Håbløshed (som ikke er en følelse men en mental tilstand) er ikke din ven. Så er det sagt!
Hvis jeg skulle bestemme, så skulle børn i folkeskolen lære ikke altid at tro på deres tanker. Det er i mine øjne noget af det vigtigste, man kan lære her i livet.
Hvorfor?
Fordi det ofte er dine tanker, der for alvor medfører stor håbløshed og smerte – ikke selve det, du oplever.
Håbløshed er virkelig men ikke sand
Jeg siger ikke, at der ikke sker svære ting, for det gør der. Men håbløsheden – den er som regel en projektion ind i fremtiden af et svært nu, og som sådan er den ikke virkelig.
Lige præcis tanker præget af håbløshed er værd at holde et skarpt øje med, for de kan for alvor være belastende. Vi kan udholde meget, men tanken om, at noget pinefuldt bliver ved i alt evighed eller kun bliver værre, er svær at håndtere.
Tanker som: “Alt er håbløst”, “Det her ændrer sig aldrig”, “Jeg kan ikke klare mere, hvis det her bliver ved” og “Mit liv er ødelagt” er ikke dine venner. Og de er ikke sande.
“Real but not true” som den amerikanske psykolog og buddhistiske lærer Tara Brach ville sige. Dine tanker findes, og de skaber følelser, som er til at tage at føle på, så på den måde er håbløse tanker absolut virkelige. Men det betyder ikke, at de er sande.
Du er dårlig til at forudsige fremtiden
Ingen kan undgå tanker præget af håbløshed – især ikke i svære situationer -, men det springende punkt er, om du tror på dine tanker eller kan tage et skridt tilbage og se dem for hvad de er – tanker om fremtiden, som ikke er andet end tanker.
Vi mennesker er generelt helt usigeligt dårlige til at forudsige fremtiden. Vi har en tendens til at overvurdere, hvordan en positiv begivenhed i fremtiden vil gøre os lykkelige, trygge og tilfredse, og vi fejlvurderer også fremtiden totalt, når vi føler os overbevist om, at noget vil blive ved med at svære svært.
Hvis du er i en smertefuld eller skræmmende situation lige nu, og får overbevist dig selv om, at sådan vil det bare være fra nu af… Ja, så er det svært ikke at blive ramt af håbløshed eller gå i panik. Det er naturligt at begynde at tænke frem i tiden, men når vi gør det, når vi er bange og har det svært, så har det billede af fremtiden ikke særligt rart.
Lad være med at tænke på fremtiden mere end højst nødvendigt
Derfor er mit bedste råd til dig, hvis du har det svært lige nu, simpelthen at lære dig selv at tænke på fremtiden så lidt som menneskeligt muligt og kun i forbindelse med konkrete behov og planlægning.
Det er ikke nemt, men du kan faktisk lære at fange dig selv, når du er igang med at bekymre dig om fremtiden. Én god reminder er, at lære dig selv, at når du mærker håbløshed, så er du pr. definition på afveje rent mentalt.
Og hvordan kan jeg sige det med så stor overbevisning? Hvad nu hvis en situation virkelig ER håbløs?
Hvad nu hvis din situation virkeligt ER håbløs?
Til det vil jeg sige (og citere Stephen Hawking, som trods alt anses som værende den mest indsigtsfulde fysiker vi har haft siden Einstein, så måske skal man lytte til, hvad man siger. Især fordi han samtidig har levet med et invaliderende handicap, som ville give de fleste mennesker håbløshed en masse…)
Han siger:
“Hvor der er liv, er der håb”.
Der er ALTID, noget, du kan gøre for at forandre tingene til det bedre. Måske kun en lille smule bedre i første omgang. Men over tid bliver smuler til meget.
Og bemærk at “bedre” ikke betyder, at tingene går, som du havde håbet eller kunne ønske sig. Sådan fungerer livet tydeligvis ikke altid. Bedre kan også betyde:
- at blive bedre til at leve med noget, der er svært
- at føle glæde, selvom vi også er kede at det
- at få det bedste ud af din sidste tid, hvis du er terminalt syg
- at finde mening i noget, der er svært
- at blive et bedre menneske, fordi livet har lært dig noget på den hårde måde
Alt forandrer sig – ALT!
Er der én ting, der er sikkert, så er det, at ting ændrer sig. Jeg har lært mange ting af buddhismen – én af dem er, at alt ændrer sig. Alt ændrer sig hele tiden!
Jeg hørte for nyligt et interview med Sharon Salzberg – en amerikansk meditationslærer, der især beskæftiger sig med loving-kindness – fortælle om, hvad der som regel sker, når man tager på en 10-dages retræte i stilhed. Sharon fortalte, at de første par dage som regel var de sværeste, og at det, der som regel skete i begyndelsen var, at man oplevede masser af rastløshed, frustration og træthed, og det man især skal holde øje med er, når tanker om, at sådan vil det være i resten af de 10 dage.
Lige præcis den slags tanker – at den frustration der er her lige nu bliver ved – er vigtig at give slip på. igen og igen og igen. Sharon Salzberg anbefaler, at man giver slip på tanken og vender tilbage til den praksis, man er i gang med.
I det virkelige liv, er det måske ikke bare et par dage men måske flere år nogle gange, der er svære. Men princippet er det samme – giv slip på håbløse tanker, vend tilbage til nu’et og det du er igang med. En dag ad gangen – eller måske et øjeblik ad gangen nogle gange.
Så hvis du lige nu oplever håbløse tanker, så gør dig selv den tjeneste at holde dem ud i strakt arm og hils dem fra mig og al erfaring og fortæl dem, at de ikke er sande.
Giv slip på dem, vend tilbage til der hvor du er lige her og nu. Og hæng på – alt forandrer sig!
Kærlig hilsen
