Føler du dig også nogle gange værdiløs?
Altså ikke bare dårlig til at lave mad eller knap så god til at regne. Vi taler ikke om mangel på selvtillid. Det vi taler om her er simpelthen en dyb følelse af værdiløshed. En følelse, der er nært beslægtet med skam.
Denne her ubehaglige følelse af, at du ikke du’r til noget, ikke er noget værd, at du er uønsket og uelskelig. En følelse som let farver hele dit syn på både dig selv og dine evner, dine muligheder og din fremtid.
De fleste prøver desperat at bekæmpe følelsen af værdiløshed med positive tanker. og positive tanker har bestemt også deres plads. Men det er sjældent, de har den store effekt i længden.
Især ikke hvis du bruger dem til at flygte fra ubehagelige følelser eller lave dig selv om. I dette indlæg lærer du om følelsen af værdiløshed – hvor kommer den, fra, hvorfor er den et problem, og ikke mindst lærer du den vigtigste vej ud af den og ind i glæde og ægte accept.
Du kan også lytte til den korte podcastepisode, hvor jeg introducerer blogindlægget.
Værdiløshed er ikke et særligt opløftende emne
Jeg ved godt, at værdiløshed ikke er et særligt opløftende emne. Jeg skulle hilse og sige, at det heller ikke er nogen opløftende følelse. Det ved du, hvis du har oplevet den, og det er der mange, der har.
Det kan virke mere oplagt at fokusere på det positive. På glæde og andre gode følelser. På opløftende tanker. Og jeg er KÆMPEstor fortaler for gode tanker.
Men min erfaring er blevet, at hvis vi gerne vil i retning af dyb glæde, fred, sjov, indre ro og sand succes, så er det lige så vigtigt at kunne stå ansigt til ansigt med livets mest ubehagelige sider.
Med andre ord, så er den eneste vej ud af svære ting ofte igennem dem.
Og værdiløshed er – hvis du spørger mig – en svær ting. Det er af de sværeste og mest smertefulde følelser for os at kapere og håndtere på en god måde.
Hvor kommer følelsen af værdiløshed fra?
Teknisk set er “følelsen af værdiløshed” ikke en følelse. Ikke én af de primære følelser som er vrede, frygt, afsky, tristhed/ked-af-det-hed, overraskelse og glæde.
Værdiløshed er en social følelse og er ikke kun en følelse men mere et kompleks af særlige tanker og særlige følelser, der automatisk knytter sig til de tanker.
De sociale følelser er en familie af følelser, der hænger sammen med dit forhold til og syn på andre mennesker, og hvad du tror, de synes om dig. En følelse af værdiløshed kan ikke eksistere i et vakuum inde i dig selv men afhænger af din oplevelse af andre menneskers syn på dig eller adfærd overfor dig. Enten reelt eller hvad du forestiller dig eller forventer.
Det er oplagt, at en følelse af værdiløshed kan grundlægges i barndommen, hvis du fx har haft meget kritiske forældre eller har oplevet omsorgssvigt. Måske behandlede andre dig i første omgang på en måde, der skabte en følelse af værdiløshed, og nu bliver du – sandsynligvis ganske ubevidst – ved med at behandle dig selv på samme måde eller fortælle dig selv, at du er værdiløs.
Måske var dine forældre særligt dårlige til at give dig omsorg, men i mange tilfælde har dine forældre ganske uden at ville dig ondt, selv været indhyldede i samfundsmæssige normer, som de har givet videre i bedste mening.
Følelsen af værdiløshed kan også komme andre steder fra fx. fra en ubehagelig chef eller partner. På et mere generelt plan er de fleste af os konstant eksponeret for billeder og budskaber fra reklameindustrien og sociale medier, der potentielt øger en følelse af værdiløshed.
Følelsen af værdiløshed kommer altså et sted fra i første omgang og er ikke noget, der bare automatisk opstår indefra. Tænk på bøen. Hvis de vokser op i et nogenlunde sundt miljø oser de langt væk af, at de føler, de har ret til at være præcis, som de er!
Men anset hvor din følelse af værdiløshed kommer fra, vil dynamikken være, at det er en dom, du fælder over dig selv med udgangspunkt i hvad du tror, andre synes om dig og hvad du synes om dig selv – bevidst eller ubevidst. Og de tanker giver dig så en følelse af værdiløshed, som opleves som en blanding af skam, ked-af-det-hed og frygt. Det er ikke en rar følelse.
Hvorfor er en følelse af værdiløshed problematisk?
Først og fremmest er følelsen af værdiløshed en pinefuld følelse. Det ved alle, der har oplevet den, og det siger sig selv, at ingen har lyst til at have det sådan.
Men det er sjældent det største problem, når det kommer til værdiløshed. Faktisk er det så pinefuld en følelse, at de fleste af os skynder os at flygte fra den og prøver at få den til at gå væk. Det kan vi gøre på 1000 måder. På toppen af hitlisten finder vi:
- At købe ting for at føle os mere værd
- At præstere for at få følelsen til at få væk
- At dømme andre, så vi i det mindste føler os bedre end dem
- At straffe os selv ved at spise for meget eller for lidt, have et andet misbrug eller skade os selv
Nogle af de måder vi flygter fra følelsen af værdiløshed kan være yderst destruktive. Vi accepterer måske at blive behandlet dårligt og behandler os selv og andre dårligt. Det er jo oplagt at gøre, hvis man alligevel bare er værdiløs.
De færreste af os kan udholde en dyb følelse af værdiløshed, og vi kan hurtigt gå hen og bruge et helt liv på at flygte fra den.
Så længe det lykkes os at mane følelsen til jorden ved at erhverve os de ting, der umiddelbart får den til at gå væk – status, penge, venner, en god fysik eller et smukt hjem – går det nogenlunde. Eller…det gør for nogle mennesker. Andre har stadig den dybe fornemmelse af at være værdiløse uanset, hvor fantastisk deres liv ser ud på ydersiden.
Før ellers siden går det dog op for de fleste af os, at vi ikke rigtigt kan købe os væk fra eller præstere os ud af følelsen af værdiløshed. Og så er vi lige vidt…
The trance of unworthiness
Jeg har oplevet følelsen af værdiløshed i mit eget liv. Og til tider har den været pinefuld og stærk. Og jeg har set den hos mange andre mennesker – klienter og mennesker, jeg kender og møder i mit eget liv. Nogle giver udtryk for den – mange udtrykker den indirekte i deres adfærd eller måde at tale om sig selv på.
I mit eget liv er det ofte noget med, at jeg føler mig værdiløs på et særligt område til at begynde med. I løbet af de 40 år, jeg indtil videre har levet, tror jeg, jeg har følt mig værdiløs på de fleste områder af mit liv. På forskellige tidspunkter. Udseende, arbejdsliv, mine evner, venner, som forælder, som partner….
Og når jeg så først er igang med at føle mig værdiløs på ét område, kan følelsen hurtigt brede sig ud over hele mig og hele mit liv – det kender du måske?
Når jeg kan skrive offentligt om min egen følelse af værdiløshed uden de store kvaler, så er det fordi jeg VED, at den er udbredt. Og jeg ved, den ikke er sand. Hverken for mig eller andre. Selvom følelsen af værdiløshed gerne vil udpege dig til at være noget særligt på den dårlige måde, så er faktum, at stort set alle løber ind i denne følelse før eller siden.
Den amerikanske psykolog og buddhistiske lærer Tara Brach kalder det “The trance of unworthiness”. Hun beskriver i sin bog Radical Acceptance, hvordan vi bringes i denne trance på grund af de samfundsmæssige normer, der hersker omkring, hvordan vi skal være og hvad vi skal gøre.
De normer overleveres af vores forældre og andre, og det grundlæggende budskab er “Din naturlige måde at være på er ikke okay – du skal være anderledes for at være acceptabel.” Det giver os en helt grundlæggende følelse af at være defekte og ikke gode nok. Det gør de fleste forældre ganske uvidende.
Det er en trance fordi vi – så længe vi er indhyllet i fordømmelsen af os selv – ikke kan se, hvor meget det påvirker vores relationer og vores måde at begå os på og have det på i dagligdagen. Det gennemsyrer alt i vores liv og forhindrer os i at være autentiske og opnå ægte nærhed med andre. og især sidstnævnte er en dyr pris at betale.
Vi prøver konstant at være en anden end den, vi er, og det gør os stressede og gør det umuligt bare at slappe af og være os selv.
Din opgave er ikke at blive perfekt – men at blive hel
Tara Brach henviser til den østrigske psykoanalytiker Carl Jung, hvis syn på personlig og åndelig udvikling ikke var, at vi skal søge perfektion og blive bedre versioner af os selv men derimod søge mod helhed. I stedet for at prøve at skille os af med de dele af os selv og de følelser, vi har, som vi synes er forkerte, skal vi lære at omfavne alle dele af os selv. Også dem der er uperfekte.
Vejen ud af trancen er altså ikke at begynde at lave dig selv om eller kompensere for din følelse af værdiløshed ved at anskaffe dig alle mulige ydre statussymboler. Vejen ud af trancen af værdiløshed er at være bevidst om følelsen og de tanker, der hører til. Og så give kærlig og venlig opmærksomhed til alle de dele af dig, du tidligere har prøvet at få væk eller har fordømt.
Det er altså det omvendte af at prøve at få følelsen til at gå væk eller lave dig selv om. Eller få de dele af dig selv, du tror gør dig værdiløs, til at gå væk.
Det hele hører med. Hele dig hører med. Alt er præcis som det skal være. Du er præcis som du skal være!!!
Du behøver ikke få følelsen eller andre dele af dig til at gå væk. Du behøver blot at vende dig mod dig selv med kærlighed og venlighed og være villig til at acceptere det hele.
Min erfaring er, at villighed er nok. Du behøver ikke vide præcis hvordan. Jeg møder mange, der siger, at de gerne vil acceptere sig selv, men at de ikke kan. Min overbevisning er, at det sker af sig selv, hvis du er villig til at møde dig selv på en ny måde med venlighed, kærlighed, bevidsthed og radikal accept af det hele.
På en måde sker det af sig selv, når du ellers bare holder op med at fordømme dig selv. Så bliver der plads til, at noget større end din egen selvfordømmelse kan komme ind og fylde din bevidsthed.
Når det så er sagt, så er konkrete metoder, mange oplever som hjælpsomme er bla.:
- At lægge en hånd på dit hjerte og bare sidde med dig selv
- At kigge dig selv i øjnene i et spejl og tale med dig selv
- At skrive et brev til dig selv, hvor du slutter fred med dig selv og fortæller dig selv, at du er villig til at acceptere alle dele af dig selv.
- At have en ærlig samtale med en anden, du stoler på, hvor du fortæller om din følelse af værdiløshed og din villighed til at give slip på den
Det kan også hjælpe at huske dig selv på følgende:
- Når du sammenligner dig med andre, sammenligner du dit indre med andres ydre
- Der er ingen sammenhæng mellem, hvad du egentligt er værd, og hvad du føler du er værd
- Du kan ikke gøre noget for at blive mere værd – du kan heller ikke gøre noget for at blive mindre værd
Hver gang du kan droppe dine selvbebrejdelser eller din tendens til at flygte fra dig selv og i stedet møde dig selv med accept – for hver gang vil trancen få mindre og mindre magt over dig.
Til gengæld vil du opleve – ikke bare tænke men opleve – hvordan alle her i verden inkl dig har en indbygget værdi, som ikke kan måles eller vejes i præstationer eller ejendele eller endda mængden af gode gerninger eller mennesker, du kender.
Men bare fordi du er her.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld:
Kærlig hilsen
