fbpx

Stress som pårørende – 20 ting du skal huske, hvis du elsker et menneske med stress

Er stress en del af hverdagen i dit parforhold, eller oplever du på anden vis stress som pårørende?

Du er ikke alene.

Stress er udbredt. Derfor er vi også mange, der påvirkes af stress gennem familie, venner, kærester, ægtefæller, kolleger og andre relationer.

I dette indlæg har jeg skrevet en liste over ting, du skal huske, hvis du elsker et menneske med stress.

De 20 punkter er baseret på mine mange års erfaring med stress. Jeg har selv været stressramt og ved, hvordan stress kan påvirke de nære relationer. Mit håb er, at du kan bruge disse råd til at navigere i en situation, der kan være svær og forvirrende. Både for den, der er ramt af stress og den, der er tæt på.

OBS: Dette skal ses som en generel vejledning. Vi er alle forskellige, og relationer er forskellige. Tag hvad du kan bruge, og lad resten ligge.

1. Man kan ikke tage sig sammen, hvis man er ramt af stress

Det kan virke mærkeligt, at et menneske tæt på dig, der normalt kan overskue både arbejdsmæssige og private gøremål pludselig ikke kan tage stilling til noget så enkelt, som hvad der skal handles ind til aften. Det kan være overraskende, uforståeligt og måske endda irriterende.

Måske oplever du det som om, stresstilstanden er kommet fra den ene dag til den anden – og derfor også burde kunne forsvinde lige så hurtigt igen. Og at hvis bare mennesket, du er pårørende til, tager sig lidt sammen, så ville alt blive, som det plejer.

Alvorlig stress udvikler sig dog over tid, og der er tale om en overbelastning af både hjernen og kroppen. Derfor kan et stressramt menneske heller ikke bare tage sig sammen – det tager tid at komme sig over stress.

1.
Man kan ikke tage sig sammen, hvis man er ramt af stress

2. At være ramt af alvorlig stress er som at have “brækket hjernen”

Uanset årsagen til stress, opstår en alvorlig overbelastning, når vi har været belastet for længe og for voldsomt. Når stressresponsen (som er kroppens biologiske respons på en udfordring eller fare) er aktiveret for længe og over for lang tid, så slider det på kroppen og nervesystemet.

Mange oplever, at når en vis grænse overskrides, får man pludselig meget voldsomme symptomer efter lang tid med mindre alvorlige symptomer, der (bevidst eller ubevidst) er blevet ignoreret eller misforstået.

Stress kommer til udtryk som fysiske, psykologiske, adfærdsmæssige og især kognitive symptomer. Kroppen går i undtagelsestilstand og sparer på ressourcerne, som bl.a. hentes fra de såkaldt højere kognitive funktioner som overblik, planlægning og arbejdshukommelse. Derfor kan stress ses lidt som at have “brækket hjernen”, og der vil være behov for ro og hvile til hjernen.

2.
At være ramt af alvorlig stress er som at have “brækket hjernen”

3. En stressramt har brug for støtte – ikke en masse ord

Mange stressramte har brug for opmuntring og støtte, og som pårørende til et menneske med stress vil vi kun det bedste. Men fordi hjernen er overbelastet, er det ikke sikkert, den stressramte har energi eller lyst til at forklare sig, eller omvendt, at du taler en hel masse. Overvej i stedet at gøre ting sammen, som er afslappende.

Det kan f.eks. være:

  • en gåtur i naturen eller en park
  • en fodmassage
  • at lytte til rolig musik
  • at lave god mad
  • at nyde en kop te
  • at være sammen uden at lave noget

Se også andre forslag til do’s and dont’s, hvis man er ramt af stress lige her. 

3.
En stressramt har brug for støtte – ikke en masse ord

4. Pas på dig selv – stress kan smitte

Det kan være en stor hjælp for en stressramt at få hjælp af pårørende for at få tingene til at hænge sammen. Det er vigtigt at støtte op, der hvor du kan. Når det er sagt, så er det vigtigt at huske, at du også skal passe på dig selv, så du ikke selv bliver overbelastet.

Stress opstår sjældent hos den enkelte, uden at der er noget i omgivelserne, der belaster. Og hvis du er tæt på et menneske, der kæmper med stress, vil du måske også være påvirket af den belastning i familien eller på arbejdspladsen.

5. Ressourcestærke mennesker rammes ofte – sænk forventningerne

Det er ikke ualmindeligt, at meget ressourcestærke mennesker rammes af stress. Det sker blandt andet, fordi ansvarlige og kompetente mennesker kan risikere at blive ekstra belastede i en arbejdsmæssig eller privat situation, der kræver mange ressourcer. De tager ansvar, og andre trækker ofte på deres ressourcer.

Det er vigtigt, at du justerer dine forventninger og husker, at det ellers så ressourcestærke menneske, du kender, har brug for også at nedjustere forventningerne til sig selv i en periode. Her kan du hjælpe ved at minde dem om, at det er ok ikke at kunne så meget i en periode.

Overvej hvilke afslappende ting, du kan gøre sammen med den stressramte, du er pårørende til.

6. Giv håb og opmuntring

Som stressramt kan det være svært at se realistisk på situationen. Selvbebrejdelser, dårlig samvittighed og bekymringer om fremtiden står meget ofte i kø. Mind han eller hende om deres stærke og gode sider. Mind dem også om, at din eller andre vigtige menneskers kærlighed og opbakning ikke er betinget af, om vedkommende kan præstere arbejdsmæssigt eller i familien.

Hjælp vedkommende med at se lyst på fremtiden og mind ham eller hende om, at det bliver bedre. Ikke ved at nægte at lytte til bekymringerne – men ved at hjælpe vedkommende til at være her og nu i hyggelige aktiviteter og ved at bakke op om tiltag, der hjælper.

7. Hav tålmodighed – stress tager tid

Alvorlig stress kan byde på skræmmende symptomer og ting som blackouts, angst, allergier der bryder voldsomt ud, hårtab og andre voldsomme symptomer. Selvom det kan være svært at overskue og virke som om, det aldrig bliver bedre, så kan langt de fleste under optimale betingelser få det meget bedre.

Det er vigtigt, at vedkommende får gode betingelser for at genvinde ressourcer og genskabe ro og god energi i krop og nervesystem. Stress tager som regel tid – også længere tid end både den stressramte og omgivelserne ønsker eller har tålmodighed til. Hvis du elsker et menneske med stress, er tålmodighed derfor en af de største gaver, du kan give.

8. Søg viden om stress

Hvis du ikke har viden om stress, så opsøg den. Det kan være svært som alvorligt stressramt at sætte sig ind i, hvad man skal gøre for at få det bedre, og her kan du hjælpe. Viden kan hjælpe med at rydde fordomme og misforståelser af vejen.

Er du leder og vil du hjælpe en medarbejder, så opsøg kvalificeret viden. Alvorlig stress kan ikke afhjælpes med et par gode råd, og når man er ramt af stress, går man ikke bare derhjemme og hygger sig. Et godt sted at starte er denne guide til sygemeldte.

9. Vær rummelig – men sæt grænser

Det kan være din tålmodighed og rummelighed bliver sat på prøve, hvis du elsker et menneske med stress. Vedkommende er måske mere irritabel eller sårbar, end du er vant til, og måske går vreden ud over dig. Det kan være en god mulighed for at praktisere din egen rummelighed, men husk, at den skal være ægte. Det at bide vrede i sig for senere at bære nag er ikke rummelighed. Vær derfor opmærksom på, hvor din grænse går og træk dig eller sæt grænsen på en venlig men bestemt måde.
10. Giv den stressramte lov til at trække sig socialt

Når man er stressramt, er det naturligt at have behov for at trække sig socialt i en periode. Giv den stressramte lov til at trække sig, hvis vedkommende har brug for det. Det kan være, du selv er den udadvendte type og tanker op sammen med andre, men er man ramt af stress, har man ofte brug for at trække sig simpelthen fordi hjernen er overbelastet og har brug for ro fra sanseindtryk. Vi er dog forskellige, og for nogle kan det hjælpe at blive opmuntret til at få besøg eller gå ud.

11. Vær ærlig, hvis du ser faresignaler på stress

Det er ofte vores nærmeste, der opdager, at vi er ved at bevæge os ud over en kritisk stresstærskel. Når man først er ramt er stress, kan det være svært at se selv, og derfor er det en stor hjælp, hvis mennesker omkring os er direkte og ærlige og udtrykker bekymring.

Måske bliver du fejet af i første omgang, men det vil alligevel hjælpe vedkommende i processen med at erkende, at stress er et problem. Se evt. listen med 77 almindelige stresssymptomer.

Hvis du er tæt på én der er ramt af stress men ikke vil erkende det og gang på gang bliver fejet af med bortforklaringer eller endda påstande om, at det er dig, der er problemet, kan det være nødvendigt at sætte foden ned og forlange, at vedkommende stopper op – også af hensyn til omgivelserne. Omvendt er der grænser for, hvad du kan gøre for andre, hvis de ikke vil eller kan erkende problemet.


12. Søg hjælp hvis der ikke er bedring

Alvorlig stress kan sætte os helt ud af spillet i en periode, men hvis vedkommende får de rette betingelser, skulle der gerne være bedring i løbet af kort – som regel få uger. Bedringen er som regel gradvis, og hvis der er tale om en langvarig og voldsom overbelastning, kan det tage lang tid.

Hvis der er gået mange uger, uden der er sket en bedring, så hjælp vedkommende med at få hjælp hos en læge, psykolog eller anden professionel, der har erfaring med stress. Den rette hjælp kan gøre hele forskellen, og stress bliver ikke altid bedre af sig selv.

13. Stil tilpassede krav

Vær opmærksom på, at efterhånden som vedkommende får det bedre er det vigtigt at stille tilpassede krav. Har man været sygemeldt med stress længe, kan man have mistet troen på, at man kan håndtere diverse situationer.

Hvis du er den overansvarlige type, kan det være nemt at overtage for meget og det kan være svært at vurdere, hvornår du skal give slip og stille mere naturlige krav. Tal sammen om den balance efterhånden som vedkommende får det bedre. Omvendt kan det være nødvendigt med hensyn i lang tid – også længe efter, du måske føler, vedkommende “burde” være kommet sig.

14. Du kan være en støtte ved angst – men lad være med at understøtte den

Mange mennesker med stress oplever også angst. Som regel går angsten over af sig selv efterhånden, som stressniveauet daler. Angst kan nogle gange gå på specifikke situationer men kan også nogle gange gøre det svært eller umuligt at gøre simple ting som at handle ind eller deltage i møder.

Det er vigtigt, at vedkommende får hjælp til at håndtere sin angst, hvis den bliver ved, og det er også vigtigt, at du ikke understøtter angsten i længden ved at skåne for meget. Til en start kan det at hjælpe med at handle ind eller tilbyde at følge vedkommende til en samtale dog være en kæmpe hjælp.


15. Vær opmærksomhed på dine egne symptomer, når du har støttet en anden længe

Det er typisk, at du selv mærker efterdønningerne efter en pårørendes stressreaktion, når vedkommende er ved at komme sig. Lige som du synes, du kan ånde lettet op, kan du pludseligt mærke, at nu er du selv udmattet. Det kan være eftervirkninger af den langvarige belastning, og de skal tages alvorligt.

Du har måske taget slæbet længe, og nu bliver der plads til din egen reaktion. Giv dog selv rum og ro og mind dig selv om, at det er naturligt at være slidt og træt, hvis du har støttet en anden længe.

16. Er du eller jeres forhold en stressfaktor?

Relationer kan stresse os voldsomt, og et konfliktfyldt ægteskab eller venskab tærer meget på energien og holder kroppen i alarmberedskab. Overvej, om der er ting, du gør – måske i den bedste mening – som stresser mere end de gavner. Og overvej, om en god snak, en pause eller parterapi ville sænke stressniveauet i jeres relation.

17. Stress kan koste et ellers solidt ægteskab

Mange vil have lyst til at foretage store forandringer under en krise for at få det bedre. Det kan selvfølgeligt nogle gange være relevant, men overvej det grundigt. Med mindre der er tale om et destruktivt ægteskab eller en anden helt uholdbar situation, så er det altid bedst at tage store beslutninger, når vedkommende er i stand til igen at tænke klart, har energi til at håndtere store forandringer og er i følelsesmæssig balance.

Hjælp vedkommende med at udsætte store beslutninger og mind dem om, at de skal tages, når man er mest muligt sig selv. Er det din ægtefælle, så kan stress sætte selv et solidt parforhold og nærheden på alvorlig prøve, og der kan være parforholdsmæssige ting, der skal repareres efterfølgende.

 

18. Stress kan udvikle sig til depression

Det er ikke ualmindeligt, at man efter lang tids stressbelastning begynder at opleve håbløshed, glædesløshed og energiløshed. Når stressresponsen har været aktiveret for meget og for længe, øges mængden af stresshormoner til et skadeligt niveau, og resultatet kan være depression.

En sindstilstand præget af håbløshed, tristhed og træthed kan være næsten umulig af få sig selv gravet op af. Her kan de nærmeste spille en stor rolle ved at insistere på at holde vedkommende med selskab, hive vedkommende ud på en gåtur eller opfordre  til at få hjælp, hvis der er behov for det.

19. Hjælp med at sætte grænser og få hjælp

Hvis der er tale om en sygemelding fra en arbejdsplads, kan der være behov for støtte til enten at få den fornødne ro eller måske støtte til at turde vende tilbage til arbejdspladsen. Det er arbejdsgiverens ansvar at tage sig at den stressede medarbejder, men du kan som pårørende hjælpe.

Du kan bekræfte vedkommende i, at det er ok at sætte grænser, hvis det er det, der er behov for eller i at vedkommende kan genoptage sit arbejde. Det kan være en hjælp at have en anden med til samtaler på jobcenteret, hvis det virker overvældende, og det kan være godt at have en anden at vende samtalen med efterfølgende.

20. Du kan og skal ikke fikse den stressramte

Du hverken kan eller skal fikse den stressramte. Hvis du har tendens til overansvarlighed, så vær opmærksom på, at du ikke falder i fælden med at ville løse andre menneskers problemer. Man drager bedst omsorg uden at gå over på den andens banehalvdel.

Hvis du tager dig selv i at gøre ting, vedkommende selv kan gøre eller måske endda bruge dine nærmestes problemer til at flygte fra dine egne, så stop op og husk først og fremmest at tage ansvar for dig selv. Det kan være smertefuldt at være vidne til andre menneskers nedture og kampe med livet, men vi kan og skal ikke tage den slags vigtige livserfaringer fra hinanden.


Ovenstående gælder selvfølgelig kun voksne. Hvis du har et barn med stress, så læs her. Og hvis du blev inspireret, så tjek evt. også følgende indlæg ud:

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

17 kommentarer

  1. Tove siger:

    Tak for et klart og velformuleret notat om stress. Jeg har/er selv i processen – og heldigvis har mine omgivelser, både privat og arbejdsmæssigt, formået at reagere og agere som beskrevet. Det har været en stor stor støtte for mig. Det mindsker ikke tidsforløbet men der hjælper utroligt meget, at man bliver accepteret som den resurse man er…. – dog vil jeg tilføje, at ikke alle behøver at kende til stress/depression-situationen, da det kan være rart at gå ind i en kontekst, hvor der ikke tages særlige hensyn, populært sagt, hvor man er “almindelig”.

    1. Birgitte siger:

      Mange tak for din kommentar, Tove. Dejligt at høre, at du har god støtte og du har helt ret – det kan også være en lettelse at komme steder hvor man bare kan være sig selv:)

      1. Jette siger:

        Jeg er selv i øjeblikket ramt af en depression, hvilket jeg synes er svært at skelne fra stress.

        1. Birgitte siger:

          Hej Jette. Der er et kæmpe overlap mellem stress og depression, og depression er ofte (ikke altid) en naturlig følge af en langvarig stresstilstand. Så ofte kan man ikke skelne men nærmere se de to ting som to sider af samme sag. Mange af de ting, der gavner mod stress, gavner også mod depression, da man også ved depression har et tårnhøjt stressniveau i kroppen – en slags stress på indersiden, der ikke altid kan ses på ydersiden. Et godt sted at starte for mange er en daglig gåtur i naturen – bare 10 minutter først på dagen, hvis det er det, man kan overkomme til en start. KH Birgitte

      2. Carsten siger:

        Det vil da være luksus at bare kunne hive stikket ud, men det gælder kun for djøffere siger min erfaring mig.

        Pøblen har ikke ret til den slags.

        Tro mig, jeg har selv oplevet det.

  2. Carlo siger:

    Stress kan jo kureres med selvhypnose som er dyber end meditationen, som jo kan læres på en dag…
    meditation tager jo tid at lære til det har den gode virkning,
    Så vær sød at dele dette i stedet for at holde sig til sin egen form…

    1. Birgitte siger:

      Hej Carlo. Hypnose og stresshypnose kan bestemt være gavnligt ved stress, og jeg har selv udviklet en serie af stresshypnoser og guide til selvhypnose, som deltagerne på mit stressforløb bruger. Desværre kan det langtfra altid kurere stress helt – hvis det kunne ville jeg være glad (og rig:)). Meditation og hypnose er to forskellige ting, da man ikke er i trance under meditation. Man kan måske sige, at man med klassisk meditation netop bringer sig selv ud af den ufrivillige trance mange af os går rundt i, hvor vi er kapret af diverse tanker og følelser.

  3. Carsten siger:

    Hej
    Godt indlæg.

    Men det er nemt at sige sænk forventningerne, hvis det er andre som sætter dagsorden

    Min bedre halvdel er butikschef og kan ikke bruge det her til noget som helst, slet og ret.

    Det er ikke alle som er akademikere og jeg bliver så træt af at læse om at man kan da også bare gøre dit dat og dut.

    Bliv sygemeldt fra dit job, gå til psykolog, gå nogle ture osv.

    Det kan hun ikke bare gøre for så bliver hun fyret, arbejdsgiver er pisse ligeglad.

    Med en arbejdstid som hedder 05.00 til 17.00 inklusiv weekender, hvor meget energi er der så tilbage?

    Djøfferne syntes de har det hårdt med deres 8 til 16 job og manglende tid med poderne, mon de vil bytte?

    Jeg tvivler for de har det så hårdt og er de så tak nemmelig over butikkerne holder åbent til 22, så skal de ikke stresse 🤢
    Underklassen skal servicere nutidens adel Djøfferne.

    Sådan er den virkelig verden for mange ikke akademikere.

    Min bedrehalvdel kan ikke bare skifte om til et nyt job for hun har ikke en flot universitets uddannelse at falde tilbage på.

    Jeg er selv arbejdsløs og har været selvstændig, har ingen uddannelse.

    Hvor tror i jobbene er henne i Nordjylland?

    Tror i bare at vi kan hoppe på en SU og leve af det når uddannelses institutionerne er 45 km væk og ingen offentlig transport.

    Nej, det kan vi ikke.

    Det er så nemt at coache og sidde med sin café latte i København og have nogle forestillinger om, hvordan man kan hjælpe, men hvis man ikke omgås med andre end sine DJØF veninder, så er det tom snak.

    Men det er sådan jeg har det når jeg læser om indlæg som det her, københavnere uden indblik i hvad der foregår udenfor København, det som de selv syntes er verdens navle.

    Kom ud i den virkelig verden og de på forholdende for almindelige mennesker.

    God dag.

    1. Birgitte siger:

      Hej Carsten. Jeg er selv fra Thy, og min far er buschauffør, så jeg kender godt til den virkelige verden og ved godt, der er langt mellem jobs i Nordjylland. Og jeg er hverken DJØF’er eller drikker kaffe, men anyway! Jeg kan godt forstå din frustration, og der er mange mennesker, der ikke bare lige kan ændre en hel masse. Som jeg skriver øverst, så er dette skrevet med respekt for, at alle er forskellige. Det er klart, at alle punkter ikke gælder for alle, men hvis der er et eller to, der kan gavne, så er jeg glad:)

  4. Når livet gør ondt siger:

    Måtte bare læse – fra start til slut.
    Jeg er ikke pårørende. Jeg er hende, det handler om…! 13 måneders stærk stress-belastning er nu udmundet i en depression.
    Jeg har ikke familie, eller en anden voksen, der elsker mig, til at støtte op. Jeg har traumatiserede børn, der skal have behandling og støtte. Ingen voksne til at hale mig op, komme med en portion færdiglavet aftensmad og bare være hos mig, når jeg græder. Ingen forståelse for, hvorfor jeg ikke kan åbne min e-post eller komme så langt, som at tænde computeren.
    Husholdningen og haven skrev jeg på FB om hjælp til. Nogle meldte sig pænt på under kommentar, men sandheden er, at ikke én, trods min bøn om hjælp, er dukket op.
    Jeg ved, det bliver et sejt træk op. Jeg var jo resursestærk, hende den empatiske, der altid havde overskud til andre og selvkritisk overfor mit arbejde, som jeg altid satte en ære i, at skulle være perfekt!
    Nu hamre angsten i mig! Rent fysisk men også mentalt.
    Så kære Birgitte, tak for dit indlæg her på FB. Tak for, at kunne læse og udefra genkende mig selv. Jeg må lære at elske mig selv, for at komme videre, og håber dine 20 råd kan hjælpe mig?

  5. Birgitte siger:

    Kære du. Tak fordi du læste med. Jeg vil mene, at mange af de ovenstående råd kan vi passende begynde med at anvende selv – i forhold til os selv! Selvom det lyder som om, du i praksis lige nu er alene og ikke har nogen praktisk, moralsk eller følelsesmæssig opbakning, så håber jeg du ved, du ikke er alene. Noget af det stærkeste, vi kan gøre for os selv tror jeg, når tingene er svære, er netop som du skriver at elske os selv, minde os selv om, at der er mange andre, der kæmper som vi selv gør, og dernæst gøre noget godt for os selv. Når det så er sagt, så tror jeg også det er vigtigt at række ud – til professionelle, til mennesker i det netværk, man allerede har eller til andre. KH Birgitte

  6. Zita siger:

    Hej Birgitte
    Min søde mand er ramt af stress.Jeg kan slet ikke kende ham.Jeg har fået ham til at gå til læge og han er i skrivende stund ved at få kontakt med en psykolog. Tak fordi du skriver om pårørende,man føler sig virkelig allene.Syntes det er svært hvem man kan fortælle det så det ikke bliver nederen for min mand.Så lig nu er det kun et par af de næremeste af mine arbejdskollegaer der ved noget. Men TAK igen for et lys i mørket:) KH Zita

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Zita. Ja, man kan føle sig meget alene og bliver jo også påvirket som pårørende. Det er godt han får hjælp, og forhåbentlig falder der snart mere ro på. Det er vigtigt, at du også giver plads til dine behov, så du passer på dig og så I enten sammen eller med hjælp udefra passer på jeres parforhold i processen. Alt det bedste til jer – Birgitte

  7. Morten siger:

    Jeg ved godt det langt fra kan dække alle situationer specifikt men tak for at adressere dette emne. Har en kone med stress og havde brug for at læse dette. Det er hårdt at være på sidelinien men jeg opfatter det som alment irrellevant at fokusere på partneren. Det er jo ikke den der har fået stress. Men jeg føler jeg er ved at få det, og det både sociale og kønslige samvær er på prøve. Begge dele naturligt i et forhold. Jeg ved dog ikke hvordan jeg skal redde situationen. For det er det jeg føler jeg skal. Redde situationen. Det er rart at blive mindet om at man ikke skal det og måske også skal sætte grænser selv.

  8. Kirsten siger:

    Super fin artikel. Tak for den!

    Med 2 års sygemelding pga. stress bag mig og et ukendt antal foran mig i et forholdsvist nyt forhold, så har vi været testet pænt meget. Min erfaring fra tidligere forhold er mildest talt dårligt, når det kommer til sygdom og det at være svag, hvilket formentlig har været en faktor, der har bragt mig der, hvor jeg er i dag. Jeg har kæmpet med næb og klør for ikke at virke syg eller svag, så min nye dejlige kæreste skulle løbe skrigende bort.

    Han startede ud med at fortælle mig for 3 1/2 år siden, at han ikke er som min ex, og han har hver eneste dag bevist det. Han har lyttet. Krammet. Trøstet. Opmuntret. Beroliget mig. Udvist en verden af tålmodighed. Han har erkendt sine begrænsninger og vidst, hvornår han ikke slog til mere og med et kærligt spark sendt mig i den retning, der gav mest mening. Han har bakket op om alle forsøg på at få det bedre. Han har givet sin analyse af den dag, den uge, den måned og påpeget min udvikling. Han fortæller mig, at han er stolt af mig, når jeg når en milepæl. Når man ikke har sit arbejde til at give dig følelsen af stolthed, er hans ord mere værd end noget andet. Han kræver intet af mig, end at jeg bliver rask på den rigtige måde. Den, hvor han får mig tilbage til, den jeg er den bedste version af. Når jeg spørger, om han aldrig bliver frustreret eller føler sig magtesløs, er svaret, at han har sin familie, kollegaer og venner, hvor den slags bliver vendt, før han når dertil.

    Vi har udviklet interessen for at vandre sammen. Det giver ro, motion og vi får talt om alt og ingenting. Han stiller op som chauffør, så jeg kan nyde samværet med andre mennesker uden at trættes. Jeg kunne uden tvivl finde mange flere eksempler på, hvordan han er min helt.

    Min kæreste kan ikke fjerne stressen fra min krop, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han gør alt det rigtige for, at det ikke bliver værre. Desuden er der en kæmpe værdi i, at vores omverden ser han tackle det på denne måde. Jeg føler mig taget seriøst, når han er mit sandhedsvidne på, at det er hårdt, når det er hårdt og fantastisk, når vi oplever fremgang. At han italesætter mine udfordringer uden jeg behøver at gøre det. Fra starten af har vi valgt at være åbne om vores situation, hvilket jeg også tror har været en kæmpe fordel.

    Det er uden tvivl en kæmpe udfordring at være pårørende, og jeg tvivler på, at jeg selv ville egne mig i den rolle. Ikke desto mindre tager jeg hele tiden mentale noter, for min kæreste er et fint forbillede på, hvordan jeg forhåbentlig kan hjælpe ham, hvis han nogensinde skulle stå i samme situation. Vi fejler begge ind i mellem, men det skal der være plads til. Ingen af os kender svarene, og vi er begge i en læringsproces. En, hvor jeg skal lære mig selv bedre at kende for ikke at blive yderlig belastet og en, hvor han skal undgå at blive suget ind i min tilstand. Vi skal passe på hinanden i processen.

  9. Louise siger:

    Kære Birgitte

    Tusind tak for det meget hjælpsomme indlæg – det er virkelig rart, at du addresserer den pårørende – og også tusind tak for horisontudvidende podcasts.
    Jeg ønsker dig et lykkebringende nyt år med masser af kærlighed og tid til at være sammen med dem, der betyder mest.
    – fra Louise

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Selv tak Louise – dejligt du kunne bruge det.
      Og i lige måde – godt nytår og må det også bringe dig alle gode ting❤️.
      KH Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.