Stress som pårørende – 20 ting, du skal huske, hvis du elsker et menneske med stress

Er stress en del af hverdagen i dit parforhold, eller oplever du på anden vis stress som pårørende?

Du er ikke alene.

Stress er udbredt. Derfor er vi også mange, der påvirkes af stress gennem familie, venner, kærester, ægtefæller, kolleger og andre relationer.

I dette indlæg har jeg skrevet en liste over ting, du skal huske, hvis du elsker et menneske med stress.

De 20 punkter er baseret på mine mange års erfaring med stress. Jeg har selv været stressramt og ved, hvordan stress kan påvirke de nære relationer. Mit håb er, at du kan bruge disse råd til at navigere i en situation, der kan være svær og forvirrende. Både for den, der er ramt af stress og den, der er tæt på.

OBS: Dette skal ses som en generel vejledning. Vi er alle forskellige, og relationer er forskellige. Tag hvad du kan bruge, og lad resten ligge.

1. Man kan ikke tage sig sammen, hvis man er ramt af stress

Det kan virke mærkeligt, at et menneske tæt på dig, der normalt kan overskue både arbejdsmæssige og private gøremål pludselig ikke kan tage stilling til noget så enkelt, som hvad der skal handles ind til aften. Det kan være overraskende, uforståeligt og måske endda irriterende.

Måske oplever du det som om, stresstilstanden er kommet fra den ene dag til den anden – og derfor også burde kunne forsvinde lige så hurtigt igen. Og at hvis bare mennesket, du er pårørende til, tager sig lidt sammen, så ville alt blive, som det plejer.

Alvorlig stress udvikler sig dog over tid, og der er tale om en overbelastning af både hjernen og kroppen. Derfor kan et stressramt menneske heller ikke bare tage sig sammen – det tager tid at komme sig over stress.

1.
Man kan ikke tage sig sammen, hvis man er ramt af stress

2. At være ramt af alvorlig stress er som at have “brækket hjernen”

Uanset årsagen til stress, opstår en alvorlig overbelastning, når vi har været belastet for længe og for voldsomt. Når stressresponsen (som er kroppens biologiske respons på en udfordring eller fare) er aktiveret for længe og over for lang tid, så slider det på kroppen og nervesystemet.

Mange oplever, at når en vis grænse overskrides, får man pludselig meget voldsomme symptomer efter lang tid med mindre alvorlige symptomer, der (bevidst eller ubevidst) er blevet ignoreret eller misforstået.

Stress kommer til udtryk som fysiske, psykologiske, adfærdsmæssige og især kognitive symptomer. Kroppen går i undtagelsestilstand og sparer på ressourcerne, som bl.a. hentes fra de såkaldt højere kognitive funktioner som overblik, planlægning og arbejdshukommelse. Derfor kan stress ses lidt som at have “brækket hjernen”, og der vil være behov for ro og hvile til hjernen.

2.
At være ramt af alvorlig stress er som at have “brækket hjernen”

3. En stressramt har brug for støtte – ikke en masse ord

Mange stressramte har brug for opmuntring og støtte, og som pårørende til et menneske med stress vil vi kun det bedste. Men fordi hjernen er overbelastet, er det ikke sikkert, den stressramte har energi eller lyst til at forklare sig, eller omvendt, at du taler en hel masse. Overvej i stedet at gøre ting sammen, som er afslappende.

Det kan f.eks. være:

• en gåtur i naturen eller en park
• en fodmassage
• at lytte til rolig musik
• at lave god mad
• at nyde en kop te
• at være sammen uden at lave noget

Se også andre forslag til do’s and dont’s, hvis man er ramt af stress lige her. 

3.
En stressramt har brug for støtte – ikke en masse ord

4. Pas på dig selv – stress kan smitte

Det kan være en stor hjælp for en stressramt at få hjælp af pårørende for at få tingene til at hænge sammen. Det er vigtigt at støtte op, der hvor du kan. Når det er sagt, så er det vigtigt at huske, at du også skal passe på dig selv, så du ikke selv bliver overbelastet.

Stress opstår sjældent hos den enkelte, uden at der er noget i omgivelserne, der belaster. Og hvis du er tæt på et menneske, der kæmper med stress, vil du måske også være påvirket af den belastning i familien eller på arbejdspladsen.

4.
Pas på dig selv – stress kan smitte

5. Ressourcestærke mennesker rammes ofte – sænk forventningerne

Det er ikke ualmindeligt, at meget ressourcestærke mennesker rammes af stress. Det sker bl.a., fordi ansvarlige og kompetente mennesker kan risikere at blive ekstra belastede i en arbejdsmæssig eller privat situation, der kræver mange ressourcer. De tager ansvar, og andre trækker ofte på deres ressourcer.

Det er vigtigt, at du justerer dine forventninger og husker, at det ellers så ressourcestærke menneske, du kender, har brug for også at nedjustere forventningerne til sig selv i en periode. Her kan du hjælpe ved at minde dem om, at det er okay ikke at kunne så meget i en periode.

5.

Ressourcestærke mennesker rammes ofte – sænk forventningerne

6. Giv håb og opmuntring

Som stressramt kan det være svært at se realistisk på situationen. Selvbebrejdelser, dårlig samvittighed og bekymringer om fremtiden står meget ofte i kø. Som pårørende til et mennesker med stress er det en god idé at minde den stressramte om deres stærke og gode sider.

Mind også vedkommende om, at din eller andre vigtige menneskers kærlighed og opbakning ikke er betinget af, om den stressramte kan præstere arbejdsmæssigt eller i familien.

Hjælp vedkommende med at se lyst på fremtiden og mind om, at det bliver bedre. Ikke ved at nægte at lytte til bekymringerne – men ved at hjælpe den stressramte til at være her og nu i hyggelige aktiviteter og ved at bakke op om tiltag, der hjælper.

6.

Giv håb og opmuntring

7. Hav tålmodighed – stress tager tid

Alvorlig stress kan byde på ting som blackouts, angst, allergier der bryder voldsomt ud, hårtab og andre voldsomme symptomer. Selv om det kan være svært at overskue og virke som om, det aldrig bliver bedre, så kan langt de fleste under optimale betingelser få det meget bedre.

Det er vigtigt, at den stressramte får gode betingelser for at genvinde ressourcer og genskabe ro og god energi i krop og nervesystem. Stress tager som regel tid – også længere tid end både den stressramte og omgivelserne ønsker eller har tålmodighed til. Hvis du er tæt på et menneske med stress som pårørende, er tålmodighed derfor en af de største gaver, du kan give.

7.

Hav tålmodighed – stress tager tid

8. Søg viden om stress

Hvis du ikke har viden om stress og er pårørende til et menneske med stress, så opsøg den viden.

Det kan være svært som alvorligt stressramt at sætte sig ind i, hvad man skal gøre for at få det bedre, og her kan du hjælpe. Viden kan hjælpe med at rydde fordomme og misforståelser af vejen.

Er du leder, og vil du hjælpe en medarbejder, så opsøg kvalificeret viden. Alvorlig stress kan ikke afhjælpes med et par gode råd. Og når man er ramt af stress, går man ikke bare derhjemme og hygger sig.

Et godt sted at starte er denne guide til sygemeldte.

8.

Søg viden om stress

9. Vær rummelig – men sæt grænser

Stress som pårørende vil højst sandsynligt sætte din tålmodighed og rummelighed på prøve. Den stressramte, du er tæt på, er måske mere irritabel eller sårbar, end du er vant til, og måske går vreden ud over dig.

Det kan være en god mulighed for at praktisere din egen rummelighed, men husk, at den skal være ægte. Det at bide vrede i sig for senere at bære nag er ikke rummelighed. Vær derfor opmærksom på, hvor din grænse går – og træk dig eller sæt grænsen på en venlig men bestemt måde.

10. Giv den stressramte lov til at trække sig socialt

Når man er stressramt, er det naturligt at have behov for at trække sig socialt i en periode. 

Giv den stressramte lov til at trække sig, hvis vedkommende har brug for det. Det kan være, du selv er den udadvendte type og tanker op sammen med andre. Men er man ramt af stress, har man ofte brug for at trække sig – simpelthen fordi hjernen er overbelastet og har brug for ro fra sanseindtryk.

Vi er dog forskellige, og for nogle kan det hjælpe at blive opmuntret til at få besøg eller gå ud.

11. Vær ærlig, hvis du ser faresignaler på stress

Det er ofte vores pårørende, der opdager, at vi er ved at bevæge os ud over en kritisk stresstærskel. Når man først er ramt er stress, kan det være svært at se selv. Derfor er det en stor hjælp, hvis mennesker omkring os er direkte og ærligt udtrykker sin bekymring.

Måske bliver du fejet af i første omgang, men det vil alligevel hjælpe vedkommende i processen med at erkende, at stress er et problem.

Hvis du vil have et overblik over almindelige stresssymptomer, så tjek dette indlæg med 77 almindelige stresssymptomer.

Hvis du er pårørende til en, der er ramt af stress, men ikke vil erkende det, og du gang på gang bliver fejet af med bortforklaringer og måske endda påstande om, at det er dig, der er problemet, kan det være nødvendigt at sætte foden ned og forlange, at vedkommende stopper op – også af hensyn til omgivelserne.

Omvendt er der grænser for, hvad du kan gøre for andre, hvis de ikke vil eller kan erkende problemet.

12. Søg hjælp, hvis der ikke er bedring

Alvorlig stress kan sætte den stressramte, du elsker, helt ud af spillet i en periode. Men hvis vedkommende får de rette betingelser, skulle der gerne være en gradvis bedring i løbet af kort tid – som regel få uger. Dog, hvis der er tale om en langvarig og voldsom overbelastning, kan det tage lang tid.

Hvis du som pårørende oplever, at der er gået mange uger, uden der er sket en bedring, så hjælp den stressramte med at få hjælp hos en læge, psykolog eller anden professionel, der har erfaring med stress.

Den rette hjælp kan gøre hele forskellen, og stress bliver ikke altid bedre af sig selv.

13. Stil tilpassede krav

Vær opmærksom på, at efterhånden som den stressramte får det bedre, er det vigtigt at stille tilpassede krav. Har det menneske, du er pårørende til, været sygemeldt med stress længe, kan vedkommende have mistet troen på sig selv og sin evne til at håndtere forskellige situationer.

Hvis du er den overansvarlige type, kan det være nemt at overtage for meget – og det kan være svært at vurdere, hvornår du skal give slip og stille mere naturlige krav. Tal sammen om den balance, efterhånden som vedkommende får det bedre.

Omvendt kan det være nødvendigt med hensyn i lang tid – også længe efter, du måske føler, vedkommende “burde” være kommet sig.

14. Du kan være en støtte ved angst – men pas på med at understøtte den

Mange mennesker med stress oplever også angst. Som regel går angsten over af sig selv, efterhånden som stressniveauet daler. Angst kan nogle gange gå på specifikke situationer, men kan også nogle gange gøre det svært eller umuligt at gøre simple ting såsom at handle ind eller deltage i møder.

Det er vigtigt, at den stressramte får hjælp til at håndtere sin angst, hvis den bliver ved. Det er også vigtigt, at du ikke understøtter angsten i længden ved at skåne for meget. Til en start kan det at hjælpe med at handle ind eller tilbyde at følge vedkommende til en samtale dog være en kæmpe hjælp.

Læs dette indlæg med tips til pårørende til et menneske med angst, hvis du vil vide mere.

15. Vær opmærksom på dine egne symptomer, når du har støttet en anden længe

Det er typisk, at du selv mærker efterdønningerne efter en pårørendes stressreaktion, når vedkommende er ved at komme sig.

Lige som du synes, du kan ånde lettet op, kan du pludseligt mærke, at nu er du selv udmattet. Det kan være eftervirkninger af den langvarige belastning, og de skal tages alvorligt.

Du har måske taget slæbet længe, og nu bliver der plads til din egen reaktion. Giv dog selv rum og ro – og mind dig selv om, at det er naturligt at være slidt og træt, hvis du har støttet en anden længe.

16. Er du eller jeres forhold en stressfaktor?

Relationer kan stresse os voldsomt, og et konfliktfyldt ægteskab eller venskab tærer meget på energien og holder kroppen i alarmberedskab.

Overvej, om der er ting, du gør – måske i den bedste mening – som stresser mere end de gavner. Og overvej, om en god snak, en pause eller parterapi ville sænke stressniveauet i jeres relation.

17. Stress kan koste et ellers solidt ægteskab

Mange vil have lyst til at foretage store forandringer under en krise for at få det bedre. Det kan selvfølgelig være relevant nogle gange, men overvej det grundigt.

Med mindre der er tale om et destruktivt ægteskab eller en anden helt uholdbar situation, så er det altid bedst at tage store beslutninger, når den stressramte er i stand til igen at tænke klart, har energi til at håndtere store forandringer og er i følelsesmæssig balance.

Hjælp vedkommende med at udsætte store beslutninger og mind dem om, at de skal tages, når man er mest muligt sig selv. Er det din ægtefælle, så kan stress sætte selv et solidt parforhold og nærheden på alvorlig prøve – og der kan være parforholdsmæssige ting, der skal repareres efterfølgende.

18. Stress kan udvikle sig til depression

Det er ikke ualmindeligt, at man efter lang tids stressbelastning begynder at opleve håbløshed, glædesløshed og energiløshed. Når stressresponsen har været aktiveret for meget og for længe, øges mængden af stresshormoner til et skadeligt niveau, og resultatet kan være depression.

En sindstilstand præget af håbløshed, tristhed og træthed kan være næsten umulig af få sig selv gravet op af. Her kan du som pårørende spille en stor rolle ved at insistere på at holde vedkommende med selskab, hive vedkommende ud på en gåtur eller opfordre  til at få hjælp, hvis der er behov for det.

Hvis du vil vide mere om stress og depression, så tag et kig på denne guide.

19. Hjælp med at sætte grænser og få hjælp

Hvis der er tale om, at den stressramte er sygemeldt fra sin arbejdsplads, kan der være behov for støtte til enten at få den fornødne ro eller måske støtte til at turde vende tilbage til arbejdspladsen.

Det er arbejdsgiverens ansvar at tage sig af den stressede medarbejder, men du kan som pårørende også gøre en stor forskel her.

Du kan bekræfte vedkommende i, at det er okay at sætte grænser, hvis det er det, der er behov for – eller i at vedkommende godt kan genoptage sit arbejde. Det kan være en hjælp at have en anden med til samtaler på jobcentret, hvis det virker overvældende. Det kan også være en god hjælp at have en anden at vende samtalen med efterfølgende.

20. Du kan og skal ikke fikse den stressramte

Du hverken kan eller skal fikse den stressramte. Hvis du har tendens til overansvarlighed, så vær opmærksom på, at du ikke falder i fælden med at ville løse den stressramtes problemer. Man drager bedst omsorg uden at gå over på den andens banehalvdel.

Hvis du tager dig selv i at gøre ting, den stressramte selv kan gøre – eller du måske endda bruger din nærmestes problemer til at flygte fra dine egne – så stop op og husk først og fremmest at tage ansvar for dig selv.

Det kan være smertefuldt at være vidne til andre menneskers nedture og kampe med livet, men vi kan og skal ikke tage den slags vigtige livserfaringer fra hinanden.

---

Ovenstående gælder kun, hvis du er pårørende til en voksen med stress.

Hvis du har et barn med stress, så læs med her.

Hvis du blev inspireret, så tjek evt. også følgende indlæg ud:

• 5 ting du kan gøre for at berolige et menneske med et angstanfald
• Oversete og overraskende årsager til stress
• Tendens til at bekymre dig for meget om andres problemer?