Stress og angst optræder ofte sammen, og der er mange overlap, når det kommer til symptomer på stress og angst. Omvendt er det vigtigt at kunne skelne, da stress og angst ikke er det samme og på visse måder skal håndteres helt forskelligt.
Her får du en guide til sammenhængen mellem stress og angst, og hvorfor det er vigtigt at skelne mellem de to. Jeg kommer også ind på, hvordan stress og angst skal håndteres forskelligt, og hvad du gør, hvis du er ramt af både stress og angst.
OBS! Længere neden kan du få adgang til denne guide som e-bog. Ganske gratis!
Du kan både læse og lytte til denne miniguide, hvor jeg kommer ind på følgende:
Lyt til podcasten om stress og angst:
Angst er kendetegnet ved frygten for noget, der ikke er sket endnu
Angst er et vidt begreb, men helt enkelt kan man sige, at angst er en grundlæggende menneskelig emotion, vi har haft med os i hele menneskehedens historie.
Angst aktiverer nervesystemet, som igen aktiverer kroppen samt sindet – og kan typisk medføre:
- uro og nervøsitet i kroppen
- et bankende hjerte
- kvalme, svimmelhed eller indre ubehag
- en følelse af at være alt fra lidt spændt til rædselslagen
- uvirkelighedsfornemmelse
- frygtbaserede tanker, der kører i høj fart
Bliv klogere på angst i guiden Angst fra A-Z >>
Angst kan give alle mulige fysiske, tankemæssige og kognitive symptomer, og det er meget forskelligt, hvordan vi hver især oplever angst. Stærk angst føles ikke altid som uro men kan også være en fornemmelse af, at man f.eks. lukker ned eller bliver træt eller forvirret.
Nogle gange ved vi, hvad der forårsager angsten. Måske skal du holde oplæg til et møde, eller måske befinder du dig i et lille lukket rum, der giver anledning til angst. Andre gange er det ikke så nemt at sætte en finger på, hvad der fremkalder angst, og det er måske en mere generel fornemmelse af uro og ubehag.
Hvad end angst er specifik eller mere generel, så er angst kendetegnet ved frygten for noget, der kunne ske, men som ikke er sket endnu – hvad end det er om et øjeblik eller længere ude i fremtiden.
Angst får hele dit system til at gå i alarmberedskab, og består derfor af både kropslige fornemmelser og tanker.
Angst er et større tabu end stress – men et kæmpe problem
Min erfaring er, at vi hellere vil tale om stress end om angst, selvom angst er meget udbredt. Det er også relativt nyt, at vi taler så meget om stress, som vi gør i dag.
De seneste 15 år er stress blevet et alment kendt og accepteret fænomen. Stress fylder i den offentlige debat samt på arbejdspladser – og vi kender allesammen nogen, der har haft stress, hvis vi ikke selv har været ramt. På arbejdspladser er der stresspolitikker og fokus på mental trivsel, og vi får mere og mere viden om, hvorfor så mange i vores samfund rammes af stress.
Jeg vil gå så langt som til at sige, at der er langt mere prestige i stress end angst. Stress er et ord, mange af os forbinder med hårdt arbejde, og at vi er pligtopfyldende.
Men hvad med angst? Mig bekendt er der ikke ret mange steder, man taler om angstpolitik, angstforebyggelse eller håndtering af angst på arbejdspladsen eller i privatlivet. Og de færreste ser angst som noget, der er værd at skilte med.
Vi er ikke lige så åbne omkring angst, og det kan der være flere årsager til:
- Vi ved ikke så meget om angst og mistolker symptomer som stress eller en fysisk sygdom.
- Angst kan i nogle tilfælde være lettere at skjule, og derfor kan vi nemmere fungere med angst.
- Det er et større tabu at lide af angst end at være ramt at stress, fordi angst bliver kategoriseret som “psykisk lidelse”, hvorimod stress oftere ses som arbejdsrelateret.
Der kan være en tendens til, at stress ses som noget, der skyldes noget ydre: Travlhed, et dårligt arbejdsmiljø eller andre belastninger, hvor angst måske oftere ses som en brist i personligheden eller som et tegn på svaghed.
Angst skal på dagsordenen: Vi taber mennesker, penge og ressourcer på gulvet
I mine øjne er det utroligt vigtigt, at vi får omkategoriseret angst fra at være en psykisk lidelse til noget almenmenneskeligt i stil med stress: Det kan ramme alle og er utroligt udbredt.
Desuden hænger stress og angst ofte sammen, så alene af den grund, er det vigtigt også at kunne tale åbent om angst.
Angst er et kæmpe problem for den enkelte og for samfundet som helhed. Her er nogle tal, som giver et indtryk af, hvor meget angst koster os:
- Man anslår, at angst koster samfundet mere end 10 milliarder kr. i tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarkedet og tidlig død.
- Angst er den 4. hyppigste årsag til førtidspension og det samlede produktionstab i samfundet.
- Angst rammer bredt men har også en social slagside – jo lavere uddannelsesniveau, des større forekomst af angst.
- Der ses en øget dødelighed i sammenhæng med angst men kun hos kortuddannede.
- Forekomsten af angst er højere hos kvinder end mænd, men måske handler det om underdiagnosticering, da alkoholmisbrug er mere fremtrædende hos mænd, og det kan bl.a. skyldes angst.
- Forekomsten af angst er efter alt at dømme især hos børn og unge men også hos voksne og ældre.
(Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2022)
Tallene taler for sig selv. Vi taber både børn, unge og voksne på gulvet, der pga. angst ikke kan arbejde og gøre almindelige dagligdagsting, eller hvis livskvalitet sænkes, fordi angst gør mange situationer og relationer svære og til en kæmpe udfordring. Problemet med angst er desuden, at angst sjældent bare forsvinder af sig selv og kan blive værre over tid.
Det er dyrt for samfundet pga. sygedage, lægebesøg, indlæggelser, afledte effekter som depression og alkoholmisbrug og førtidspensioner. Og det er i den grad dyrt for den enkelte, som ikke kan leve det liv, han eller hun gerne vil – eller kun kan gøre med et stærkt ubehag og udmattelse til følge.
Når vi oplever angst, fokuseres sindet på indre eller ydre trusler, og det vil også sige, at vores empati, åbenhed og kreativitet sættes på pause. Angst kan på den måde bremse vores naturlige livsudfoldelse og skade vores relationer, og samfundsmæssigt set kan det koste os alle en kæmpe mængde ressourcer.
Angst stjæler fremtidsmuligheder, oplevelser, relationer og ro
Jeg har selv oplevet stærkt angst i perioder af mit liv, og første gang var i mine sene teenageår. Jeg gennemførte gymnasiet og fik en god uddannelse alligevel.
Set i bakspejlet var det et held, at angst ikke fik større konsekvenser tidligt i mit liv. Det var en kæmpemæssig udfordring til tider, fordi jeg især havde angst om natten i årevis, og det kunne have endt helt anderledes. For mange har angst katastrofale konsekvenser for uddannelses- og arbejdslivet.
Der er mange andre ting, jeg ikke har kastet mig ud i, selvom jeg havde lyst pga. angst, og hvis du selv har oplevet angst, vil du kunne genkende det.
Angst kan gøre mange ting svære som f.eks. at:
- tage en uddannelse
- få et arbejde eller sige ja til visse arbejdsopgaver
- turde sige din mening
- rejse
- lære nye mennesker at kende
- gå til noget i din fritid
- slappe af og have ro i sindet
Angst kan handle om mange ting, men i sidste ende er resultatet det samme: Angst kan sænke din livskvalitet og blive en form for indre fængsel, som andre måske ikke kan se, men som du kan mærke, når du gør eller tænker noget, der vækker angsten.
Om angsttærsklen, og hvordan stress ofte leder til angst
At tale om sammenhængen mellem stress og angst er lidt som at tale om en flok sommerfugle i bevægelse. Det er komplekst, og der er mange mulige sammenhænge.
Her vil jeg gøre det lidt enkelt ved at fokusere på:
- angsttærsklen – og hvordan stress ofte leder til angst.
- at et højt stressniveau betyder kort afstand til angst.
- at følelsemæssig og kognitiv udmattelse kan øge risikoen for angst.
- hvilke symptomer stress og angst har til fælles, og at vi naturligt nok kan blive bange for vores angst- og stresssymptomer.
Hvor mange oplever både angst og stress?
Det er svært at sætte tal på, hvor mange mennesker, der oplever stressudløst angst. Men min erfaring er, at det er mange. Man kan ikke skelne skarpt mellem stress og angst, da mange af symptomerne er de samme, så det en person kalder symptomer på stress (f.eks. åndenød eller katastrofetanker), kan for en anden opleves som angst.
Vi har alle en given “angsttærskel”, og når vi kommer over en vis mængde aktivering og uro i krop og sind, vil vi opleve stærk angst eller måske et angstanfald. Mange mennesker oplever angst enkelte gange i løbet af livet, uden det behøver at udvikle sig til et problem i sig selv. Mange oplever f.eks. et angstanfald i begyndelsen af en stresssygemelding.
Som du kan se på grafen herunder, er det sådan, at når spændingsniveauet i nervesystemet kommer op over en vis tærskel, vil det ofte udløse angst. Og når vi er stressede gennem længere tid, kan der også ske en udmattelse i nervesystemet og i krop og sind, der kan betyde, at vi oplever angst.
Stress kan være angstfremkaldende. Når vi er udmattede og stressede, vil tankerne lettere komme ud af kontrol, vi oplever mange forskellige fysiske symptomer, som kan være skræmmende og dermed give anledning til angst, og vi kan have svært ved at tænke rationelt, når hjernen rent kognitivt fungerer dårligt. Se grafen længere nede for en illustration af stressniveau og angsttærskel.
Et højt stressniveau betyder en kortere vej til angst
Som du kan se på grafen herunder, så vil et generelt højt stressniveau betyde, at der ikke er langt til angst. Måske befinder du dig hele tiden lige under angsttærkslen, fordi dit stressniveau er tårnhøjt. Det vil betyde, at relativt små ting kan udløse angst.
Det skal dog også siges, at et højt fysiologisk spændingsniveau ikke i sig selv udløser angst. Det kommer helt an på, hvordan du tolker symptomerne, og hvor mange ressourcer, du har til rådighed.
Hvad der udløser angst, er meget forskelligt. Det kan være stress, en særlig tanke, en utryg situation eller endda for meget kaffe eller noget andet rent fysisk. Der er dog ingen tvivl om, at hvis du er meget stresset, er der også større sandsynlighed for, at du kan opleve angst.
Et højt stressniveau kan også betyde, at du ikke formår at regulere nervesystemet ind i ro i det daglige, når du har været aktiv. Det kan betyde, at du over tid opbygger stærk uro og får mere og mere svært ved at finde ro, hvilket igen kan ende med angst.
Vi er alle forskellige, når det kommer til, hvor meget ro vi har i krop og sind som udgangspunkt. Vi skal helst kunne skifte mellem en aktiv tilstand, hvor nervesystemet og kroppen er aktiveret til at klare udfordringer og så tilbage igen til afslapning, åbenhed og ro.
Efter traumer og stress vil mange af os dog have behov for bevidst at blive bedre til at regulere nervesystemet. Det kræver, at vi “kender” vores nervesystem og reguleringen af det, som kan trænes som alle andre evner.
Følelsesmæssig træthed og kognitiv udmattelse kan medføre angst
Stress handler ikke kun om travlhed, da vi kan belastes på mange måder, som kommer til udtryk som stress. Især følelsesmæssig belastning ved f.eks. tab, skilsmisse, kriser, et utrygt arbejdsmiljø eller et krævende forældreskab kan betyde, at vi rent følelsesmæssigt er på overarbejde.
En længerevarende følelsesmæssig belastning er udmattende, og det kan betyde, at vores naturlige forsvarsværker ikke er så stærke som ellers. F.eks. kan det være svært at lægge bekymringer fra os, og når vi bliver bange for noget, kan det være svært at håndtere, fordi vi ganske enkelt ikke har ressourcerne.
Når vi har været stressede gennem længere tid, vil de fleste opleve, at evnen til hukommelse, tænkning og problemløsning er nedsat. Når vi fungerer dårligt kognitivt, kan det i det hele taget blive svært at overskue situationen og håndtere angst, hvilket kræver nærvær og en evne til at være bevidst til stede med tanker og intense kropslige fornemmelser frem for at blive kapret af dem.
Stress og angst bunder i samme biologiske respons
Umiddelbart har stress og angst mange symptomer til fælles, da det er de samme dele af nervesystemet, der er aktiveret. To personer med henholdsvis angst og stress kan på overfladen se meget ens ud, hvad angår symptomer.
Billedet herunder illustrerer nogle af de symptomer, stress og angst kan have tilfælles.
Almindelige fysiske symptomer på både stress og angst er:
- Søvnbesvær
- Uro i kroppen
- Hjertebanken
- Tendens til svedige håndflader
- Smerter i brystet
- Kvalme
- Overfladisk vejrtrækning
- Svimmelhed
Med andre ord: Symptomerne på stress og angst er et langt stykke hen ad vejen de samme. Forklaringen er, at ved både stress og angst aktiveres den samme biologiske respons i nervesystemet. Den respons kaldes både stressresponsen, frygtresponsen og kamp-flugt-frys-mekanismen og er en af de biologiske responser, der aktiveres automatisk.
Om den biologiske stressrespons
Når stress og angst kan skabe så stærke reaktioner i krop og sind, er det, fordi kamp-flugt-frys-responsen mobiliserer kroppen via det limbiske system i hjernen, det sympatiske nervesystem og stresshormoner. Det gør dig klar til kamp, mere vågen samt mere opmærksom på mulige trusler.
Du får et motivationsboost fra endorfiner, adrenalin, testosteron og dopamin, der føles som et “kick”. Den hurtige vejrtrækning får mere ilt ud til de store muskler i benene, den øgede puls får mere blod ud til musklerne, og fordøjelsen sættes på standby for ikke at spilde energi i en akut situation.
Alt dette giver ovennævnte symptomer på både stress og angst, og det er der ikke i sig selv noget farligt i (selvom mange naturligt nok bliver bange for disse symptomer), men det kan føles meget voldsomt, når man f.eks. sidder stille på en stol til et møde.
Når stress glider over i angst, og vi bliver bange for stresssymptomer
Stresssymptomer kan være skræmmende. Snurren i arme, svimmelhed, hjertebanken og andre voldsomme symptomer kan gøre os bange for, at der er noget alvorligt i vejen med os. Derfor ses det også tit, at stresssymptomer udløser angst eller ligefrem et angstanfald.
Når angsten først tager fat, og vi bliver grebet af panik, er det ofte lettere sagt end gjort at tænke rationelt. Det kan dog hjælpe meget at kunne genkende symptomer på stress og angst, så vi ved, hvad der sker. Der er stærke biologiske kræfter på spil, som ikke altid virker logiske, men som der altid er en mening bag.
Det er ikke ualmindeligt, at man efter alvorlig stress udvikler en grad af sygdomsangst, hvor man bliver bange for, at diverse symptomer er tegn på, at man fejler noget alvorligt. Der kan også opstå angst for de situationer, hvor du i første omgang oplevede stærke symptomer på stress eller angst. Det kan udvikle sig til en ond cirkel, hvor angsten for angsten fylder i en grad, så du får svært ved at tage på arbejde eller begive dig ud i visse situationer.
Noget andet er, at social isolation fremmer angst. Under Corona oplevede mange angst i forbindelse med genåbningen, og mange oplevede, at deres angst blev forværret.
Hvis du har tendens til angst, kan den angst forværres i en sygemelding med stress i en længere periode. Det kan være svært på den ene side at skåne dig selv og få den fornødne ro – og på den anden side udfordre angsten, så den ikke bliver værre. Længst nede kommer jeg ind på, hvordan du håndterer stress og angst, hvis du er ramt af begge dele.
Kernen i stress er overbelastning – du rammer muren
Efter at have slået fast, at stress og angst hænger sammen på forskellige måder, er det alligevel vigtigt at sætte fokus på forskellen. Ikke alle, der oplever stress, oplever angst og vice versa. Og derudover er der essentielt set tale om to forskellige ting, selvom symptomerne på overfladen kan virke ens.
Kernen i stress er overbelastning. Det kan være pga. arbejde men også en lang række andre ting. Når vi bliver alvorligt ramt af stress, har det som regel noget at gøre med den aktuelle situation – måske en længere periode med belastninger, vores evne til stresshåndtering, vores livsstil, vores tilgang til ressourcer og andre ting.
Med andre ord er årsagerne til en stressreaktion komplekse, men der vil som regel være tale om symptomer på overbelastning, udmattelse samt kognitive problemer, der tager tid at komme sig over.
Ved længerevarende stress samt fysisk og psykisk udmattelse kan man opleve:
- Fysisk udmattelse og kollaps
- Mavesår og en lang række andre fysiske lidelser
- Hårtab
- Blackout
- Problemer med hukommelse og koncentration
- Hjerteanfald
- Funktionelle sygdomme
Ovenstående symptomer kan selvfølgelig også optræde i forbindelse med angst. Men ved alvorlig stress er der en tendens til, at man “rammer muren” mere endegyldigt med især fysiske og kognitive symptomer, der tager lang tid at komme sig over. Det er ikke nok at fjerne dig fra den stressende situation – du vil ofte have brug for tid til at genvinde dine ressourcer.
Kernen i angst er frygt – din kognitive kapacitet svinger
Kernen i angst er frygt. Frygt og angst er dog ikke det samme. Frygt og angst bringer dig i samme tilstand, men der er forskel, da frygt er en mere enkel respons på reel fare, hvor angst er kompleks og involverer tanker.
Dermed ikke sagt, at angst ikke kan optræde i forbindelse med noget, der reelt set er en trussel, men angsten gør følelsen mere kompleks og langvarig. Frygt er en umiddelbar reaktion på reel fare, og frygten slutter, når truslen forsvinder. Angst er frygt for noget i fremtiden – nogle gange den umiddelbare fremtid – og sætter os i alarmberedskab, som kan vare ved.
Angst er ikke et problem i sig selv…
… men de tanker og den adfærd, vi bruger til at håndtere angsten, kan enten dæmpe den eller gøre den værre. Når vi hænger fast i angst, bliver den et problem og en begrænsning.
Angst er også kendetegnet ved at være en tilstand præget af frygt og ikke et resultat af udmattelse og overbelastning, som stress er. Derfor vil angstsymptomer også i højere grad komme og gå, og resten af tiden kan du fungere helt normalt. F.eks. kan du i nogle situationer blive forvirret og have svært ved at huske på grund af angst, men udover det, er din kognitive kapacitet normal.
Et andet eksempel er svimmelhed. Svimmelhed kan skyldes stress og udmattelse, og i det tilfælde er det ro, der skal til. Svimmelhed kan dog også skyldes angst og stærke følelser, og i det tilfælde forsvinder svimmelheden, når angst og følelser reguleres.
Depression ses ofte i kølvandet på stress og angst
Ligesom stress og angst hænger sammen på forskellige måder, kommer man ikke uden om, at depression i lige så høj grad optræder i sammenhæng med stress og angst. Der er ikke som sådan tale om tre forskellige tilstande – men mere om tilstande, der glider over i hinanden og hænger sammen.
Langvarig stress medfører ofte symptomer på depression såsom søvnproblemer, selvbebrejdelser, modløshed og udmattelse. Set i sammenhæng med en stresstilstand opstår depressive symptomer ofte ved en langvarig stresstilstand, efterhånden som kroppen og psyken tappes for energi.
Hvis man oplever at få et decideret stresskollaps – et fysisk og mentalt sammenbrud pga. stress – vil der sandsynligvis også være symptomer på depression.
Når angst bliver problematisk og livsbegrænsende, medfører angst også ofte håbløshed og hjælpeløshed. Det er belastende at leve med angst i længden, og det kan kræve mange ressourcer at gøre selv de mest almindelige ting. Når angsten bliver værre og frarøver en det, der tidligere gav glæde og energi, er det nemt at blive deprimeret.
Depression kan også opstå efter chok, traumer og overvældende oplevelser. Ved overvældende sorg eller traumer, kan vi lukke af for følelser, og der kan opstå det, psykologer kalder et “depressivt forsvar”, hvor vi lukker af for følelser, der er for svære at håndtere.
Sådan håndterer du stress og angst, når de optræder sammen
Udfordringen med at være ramt af både stress og angst er, at hvor stress kræver ro, så kræver angsten, at du udfordrer den.
Så hvad gør man, når man skal komme sig over både stress og angst?
I dette indlæg går jeg ikke i dybden med, hvordan du håndterer angst og stress. Det finder du mange andre blogindlæg og podcastepisoder om her på hjemmesiden. Herunder følger nogle overordnede overvejelser, du kan gøre dig, når du skal komme dig over stress og angst.
#1 Ro først – udfordring af angst, når du har ressourcerne
Jeg møder mange stressramte med angst, der bliver overbelastede og har svært ved at komme sig, fordi de er bange for at lade sig begrænse af angsten og derfor bange for, om dét at tage den med ro vil forværre angsten.
Min erfaring er, at når vi er udmattede og overbelastede af stress, bliver vi nødt til at drage omsorg for os selv og samle kræfter, før der er ressourcer til at udfordre angsten. Hver ting til sin tid, og i første omgang skal vi komme til hægterne efter alvorlig stress ved ikke at udfordre nervesystemet for meget.
Det er dog ikke ensbetydende med, at vi skal isolere os eller ikke skal foretage os noget. Nervesystemet reguleres bedst i trygge sociale relationer, og nogle gange er aktive former for ro den bedste vej til nærvær og overskud. Du kan desuden læse mere her om, hvordan du tackler det, hvis du er sygemeldt med angst.
#2 Lær at kende forskel på et stopsignal og et tegn på angst, der skal udfordres
Når vi oplever både stress og angst, har vi brug for at kunne skelne mellem symptomer på overbelastning og på angst.
Lad os sige, du skal til et møde, og du får hjertebanken og svimmelhed. Det er vigtigt, at du bruger tid på at mærke, hvad din krop fortæller dig. Måske er det en “falsk alarm” og angst, der skal udfordres. Når du har værktøjerne, er det bedst at udfordre angsten, da den ellers vil stille sig i vejen for dig.
Omvendt kan samme symptomer med hjertebanken og svimmelhed være din krop, der fortæller dig, at du er helt udmattet og har brug for at passe på dig selv ved at aflyse eller afkorte mødet, fordi det har været for lang en dag.
Hvordan mærker du forskel? Det er svært at sætte ord på, men vejen frem er at lære din krops signaler godt at kende, så du kan kende forskel på frygt og reel udmattelse.
#3 Bliv mindre optaget af diagnoser og symptomer – og mere optaget af at finde din indre ro
Én af de vigtigste ting, jeg lærer deltagerne på mit stressforløb RO, er at finde den indre ro. I stedet for at fokusere på at fjerne stress og angst, kan vi rette vores fokus mod at kultivere ro i krop og sind. Når vi gør det, vil vi naturligt opleve mere klarhed i sindet og en bedre evne til at give slip på angstfyldte tanker.
Dét at finde vores egen indre ro, der altid er uberørt af de tanker og følelser, der er til stede i sindet til hver en tid, betyder også at se, at vi ikke er i stykker og ikke er syge, selvom vi oplever stress, angst eller depression.
Det betyder ikke, at vi ikke skal opsøge hjælp til store udfordringer, men det giver os en fornemmelse af at være hele og af at have ressourcer, som vi skal genvinde og genfinde.
Jeg håber, denne guide har været en hjælp. Du kan hente guiden som e-bog ved at udfylde formularen nedenfor.
Du kan finde mere inspiration, viden og hjælp til selvhjælp til stress og angst i følgende indlæg:
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld:
Kærlig hilsen
