For et stykke tid siden faldt jeg over en nyudgivet bog skrevet af min psykologkollega Rikke Høgsted: Grundbog i Belastningspsykologi. Forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde.
Jeg læste den, fordi jeg arbejder med mange stressramte og ofte er en del af årsagen til alvorlig stress netop en psykisk krævende arbejdssituation. Og jeg tænkte, jeg godt lige kunne bruge en genopfriskning.
Bogen er en grundbog og den er praktisk anvendelig med masser af gode indsigter og vigtig viden. Hvis du spørger mig, så bør den læses af alle – især ledere – på arbejdspladser med psykisk krævende arbejde.
Det er ikke så tit, jeg læser en grundbog fra den ene ende til den anden, men det gjorde faktisk her. Især på grund af de mange interessante eksempler, praktiske strategier til både den enkelte og gruppen og ikke mindst sjove illustrationer!
I dette indlæg vil jeg dele vigtig viden for dig, der er i risiko for at blive påvirket belastet psykisk af dit arbejde, og til sidst kommer jeg ind på 4 måder, du kan beskytte dig selv på. Jeg trækker på min egen erfaring som psykolog og hiver et par af bogens pointer og gode praktiske strategier ud.
Og…det skal lige siges. Jeg kender ikke Rikke – jeg synes ganske enkelt det er en vigtig grundbog at kende til.
Hvornår er dit arbejde psykisk krævende?
Et job kan være psykisk krævende på mange måder, og de fleste job kan være psykisk krævende, hvis der fx. er et dårligt arbejdsmiljø eller hvis du privat er presset rent følelsesmæssigt.
Det er svært at sætte på formel, hvornår et arbejde er psykisk krævende. Din egen måde at arbejde på og din egen psykologi og måde at håndtere tingene på betyder meget, men mindst lige så vigtige faktorer er organisationen, du arbejder i og den støtte, du har tilgængelig både arbejdsmæssigt og privat.
Her i indlægget fokuserer jeg (som det også gør sig gældende i Rikke Høgsteds bog) dog på de tilfælde, hvor selve arbejdsopgaverne generelt er psykisk krævende, og hvor man skal holde til meget rent følelsemæssigt.
Det kan være, du arbejder med:
- Ulykker, død eller andre voldsomme begivenheder på første parket som fx politibetjent, soldat eller Falckredder
- Mennesker der er berørt af ulykker, traumer eller kriser som fx psykolog, sygeplejerske eller læge
- Dokumentation eller på anden vis skal forholde dig til psykisk krævende ting i ord, billede eller lyd som fx. tolk eller journalist.
Eller måske har du et job, der er psykisk krævende på andre måder eller har været det i en periode.
Måske er du:
- Leder i en afdeling, hvis der har været en stor fyringsrunde
- Sagsbehandler i det offentlige, hvor der er for få ressourcer til de borgere, der har hårdt brug for omsorg og hjælp
- Lærer eller pædagog og arbejder med børn, der har det svært
Det er ikke altid så oplagt, hvornår vi er psykisk belastede. I Rikke Høgsteds bog illustreres det, hvordan du kan være enten direkte eller indirekte eksponeret for forskellige kritiske hændelser. Og udover graden af eksponering betyder forløbet i tid også meget. Måske er du udsat for sjældne voldsomme hændelser eller måske en mere vedvarende mildere belastning, som over tid bliver meget stor.
Modellen “Ringe i Vandet” som illustrerer direkte og indirekte eksponering af alle kritiske hændelser. Copyright – Gengivet med tilladelse fra forfatteren.
Uanset hvilken gruppe, du tilhører, så læs med her og bliv klogere på, hvordan du kan beskytte dig selv (og andre) mod psykisk nedslidning ved et krævende arbejde.
Tegn på overbelastning, udbrændthed eller traumatisering
Mange af de symptomer, du vil opleve, hvis du er overbelastet på grund af et psykisk krævende arbejde, kan puttes i en samlet kasse med mærkatet “stresssymptomer”.
Stresssymptomer er fysiske, følelsesmæssige, adfærdsmæssige og kognitive symptomer på overbelastning.
Almindelige stresssymptomer er:
- Konstant uro i kroppen
- Søvnbesvær
- Problemer med koncentration og hukommelse
- Tankemylder
- Grådlabilitet eller fravær af følelser
Hvis du gerne vil læse mere om almindelige stresssymptomer og kroppens stressrespons, kan du gøre det her: 77 almindelige stresssymptomer.
Ovenstående stresssymptomer kan opstå ved enhver type belastning, da kroppens alarmberedskab er det samme uanset belastningen.
Hvis du har et arbejde, der kræver meget rent følelsesmæssigt, er det dog vigtigt at være opmærksom på særlige reaktionsmåder og Rikke Høgsteds bog udmærker sig ved at dykke grundigt ned de specifikke faresignaler, det er vigtigt at opfange ved særligt psykisk krævende arbejde.
Hvis du direkte eller indirekte er vidne til voldsomme hændelser på dit arbejde er du i risiko for at blive traumatiseret enten direkte eller indirekte. Copyright. Billedet er gengivet med tilladelse fra forfatteren.
Rikke Høgsted nævner en række særlige faresignaler for det, hun kan “mental slagside”, som man kan være opmærksom på hos sig selv som fx:
- Udmattelse
- Påtrængende billeder af det, man har set eller hørt om
- Følelser af enten afmagt eller almagt
- Kynisme
Og derudover findes der faresignaler på gruppeniveau, som fx:
- En forrået tone
- Vrede og brok
- Konflikter
- En destruktiv humor
Udover generelle faresignaler risikerer vi at udvikle deciderede lidelser. Det kan være bla.
- Stress (som ikke er en diagnose i sig selv men som nogle gange kaldes tilpasningsreaktion)
- PTSD eller andre tilpasnings- eller belastningsreaktioner
- Angst
- Depression
- Sekundær traumatisering, som vi kan rammes af både når med arbejder med eller kender mennesker i vores private liv, som er traumatiserede. Sekundær traumatisering dækker også over begrebet medfølelsestræthed (compassion fatique) som reaktion på stor følelsesmæssig belastning over tid.
Det paradoksale her er jo, at det, der gør dit arbejds meningsfuldt, og det, du skal bruge for at udføre dit arbejde godt – din empati og den følelsesmæssige kontakt – også udgør en risiko, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan du arbejder i den nære kontakt uden selv at blive overbelastet.
Der er mange forskellige måder at arbejde med den balance på, men Rikke Høgsted opstiller en model for kontakt, som jeg synes er enkel og et godt udgangspunkt for at vurdere, om man holder en sund kontakt uden at blive påvirket uhensigtsmæssigt.
Mere om den længere nede, hvor jeg deler 4 råd til, hvordan du beskytter dig selv. Først lige lidt om mit eget psykologliv.
Det mest krævende arbejde, jeg selv har haft
Jeg har aldrig selv arbejdet ude i felten med krig og katastrofer, men når jeg kigger tilbage på mit eget arbejdsliv kan jeg uden tvivl sige, at mit første job som psykolog var det mest krævende rent psykisk.
Jeg kan huske, at jeg – når jeg kom hjem om eftermiddagen – dårligt nok orkede at høre om min mands dag, fordi jeg var så fyldt op. Jeg blev hverken udbrændt eller traumatiseret, men jeg er sikker på, at jeg var blevet slidt, hvis jeg var blevet længe i jobbet.
Sådan har jeg heldigvis ikke haft det siden dette første job – men hvorfor var det så belastende?
Mit arbejde bestod 90% af tiden af at afklare borgere til førtidspension, fleksjob eller andet. Når det var så opslidende, tror jeg primært, det var fordi:
- Jeg lyttede til mange barske historier også om flugt og tortur. I mange tilfælde var der megen håbløshed og en fornemmelse af deroute og menneskelig afvikling frem for udvikling.
- Jeg skulle ikke andet end at dokumentere og derfor blev det tungt – rent etisk var det svært ikke at have tid til at lytte eller hjælpe mennesker, der havde det meget dårligt.
- Enkelte borgere var truende og havde en mildest talt blakket fortid, og jeg skulle nogle gange underrette kommunen eller skrive erklæringer, de ikke nødvendigvis var enige i.
- Mennesker der har været en del af beskæftigelsessystemet i mange år kan være meget belastede af selve den oplevelse. Det var svært på den ene side at være en del af “systemet” og på den anden side gerne ville hjælpe. Det var noget, jeg senere blev meget bedre til at navigere i, men i dette første job var det en svær balance.
- Jeg var helt ny psykolog og var uerfaren – rent fagligt var det en stor opgave at skrive vurderinger, der havde store konsekvenser for andre mennesker. Jeg fik begrænset supervison, der var pres på organisationen og jeg arbejdede til dagligt alene som eneste psykolog.
Det er paradoksalt, at mit første job var det mest krævende, men sådan tror jeg, tit det er. Fordi den type stillinger, man kan få som nyuddannet måske typisk er meget krævende, men også netop, fordi man er uerfaren og måske heller ikke har det store faglige netværk at trække på endnu.
I løbet af mit arbejdsliv har jeg gjort mig vigtige erfaringer med, hvordan jeg beholder mit eget faglige og især min egen personlige trivsel og energi.
Jeg har som nævnt ikke arbejdet med hverken krig eller katastrofer på første parket, men de følgende 5 råd vil jeg mene, gælder for de fleste
1. Sørg for at have nogen at bære opgaven med
Det vigtigste du kan gøre for at passe på dig selv har ikke så meget med dig selv at gøre men med dine omgivelser. Rikke Høgsted betoner det også i begyndelsen a sin bog ved at skrive: “At forebygge mentale skader er en holdsport…”.
Den bedste måde, du kan tage ansvar for dig selv på er ved at sørge for at være i en sund organisation med et miljø, der beskytter dig. Selv uanede mængder af mindfulness, kurser i konflikthåndtering eller endda individuel psykologhjælp nytter ikke noget, hvis ikke din arbejdsplads tager sin del af ansvaret.
Omvendt kan vi holde til meget mere, når vi er sammen om det.
Hvis du har et psykisk krævende arbejde påhviler det ikke kun dig men hele din arbejdsplads at håndtere den opgave. I Rikke Høgsteds bog er der konkrete anvisninger til, hvordan man både på organisatorisk og gruppeniveau opbygger modstandskraft.
Hvis du er leder eller er selvstændig er et godt fagligt netværk og/eller supervison vigtigt.
Et af mine favoritsteder i bogen er der, hvor metoden “Fiskerbænken” bliver beskrevet. Den handler om at sidde sammen som gruppe, fx med blikket rettet ud over havet eller en anden horisont, og ganske enkelt dele hvad man har oplevet og bare være der.
Vi har alle brug for stunder på fiskerbænken.
Der skal være nogen til at gribe dig i gruppen – vi kan ikke bære det hele alene. Copyright. Gengivet med tilladelse fra forfatteren.
2. Hold den gode kontakt uden under- eller overinvolvering
Hvis jeg skulle nævne én vigtig ting, jeg har lært, som har gjort den største forskel for mig både privat og som psykolog, så er det muligvis at skelne mellem hvad der er mit ansvar og hvad der er andres rent følelsesmæssigt.
Og at kunne leve med det faktum, at jeg dybest set er magtesløs og ikke kan hverken styre eller kontrollere andre menneskers liv.
Som psykolog kan man sige, at det på mange måder er kernen af det gode terapeutiske håndværk: at holde en god sund følelsesmæssig kontakt til andre uden på den ene side at tage overansvar men på den anden side være der fuldt og helt tilstede.
Det er alfa-omega at have styr på den balance, hvis du har et følelsesmæssigt krævende arbejde, som sætter store krav til din indlevelse. Men det er lige så vigtigt, hvis du er pårørende til en misbruger, en sygdomsramt eller bare andre mennesker generelt!
Uanset hvad, vil vi før eller siden møde afmagten enten arbejdsmæssigt eller privat (også selvom du måske ikke er bevist om det, for afmagt kan være en svær følelse at erkende).
Hvis du skal blive god til at hjælpe de mennesker, du er ansat til at hjælpe og samtidig passe på dig selv, skal du være bevidst om at bevare en god menneskelig kontakt uden at kamme over i overinvolvering og underinvolvering.
Kommer du til at overinvolvere dig? Copyright. Gengivet med tilladelse fra forfatteren.
Rikke Høgsted kalder modellen “Rød-Grøn-Blå-modellen”.
Rød er en overinvolverende strategi, hvor du overtager det andet menneskes følelser og generelt tager for meget ansvar praktisk og følelsesmæssigt. Du styres af dine følelser, har svært ved at sætte grænser og bliver måske for personlig i relationen.
Blå er den underinvolverende strategi, som – ligesom den røde strategi – anvendes som reaktions på magtesløshed. Typisk vil du distancere dig, blive mere kynisk følelseskold.
Den grønne position er positionen i midten, hvor du er i god kontakt med tilpas følelsesmæssig nærhed/afstand.
Hvordan du håndterer kontakten og afmagten afhænger ikke kun af din egen personlighed men i høj grad også af den kultur, du er en del af.
Igen – at finde ud af at være i god og sund kontakt med andre mennesker er en helt grundlæggende ting, som de fleste af os skal bruge tid på at lære både arbejdsmæssigt og privat.
Kig på dine egne strategier og overvej, om der er relationer, hvor du enten er under- eller overinvolveret, og find ud af, hvordan du kan bevæge dig i retning af en god kontakt.
3. Trækker jeg på mine styrker? Og på det rigtige tidspunkt?
Et vigtigt spørgsmål at stille dig selv er naturligvis: “Egner jeg mig til lige præcis denne form for arbejde.” Eller hvad egner jeg mig specielt godt til, og hvad passer ikke til mig?
Jeg tror ikke, man kan skelne skarpt mellem mennesker, der kan holde til psykisk krævende arbejde og mennesker, der ikke kan. Netop fordi organisationen omkring os betyder så meget.
På den anden side er vi som mennesker forskellige, og måske er dit arbejde ganske enkelt for psykisk krævende til den, du er som person. Måske giver det dig ikke mulighed for at trække på dine styrker men belaster dig i stedet på dine mindre stærke sider.
Måske kan du bære mennesker gennem dyb sorg men egner dig ikke til at opleve ulykker på første hånd. Måske kan du håndtere katastrofer på stedet men kan ikke arbejde med lange terapeutiske forløb.
Det kan være, du har en fast overbevisning om, at du skal kunne holde til visse ting, og virkeligheden er måske, at dine styrker peger i en helt anden retning.
Noget andet vigtigt at overveje er timingen. Har du selv haft voldsomme tab, traumer eller måske bare den almindelige belastning der følger med livet i nogle af livets faser, så er det måske ikke lige dér, du også skal have et meget følelsesmæssigt krævende arbejde.
4. En god fysik gør dig psykologisk robust
Der er mange metoder, du kan anvende til at blive mere psykologisk modstandsdygtig. Her findes ikke én opskrift – det er mere et spørgsmål om, hvad der passer til hvem. Basale ting som søvn, en sund kost, gode sociale relationer og motion er altid vigtige.
Jeg har altid arbejdet meget kropsligt – både som psykolog og med mig selv – og er der én ting, jeg vil nævne som en god strategi til at kunne håndtere følelsesmæssigt krævende arbejde, så er det at have en god kropsbevidsthed og en god fysik..
En vigtig del af at kunne arbejde med andre mennesker med stærke følelser i spil er at kunne mærke dig selv tydeligt. På den måde tager du ikke fejl af andres og dine egne følelser, og du bliver i stand til at mærke følelser og reagere hensigtsmæssigt på dem.
Følelser bor i kroppen, og når du har en god og dyb kropsbevidsthed kan du mærke din krops reaktioner og dine følelser. Det er vigtigt, for på den måde ved du, hvad der er dine egne følelser og om der er signaler fra din egen krop, du skal reagere på. Gode måder at få en god kropskontakt er gåture og andre former for fysisk bevægelse som yoga og qi gong, hvor du øger din kropsbevidsthed. Eller meditation eller ganske enkelt fokus på dit åndedræt.
“En god fysik” skal ikke forstås som fysisk topform. Man kan sagtens være i form til en Ironman og stadig mangle grundlæggende kontakt til kroppen. Når det så er sagt, så er det min erfaring, at din fysik langt hen ad vejen afspejler din psykologi. Når du opbygger en god fysisk grundform, styrke og smidighed i kroppen vil det smitte af på din psykologiske robusthed.
Det betyder, at har mere energi og mere at stå imod med – i ordets bogstaveligste forstand.
Jeg håber, du blev inspireret af dette indlæg. Jeg kan på det varmeste anbefale Rikke Høgsteds bog: Grundbog i Belastningspsykologi. Forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde. Der er langt mere guld at hente, end jeg har kunnet gengive her.
Kærlig hilsen
