fbpx

Stress eller angst. Skal jeg lytte til min krops signaler eller ignorere dem?

Jeg lyttede til et interview med den fænomenale forfatter Elizabeth Gilbert den anden dag. Og hun sagde noget interessant og sandt. Hun sagde:

Hver gang du siger ja med dit hovede, når din krop siger nej, bevæger du dig længere og længere væk fra din sande vej.

Og det tror jeg, vi alle kan skrive under på. Hvor mange gange har du sagt ja til noget, fordi dit hovede fortalte dig, du burde, selvom din mavefornemmelse nærmest råbte “Nej!”? For så senere at finde ud af, at du skulle have lyttet til din krop.

Men det hun sagde, fik mig til at tænke på noget. Nemlig på angst. For nogle gange sender kroppens altså signaler, der ikke peger i den rigtige retning. Når frygt og angst dukker op i kroppen, skal vi så også lytte? Jeg kan i hvert fald se på mit eget liv, at hvis jeg altid havde lyttet til frygt og den angst, jeg har oplevet, så ville jeg godt nok være gået glip af mange vigtige ting. Og jeg ville have bevæget mig længere og længe væk fra min sande vej.

I dette indlæg kan du læse om (og du kan lytte til det hele i podcastepisoden, som du finder herunder):

  • At du altid skal lytte til kroppen men ikke altid handle på det, du mærker
  • Forskellen på stress og angst
  • Da jeg troede, der var noget i vejen med min krop
  • At skam og andre følelser ikke er facts
  • Hvorfor du kan stole på din intuition
  • Hvordan du kommer i kontakt med din indre GPS

Du skal altid lytte til kroppen men ikke altid handle på det, du mærker

Jeg tror på, at kroppen er langt klogere end os og vores rationelle sind, som vi har det med at trække mest på. Som Einstein sagde:

Det intuitive sind er en hellig gave, og det rationelle sind er en tro tjener. Vi har skabt et samfund, der ophøjer tjeneren, og som har glemt gaven.

Og gaven – din intuition – den bor altså i kroppen! Jo bedre du lære at være til stede i din krop og lærer den indgående at kende – ikke ved at tænke på den eller læser bøger om den men ved rent faktisk at være til stedet i den – des bedre har du det, og des bedre fungerer dit liv.

Det bringer dig alt muligt godt at lytte til kroppen:

  • Det beskytter dig mod stress
  • Hjælper dig med at sætte sunde grænser
  • Viser dig hvad du har brug for og længes efter
  • Giver dig knivskarp fornemmelse for, hvem du kan stole på
  • Fortæller dig om du er rigtigt sulten eller bare stresset eller ensom
  • Om der er noget i vejen med dine børn
  • Hvad der giver dig ægte glæde og god energi

Listen er uendelig over, hvad det kan give dig at lytte til din krop.

Men at lytte til din krop er ikke det samme som at handle på alt det, du mærker. Du skal altid lytte til din krop og anerkende de følelser og fysiske fornemmelser, du oplever. Men det er ikke det samme, som at du altid skal handle på signalet.

Hvis det er en hovedpine, der er tegn på overbelastning, så skal du fx. tage det alvorligt og stoppe op. Ellers vil kroppen tage stærkere og stærkere signaler i brug indtil den dag, din krop slukker for strømmen til hjerne og krop (AKA et stresskollaps.)

Hvis det derimod er frygt ved tanken om at melde dig til et kor, fordi du synes, det er svært det med at møde nye mennesker, og hvad nu hvis du ikke passer ind… Den frygt kommer, fordi du bevæger dig ud af din komfortzone og hen mod noget, du på et dybere plan kan mærke, du gerne vil. Og det er en god ting og dermed en frygt, der er tegn på modstand mod noget, der er meget vigtigt for dig. Anerkend modstanden. Men lad den ikke aflyse kor!

Lidt længere nede kommer jeg ind på en metode, du kan bruge til at skærpe dine evne til at forstå, hvad din krop prøver at fortælle dig.

Forskellen på stress og angst – rødt eller grønt lys?

Jeg får ofte spørgsmål om, hvordan man ved, om de signaler kroppen sender er stress eller angst. Og det kan jeg godt forstå, folk spørger om. For med stress skal man lytte til og respektere kroppens signaler. Det er den eneste vej frem. Og med angst kan du ende med at blive fanget i en ond spiral af undgåelses-adfærd, hvis du handler på kroppens signaler. Og hvis du så er ramt af både stress og angst (og det er mange), hvad i alverden gør du så?

Jeg har skrevet denne grundige guide til stress og angst. Dyk ned i den, hvis du vil have flere nuancer. Men helt enkelt sat op kan man sige, at stress er lig med rødt lys og angst er lig med grønt. Så det handler om at kunne skelne. Dog med det forbehold, at du ikke bare skal tvinge dig selv til at pløje dig igennem voldsom angst og ubehag. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Det handler om at lære at være med angsten på en måde, så du kan rumme den og samtidig bevæge sig i den retning, du vil. Det er dybest det, mit forløb Selvhjælp til Angst handler om. Er det nemt? Nej, det kræver motivation. Er det muligt for alle? Så absolut. Det er ikke raketvidenskab, men det kræver en indsats.

Det kan være svært at skelne mellem stress og angst, fordi symptomerne langt hen ad vejen er de samme. Hovedpine, svimmelhed, kvalme eller blackouts kan både være tegn på overbelastning eller angst. Måden du navigerer i diverse symptomer på er ved at skabe en god relation til din krop og lytte dybt til den. Som med alle andre gode og nære relationer tager det tid at opbygge en gensidig forståelse. Men jeg lover dig, at det vil være den største gave, du kan give dig selv og din krop.

Da jeg troede, der var noget i vejen med min krop

Men hvad med følelser. Skal vi ikke lytte til dem? Og jo det skal vi. Men igen – at lytte til dine følelser er ikke ensbetydende med, at de skal styre dit liv eller at du skal tage dem alt for seriøst.

Jeg kan huske, da det i mine 20’ere gik op for mig for første gang, at følelser ikke er fact. Jeg havde det utroligt dårligt med min krop i en periode og snakkede med en noget ældre kvinde om det. Vi kalder hende Fru K. Alene det at sætte ord på det var så skamprovokerende, at det var det sværeste, jeg nogensinde havde gjort. På det tidspunkt i mit liv handlede mit forhold til min krop om at dømme mit eget udseende sammenholdt med et ideal, ingen hverken kan eller vil leve op til. Idéen om at lytte til og sætte pris på min krop var ikke inde på min radar.

På en aller anden måde fik Fru K. mig forklaret, at den skam jeg følte over min krop bare var en følelse. At den ikke sagde noget som helt om min krop. At det var en følelse, der opstod pga. min måde at se på min krop på. At jeg i teorien kunne have alle andre følelser. Jeg holdt selvfølgeligt fast i, at der objektivt set var noget galt med min krop, men det faldt stille og roligt til jorden. Og lige siden dengang er det blevet tydeligere og tydeligere, at den følelse sagde noget om mit syn på mig selv men ikke om min krop.

Hverken skam eller andre følelser er facts

Jeg fremhæver skam her, fordi skam er en særligt ødelæggende og ofte skjult følelse. Men ingen følelser er facts. Tænk lige over det; følelser er ikke facts! Du kan blive forelsket i stort set hvem som helst. Det siger ikke noget om, om I kan eller skal bygge et reelt forhold. Du kan hade din mand – det betyder ikke, du skal skilles. Du kan frygte at sige noget – det kan ende med at blive dit livs vigtigste og rigtigste samtale.

Det samme, når du står i en situation, hvor føler stor sorg over at skulle give slip på noget og har mest lyst til at klamre dig til nogen eller noget i al evighed. Din sorg og måske frygt er ikke facts. De er følelser, der vil passere og ændre sig, når du tillader dig at mærke dem i stedet for at blive kapret af dem.

Vi har alle mulige følelser overfor mennesker – især dem der er tættest på os. Og vi har alle mulige følelser i forskellige situationer. Følelser er ikke facts. Det er bare følelser, der opstår. Dermed ikke sagt, du ikke skal lytte til dem og lade dig informere af dem. Selvfølgeligt skal du det.

Hvor følelser kommer og går er der dog noget dybere, du kan stole på. Nemlig din intuition eller mavefornemmelse. Den svinger ikke som vinden blæser, som følelser kan, men til gengæld kan den være sværere at mærke.

Hvorfor du kan stole på din intuition

Man kan kalde det meget. Din indre stemme, din intuition, din mavefornemmelse. Det vi taler om er den dybe del af dig, der ved, hvad der er rigtigt og forkert. Om du skal gå frem eller tilbage. Sige ja eller nej.

Din intuition er ikke en følelse men er en slags indre GPS. Din intuition bruger derimod dine bevidste og ubevidste følelser og fysiske fornemmelser og sansninger som information. Antonio Damasio, som er forsker i neurovidenskab kalder det somatiske markører. Og jo bedre du har adgang til den information fra din krop, des bedre beslutninger tager du.

Der er lige umiddelbart ikke noget mystisk ved din intuition. Det er simpelthen din krop og din hjerne, der arbejder sammen og i løbet af mange millioner af år har din intuition udviklet sig til at være knivskarp. Din intuition tager beslutninger med en hastighed og præcision, som din logiske tænkning slet ikke kan være med på. Daniel Kahneman, som er psykolog og nobelprismodtager, kalder det langsom og hurtig tænkning. Om der så er

At der så kan være ting, der gør at det virker meget mystisk, hvad vi kan komme frem til ved at følge vores intuition, det er en helt anden side af sagen. Nogle kalder det universet, kilden, Gud eller noget helt andet. Jung talte om det kollektivt ubevidste – at vi har en fælles ubevidst viden, vi kan trække på bla. gennem intuitionen. Og jeg har mange gange i mit liv oplevet, at når jeg lytter til min intuition, så virker det som om, jeg trækker på noget, der er langt større og klogere end mig selv.

Men du ved det sikkert godt; din mavefornemmelse taler altid sandt. Men hvorfor lytter vi så ikke altid til den? Det gør vi ikke, fordi vi beslutter os for at lytte mere til:

  • Hvad andre mennesker forventer, eller hvad vi tror, de forventer
  • Hvad der er praktisk
  • Hvad der vil få os til at fremstå stærke og kompetente fremfor sårbare og forvirrede
  • Hvad der er socialt acceptabelt og i høj kurs kulturelt
  • Hvordan vi føler, vi burde have det
  • Vores grådighed, egoisme og andre former for frygt
  • Hovedet, fordi vi er ude at kontakt med kroppen

Ofte kan eller vil vi bare ikke se sandheden i øjnene, og så kan intuitionen tale nok så klart og tydeligt. Eller også drukner vi den, så vi ikke længere kan mærke kroppen, ved hjælp af fx. mad, alkohol, medicin eller for meget arbejde.

Når det kommer til at skelne mellem stress og angst, så handler det om at tune ind og lytte dybt til kroppen. Længe nok til at finde ud af, hvad det er den fortæller dig. Om det er din frygt eller din intuition, der taler. Om der er behov for at du trækker dig eller klør på. Og herunder giver jeg dig en anvisning til, hvordan du kan lytte dybt til kroppen og dermed komme i kontakt med din indre GPS.

Sådan kommer du i kontakt med din indre GPS

Nu er det så, du måske forventer en eller anden avanceret teknik. Men det, du skal gøre, er såre simpelt. Du skal skabe ro omkring dig, så du kan mærke krop og blive der længe nok til, at du kan mærke svaret.

Din intuition kan hjælpe dig med at svare på hvad som helst. Men du kan fx. spørge den angående et fysisk symptom. Lad os tage svimmelhed som eksempel. Du kan spørge “Er den her svimmelhed tegn på stress og udmattelse og på, at jeg skal blive hjemme fra arbejde. Eller er det angst, som det er vigtigt, jeg ikke lader styre mine valg? Og hvad skal jeg gøre for nemmere at kunne være med frygten, så den ikke gør mig svimmel. Osv. osv. På den måde kan du stille spørgsmål, indtil du opnår klarhed.

Og det kan se ud på mange måder. Og kan vare fra alt til et øjeblik til flere dage. Her er mine yndlingsmetoder:

  • En lang gåtur alene
  • At skrive i din dagbog
  • 2 minutter alene, hvor du ser dig selv i øjnene i et spejl
  • Yoga
  • En bodyscan
  • At kigge op i himlen et øjeblik
  • At tage i sommerhus alene i en forlænget weekend for at mærke efter
  • At have en samtale med en anden, du ved vil lede dig nærmere din egen intuition
  • En dyb indånding og lang udånding
  • At droppe alle input fra andre samt fra medier, indtil du har fundet dit eget svar
  • At bede en bøn, hvor du beder om klarhed og om viljen til at acceptere svaret

Det kræver en hel del mod både at tage tiden til at være med det, du mærker i kroppen. Det virker enkelt, men du vil opleve, at du kan have uendeligt meget modstand mod bare at være stille og mærke efter.

Nogle mennesker – mange af os – bruger halve eller hele liv, hvor vi er fanget i stress eller angst eller er kapret af noget andet destruktivt. Og vi er forvirrede og leder efter svaret hos eksperter og alle andre steder end der, hvor svaret findes; hos os selv.

Så tag dig tiden. Uanset hvem du er og hvor du er. Sørg for at etablere en god og tillidsfuld dialog med din krop. Lyt til den. Vær med, hvad den fortæller dig. Måske skal du bruge lang tid til en start, men efterhånden bliver det nemmere og nemmere. Og du vil blive i stand til at vide, hvad du skal gøre, uanset hvad der foregår i dit liv.

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

2 kommentarer

  1. Cato siger:

    Fantastisk podcast. Hilsen fra Norge. Mye hjelp å få i det du sier/skriver

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Selv tak Cato, dejligt Norge lytter med:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.