fbpx

Julesorg

I dagens indlæg har vi besøg af en særlig gæst. Mai-Britt Guldin er psykolog, specialist i psykoterapi og har i mange år forsket i og arbejdet med mennesker i sorg. Mai-Britt forsker i kompliceret sorg på Århus Universitet, og jeg har stillet hende 5 spørgsmål om julesorg.

Jeg mødte selv Mai-Britt, da jeg deltog i et specialistkursus for psykologer om sorg og krise for et par år siden. Siden da har jeg tit tænkt på hende, som en klog psykolog, jeg gerne ville lære mere af, og det får vi så mulighed for i dag!

Julen er glæde og lys, men den er også sorg og tristhed. “Julesorg” er et ord, der blev opfundet af Grundtvig, og han skrev salmen “Velkommen igen Guds engle små” julenat i 1824, hvor han selv følte sig ensom og håbløs omkring tingenes tilstand i kirken på det tidspunkt. I salmen skrev han “…lad julesorgen slukkes”. Dagen efter skulle han prædike juleglædens budskab i Vor Frelser Kirke på Christianshavn.

Vi bærer alle på julesorg

Da jeg besluttede mig for at skrive et blogindlæg om julesorg op til jul, var det med henblik på at skrive om dyb sorg og til dem, der lige har mistet, for har man det, så kan julen være en svær tid. Efter at være dykket ned i emnet “julesorg”, er det dog gået op for mig, at emnet er relevant for alle.

Julesorg er både den dybe sorg, når vi har mistet, men det er også den mere almindelige og stille sorg, vi alle støder på i julen. Det kan være sorg over ting, der ændrer sig, skuffede juleforventninger, tristhed og træthed i den mørke vintertid, familiekonflikter, der blusser op eller bare en ubestemmelig følelse af vemodighed.

Det vi meget nemt kommer til at gøre, er at undertrykke julesorgen. Det gør vi nok fordi, vi glemmer, at uden julesorg er der ingen juleglæde. Det gælder følelser (året rundt), at vi ikke kan sortere ud i dem og vælge kun at mærke dem, vi synes er behagelige og passer ind i vores planer.

Til gengæld giver vi os selv en stor gave, når vi giver os selv lov til at mærke julesorgen. I den bliver der også plads til glæden.

Og nu over til Mai-Britt Guldin.

 

Hvorfor er julen en svær tid for mange, der har mistet?

Man siger jo at julen er hjerternes fest. Vi fejrer jo ikke kun Jesu fødsel men et kærlighedsbudskab, som de fleste af os tror på, uanset hvor religiøse eller troende vi er. Derfor har vi en tradition for at fejre julen med dem, vi elsker. Hvis man har mistet, så vil julen derfor minde om tabet, og alt det man har mistet. Samtidig er sorg og kærlighed uløseligt knyttet til hinanden, og noget af dét, der er svært når man har mistet en elsket, er, at man bliver mindet om sorgen, hver gang man bliver mindet om kærligheden. Og det bliver man i julen.

Hvad kan man gøre som sorgramt for at få så god en jul som muligt?

Hvis man har mulighed for det, kan det være hjælpsomt at fejre julen med mennesker, man holder af. Dét der hjælper sørgende mest, er ofte nærvær og kærligt samvær, da det giver trøst eller lindring i sorgen og savnet. Hvis det er den første jul, man skal fejre efter man har mistet, kan det være en god idé, at planlægge julen, og overveje hvordan den skal afholdes, når den nu vil blive anderledes, end da den mistede var i live.

Hvis muligheden  er til stede, kan det hjælpe at overveje, hvilke ønsker kan man have til en ny juletradition, når julen skal afholdes på nye vilkår. Og så er det vigtigt ikke at sætte forventningerne for højt. De første gange man skal holde jul uden en elsket person, kan være følelsesmæssigt svære, så det må man forberede sig på og tage højde for i planlægningen.

 

Er der særlige ting, man skal være opmærksom på med hensyn til børn og sorg, hvis hele familien er ramt af sorg?

Som voksen skal man huske på, at børn sørger lidt anderledes end voksne. De er naturligvis lige så triste og savner, men de har ikke den samme følelsesmæssige modenhed som voksne og heller ikke det samme overblik eller perspektiv. Det er derfor god grund til at yde ekstra støtte til børn i sorg, tale med dem om følelserne og forklare dem, hvad der sker og være opmærksom på deres behov, og hvordan de forstår tabet og sorgen. Da børn ikke forstår det fulde billede, vil de ofte sammensætte nogle forklaringer på dét der sker ud fra deres egen synsvinkel (fx kan de bebrejde sig selv).

Derfor har de brug for ekstra forklaringer og hjælp til at forstå deres følelsesmæssige reaktioner. Børn er dog som regel gode til at skifte mellem følelser og gå ind og ud af sorgen, og det skal man endelig lade dem gøre. Når det gælder at holde jul med børn, der er ramt af sorg, så er det godt at normalisere tingene, så meget som muligt, så børnene oplever genkendelighed. De har også brug for at hygge sig og være glade, så man ikke er trist hele tiden. Det er dog også vigtigt at tale om den person, der ikke er til stede, så de opbygger et forhold til død og tab.

Hvad ville afdøde have sagt i en bestemt situation, eller hvad kunne han eller hun lide ved julen. Man kan også gøre det ved at mindes den der er død, opbygge et ritual om at besøge gravstedet juleaftensdag, hænge et stykke pynt på juletræet som vedkommende kunne lide, så den der er mistet også er med i hjertet og i minderne.

 

Hvad er godt at vide, hvis man lige har mistet?

At det sandsynligvis er noget af det mest følelsesmæssigt pinefulde og stressende man kan komme ud for, men at man vil få det bedre med tiden. Det er ikke fordi sorgen går over, eller man nogensinde glemmer den, der er mistet, men fordi sorgen med tiden fylder lidt mindre eller bliver lidt mindre smertefuld.

Mens det står på, er sorgen dog hårdt arbejde og kan være en meget svær tid. Derfor er det vigtigt at tage alvorligt, at sorg igangsætter mange følelser, og man kan føle sig meget sårbar. Det kan være en god idé, at man er ekstra opmærksom på, hvad man har brug for, hvordan man passer ekstra godt på sig selv og har fokus på at gøre noget rart for sig selv.

Alt der giver lidt lindring eller pause fra de svære følelser kan være hjælpsomt. Umiddelbart efter man har mistet, er det helt konkrete ting som søvn, mad, motion og stabilitet i hverdagen, der skal være i fokus.

 

Hvad er det bedste, man kan gøre i julen for andre, man kender, som er ramt af sorg?

Mennesker der er ramt af sorg, har som regel brug for ekstra støtte, at vide man holder af dem og tænker på dem. Ofte vil de gerne mindes afdøde og tale om den, der er død. Det bedste, man kan give mennesker i sorg, er nærvær og at lytte til, hvordan de oplever sorgen, samt tale med dem om, hvad afdøde betød.

Naturligvis er vi alle lidt forskellige i vores sorgreaktion, og derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan den sørgende oplever sorgen, og hvad der fylder mest. En del sørgende vil synes, det er en god støtte at der bliver lavet et måltid mad til dem, eller de bliver inviteret med ud på en gåtur eller til en kop kaffe. Hvis man er i tvivl, kan man jo spørge: Hvad savner du?

Det handler om ikke at blive alt for forskrækket over de følelsesmæssige reaktioner, så man undgår at tale om dét, der fylder hele tiden for den sørgende. På den anden side – hvis den sørgende siger, nu orker jeg ikke tale mere om sorg og savn, må man lade det ligge og  tale om noget andet.


Tusind tak til Mai-Britt for at dele ud af viden og erfaringer om julesorg og sorg i det hele taget. Det er en stor ære!

 

Afsluttende fra Birgitte om julesorg

Hvis julesorgen er en del af din december – og det er den for os alle i større eller mindre grad – så gør plads til den. Giv den plads, men hvis den er stor, så lad den ikke blive altoverskyggende. Et tidligere indlæg i december handlede om den bedste julegave, du kan give dig selv om andre. Den gave er opmærksomhed og nærvær, og det gælder jo især også for julesorg – både din egen og andres.

Noget af det, jeg har lært af Mai-Britt på et kursus på et tidspunkt, er  at det er vigtigt at kunne bevæge sig mellem to “spor”, når det kommer til sorg. På den ene side er det vigtigt at kunne være i sorgen og mærke den fuldt ud, så tristhed kan få plads og smertefulde følelser kan få frit og naturligt løb.

På den anden side er det lige så vigtigt at kunne holde en pause fra sorgen ved at fokusere på noget andet og ved at komme i gang med det almindelige, praktiske og glædesfyldte. Og nu hvor det er jul, er der også meget at glæde sig over og give sig i kast med.

Så – giv julesorgen plads, og giv også dig selv lov til at glædes. Det hele hører med!

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

10 kommentarer

  1. Lene siger:

    Tak Birgitte! Det var befriende og dejligt at læse dit indlæg her. Julesorgen kommer igen og lægger sig over os som en tung dyne. Men rækker ud efter dem der kan hjælpe og ved hvordan dert føles.
    Glædelig jul og godt nytår.

    1. Birgitte siger:

      Tak fordi du læste med Lene, og dejligt at det kunne bruges. Også glædelig jul og godt nytår til dig:)

  2. Anonym siger:

    Fint indlæg, som jeg godt kan følge .

    Minder blot om at sorg / miste – ikke kun handler om død. Der er børn som har ” mistet” en forældre f. eks i forbindelse med skilsmisse , andre har ” mistet” i forbindelse med en har fravalgt en anden .
    Blot for at minde om at sorgen har mange ” ansigter” – og at de aller er svære her i juletiden .

    1. Birgitte siger:

      Ja, du har helt ret. Vi kan miste på mange måder og der findes mange former for tab!

  3. Eyð siger:

    Tak for sigende indlæg, som kan læses, selv nu julen er forbi – og påsken nærmer sig. Det er noget med de højtider og sorg. Jeg har mistet min datter, hun blev 17 år, hun døde for halvtandet år siden. Nu skal vores søn konfirmeres – selv om jeg glæder mig, så er det også forbundet med stor sorg og fortvivlelse at skulle forberede hans store dag. Alt ved forberedelserne minder mig om vores datter og hendes konfirmation for fem år siden. Jeg skal forberede en tale, og i den vil jeg gerne have lidt plads til vores datter, hun skal ikke ties bort, MEN hendes fravær skal ikke overskygge den glæde det er at se vores søn blive voksen. Det er en kæmpe stor udfordring, så billdet med de to spor hjælper – det er nemlig just sådan det er for mig – ved min datters sygdom og død kom et usynligt spor ind i vores liv – sorgen – den er der lige ved siden af midt andet liv – det almindelige .

    1. Birgitte siger:

      Kære Eyð. Tak for din kommentar – ja, sorg er jo aktuelt året rundt. Er så ked af at høre, at du har mistet din datter. Personligt synes jeg også de to spor giver så godt mening. Det gør det mere forklarligt, hvordan man det ene øjeblik kan være fortvivlet og det næste være i gang med det almindelige liv, som du skriver. Det glæder mig, du kunne bruge indlægget! KH Birgitte

  4. Anne siger:

    Jeg fik rigtig meget ud af, at læse dit indlæg om julesorg.
    Jeg mistede min mor meget brat i december 17 og min far i december 18. Så de 2 sidste år i december har været fyldt med død, begravelse, sorg, stress og sygdom. Så i år har vi, i familien, aftalt at i år skal vi bare hygge os og slappe af. Jeg fik købt alle mine julegaver i god tid, så vi har tid til at være sammen i familien og bare nyde, at vi er sammen.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Dejligt du kunne bruge det Anne. Er ked af at du har mistet – det lyder helt klart som om der er brug for bare at hygge og slappe af. Godt I husker det❤️

  5. Anrmone siger:

    Min første kæreste gik i december, nu er jeg yderligere blevet forlad igen af en ny mand, der formåede at gøre det hele to gange i dec med års mellemrum, på de 12 år vi var sammen. I vores familie har jul altid haft en utrolig stor betydning og jeg ved egentlig godt hvordan “jeg kommer til at tage julen tilbage”. Jeg forstår og hvorfor folk der ikke er så tilknyttet traditioner omkring julen fravælger det nemmer. Ikke at problemerne er forsaget af jul, naturligvis. Jeg undre mig dog over at. Nu, efter flere gang have at oplevet på egen krop,men også have set samme historie spille sig ud for andre, ser jeg et mønster at folk mindre traditionelle handlinger omkring jul, også har støttebenene til at “smide bomben” der, i det øjeblik hvor det tæller mest for den anden part. Eller er det mon bare mig der er for farvet at mine egne jule-traumer?

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Anemone – du er ikke den eneste med “juletraumer” som du selv skriver. Jeg tror ikke den slags bomber har noget at gøre med, at den anden part overvejer, om det er et godt tidspunkt men mere et spørgsmål om, at vi i julen er mere sammen og derfor kommer tingene op til overfladen. KH og alt det bedste – Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.