I dagens indlæg har vi besøg af en særlig gæst. Mai-Britt Guldin er psykolog, specialist i psykoterapi og har i mange år forsket i og arbejdet med mennesker i sorg. Mai-Britt forsker i kompliceret sorg på Århus Universitet, og jeg har stillet hende 5 spørgsmål om julesorg.
Jeg mødte selv Mai-Britt, da jeg deltog i et specialistkursus for psykologer om sorg og krise for et par år siden. Siden da har jeg tit tænkt på hende, som en klog psykolog, jeg gerne ville lære mere af, og det får vi så mulighed for i dag!
Julen er glæde og lys, men den er også sorg og tristhed. “Julesorg” er et ord, der blev opfundet af Grundtvig, og han skrev salmen “Velkommen igen Guds engle små” julenat i 1824, hvor han selv følte sig ensom og håbløs omkring tingenes tilstand i kirken på det tidspunkt. I salmen skrev han “…lad julesorgen slukkes”. Dagen efter skulle han prædike juleglædens budskab i Vor Frelser Kirke på Christianshavn.
Vi bærer alle på julesorg
Da jeg besluttede mig for at skrive et blogindlæg om julesorg op til jul, var det med henblik på at skrive om dyb sorg og til dem, der lige har mistet, for har man det, så kan julen være en svær tid. Efter at være dykket ned i emnet “julesorg”, er det dog gået op for mig, at emnet er relevant for alle.
Julesorg er både den dybe sorg, når vi har mistet, men det er også den mere almindelige og stille sorg, vi alle støder på i julen. Det kan være sorg over ting, der ændrer sig, skuffede juleforventninger, tristhed og træthed i den mørke vintertid, familiekonflikter, der blusser op eller bare en ubestemmelig følelse af vemodighed.
Det vi meget nemt kommer til at gøre, er at undertrykke julesorgen. Det gør vi nok fordi, vi glemmer, at uden julesorg er der ingen juleglæde. Det gælder følelser (året rundt), at vi ikke kan sortere ud i dem og vælge kun at mærke dem, vi synes er behagelige og passer ind i vores planer.
Til gengæld giver vi os selv en stor gave, når vi giver os selv lov til at mærke julesorgen. I den bliver der også plads til glæden.
Og nu over til Mai-Britt Guldin.
Hvorfor er julen en svær tid for mange, der har mistet?
Man siger jo at julen er hjerternes fest. Vi fejrer jo ikke kun Jesu fødsel men et kærlighedsbudskab, som de fleste af os tror på, uanset hvor religiøse eller troende vi er. Derfor har vi en tradition for at fejre julen med dem, vi elsker. Hvis man har mistet, så vil julen derfor minde om tabet, og alt det man har mistet. Samtidig er sorg og kærlighed uløseligt knyttet til hinanden, og noget af dét, der er svært når man har mistet en elsket, er, at man bliver mindet om sorgen, hver gang man bliver mindet om kærligheden. Og det bliver man i julen.
Hvad kan man gøre som sorgramt for at få så god en jul som muligt?
Hvis man har mulighed for det, kan det være hjælpsomt at fejre julen med mennesker, man holder af. Dét der hjælper sørgende mest, er ofte nærvær og kærligt samvær, da det giver trøst eller lindring i sorgen og savnet. Hvis det er den første jul, man skal fejre efter man har mistet, kan det være en god idé, at planlægge julen, og overveje hvordan den skal afholdes, når den nu vil blive anderledes, end da den mistede var i live.
Hvis muligheden er til stede, kan det hjælpe at overveje, hvilke ønsker kan man have til en ny juletradition, når julen skal afholdes på nye vilkår. Og så er det vigtigt ikke at sætte forventningerne for højt. De første gange man skal holde jul uden en elsket person, kan være følelsesmæssigt svære, så det må man forberede sig på og tage højde for i planlægningen.
Er der særlige ting, man skal være opmærksom på med hensyn til børn og sorg, hvis hele familien er ramt af sorg?
Som voksen skal man huske på, at børn sørger lidt anderledes end voksne. De er naturligvis lige så triste og savner, men de har ikke den samme følelsesmæssige modenhed som voksne og heller ikke det samme overblik eller perspektiv. Det er derfor god grund til at yde ekstra støtte til børn i sorg, tale med dem om følelserne og forklare dem, hvad der sker og være opmærksom på deres behov, og hvordan de forstår tabet og sorgen. Da børn ikke forstår det fulde billede, vil de ofte sammensætte nogle forklaringer på dét der sker ud fra deres egen synsvinkel (fx kan de bebrejde sig selv).
Derfor har de brug for ekstra forklaringer og hjælp til at forstå deres følelsesmæssige reaktioner. Børn er dog som regel gode til at skifte mellem følelser og gå ind og ud af sorgen, og det skal man endelig lade dem gøre. Når det gælder at holde jul med børn, der er ramt af sorg, så er det godt at normalisere tingene, så meget som muligt, så børnene oplever genkendelighed. De har også brug for at hygge sig og være glade, så man ikke er trist hele tiden. Det er dog også vigtigt at tale om den person, der ikke er til stede, så de opbygger et forhold til død og tab.
Hvad ville afdøde have sagt i en bestemt situation, eller hvad kunne han eller hun lide ved julen. Man kan også gøre det ved at mindes den der er død, opbygge et ritual om at besøge gravstedet juleaftensdag, hænge et stykke pynt på juletræet som vedkommende kunne lide, så den der er mistet også er med i hjertet og i minderne.
Hvad er godt at vide, hvis man lige har mistet?
At det sandsynligvis er noget af det mest følelsesmæssigt pinefulde og stressende man kan komme ud for, men at man vil få det bedre med tiden. Det er ikke fordi sorgen går over, eller man nogensinde glemmer den, der er mistet, men fordi sorgen med tiden fylder lidt mindre eller bliver lidt mindre smertefuld.
Mens det står på, er sorgen dog hårdt arbejde og kan være en meget svær tid. Derfor er det vigtigt at tage alvorligt, at sorg igangsætter mange følelser, og man kan føle sig meget sårbar. Det kan være en god idé, at man er ekstra opmærksom på, hvad man har brug for, hvordan man passer ekstra godt på sig selv og har fokus på at gøre noget rart for sig selv.
Alt der giver lidt lindring eller pause fra de svære følelser kan være hjælpsomt. Umiddelbart efter man har mistet, er det helt konkrete ting som søvn, mad, motion og stabilitet i hverdagen, der skal være i fokus.
Hvad er det bedste, man kan gøre i julen for andre, man kender, som er ramt af sorg?
Mennesker der er ramt af sorg, har som regel brug for ekstra støtte, at vide man holder af dem og tænker på dem. Ofte vil de gerne mindes afdøde og tale om den, der er død. Det bedste, man kan give mennesker i sorg, er nærvær og at lytte til, hvordan de oplever sorgen, samt tale med dem om, hvad afdøde betød.
Naturligvis er vi alle lidt forskellige i vores sorgreaktion, og derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan den sørgende oplever sorgen, og hvad der fylder mest. En del sørgende vil synes, det er en god støtte at der bliver lavet et måltid mad til dem, eller de bliver inviteret med ud på en gåtur eller til en kop kaffe. Hvis man er i tvivl, kan man jo spørge: Hvad savner du?
Det handler om ikke at blive alt for forskrækket over de følelsesmæssige reaktioner, så man undgår at tale om dét, der fylder hele tiden for den sørgende. På den anden side – hvis den sørgende siger, nu orker jeg ikke tale mere om sorg og savn, må man lade det ligge og tale om noget andet.
Tusind tak til Mai-Britt for at dele ud af viden og erfaringer om julesorg og sorg i det hele taget. Det er en stor ære!
Afsluttende fra Birgitte om julesorg
Hvis julesorgen er en del af din december – og det er den for os alle i større eller mindre grad – så gør plads til den. Giv den plads, men hvis den er stor, så lad den ikke blive altoverskyggende. Et tidligere indlæg i december handlede om den bedste julegave, du kan give dig selv om andre. Den gave er opmærksomhed og nærvær, og det gælder jo især også for julesorg – både din egen og andres.
Noget af det, jeg har lært af Mai-Britt på et kursus på et tidspunkt, er at det er vigtigt at kunne bevæge sig mellem to “spor”, når det kommer til sorg. På den ene side er det vigtigt at kunne være i sorgen og mærke den fuldt ud, så tristhed kan få plads og smertefulde følelser kan få frit og naturligt løb.
På den anden side er det lige så vigtigt at kunne holde en pause fra sorgen ved at fokusere på noget andet og ved at komme i gang med det almindelige, praktiske og glædesfyldte. Og nu hvor det er jul, er der også meget at glæde sig over og give sig i kast med.
Så – giv julesorgen plads, og giv også dig selv lov til at glædes. Det hele hører med!
Kærlig hilsen