I dagens episode giver jeg dig konkrete ting, du kan gøre for at bevare håb og optimisme og ikke mindst ro i sindet i en verden, der lige nu er noget urolig. Den anden dag blev jeg interviewet til DR om, hvordan vi følger med med i nyhederne uden at miste modet. Det fik mig til at tænke over emnet, og jeg beslutte mig for at lave denne ekstra episode og sende den ud, fordi der uden tvivl lige nu er både frygt og modløshed hos mange i befolkningen.
Lyt med i episoden herunder, hvor jeg kommer ind på:
- 5 ting du kan gøre for at bevare ro og optimisme lige nu (se dem også på listen længere nede).
- Balancen mellem at holde dig orienteret, men ikke overvælde dig selv med nyheder hele tiden.
- Balancen mellem at være realistisk, men ikke forfalde til katastrofetænkning.
- Hvorfor psykologi altid er politisk – og hvordan du lige nu kan hjælpe verdenssituationen i en god retning.
- Hvorfor det er vigtigt at sige STOP til tanker nogle gange, og at håbefuld handling modvirker angst og hjælpeløshed.
- Hvilket positivt projekt jeg har gang i for tiden, og hvorfor alle har brug for et positivt projekt i disse tider
- + andre gode ting!
5 ting du kan gøre for at bevare ro og optimisme i en urolig verden
Herunder kan du læse de 5 punkter, som jeg uddyber i podcastepisoden i punktform. De ting, jeg nævner her, er i høj grad ting, der hjælper mig, og jeg håber, at du vil lade dig inspirere, og at det er en hjælp til at overveje, om der er noget, du skal gøre for at passe på dig selv i disse urolige tider.
1. Få et mere bevidst forhold til nyheder, så du ikke overvælder dig selv med skræmmende overskrifter dagen lang
Efter en periode, hvor jeg også faldt i fælden med at tjekke nyheder hele tiden, er jeg tilbage på sporet og har fået et mere bevidst forhold til nyheder. Det vil sige, at jeg forsøger at leve mit liv i min hverdag og ikke primært leve mit liv online og i nyhedstrømmen. Her er ting, jeg har gjort for at få mere ro i forhold til nyheder:
- Jeg har skruet helt ned for internetnyheder og hører til gengæld radionyheder og læser avis i weekenden. Og har tilmeldt mig dr.dk’s daglige nyhedsbrev på mail. Og vi har tegnet et avisabonnement for første gang i en del år.
- Jeg undgår nyheder på sociale medier. Jeg undgår faktisk sociale medier i højere grad end normalt i denne tid.
- Jeg værner om min morgen og aften. Jeg vil ikke længere låne min hjerne ud døgnet rundt til internettets evige strøm af breaking news. Jeg bliver bims af det og bliver ikke en bedre samfundsborger af at følge breaking news hele tiden.
Overvej, hvordan din nyhedsrutine skal være. Hvilken mængde af nyheder vil du indtage? Hvor skal de komme fra?
2. Hvordan du kan fremme demokrati og fred i dit nabolag – du er en del af samfundet og en del af verden
Det kan virke lidt højtravende, at du skal fremme demokratiet. Og vi har jo et velfungerende demokrati her i Danmark, så hvorfor er det vigtigt?
Én af grundende er, at demokratiet ikke er nogen selvfølge. Det er ved at blive tydeligt i disse dage i lande, som vi før har forbundet med frihed og demokrati. Men hvordan fremmer vi egentlig demokratiet i hverdagen og i vores lokalområde? Det kan vi gøre på mange måder. Her er et par ting, du kan overveje:
- Drop diskussioner på de sociale medier. Tal med folk i virkeligheden. Kig op fra skærmen. Lær folk at kende, du har i din nærhed. Jo mere, vi kender hinanden og mødes i den virkelige verden, des bedre kan vi forstå hinanden.
- Kend dine naboer. Snak med dem. Hjælp dem. Hold en vejfest. Gå ture i dit nabolag. I vores nabolag er vi begyndt at holde nabokonekaffe, hvor vi mødes med en kop kaffe i hånden og medbragte kager. Jeg skal personligt tvinge mig selv til at være udadvendt og lære mine naboer bedre at kende. Måske skal du på en lignende mission, selvom du også er indadvendt!
- Vær med til at bakke op om ansvarshavere og beslutningstagere. Vær med til at samle og ikke splitte. Min personlige tilgang til at hjælpe i denne situation er at anerkende det massive pres, som vores statsminister og øvrige ansvarshavere er under. I stedet for at finde fejl, kan vi overveje, hvordan vi selv kan hjælpe i det små. Det kan vi bl.a. ved at bakke op og skabe samling i stedet for splittelse.
- Vær frivillig i en sammenhæng, der giver mening for dig. Du kan også deltage i det lokale foreningsliv eller selv lave en forening. Det civile samfund og foreningsdanmark er en vigtig kilde til et stærkt demokrati, og så er det noget af det bedste, du kan gøre for dit eget psykologiske og fysiske helbed. Win-win😊. Jeg skal til en generalforsamling om 3 uger. Sådan noget plejer jeg ikke, men det er rart at gøre noget.
Hvordan kan du fremme demokrati, lighed og god åben dialog i dit eget hjem, dit eget nabolag og din egen hverdag?
3. Bliv i det nuværende øjeblik – sig nej til katastrofetænkning
Det er naturligt at være bekymret i den nuværende situation. Alt andet ville være mærkeligt. Men der er stor forskel på at være bekymret og så at blive irrationel og overvældet af katastrofetanker. Én af de ting, vi har brug for lige nu er at sige STOP til hjernen, når den kommer helt ud af kontrol.
Problemet med katastrofetanker er, at de er selvforstærkende og eksisterer i et lukket kredsløb inde i hjernen, hvor de kan køre i ring og blot blive værre og værre. Det er ikke nogen hjælp, og vi bliver angste og modløse. Når du opdager, at du tænker katastrofetanker og forestiller dig de værst tænkelige scenarier, så sig ganske enkelt til dine tanker: “Stop!”.
Det at være i nuet er sundt og konstruktivt og giver psykologisk fleksibilitet og robusthed. Det er ekstra vigtigt lige nu, at vi opholder os mest i nuet, og faktisk lever det liv vi har, i den hverdag vi befinder os i. Den britiske forfatter og tidsfilosof Oliver Burkeman beskriver i en artikel, at vi skal have vores primære tyngdepunkt i nuet, så det er der, vi opholder os. Når vi tjekker nyheder eller tænker tanker om fremtiden, så forlader vi nuet kortvarigt, og så skal vi vende tilbage til nuet igen som det primære sted, vi opholder os.
4. Gør ting, der fremmer håb og handlekraft – få et positivt projekt
I en tid som denne, kan det virke som om alt i verden er forkert og farligt. Sådan er virkeligheden jo langtfra, så dét at fokusere på det håbefulde, det gode og det positive er vigtigt som en modvægt til det negative. Her er de ting, der giver mig håb og handlekraft lige nu:
- Jeg minder mig selv om det gode hver dag. Jeg laver en taknemmelighedsliste inde i mit hoved, når jeg rammer puden ved sengetid. På min liste er ofte, at vi har rent vand i hanen, nok til de daglige fornødenheder, og at der er fred og ro her, hvor vi bor. Jeg er glad for at bo i et velfungerende land, og af alle steder i verden er – trods diverse udfordringer – en god lille plet på jorden.
- Jeg minder mig selv om, at kriser ofte medfører positiv udvikling i det lange løb. Det er min forhåbning og klare overbevising, at de ting, der foregår lige nu, vil betyde en bedre og mere fredelig verden i vores og vores børn levetid. Også selvom det på kort sigt kan have meget store omkostninger. Sådan er det jo med udvikling.
- Jeg har et konkret positivt projekt. Altså et mål, jeg arbejder mig frem mod i mit eget liv, som jeg kan kaste mig over. Lige nu arbejder vi på noget herhjemme, der kræver en del praktisk arbejde for at gøre noget klar. Det er lidt vagt – jeg deler det nok om 2-3 uger, når vi forhåbentligt er i mål. Et andet positivt projekt, jeg har gang i lige nu, er at lave mere mad. Det elsker jeg faktisk, og jeg prøver at bruge mere tid og energi på det.
Hvordan kan du fremme håb og handlekraft i dit eget liv lige nu? Hvad skal dit positive projekt være? Og hvordan kan du minde dig selv om det gode?
5. Tro på din egen styrke – du kan klare det, der kommer
Det sidste punkt, jeg vil nævne her, handler om at tro på din egen styrke, hvis der kommer noget, der skal håndteres i fremtiden. Problemet med at håndtere katastrofer i tankerne er, at vi ikke kan gøre noget, for problemet er ikke opstået endnu. Og så kan frygt blive til angst.
I stedet for at forestille dig katastrofescenarier i fremtiden, så forhold dig til, hvad der sker nu og her. Og sig til dig selv – hver gang du opdager, at du frygter, hvad der kan ske i fremtiden – at du kan håndtere det, når det kommer. Du er stærkere, end du tror. Og selvom jeg er af den klare overbevisning, at vi ikke har udsigt til krig eller katastrofe her i landet, så ved jeg også, at hvis der skulle opstå en situaiton, der kræver, at vi skal håndtere noget i den stil, så er det, vi gør.
Kærlig hilsen
