fbpx

At komme ud af en stresstilstand er som at lande et fly – sådan gør du

Der er ikke noget galt med at være i en stresstilstand…

En stresstilstand er ikke nødvendigvis farlig, og det kan være sjovt at køre på adrenalin et stykke tid og mærke suset. Suset skal bare ikke være for voldsomt eller vare for længe. Vi skal kunne komme ud af stresstilstanden igen, når vi har brug for det. Slappe af, trække stikket, være i ro.

Ellers holder det ikke i længden.

At flyve er også alletiders.

Vi kommer langt på kort tid og får en masse oplevelser rundt omkring i verden. Når flyet først er i luften føles det, som om vi bare svæver. Det virker så nemt. Det sværeste (vil en pilot fortælle dig) er dog ikke at holde et fly i luften men at lande. Og det er ikke så smart at sidde i et fly, der ikke kan lande.

Det holder heller ikke i længden.

Derfor vil vi meget gerne sidde i et fly med en pilot der opdager, hvornår det er ved at være tid til at lande og som er god til at lande et fly. Og derfor vil vi gerne være i stand til at opdage, hvornår flyet i vores eget liv skal landes, hvis vi ryger ud i en uhensigtsmæssig stresstilstand. Og vi vil gerne vide, hvordan man gør.

For gæt hvem der skal lande dit fly? Det skal du.

Det virker jo enkelt

Land dig selv. Find ned i en tilstand af afslapning, sindsro, hvile og nærvær, når du har brug for det. For så at kunne flyve videre, når du har lyst og er klar.

Men det er ikke så nemt

Det lyder ellers nemt. Vi bliver hele tiden præsenteret for gode råd mod stress. Sørg for at få en god søvn, dyrk motion, mediter, prioriter, sig nej, lav en to-do liste, lad være med at lave en to-do liste…

Men de virker sjældent. Især ikke, hvis man allerede er stressramt.

Tilbage til flyet, stresstilstanden og dig: her er landingsmanualen

Mit forslag til dig, hvis du lige nu befinder dig i en stresstilstand, du gerne vil ud af er at begynde at betragte den som et fly, der skal landes.

Du er pilot, men du er noget usikker på, hvordan du bedst landet denne her maskine. Her kommer en landingsmanual.

1: Tjek om det er nu, du skal lande.

Du har ikke nødvendigvis lyst til at lande. Du vil hellere flyve videre. Måske fordi, du synes det er sjovere. Der er meget du skal se og nå. Men måske er det fordi du ikke har lyst til at lande og bliver måske bange for, at det går helt galt.

I en stresstilstand er det også som regel først når vi går i gang med at lande eller bliver tvunget til det, at ubehaget for alvor opstår. Derfor kan vi hurtigt overbevise os selv om, at det er bedre at blive i luften. Og det gør vi derfor så længe, vi overhovedet kan.

Hvordan tjekker du om det er nu? Ved at kende dine stresssignaler og ved at ringe til en ven. Det er nemlig et af de tidspunkter, hvor det ikke nødvendigvis er så klogt at lytte til dig selv. Især ikke hvis du synes, at alt muligt andet er vigtigere end at stoppe op.

Ps. Det synes du som regel.

2: Beslut dig for at gå ned med stress.

Jeg ved godt det lyder tvivlsomt.. Og jeg er egentlig ikke fan af udtrykket ”at gå ned med stress”. Det lyder som en færge der synker, og at alle ombord omkommer. Men hvis du er i luften og opdager, at der er tale om en stresstilstand. så vælg at gå ned. Ellers gør din krop og din hjerne det for dig på et tidspunkt. Og det er aldrig et tidspunkt, der passer.

Ring evt. til en ven, du har tillid til og få en såkaldt second opinion. Det er altid godt at få en second opinion. Især hvis den første er din egen. Din ”ven” kan også være en læge, psykolog, præst eller god kollega.

På listen over ting, du ikke skal gøre er at lade være med at fortælle dine nærmeste, hvordan du har det. Lad være med det.

3: Undersøg hvem der egentligt styrer flyet.

Dette er vigtigt. Du tænker, at det selvfølgeligt er dig selv. Hvem ellers?

Men du er ikke bare dig. Du er faktisk et helt system af bevidsthed, tanker, følelser og fysiske fornemmelser. Lidt som en flok medarbejdere. Og det er ikke altid en helt nem opgave at lede dem. Der er modstridende holdninger, forskellige værdier. Den der arbejder med at holde flyet i stand synes noget andet end den, der skal finde på nye destinationer.

Det er det samme med dig. Der er flere dele af dig, der prøver at styre dit liv.

Du synes både det er fedt at arbejde og vigtigt at være hjemme ved børnene. Ofte signaliserer din krop noget helt andet, end dine bevidste tanker siger. Fx oplever du at kroppen sender stærke angstsignaler i form af svedige håndflader og rystende ben inden et møde, selvom du i din almindelige bevidsthed bare VED at du ikke er bange for at gå til møde.

Så vær opmærksom på, at du lytter til den klogeste del af dig.

4: Tag højde for at farten er enorm og flyet er tungt.

Det virker ikke sådan, mens vi er i luften vel?  Men der tale om et enormt tungt fly i meget høj fart. Og hvis det er dårligt vejr er det endnu sværere at lande. Og lad os se det i øjnene. Som regel er der ikke tale om perfekte vejrforhold, når du skal lande dig selv fra en stresstilstand. Tværtimod. Livet sker, maden skal laves, terminen skal betales, børnene skal passes, chefen er krævende. Og måske er det netop et uvejr, der har bragt dig ind i en stresstilstand til at begynde med.

Uanset hvad, så husk at du højst sandsynligt er fartblind, så længe du stadig er i en højstresstilstand.

5: Land ikke for hurtigt.

Vi har lyst til at lande med det samme og kurere stresstilstanden så hurtigt som muligt. Den er ubehagelig og vi vil ud af den. For at kunne komme videre og for at kunne slappe af.

Men her er fire grunde til, at du ikke kan lande flyet hurtigere end den tid det nu engang tager:

  1. Det er en proces, der ikke kan fremskyndes.

    Prøv at lande et fly hurtigere end naturens love tillader. Ikke en god ide. Der er også naturlove, når det gælder hvor længe dit system skal bruge på at komme ud af en stresstilstand. Du kan give dig selv de optimale betingelser, så processen skrider fremad i den rigtige retning, men det tager den tid, det tager.
  2. Et gear ad gangen.

    Det er en god ide at tænke i gear (og ja, jeg ved godt et fly ikke har gear…). Du kan ikke gå fra at være topstresset til at være helt og aldeles i balance med et snuptag. Det kan ikke lade sig gøre og det er sjældent en god ide at prøve. I stedet for skal du forestille dig, at du stille og roligt gearer ned. Se dette indlæg med en visuel guide samt lydlektion om afspænding i 5 gear, hvis du har brug for konkrete instrukser.
  3. Målet helliger ikke midlet.

    Dette er en Sandhed med stort S. Du kommer ikke ud af din stresstilstand ved at bruge de samme midler, som i første omgang har bidraget til tilstanden. Som fx at arbejde endnu mere, at spekulere endnu mere, at motionere endnu mere. Og det kan være fristende at bruge midler som midlertidigt dæmper tilstanden. Igen: for meget arbejde, for meget motion, for meget mad, for meget alkohol, for meget beroligende medicin (indsæt selv for meget X).
  4. Det er en del af kuren at lande langsomt.

    Og du må acceptere, at du skal igennem en del larm og uro før flyet faktisk holder stille og du kan stige ud. Hvis du når til den erkendelse, at du skal lande langsomt, er du allerede nået langt. Du lander paradoksalt nok meget bedre og endda hurtigere med den indstilling.

6: Forbered dig på at lande et ukendt sted.

Det siger sig selv, men vi har en tendens til at tænke, at det at komme ud af en stresstilstand vil sige at blive den samme som vi var før og at vi skal tilbage til præcis det sted i livet, vi stod på.

Det er sjældent tilfældet. I hvert fald ikke, hvis du har været hårdt ramt.

Tager man varig skade af stress? Nej, ikke nødvendigvis og i hvert fald kan skaderne mindskes væsentligt med den rette rehabilitering. Men vi har som regel en fornemmelse af at være landet et nyt sted. Det var nok slet ikke her du havde tænkt, du skulle af. Men det er her du er. Det gør det nemmere, hvis du på forhånd er klar over, at du lander et nyt sted.

7: Nyd opholdet.

Også selvom du er landet end andet sted end planlagt. Der er alligevel ikke andet at gøre. Det kan selvfølgeligt være, du på sigt skal et andet sted hen, men hvis du er hårdt ramt, så tager det et stykke tid, før du er klar.

Det lyder virkeligt mærkeligt, at du skal nyde dit liv, selvom du måske er hårdt ramt af stress. Og måske kan du kun finde 1-2 celler i hele din krop, der føler skyggen af nydelse eller glæde. Fokusér på de 2 celler – slip dem ikke af syne! Stille og roligt vil du opdage, at de bliver til 4, 8, 20 og en dag fylder de hele din krop og dit sind.

Men det tager tid.

Jeg håber du blev inspireret af dette indlæg. Del det, hvis du kender en, der også kunne hav gavn af det.

Hav en god og sikker landing!

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

4 kommentarer

  1. Anne siger:

    Å lande med fly er en veldig god metafor! Jeg kjenner meg igjen i mye her. Så fint og nyttig å lese. Når jeg er i høy aktivering (stress) er det absolutt letteste å fortsette å fly høyt, det går på autopilot, til jeg kræsjlander. Det krever tilstedeværelse og åndsnærværelse å ta fokus til instrumentbordet og forberede landing. Pusten er også et godt hjelpemiddel for meg. Og å legge meg flatt ned, i hvilestilling, med knærne lett bøyd og føttene i gulvet. Da kjenner jeg lettest hvilken tilstand kroppen er i. Og kan ta det derfra.

    Tusen takk for ditt veldig gode og lærerike innlegg!

    1. Birgitte siger:

      Tusind tak Anne Ragnhild. Ja, jeg synes også, det er en god metafor. Og du har ret – åndedrættet er nok det bedste middel vi har! Dejligt at høre fra dig:)

  2. Katrine siger:

    dejligt skriv. og dejlig humor ang second opinion med mere 😉 meget brugbart tak for det

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Dejligt det kunne bruges:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.