Her fortæller jeg lidt om, hvad angst grundlæggende set handler om og om de mest almindelige symptomer på angst. Jeg kommer også ind på de forskellige typer af angst og lidt om, hvornår angst er så stort et problem, at det er vigtigt at opsøge hjælp.
Lyt med herunder eller læs indlægget lidt længere nede:
Hvad er angst? En enkel definition
Angst kan defineres på mange måder, og som med så mange andre ting i psykologien kan det være komplekst at forstå et fænomen som angst. Hvis jeg skulle give en enkel definition på angst ud fra, hvad der sker i krop og sind, ville jeg sige, at:
Angst er en tilstand, hvor du sidder fast i dit biologiske alarmberedskab, som indebærer reaktioner i krop og sind.
Vi er som mennesker designet til at håndtere trusler, og dit biologiske alarmberedskab hjælper dig med at opdage farer og håndtere trusler, men nogle gange kan vi sidde fast i dette alarmberedskab.
Alle dyr lige fra den simpleste snegl til os mennesker har en udgave af dette frygtsystem, men menneskers frygtsystem er avanceret. Der kan opstå problemer som angst, fordi vi mennesker er bevidste om vores egne tanker og kropslige reaktioner – og vi kan reagere på vores egne reaktioner.
Angst opstår, når denne naturlige frygtreaktion “går i selvsving”. Det sker, fordi vi forestiller os mulige farer og bliver bange for vores egne tanker eller for de kropslige reaktioner, vi oplever.
Biologien bag angst
Når dit nervesystem opfatter en trussel (bevidst eller ubevidst) sættes en automatisk frygtrespons i gang. Det kan fx give:
- Hjertebanken
- Tunnelsyn
- Hyperfokus på det farlige
- Trang til at flygte
Dette er helt normale reaktioner, men der opstår problemer, når vi ikke forstår disse reaktioner og begynder at frygte frygten.
Angst skabes, når du begynder at tænke på mulige farer og bliver bange for noget, der måske sker lige om lidt eller længere ude i fremtiden. Eller bliver bange for dine egne tanker eller fysiologiske reaktioner.
Kamp-flugt-frys-reaktionen
Vi mennesker kan reagere på trusler på flere måder, og de mest almindelige instinktive reaktioner er enten at nærme os og håndtere truslen, forsøge at komme væk eller så vidt muligt undgå den ved at håbe, den forsvinder. Dette kendes også som kamp-flugt-frys-mekanismen.
- Kamp – du går til angreb. Her vil du typisk opleve en hel masse energi, mobilisering af kræfter, måske vrede og aggresivitet. Som en tiger, der brøler og går til angreb.
- Flugt – alt i dig mobiliseres til at flygte. Du får en kæmpe trang til at komme væk. Som en antilope, der hurtigt sætter afsted.
- Frys – her reagerer du på truslen ved at fryse fast til stedet. Typisk, hvis du føler dig hjælpeløs eller overrumplet i en situation. Du lukker ned, bliver ubevægelig. Som en hare fanget i en billygte.
Symptomer på angst – et kort overblik
De symptomer, du oplever, når du oplever angst, vil typisk være knyttet til kamp- flugt- eller frysmekanismen, som vil smitte af på din fysiologi og din psykologi og dermed tankerne. Her vil vi se nærmere på de symptomer, der kan dukke op i forbindelse med med angst.
Vi kan dele angstreaktioner op i 3 kategorier:
- Krop og følelser
- Tanker og kognition
- Adfærd og relationer
I virkeligheden kan de 3 kategorier ikke skilles ad på den måde, da tanker, krop og adfærd netop hænger sammen, og angsten opstår, når tanker, krop og adfærd påvirker og forstærker hinanden i det, vi kalder angstens onde cirkel.
Krop & følelser
Typiske fysiske symptomer:
- Hjertebanken
- Indre uro eller ubehag
- Rysten
- Trykken for brystet
- Svimmelhed
- Frygt
Tanker & kognition
Angst påvirker også dine tanker. Typiske tanker kan være:
- “Hvad-nu-hvis” tanker
- Katastrofetanker om, at der vil ske dig selv eller dine nærmeste noget
- Stærke bekymringer og konstante spekulationer
- Frygt for, hvad andre tænker om dig
- Forsøg på kontrol ved at forudsige begivenheder og problemer
Angst påvirker ikke blot indholdet af dine tanker men også måden, du tænker på – altså din kognition. Her kan du opleve:
- Tankerne løber løbsk
- Hyperfokus på trusler og mulige problemer
- Klappen går ned – du kan ikke tænke
- Syns- eller høreforstyrrelser, uvirkelighedsfornemmelse
Adfærd & relationer
Nogle af de adfærdsmæssige og relationelle tegn på angst er:
- Undgåelsesadfærd, hvor du undgår angstfremkaldende situationer
- Sikkerhedsadfærd, hvor du via fx særlige personer eller din mobiltelefon “sikrer” dig mod angsten
- Misbrug – forskellige forsøg på at dæmpe angsten med fx mad og alkohol
- Afledning med sociale medier, arbejde eller andet for at dæmpe angsten
- Du trækker dig fra sociale sammenhænge
Alle de symptomer, som nævnes her på tværs af kategorier er helt normale – og der findes mange flere, for angst kan komme til udtryk på mange måder. Det er helt individuelt fra person til person, hvad der fylder mest. For nogle er det intens aktivitet i kroppen, mens det for andre er et væld af tanker – for mange en blanding af det hele.
De mest almindelige typer af angst
Ovenstående gennemgang er symptomer på angst, som kan opleves på tværs af en lang række situationer og på tværs af en lang række forskellige typer af angst. Herunder får du en kort oversigt over nogle af de mest almindelige former for angst samt hvordan de kommer til udtryk.
Panikangst
Panikangst begynder som regel, når man har oplevet et voldsomt angstanfald, som tilsyneladende kommer som et lyn fra en klar himmel. Det kan være en overvældende og skræmmende oplevelse, og dette første angstanfald vil for nogle udvikle sig til “angst for angsten”, hvilket kan skabe en ond cirkel med panikangst.
Social angst
Social angst kommer til udtryk ved, at man i sociale situationer (typisk situationer hvor man føler, man skal præstere eller præsentere en facade) oplever angst. Man kan have tanker om at være bange for at svede, rødme, kaste op eller besvime eller miste kontrollen, og vil (ofte ubevidst) være styret af angsten for at få negativ opmærksomhed, at få kritik, ikke at passe ind og at blive afvist.
Generaliseret angst
Ved generaliseret angst vil man ikke nødvendigvis opleve stærke angstanfald men mere have en konstant fornemmelse af angst og uro i kroppen, hvilket kan give forskellige fysiske symptomer som fx muskelspændinger, svimmelhed og hjertebanken, som igen kan give anledning til bekymringer. Generaliseret angst og stress kan være svære at skelne fra hinanden, og generelt hænger stress og angst ofte sammen.
Enkeltfobier
En fobi er angst for noget specifikt, og nogle af de mest almindelige er:
- angst for at flyve
- angst for lukkede rum
- angst for åbne pladser eller at være i offentligehedder
- angst for visse dyr som edderkopper, fugle eller mus
- angst for højder
- angst for at gå til tandlægen.
Sygdomsangst
Sygdomsangst giver anledning til bekymringer om, om man eller en nærtstående fejler noget alvorligt. Fysiske symptomer kan vække angst, og det kan give anledning til at prøve at få vished ved at opsøge information på nettet eller gå meget til lægen. Det kan dæmpe angsten midlertidigt, men snart vil angsten komme igen, og det vil ikke være muligt at tale sig selv til fornuft.
Præstationsangst
Præstationsangst vil som regel have et element af social angst, hvor vi er bange for at få negativ opmærksomhed socialt eller selv er meget kritiske over for os selv i sociale situationer. Udover det er præstationsangst en oplevelse af at blive angst (ikke blot nervøs) på tidspunkter, hvor der skal præsteres såsom til fx en jobsamtale, en tale eller en eksamen.
PTSD og andre belastningsreaktioner og tilpasningsreaktioner
PTSD er en belastningsreaktion, der kan opstå efter et traume forårsaget af voldsomme oplevelser som krig, ulykker, overfald eller psykisk belastende pludselige eller længerevarende belastninger. Angst vil som regel være et væsentligt symptom efter et traume, og det kan være alt fra et let vakt nervesystem, søvnløshed og til flashbacks og mareridt.
OCD
OCD er kendetegnet ved tvangstanker og/eller tvangshandlinger, som er bestemte tanker, der trænger sig på eller handlinger, man føler, man bliver nødt til at udføre for at holde angsten væk. OCD kommer – som alle andre typer angst– i mange grader lige fra let til svær grad, hvor OCD kan blive invaliderende.
Har du brug for hjælp til angst?
Nogle gange er det åbenlyst, at vi har brug for hjælp til angst. Hvis angst fx forhindrer dig i at arbejde eller udføre dagligdags gøremål, holder dig vågen om natten eller er meget ubehagelig.
Andre gange kan det være svært at afgøre, om der er brug for hjælp. Min erfaring er, at angst ofte kommer snigende, og i stedet for at arbejde med angsten, lader vi os begrænse. Jeg tror, det er fordi, angst er så ubehageligt og svært at håndtere, at vi nemt opgiver og indretter os efter angsten i stedet for selv at bestemme, hvordan vi vil leve vores liv.
Det er forståeligt, for det kræver ressourcer at arbejde sig ud af angst – og angst stjæler jo netop vores energi og livsglæde. Hvis angsten er livsbegrænsende, forhindrer dig i at gøre dagligdags ting og ting, du gerne vil, holder dig vågen om natten eller i det hele taget medfører håbløshed, ubehag og nedsat livskvalitet, så vil jeg dog anbefale dig at få hjælp. Det kan være meget små ting, der til en begyndelse kan gøre en stor forskel, og så vil du – skridt for skridt – opleve, at du finder vej til ro i krop og sind og får din frihed tilbage.
Kærlig hilsen
