift, når jeg ikke kender din situation bedre. Én ting er i hvert fald sikkert. Du skal sørge for enten at få ro på på din nuværende arbejdsplads ved fx at få en snak med din leder eller tillidsmand eller gøre noget andet, der hjælper dig tilbage på sporet, så du ikke ender med for alvor at blive overbelastet. Alt det bedste Birgitte

  8. Avatar Anonym siger:

    Jeg tror min angst blev udløst pga stress, Press og dårlig ledelse på arbejdspladsen, min mor blev pludselig meget syg og så blev jeg efterfølgende involveret i noget ubehageligt som en veninde hev mig med i og det var mere end jeg kunne klare, og angsten kom for fuld skrue. Jeg har nu været sygemeldt i 14 dage og lægen har sygemeldt mig yderligere i 4 uger. Jeg straffer mig selv med tanker som at det er et nederlag og være sygemeldt, selvom jeg måske godt ved at det er nødvendigt og at man ikke bare skal starte op før man er klar. Lige nu tager jeg medicin for at kontrollere angsten og jeg får psykolog behandlinger. Jeg bliver så bange for at angstens symptomer aldrig forsvinder selvom jeg godt ved at det gør den men jeg er utålmodig for jeg vil have det godt igen.

  9. Avatar Den totale udbrændte siger:

    Hej Birgitte.
    Rigtig god læsning.
    Jeg har været sygemeldt i et år. Gik ned med udbrændthed og deraf så meget stress at jeg havde voldsom angst hver dag. 4 uger efter min sygemelding var jeg så dårlig, at jeg kom i psykiatrien som gav mig lykkepiller, da jeg efter min sygemeldning fik depression. Fik også benzoer som jeg nu er ved at være trapper ud af. Da jeg fik højest dosis benzoer havde jeg lige nogle måneder, hvor jeg kunne hente og aflevere børn og hjælpe lidt til herhjemme. Men det kan jeg ikke mere. Nu har jeg det næsten lige så ringe som får et år siden. Kan intet rumme, får angst ved besøg og kan ikke tage ud af huset.
    Det har stået på i over et år. Kan man så overhovedet blive rask igen, når det har varet så længe? Og hvad skal jeg gøre for at blive rask? Psykiatrien mener jeg bare har angst og vil have mig til at gøre alt muligt, men jeg kan ikke rumme det.

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Kære du
      Kan du få det bedre, selvom du har haft tårnhøj angst i et år (eller mere), så du dårligt kan hente børn eller foretage dig andre almindelige ting? Til det vil jeg sige, at min erfaring er: ja, det kan du absolut. Nogle gange befinder vi os et mørkt sted i livet i kortere eller længere perioder, og det betyder ikke, at vi ikke kan komme i den rigtige retning og komme ud på den anden side. Men den slags processer kan tage lang tid – også meget længere tid, end vi selv synes er acceptabelt eller normalt. Et år er ikke specielt længe – selvfølgelig kan du få det bedre. Nu er det ikke for at dæmonisere “psykiatrien”, men jeg ville passe meget på med at lade mig diagnosticere med et enkelt mærkat og lytte til mennesker, der tror, der findes en nem løsning. Dermed ikke sagt, der ikke kan være hjælp af hente i psykiatrien, men ofte ender vi med at føle, at der er noget i vejen med os, hvis vi ikke kan finde ud af at få det bedre med de metoder, der “burde” virke. Nogle gange er vejen ned lang, som den lyder til at have været i dit tilfælde. Jeg kan ikke fortælle dig præcis, hvad du skal gøre, men jeg vil mene den vigtigste ingrediens er håb og at du beslutter dig for, at der ikke er noget i vejen med dig som sådan. Indre tryghed er første skridt, så det er et godt sted at starte. At luge ud i selvkritiske tanker og skræmmende tanker og håbløshed omkring fremtiden. Og find mennesker, der kan bakke dig op. Lyt til mennesker, der bakker dig op og gør dig tryg og glad. Læs og lad dig inspirere af det, der giver dig håb. Selvom du er hjemme, så kan du begynde at gøre ting, der giver mening for dig og som er et udtryk for den du er – den del er der stadig, selvom dit system er udmattet af stress. Genopliv din sjæl med små projekter, der glæder dig. Måske at skrive noget, fremstille noget, gøre noget i haven, sende nogen en gave, lytte til en inspirerende lydbog eller noget andet. Alt det bedste herfra Birgitte

  10. Avatar Hanne Østergaard siger:

    Hej Birgitte 🙂
    Allerførst tusind tak for et langt, men kanon godt, indlæg om mange ting ang stress. 👍😃
    Jeg har et spørgsmål. I 2016 var jeg med til mit barnebarns fødsel. Det forløb ikke som planlagt, og vi troede – i en ganske kort øjeblik – at hun var død ved fødslen. Det var hun heldigvis ikke ❤️
    Jeg tog på arbejde dagen efter, og arbejde fuldtid lige indtil januar 2017, hvor jeg bliver sygemeldt med belastnings stress, der er fremkaldt af den fødsel.
    Vælger at sige mit arbejde op. Kommer i oparbejdelse igen fra maj 2017, på en super god arbejdsplads. Bliver raskmeldt i juli 2017, og bliver tilbudt fast arbejde derefter. På fuldtid.
    Jeg er meget glad for at være der, men efter en længere periode med dagligt overarbejde, får jeg pludselig anfald af svimmelhed.
    Jeg orker ikke sociale sammenkomster, huslige pligter og madlavning.
    Det hele handler om at få energi til arbejde.
    Nu har jeg frasagt mig overarbejde, det er først lige sket i søndags.
    Men jeg tænker: kan dette være en efterreaktion på stressen fra sidste år? 😰
    Jeg ønsker ikke at havne i den situation igen, og vil ikke af med mit arbejde, men hvor og hvad er det lige, jeg skal sige fra/gøre for ikke at få det værre igen?
    Mange kærlige hilsner Hanne

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Hanne. Tak for din besked. Det giver god mening, hvis den traumatiske oplevelse omkring fødslen har sat sig fast. En overvældende følelse af hjælpeløshed, smerte og frygt kan være for svær at håndtere – og for dig har den jo været dobbelt, da det både er din egen datter og dit barnebarn, du er knyttet til. Og mange oplever netop som du, at chokket betyder, at man ikke i første omgang opdager, at der er stærke følelser, der skal processeres og kommer derfor til at fortsætte som om intet var hændt. Lige indtil kroppen siger stop. En længere periode med dagligt overarbejde er noget, der sagtens i sig selv kan fremkalde svimmelhed eller andre symptomer på overbelastning. Og en tidligere stressoverbelastning kan betyde, at du er mere sårbar. Måske er det nok at holde dig til en almindelig arbejdsdag, eller måske har du brug for mere ro og fx en delvis sygemelding i en periode. Når man begynder at skrue ned for alt andet for at få energi til at arbejde, så kan det meget nemt blive en ond cirkel, hvor du reelt set fjerner de ting, der giver dig overskud og glæde – så derfor ville min tilgang være, at der skal være plads i dit liv lige nu til ting, der giver dig ro, energi og glæde, hvad det så end er. Og det skal der være hver dag. Når du er kommet helt i bund med energi, så skal der som regel en ekstraordinær indsats til i en periode med fx meditation, yoga, gåture i naturen og ganske almindelig afslapning. Hvis du holder dig til princippet om, at der hver dag skal være overskud og energi til ting, der giver dig mere ro og energi, så vil du stille og roligt mærke, at det går i den rigtige retning. Se om det er nok at ændre vaner i dit privatliv og ellers holde dig til almindelig arbejdstid i første omgang og ellers vil en delvis sygemelding i en periode være en god investering på lang sigt. Alt det bedste – Birgitte❤️

  11. Avatar Henriette siger:

    Hej Birgitte. Tak for din guide , og tips om at komme igennem sin stress . Jeg er pt sygmeldt på starten af 4 uge med stress, i samråd med arbejdet og læge. I den tid hvor jeg har været sygemeldt har jeg brugt meget tid på at , sovet meget, grædt, haft dårligt samvittighed, været frusstræret, og været sur på min overordnede, da jeg mener at det var hende der skubbede mig ud over kanten, så jeg ikke mere magtete mit arbejde og knækkede sammen og meldte mig syg Men jeg har gjort nogle opdagelser/erkendelser, at min tilstand nok har stået på længere ind jeg pt lige selv syntes, nok det sidste år. Jeg har over længere tid været træt af, nye tiltag, normer, krav, og ingen håndfast opbakning, til mit arbejde, jeg har ytret mig om dette og har også søgt nyt arbejde, dog uden hel.Efter 18 år i samme job, dog ikke inden for min uddannelse, 52 år gammel og 9 års skolegang, er mit selv vær ikke så højtog min uddannelse er jo næsten forældet, når jeg tænker på nyt arbejde. Nu er det så bare lige det, jeg syntes ikke at jeg kan komme hvider, da jeg ikke magter at skulle tilbage til mit arbejde, sige det op kan jeg ikke da jeg er sygmeldt, og rask melder jeg mig og så siger op, så har jeg 1 måneds opsigelse og da skal jeg jo så møde på mit arbejde. Hjælp

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Henriette. Det er helt almindeligt at have en fase på nogle uger, hvor man er ked af det og frustreret, som du selv beskriver. Det forløb, du beskriver med mange krav over lang tid kombineret med mangelfuld opbakning er jo den klassiske opskrift på stress, og det kan være svært at tage i opløbet. Men det er altid nemt at være bagklog! Mit råd til dig vil være i første omgang at få ro på og bruge nogle uger på at gøre gode ting for dig selv, der kan nedbringe dit stressniveau: en klar aftale med din arbejdsplads om, at du fx har brug for et stykke tid fx yderligere 4 uger, hvorefter I kan tale sammen igen (nu er det bare et forslag, og måske kan din læge hjælpe her – jeg kender jo ikke din specifikke situation). Og ellers gåture i naturen, måske lidt yoga eller andet, du kan mærke bringer dig ned i gear fysisk og mentalt. Og så vil jeg ellers anbefale dig at give dig selv mentalt fri fra at overveje din fremtid, da en akut stresstilstand som regel ikke er det bedste sted at tage beslutninger fra. Når du så på et tidspunkt er klar til at vende tilbage vil det som hovedregel være en god idé at vende tilbage til din arbejdsplads og så søge videre derfra, men der kan også være ting, der betyder, at det er bedst ikke at vende tilbage, hvis der fx er et meget usundt arbejdsmiljø. mange arbejdspladser giver medarbejdere mulighed for et psykologforløb under sygemelding. Måske kunne det være en måde at få afklaring på. Alt det bedste Birgitte

  12. Avatar Elise siger:

    Hej Birgitte. Rigtig spændende og lærerig læsning. Jeg har dog et spørgsmål. Hvad hvis stressen ikke er arbejdsrelateret? Jeg har fornylig været oppe hos min læge, da jeg er ret sikker på at jeg har stress. Jeg fik så også at vide at jeg er stresset, meget. Men lægen synes at det ikke lød til at være arbejdsrelateret og kunne derfor ikke hjælpe mig!! Hvad skal jeg så gøre nu? Håber du kan hjælpe mig🙏🏻
    Mvh Elise

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Elise
      Stress er en reaktion på overbelastning og skyldes langt fra altid noget arbejdsrelateret. Meget ofte er det en kombination, men faktisk er den mest stressede gruppe dem, der står helt udenfor arbejdsmarkedet! Selvom din stress ikke er direkte arbejdsrelateret kan det stadig være relevant at overveje at skåne dig selv arbejdsmæssigt i en periode. Har du selv en fornemmelse af, hvad din stress skyldes og hvad du kan gøre, for at hjælpe dig selv i den rigtige retning. Har du evt. en psykologordning via dit arbejde, du kunne benytte. Jeg åbner tilmeldingen for mit 10 ugers forløb for stressramte én af de kommende dage, og du kan læse mere her og se, om det kunne være noget for dig.
      Alt det bedste Birgitte

  13. Avatar Jette siger:

    Kære Birgitte. Jeg har lige opdaget din side. Jeg er sygemeldt i anden omgang. Første gang var for tre år siden – 11 mdr sygemelding og kom igang igen i nyt job. Nu er jeg lige startet antidepressiv beh, og min læge anbefaler igen sygemelding en tid. Jeg har fået rigtig meget terapi, og er nu igen henvist til psykolog. Jeg glæder mig til at fordybe mig i din side, har så svært ved at gøre noget, der er godt for mig, plager meg hellere med selvbebrejdelse og skam. Og nu kommer mit spørgsmål: jeg bruger mad og alkohol som sutteklud, med endnu mere skam til følge. Decideret overspisning, nærmest madorgier, hvor jeg propper mig selv – nu dagligt gennem flere uger i træk. Har brugt det jævnligt gennem de sidste 10 år, hvor min stress nok så småt startede og jeg også begyndte at få søvnproblemer. Men aldrig så slemt som nu, hvor jeg egentlig synes, det skulle gå den rigtige vej. Det er trods alt tre år siden, jeg brød sammen. Og jeg tager selvfølgelig på og skammer mig endnu mere. Har du skrevet noget om det med mad, overspisning osv? Jeg fornemmer en sammenhæng til stress, depression osv, men hvad kommer først? Hvor skal mit fokus være? Mvh Jette

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Jette

      Tingene skal jo nogle gange skrælles af i “lag”, og nu hvor du allerede har været meget i terapi håber jeg, du kan finde en psykolog, der kan hjælpe dig med at stille skarpt på den underliggende årsag, så stress og afhængighed af diverse ikke længere skal drive dig rundt i manegen. Hvis du sender mig en mail på soelvstein@soelvstein og fortæller, hvor du bor kan jeg evt. give en anbefaling.

      Du bruger mad og alkohol til at dulme følelser og angst, du ellers ikke ved, hvordan du skal håndtere, og selvom du selv kan se, at det er uhensigtsmæssigt, gør du det jo så godt som du kan lige nu. (Hvis det bare var så nemt at vi ændrede adfærd, når vi havde gang i noget, vi ved ikke er godt for os!!)

      Der er ingen tvivl om, at det at lære at være med dine følelser og integrere dem (gøres ved ganske enkelt at være til stede i stedet for at løbe fra eller reagere på følelserne, (som hvis du beroliger et barn) vil hjælpe dig med at bryde det destruktive mønster. Måske har du brug for hjælp fra en psykolog, men der er også meget, du selv kan gøre.

      Hvis jeg var dig ville jeg begynde med at indføre én enkel daglig rutine, som giver dig mere kropsbevidsthed og hvor du øver dig i at være sammen med dig selv, din krop, dine følelser og dine tanker på en god måde. Fx meditation, yoga eller en gåtur eller at skrive. Alt efter, hvad der fungerer bedst for dig. Hold fast i den ene ting og drop ambitionerne om at ændre det med mad og alkohol i første omgang. Det er en effekt og ikke en årsag, og øget kropsbevidsthed og bevidsthed om, hvad der foregår i dine tanker vil hjælpe dig store skridt i den rigtige retning.

      Dette er blot en anbefaling ud fra, hvad du har skrevet her. Overvej det og tag hvad du kan bruge:)

      KH og alt det bedste Birgitte

  14. Avatar Dorthe siger:

    Tak fordi jeg fandt jeg råd om hvordan jeg kan håndtere stress som ikke er arbejdsrelateret.

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Selv tak Dorthe:)

  15. Avatar Søren Jakobsen siger:

    Beskrivelsen og herunder symptomerne på stress er – SPOT ON.
    At læse ovenstående er en virkelig god reminder -TAK.

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Søren – dejligt du kan bruge det:)

  16. Avatar Pia siger:

    Hej Birgitte

    Jeg faldt over dit indlæg her, fordi jeg selv har haft en lang historie med stress og depression. Jeg var sygemeldt i over et år for nogle år siden, og har efter den gang følt at jeg bare “hænger i med neglene”, som du så fint selv formulerer det. Jeg er nu i dagpengesystemet efter at min tidligere arbejdskontrakt løb ud, og min stresstilstand bliver bare værre og værre. Jeg overvejer om jeg måske har brug for endnu en sygemelding, men med mine erfaring fra sidste “omgang” spøger i mit baghoved!

    Sidste gang jeg gik ned med stress (jeg blev sygemeldt efter en egentlig krise hvor jeg psykisk brast helt sammen efter en meget, meget lang periode med stress på mit arbejde og i mit privatliv), fik jeg en RIGTIG dårlig behandling af min læge. Han gav mig basalt set en brochure om stress, og gad så faktisk ikke rigtig høre på mig og mine symptomer. Jeg gik fra hans klinik i gråd over hvor hårdt det havde været for mig at tage hen for at snakke med ham, og hvor lidt han havde taget mig seriøst. Jeg havde følgende en rigtig dårlig oplevelse med kommune/jobcenter, delvist fordi min læge ikke rigtig stod bag mig, og vist egentlig bare var lidt ligeglad med de ting kommunen spurgte ham ind til. Jeg blev sendt i aktivering på forskellige måder, og det var både godt og skidt. Jeg var til nogle mindfulness-kurser der var rigtig gode, men blev også sendt til en masse åndssvage ting der var spild af alles tid. Heldigvis havde jeg dengang en arbejdsplads der betalte for nogle sessioner med en god psykolog, som hjalp mig en del. Jeg har desværre ikke muligheden for at komme til den samme psykolog igen nu, da det både er alt for dyrt for mig selv at betale deres pris, og da jeg ikke har fået en egentlig henvisning fra min læge (jeg er da heldigvis flyttet i mellemtiden, og har fået en ny læge, som jeg dog ikke har talt om stress med endnu).

    Nu kommer mit egentlige spørgsmål så: Hvordan i alverden kommer jeg over hovedet i gang med at melde mig syg igen? Skal jeg gå til min læge og snakke med hende først? Hvad skal jeg sige til hende? Hvordan kommer jeg videre ud af det hul jeg føler jeg er fanget i?

    Jeg forsøger at bruge alle de redskaber og værktøjer som jeg lærte af min sidste omgang stress, og kan da også sådan nogenlunde holde mig selv ovenvande – det er ikke sådan at jeg er ved at falde ned i en selvmorderisk depression eller sådan noget – men jeg føler nogle gange at jeg ikke kan trække vejret mere, fordi det alt sammen bare er så tungt på brystet.

    Alle råd er velkomne, jeg håber du måske kan hjælpe mig på den rette vej?

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Pia

      Det lyder som om, du har haft meget ubehagelige oplevelser med lægen, og det hjælper jo ikke ligefrem, når lægen i virkeligheden skulle være den, der støttede dig og hjalp dig!

      Hvis du har en god læge er det en god idé at begynde der. Det er meget krævende at være i dagpengesystemet, og det kan sagtens være en god idé at få en pause der. Desuden har sygedagpengesystemet også ændret sig, så der ikke stilles samme krav til at sygemeldte kommer på diverse kurser osv. Og så skal du ringe/skrive til din A-kasse og sygemelde dig, og når du har været sygemeldt i X antal dage bliver du kontaktet af kommunen.

      Når du så er sygemeldt er det vigtigt, at du går i gang med ting, der giver dig god energi og bygger dig op. Hav gerne en god struktur på dagen og find ud af hvilke 1-3 ting du kan gøre for dig selv på daglig basis, som gør dig godt.

      Jeg har også åbnet for tilmelding på mit onlineforløb for stressramte – måske det kunne være noget for dig? Du kan se mere her: https://soelvstein.dk/stressbehandling/

      KH Birgitte

  17. Avatar Didde siger:

    Jeg er så glad for at have fundet frem til din side og ikke mindst dine podcasts. Jeg er 32, og sygemeldt med stress for 3. Gang.. Det er hårdt at skrive… Men jeg har lært noget for hver gang. Dog er jeg pt i tvivl om hvor jeg er i processen- hvor hårdt jeg er ramt – nogle fifs? Og tak for dig.

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Didde – dejligt at høre, at det hele kan bruges.

      Det er svært på stående fod at givende enkelte tips ift. hvor hårdt du er ramt. Hvis du har meget svære kognitive symptomer og voldsom angst er nok det tegn på, at du stadig har brug for ro og for at komme dig før du begynder at udfordre dig selv. Det kan tage lang tid – længere end de fleste føler, de har tid og lyst til.
      Alt det bedste til dig. KH Birgitte

    2. Avatar Mette siger:

      Hej Birgitte, tak for et godt og uddybende indlæg om stress.
      Jeg er i den situation at jeg efter har snakket med en erhvervspsykolog og mine nærmeste (som er meget bekymret for mig) kom frem til at jeg højst sandsynligt har fået stress. Dog har jeg på fornemmelsen at min læge ikke støtter mig. Hun rådede mig til at sige op, da hun mener at det er arbejdsrelateret stress. Den mulighed har jeg ikke, før jeg har et andet job i vente. Så lige nu er jeg sygemeldt i 2 uger. Skal jeg informere min arbejdsgiver om at jeg er sygemeldt med stress? Hvad gør hvis min læge ikke tror på at jeg er syg af stress? Jeg har allermest brug for en pause til at trække vejret og jeg er nervøs at jeg vil tage min stress med til evt. nyt arbejde da selvværd et lavt og jeg ikke længere kan varetage de simpleste faglige opgaver inden for min branche. Hvordan skal jeg kunne sælge mig selv til en kommende arbejdsgiver når jeg ikke synes jeg er værd at vælge?

      Mvh. Mette

  18. Avatar Steffen siger:

    Hi Brigitte,

    Tak for dit indlæg. Det er meget hjælpsom og spot on.

    Jeg havde næsten alle de symptomer som du har beskrevet da jeg besluttede at sige op mit job i Singapore sidste år. Jeg havde en international karriere i de sidste 20 år i forskellige multinationale firmaer, hvilke krævede 12 timer dagligt, inkluderet weekend. Plus et hektisk familieliv ved siden af med mine 2-årige tvillinger.

    Efter 6 måneder pause har jeg forsøgt at komme tilbage på arbejde men efter 3 måneder måtte give op igen pga belastninger. Siden har jeg tvivlet rigtigt meget på mig selv. Selvtilliden er helt nede. Jeg ved ikke hvad jeg skal lave i min fremtid. Jeg er 44 og min økonomiske uddannelse i USA er forældet.

    Håb du kan give mig nogle gode råd.

    Mvh. Steffen

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Steffen

      Det lyder som om, du gennem mange år oparbejdede en overbelastning, som det nok vil tage mere tid at komme dig over. Stress kan ramme hårdt identitetsmæssigt og det lyder som om, du er tvunget til at finde andet lige nu end det rent arbejdsmæssige, der kan give dig glæde og ro. Mit råd vil være at begynde i det små og lytte meget nøje til dig selv og din krop én dag ad gangen. Hvad giver dig dyb glæde? Og så gøre lidt af det. Og så give dig selv lov til at parkere fremtiden i en periode. Måske er du vendt tilbage til et job, der kræver for meget. Er der mon en løsning, hvor du laver noget, der giver mening men som ikke belaster for meget?
      Kh og alt det bedste
      Birgitte

  19. Avatar Tanja siger:

    Hej Birgitte.
    Jeg fik lige set din side, jeg syntes den er super god og vil klart prøve at bruge nogle af dine råd
    Jeg har længe nu haft uro i kroppen, haft svært ved at falde i søvn, ikke haft lyst til at så ud af min seng om morgen. Jeg har et arbejde hvor vi det sidste snart halve års tid, har haft overarbejde og vi er stadig meget bagud. Jeg har været meget træt, og desværre været meget efter mine børn også. Jeg tror jeg har stress, det siger alle. Men jeg tør ikke gå til min læge og finde ud af det, da han siger at stress er en undskyldning for alt.
    Lider af angst og depression i forvejen.
    Hvad skal jeg gøre ? 😥😥

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Tanja
      det bedste råd jeg kan give dig er at opsøge en anden læge, da han tydeligvis ikke ved ret meget om stress eller evt. bruge en psykolog (evt. via dit arbejdes sundhedsforsikring), så du kan få stoppet op. Eller har du mon en leder du kan gå til? Tænk på, at du skal passe på dig selv for din egen men også for dine børns skyld❤️. KH Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.