fbpx

Tak til 2020 (og hvorfor det er vigtigt at tage imod hele livet)

Der er ingen tvivl om, at 2020 har været et hårdt år. Det har det også været for mig. Men derfor er det stadig vigtigt at give slip på året med taknemmelighed.

Faktisk tror jeg, at det netop er ekstra vigtigt lige at stikke en finger i jorden efter 2020 og reflektere over, hvad vi har at sige tak for. Ikke for at ignorere alt det svære men for at omfavne livet, som det formede sig i dette mærkelige, svære, forunderlige og til tider uendelige år.

Lyt med her, hvor jeg kommer ind på:

  • Den vigtige psykologiske ligning: Oplevelse + Modstand = Lidelse
  • Trappen med benægtelse, tolerance, accept og værdsættelse
  • Om AA’s “The gift of desperation”
  • Om sjælens mørke nat, Coronas vintermørke, og at det er mørkest lige nu, hvor lyset snart viser sig igen
  • Min personlige takkeliste til 2020 inkl. tak til en flåt og til Hendes Majestæt Dronningen (ingen sammenligning i øvrigt)
  • En invitation til, at du bidrager med, hvad du vil sige 2020 tak for. Det kan du gøre i kommentarerne herunder eller ved at klikke her og hoppe over på Instagram.

OBS: Jeg beskriver bla., hvordan min far blev slået ihjel i en ulykke. Ingen makabre detaljer, men bare så man lige er forberedt.

Blev du inspireret af denne episode, så tjek også følgende ud:

Og godt nytår med ønsket om et mirakuløst og storslået 2021!

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

2 kommentarer

  1. Winnie siger:

    Tak for endnu en inspirerende podcast.
    Da du fortalte om din far, kom jeg til at tænke på min egen far. Da han døde, lå han natten over og noget af den efterfølgende formiddag i hjemmet, inden han blev hentet, og det har betydet utroligt meget for mig, at jeg havde muligheden for at gå hen til ham, kigge på ham, nærstudere ham, røre ham og konstatere at han virkelig var død, at han virkelig ikke lige om et øjeblik trak vejret igen. Jeg synes, det var en meget vigtig del af processen i at komme videre.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Winnie
      tak for din kommentar. Ja, jeg tror også det er utroligt vigtigt, at man ser og forstår, at folk er væk. For mig var det en noget skræmmende tanke at skulle have min døde far liggende i stuen en hel dag, da vi sang ham ud, men det viste sig at være naturligt og den smukkeste da, som jeg aldrig glemmer.
      KH Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.