OBS: Dette blogindlæg er et udtryk for min egen erfaring og er ikke en vejledning i, hvorvidt du har brug for angstdæmpende medicin. Tal med en læge eller psykolog, hvis du er i tvivl.
Hvis du oplever angst, er du ikke alene. Utroligt mange danskere kæmper med angst på indersiden, og allerede inden Corona kunne man med rette tale om en epidemi af angst i den vestlige verden.
Det kunne være rart, hvis der fandtes angstdæmpende medicin, der bare kunne få angst væk. Det gør der desværre ikke, men her lærer du en teknik, som, forskning viser, kan dæmpe angst og andre intense følelser.
Læs eller lyt med her, hvor jeg fortæller om:
- Da jeg selv gik til lægen og fik angstdæmpende medicin, og hvorfor jeg ikke tog det.
- Hvorfor vi skal udvide vores forståelse af, hvad det at tage medicin vil sige.
- Hvorfor der ikke findes nogen kur, der kan fjerne angst.
- En øvelse, du kan bruge til at dæmpe intense følelser inkl. angst både akut og over tid.
Corona har fået angstniveauet i befolkningen til at eksplodere
I disse tider med Corona, ændringer og usikkerhed på mange områder, mærker mange, hvordan angstniveauet stiger. Mange, der allerede oplevede angst, oplever endnu mere angst. Det kan jeg personligt skrive under på. Efter ikke at have været plaget nævneværdigt af angst i lang tid, oplever jeg pludselig mere voldsom angst, end jeg har gjort i årevis. Jeg er sikker på, at Corona er et stor del af årsagen.
Mange, der aldrig før har kæmpet med angst, har også mærket den enten komme snigende eller væltende. Det sker, fordi det generelle stressniveau er meget højt, og hvor der er stress, kommer der nemt angst. Og så sker det pga. pandemien og den særlige frygt, der følger med både for sygdommen og for afledte konsekvenser af sygdommen både globalt, nationalt og i vores eget liv.
Og hvad gør vi så med al den angst? I dette indlæg lærer jeg dig en konkret teknik, du kan bruge som “angstdæmpende medicin”, når du oplever intens angst. Øvelsen har vist sig at kunne hjælpe intense fysiske og psykologiske følelser og fornemmelse som fx angst, og det er en teknik, jeg selv bruger hele tiden i mit liv og har set gøre en kæmpe forskel for andre.
Men inden vi går videre til øvelsen, så lad mig lige fortælle historien om, da jeg selv gik til lægen og fik udleveret angstdæmpende medicin.
Da jeg fik udleveret angstdæmpende medicin hos lægen
For omkring 6 år siden oplevede jeg pludseligt voldsom angst. Det var en kombination af traumer, for megen stress og andre ting, der samlet set resulterede i angstanfald. Jeg havde oplevet angst som ung, men jeg havde ikke troet, jeg skulle opleve så overvældende angst igen. De teknikker, jeg ellers havde brugt, virkede ikke, så jeg havde brug for at gøre noget nyt.
Jeg gik til min læge for at få en henvisning til en psykolog og for at snakke om, hvad jeg skulle stille op. Jeg havde en god læge, og modsat hvad man ellers ofte hører om praktiserende læger, så sad receptblokken ikke løst. Min læge var medlem af “Læger uden sponsor”, var efteruddannet i psykoterapi og brugte altid god tid på at tale med patienterne.
Derfor blev jeg også overrasket over, at han tilbød mig angstdæmpende medicin. Et beroligende middel, jeg kunne tage i en kort periode, når det blev nødvendigt. Jeg kiggede på ham og sagde noget i retning af, at jeg ikke var så vild med den slags og hvad nu, hvis det alligevel ikke virkede? Hvortil han svarede: “Tro mig, det virker. Det er derfor, du kun må tage det i en kort periode”.
Jeg hentede medicinen på apoteket og stillede den i skabet derhjemme. Og der blev den stående. Jeg turde ganske enkelt ikke tage den, fordi jeg var bange for, at den ville virke. Jeg havde det så dårligt, at jeg vidste, at hvis det virkede, ville det være umuligt for mig at lade være med at tage dem igen.
Jeg havde set både pille- og alkoholmisbrug på tæt hold i mit liv, og jeg vidste, at det meget hurtigt kunne blive en løsning, der kun gjorde problemet meget værre. Heldigvis har alkohol heller ikke rigtigt en beroligende effekt på mig, men efter selv at have gennemlevet voldsom angst, har jeg forståelse for mennesker, der gør nærmest hvad som helst for at dæmpe overvældende angst.
Jeg turde ganske enkelt ikke tage medicin, fordi jeg var bange for, at den ville virke.
Jeg tog aldrig den medicin. Efter nogle få uger fik jeg hjælp af en psykolog, der lærte mig at være nogenlunde med angsten, og i løbet af de næste 2-3 år fik jeg det langsomt bedre vha. forskellige ting, jeg selv gjorde. Det er ikke for at fremstille mig selv som en helt, jeg fortæller denne historie. Jeg har ofte tænkt, at jeg måske skulle have taget den medicin. Måske havde det gjort mit forløb med angst meget nemmere og kortere. Jeg ved det ganske ikke.
Det er ikke sådan, at jeg fraråder alle at tage angstdæmpende medicin (altså den slags, man får hos lægen). Virkeligheden er, at nogle gange kan medicin være en nødvendig hjælp i en periode. Til gengæld ved jeg, at det er vigtigt for alle at finde en vej frem – en form for angstdæmpende medicin – der ikke bare er en midlertidig hjælp men en langtidsholdbar løsning.
Det kan se ud på flere måder, men grundlæggende set handler det om, at vi skal ændre opfattelsen af, hvad det vil sige at tage medicin.
Angstdæmpende medicin kommer ikke kun i pilleform
Vi er vant til at tænke om medicin, at det er noget, der kommer i pilleform, som vi kan tage, og så skal vi ikke gøre ret meget andet. Og når det kommer til problemer som angst, så kan en pille sjældent løse dem. I bedste fald dæmper det symptomerne i en periode, men medicin helbreder ikke angst.
Ordet “medicin” kommer af det latinske mederi, som betyder at helbrede. Hvis vi skal helbrede os selv – både når det kommer til angst og mange andre psykologiske og fysiske problematikker – skal der en helt anden indsats til. Der er behov for, at vi gør noget aktivt på daglig basis for at bringe krop og sind i balance.
Det handler både om gode daglige vaner, hvad angår kost, bevægelse, frisk luft, en tilpas mængde stress, gode sociale relationer og nok søvn, men der er også særlige teknikker og øvelser, vi kan bruge, som fremmer kroppens og sindets selvhelbredende egenskaber. Vi skal indstille os på, at vi selv skal gøre noget for at bevare psykologisk sundhed og minimere angst. Præcis som hvis vi ville i god fysisk form.
Vi skal indstille os på, at vi selv skal gøre noget for at bevare psykologisk sundhed og minimere angst. Præcis som hvis vi ville i god fysisk form.
Den form for medicin, der er brug for her er også kendt som mind body medicine. Det er teknikker, øvelser og praksisser, som over tid opbygger fysisk, psykologisk og åndelig styrke og balance. Som kun har positive bivirkninger, og som ikke kun fjerner problemet, men som bidrager til din udvikling og trivsel som menneske. Jeg kommer snart til at skrive noget mere om denne form for selvkultivering, men eksempler på denne form for medicin er:
Kuren mod angst findes ikke – hvad gør vi så?
Hvis du oplever angst er det naturligt bare at ville have det væk hurtigst muligt. Angst er dybt ubehageligt, og hvis vi kunne, ville vi fjerne angst med det samme. Spørgsmålet er, om man kan kurere angst. Svaret er både ja og nej.
Ja, fordi nogle gange sker det, at vi oplever angst en enkelt gang eller i en periode, og så forsvinder den igen. Måske af sig selv, måske pga. behandling eller noget andet, vi selv gør. Og nej, fordi der findes ikke nogen behandling, der med garanti kan fjerne angst for alle. Der er de seneste årtier forsket i medicinske, psykoterapeutiske og alternative behandlingsformer og ikke en eneste behandlingsform virker for alle. Og det er der en god grund til. Angst er et menneskeligt grundvilkår, og ligesom vi ikke kan fjerne sorg og smerte fra livet, kan vi heller ikke fjerne angst.
Det betyder dog ikke, at angst behøver at være et problem i vores liv. Tværtimod kan angst – som andre store udfordringer – være en katalysator for god udvikling. Men hvordan forvandler vi angst fra noget ødelæggende til noget, der i sidste ende giver os et bedre liv?
Igen, der er ikke én løsning, der passer til alle, og vi er forskellige. Der kan være forskellige årsager til, at angst opstår, og derfor er det også forskelligt, hvad der virker for hvem.
- For nogle er det vigtigste at lære at være med tankerne i stedet for at blive kapret med dem.
- For nogle er det vigtigt at få adgang til de følelser, der ligger under angsten.
- For nogle er det vigtigt at etablere gode daglige rutiner omkring søvn, kost, bevægelse og meditation, der er med til at skabe og vedligeholde ro i sindet.
- For nogle er bevægelse og kropsbehandling og -terapi vejen hjem.
- For nogle kan dét at fortælle åbent om angsten gøre hele forskellen.
Angst er ikke et problem i sig selv men blot en biologisk kendsgerning
Angst opstår på grund af den måde, din hjerne og dit nervesystem er indrettet på. Din hjerne har udviklet sig over millioner af år. Når din hjerne og dermed dit nervesystem og resten af din krop reagerer på en trussel, aktiveres det, der kaldes kamp-flugt-frys-mekanismen. Det kan være en reel ydre trussel (som en person med en truende adfærd), men det kan også være noget, du tænker på eller en ubevidst følelse, du ikke kan rumme.
Alle dyr har disse reaktioner. De medfører, at din krop enten gearer op til kamp eller flugt eller lukker ned for at “fryse” og være så stille som muligt. Og derfor findes der heller ikke nogen enkel form for angstdæmpende medicin, der bare kan få angst til at forsvinde, fordi angst er en indbygget del af dit nervesystem. Men vi mennesker kæmper med angst i en grad, som dyr ikke gør. En zebra bliver fx ikke angst for at gå ud på savannen, selvom den igen og igen jages af en gepard. Vores problem er, at vi er bevidste om vores reaktioner.
Og det er det, der er problemet. Problemet er ikke selve reaktionen men mere, at vi mennesker har en tendens til at blive fanget i reaktionen. Det kan skabe panikanfald, en ond cirkel af tanker, der skaber mere angst, tendens til undgåelse, skam, vrede og alskens uhensigtmæssige måder at forsøge at undgå eller dæmpe angst på.
Problemet er ikke selve angstreaktionen men, at vi mennesker har en tendens til at blive fanget i reaktionen.
Spørgsmålet bliver, hvad vi kan gøre, når vi er oppe imod så stærke kræfter som angst, som let kan kapre hele hjernen og sætte vores sunde fornuft helt ud af spillet? Den øvelse, jeg viser dig her, styrker din evne til at være vidne til diverse automatreaktioner i din hjerne og din krop og være med det på en neutral måde.
Det gør en verden til forskel, fordi du genvinder din evne til rationel tænkning og empati, og du genskaber kontakten til den, du egentligt er, som er noget meget større og mere helt end angsten. Og samtidig er det en meditationspraksis, du kan bruge på daglig basis, som over tid styrker din evne til at være med intense følelser. Det er altså både en praksis, du kan bruge som akut angstdæmpende men også som løbende træning.
Meditation til intens angst
Denne øvelse hjælper dig med at bevare roen, selvom du oplever intens angst. Lidt som at stille dig i læ, hvis du står i et stormvejr. Øvelsen kræver øvelse, og derfor kan det være en god idé at praktisere den på jævnlig basis, så du har rutinen, til når stormvejret rammer. Sæt en timer på 10 minutter og brug øvelsen som en daglig meditation.
Øvelsen har to dele. Første del handler om, at du skal sikre dig, at du bevæger dig indenfor det, Dan Siegel kalder dit tolerancevindue. Dit tolerancevindue er din evne til at være med og rumme fx angst. Hvis angsten overstiger dit tolerancevindue, bliver du overvældet og mere angst, hvilket angst gør i sagens natur – ellers ville angst jo ikke være noget problem.
Første del: dæmp angsten til et niveau, du kan tolerere
Det første du skal gøre er at bringe dig selv ind i dit tolerancevindue, før du går videre til selve meditationen. Det kan du gøre på forskellige måder, men det handler om at dæmpe angsten og trække på ressourcer, der udvider din kapacitet til at være med noget intenst indeni. Det kan fx være:
- At fokusere på din vejrtrækning eller lave en åndedrætsøvelse
- Få bedre jordforbindelse
- Lægge hånden på hjertet eller maven
- Bevæge dig
- Sige beroligende ord til dig selv
- Tale med en anden, få et kram eller bare øjenkontakt og høre en rolig stemme.
Anden del: Modigt nærvær med navngivning
Anden del af øvelsen handler om at bringe modigt nærvær til angsten på en særlig måde – nemlig ved at sætte ord på præcis, hvad du oplever.
Når jeg kalder det “modigt nærvær”, så er det fordi, angst er intenst og kræver en stor portion mod bare at være med frem for at flygte, kæmpe eller stivne. Hvis det var nemt, ville så mange ikke kæmpe med angst. Så find dit mod.
Og så sætter du navn på præcis, hvad du oplever efterhånden, som du oplever det. Det vil være fysiske fornemmelser, følelser og tanker og måske ting udefra som lyde eller dufte. Men med angst vil det primært være intense fysiske fornemmelser og tanker.
Når jeg kalder det “modigt nærvær”, så er det fordi, angst er intenst og kræver en stor portion mod bare at være med frem for at flygte, kæmpe eller stivne.
At sætte navn på vil sige at beskrive, hvad der foregår lige nu så præcist som muligt med et enkelt ord eller så få ord som muligt. Som hvis du satte mærkater på noget. “Smerte i benet”, “Sugen i maven”, “Hjertebanken”, “Spænding i brystet”. Og hvis det er tanker, så kald det bare “tanker” eller måske “tanker om fremtiden”, “tanker om hvad andre tænker om mig”. Det vigtige er, at du bevæger dig helt tæt på selve oplevelsen og bare sætter ord på den. Du fortæller ikke historier eller analyserer. Du sætter bare ord på det, der er uden at vurdere det.
At kunne sætte ord på angst nedbringer intensiteten. Angst har ikke længere kapret dig på samme måde, når du kan observere den og give de forskellige dele af reaktionen navn. Du er trådt et skridt tilbage og er ikke længere ét med reaktionen. Og du bygger bro mellem ældre dele af hjernen, hvor din kamp-flugt-frys-reaktion bor og så den nyere og mere rationelle del af hjernen, hvor ro overblik og empati sidder.
Du kan også sætte ord på ved enten at skrive eller tale med andre om, hvad du oplever. Det bare at være med det der er og sætte ord på har en transformerende effekt, fordi det skaber en mere autentisk forbindelse både med dig selv indadtil og med andre udadtil.
Et vigtigt element: åbenhed og accept
En meget vigtig del af denne øvelse er, at du skal være med dig selv og den angst, du oplever på en venlig og accepterende måde. Du behøver ikke kunne lide angsten, men du skal acceptere, at den er der. Angsten er som en bølge på havet. Du er havet, og bølgen er ikke hele havet, men den er der lige nu, og hører lige så meget til som alle andre bølger.
En åben og accepterende holdning vil skabe plads i dit sind til at være med det, der er – selv intens angst – og vil få din krop til at slappe mere af.
Når du har den indstilling – at det hele hører til inkl. de reaktioner, du oplever lige nu – så gør du det omvendte af, hvad angst får dig til. Angst får dig til at lukke ned, afvise, flygte og have modstand. En åben og accepterende holdning vil skabe plads i dit sind til at være med det, der er – selv intens angst – og vil få din krop til at slappe mere af.
Afsluttende vil jeg sige, at selvom øvelsen kan virke enkel, så er den ikke nem. At lære modigt nærvær med angst er uden tvivl noget af det sværeste, jeg personligt har måttet lære og til stadighed må øve mig i med intense følelser og andre svære ting. Og hvis det er for svært bare at være med angsten, så være tålmodig. Tjek evt. dette indlæg, hvor jeg skriver om vaner, der kan henholdsvis mindske og forstærke angst.
Nogle gange rammer livet eller angst med en kraft, der er større end den kapacitet, vi har til at stå imod. Sådan er det bare at være menneske. Det er også sådan, at vi har muligheden for at blive stærkere som mennesker, når både ydre og indre stormvejr rammer os. Og jeg håber, du kan bruge denne øvelse til at kunne stå bedre fast, når bølgerne går højt.
Tjek også disse indlæg om angst:
Og overvej om mit forløb Selvhjælp til Angst kunne være en hjælp.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld:
Kærlig hilsen
