fbpx

15 årsager til stress – de oversete og de overraskende

Hvis jeg skulle lave en liste over årsager til stress, ville det blive verdens længste liste. For hvad kan stresse os? Det kan livet. Og i livet kan stort set alt ske.

Så i stedet for at lave en liste over de mange store og små ting, der kan vælte os af stress, så har jeg har lavet en liste over 15 almindelige typer af årsager til stress. Mange af dem er oversete, og måske bliver du overrasket, når du løber listen igennem. Læs eller lyt med her og bliv klogere på årsager til stress.

 

At blive klar over, at stress kan skyldes flere former for belastning kan hjælpe dig med at få et mere nuanceret blik for stress og gør det tydeligt, at ofte er stress ikke noget, man lige fikser med et snuptag. Denne liste kan hjælpe dig med at få overblik over, hvad der bidrager til stress i dit eget liv, og derved kan du begynde af overveje, hvad du kan gøre ved det.

 

Årsager til stress skal findes i dine basale behov

Vi er vant til at forbinde stress med travlhed, men stress kan skyldes meget andet end bare at have for meget om ørerne. Som regel er det flere former for stress, der til sidst udgør en for stor belastning samlet set.

Når vi oplever symptomer på stress, så er det et tegn på overbelastning. og ingen tvivl om, at travlhed kan føre til overbelastning, men det er der også mange andre ting, der kan kan. Vi har brug for ro og pauser, men vi har som mennesker brug for langt mere end det.

Når vi skal finde årsagerne til stress, giver det mening at kigge lidt på menneskets basale behov. Mange har hørt om Maslows behovspyramide, og der er gennem tiden lavet flere modeller, der skitserer vores basale behov. Her findes fysisk og mental hvile i bunden af pyramiden som ét af vores helt grundlæggende behov, men når du gennemgår listen herunder kan du se, at de forskellige årsager til stress handler om, at forskellige dybe behov ikke opfyldes.

 

15 almindelige årsager til stress – nogle af dem overraskende og oversete

Hvis du er ramt af stress, er der som regel flere årsager. Løb listen her igennem og overvej, hvor du især belastes i dit liv.

Målet er ikke et liv uden stress – det er urealistisk og heller ikke ønskeligt. Vi bliver stærkere og mere robuste af en tilpas mængde stress. Til gengæld er det vigtigt, at belastningen ikke overstiger din samlede mængde ressourcer, for så kan balancen tippe, og så kan stress gøre mere skade end gavn.

#1 Travlhed – fysisk og mental udmattelse

Travlhed skal med på listen, for det er bestemt en udbredt årsag til stress. Travlhed er ikke skadeligt i sig selv, men det at have for travlt over en lang periode er uholdbart. Travle perioder skal afløses af mindre travle perioder, og ofte opstår en overbelastning, når en lang periode med travlhed på jobbet resulterer i, at man ikke længere kan slappe af, når man kommer hjem.

Eller måske opstår der en belastning i privatlivet som en syg forælder eller en flytning, og travlhed på jobbet og privat er en dårlig kombination. Man kan i princippet være meget aktiv effektiv og stadig bevare en indre ro, men alle har brug for pauser.

 

#2 Ensomhed – mangel på nære relationer og fællesskab

Kan ensomhed virkeligt være så stor en belastning, at det ligefrem medfører stress? Ja, det kan det i den grad. Når vi mangler social støtte, som man kalder det i forskning har det samme eller endda endnu mere skadelig effekt på det fysiske og psykiske helbred end fx. rygning, overvægt og forkert kost.

En meget stor del af forklaringen er, at det at mangle social kontakt stresser os mere end noget andet. Vi er som mennesker sociale væsener. Din hjerne og dit nervesystem udvikles og trives i gode sociale omgivelser – du har brug for både nære relationer og at føle, at du hører til i fællesskabet bredere set.

 

#3 Digital stress

Digital stress er en kæmpe stressfaktor, og den er ofte usynlig. Digitale medier kan stresse os på mange måder både direkte og på grund af afledte effekter. Digital stress består bla. af:

  • Overstimulering og informationsbombardement – døgnet rundt
  • Mangel på bevægelse både i løbet af arbejdsdagen og i fritiden, hvilket gør krop og hjerne mindre modstandsdygtige
  • Dårlig søvn – mange får problemer med at sove enten fordi Netflix er svær at slukke eller fordi vi får for meget lys inden sengetid. Og mangel på søvn er roden til alt ondt – inkl. stress.
  • Konstante afbrydelser – ting tager længere tid, når vi afbryder os selv med lige at skulle tjekke mail, nyheder eller sociale medier. Din opmærksomhedsevne bliver dårligere, hvis du zapper rundt mellem aktiviteter og du bliver dårlig til at holde fokus og til at sortere i vigtig og knap så vigtig information.
  • Reklamer. Vi eksponeres dagen lang reklamer, der opfordrer os til at forbruge (og dermed tjene flere penge) eller bruge vores tid og opmærksomhed på ting, der i sidste ende ikke fremmer vores trivsel men gør det modsatte.

 

#4 Mangel på bevægelse og sansemæssigt underskud

En overset men vigtig årsag til stress er mangel på bevægelse. Vi bevæger os på ingen måde nok, og det gælder både arbejde og fritid. Det gælder endda mange børn og unge, at der ikke er bevægelse nok i hverdagen, og det er en skræmmende tendens.

Det at være i god fysisk form giver dig ikke blot et godt fysisk helbred men også psykologisk robusthed. Det handler ikke om, at alle skal løbe en maraton men simpelthen om, at du skal bevæge dig langt mere alsidigt i løbet af hverdagen, så du bliver stærk og fleksibel og træt på en god måde.

I familie med mangel på bevægelse er mangel på sansemæssig stimulation. Vi mennesker er skabt til at bruge alle sanser. Vi har brug for at dufte, mærke, smage, føle og høre. Tid indendørs og især foran en skærm udsulter os rent sansemæssigt og det giver dårligt trivsel og en følelse af, at tilværelsen er endimensionel.

 

#5 Værdibaseret stress

Værdibaseret stress er en meget udbredt form for stress, men det kan være svært at tro, at noget så uhåndgribeligt som værdier kan give stresssymptomer som hårtab og hjertebanken. Værdibaseret stress opstår, når du handler imod dine dybe menneskelige værdier.

Mange offentligt ansatte oplever i disse år, at arbejdsvilkårene og rammerne ikke giver mulighed for at udføre arbejdet på en måde, der harmonerer med det dybe ønske om at hjælpe, som i første omgang gjorde, at man fx blev sygeplejerske, socialrådgiver eller læge.

En anden form for værdibaseret stress er, når vi (ubevidst) kommer til at bruge vores tid og energi på at stræbe efter det, den amerikanske forfatter Johann Hari kalder junk values. Det kan være status, penge, at købe mærkevarer, et stort hus og andre ting, som vi godt ved ikke bidrager til vores trivsel, men som vi alligevel nemt kommer til at  bruge tid og penge på. Frem for sande værdier som nærvær, tid med familien, gode samtaler, fællesskab og tid i naturen, som rent faktisk gør, at vi trives.

#6 Udenfor arbejdsmarkedet – uvished og mangel på identitet

Da jeg var ansat som psykolog på beskæftigelsesområdet blev jeg lamslået over de undersøgelser, der viste, hvor stor en andel af de mennesker, der står helt eller delvist udenfor arbejdsmarkedet, der trives dårligt psykisk. Stress, angst og depression er langt mere udbredt i den befolkningsgruppe, end hos folk, der er i arbejde.

Det kan der være mange årsager til. Det er en hønen-og-ægget-problematik, for mange arbejder jo netop ikke, fordi de er psykisk belastede. Men omvendt er det også en stor belastning at stå udenfor arbejdmarkedet. Bla. fordi:

  • Vi trives bedst med at være en aktiv del af fællesskabet
  • Vi mennesker er skabt til at være aktive. Vi har det simpelthen bedst, når vi arbejder og fordyber os i noget andet end os selv.
  • Det kan være en enorm belastning i sig selv at skulle være afhængig af offentlige ydelser pga. krav og kontrol, man ikke selv er herre over og kan have svært ved at gennemskue
  • Det giver en økonomisk usikkerhed og ofte økonomiske problemer ikke at have et arbejde
  • For nogle er jobbet den primære kilde til socialt samvær – som er livsvigtigt for os alle

 

#7 Traumer eller følelsesmæssigt overarbejde i familien

En anden almindelig årsag til stress er traumer. Enten traumer, man har med sig fra tidligt i livet eller nyligt opståede traumer. Traumer kan sende nervesystemet i et permanent alarmberedskab, og får man ikke hjælp til et regulere krop og sind tilbage, betyder det enorme mængder af indre stress.

Hyppige skænderier eller dysfunktion i familien – det kan fx. være alkoholisme hos en ægtefælle – kan også være en stor følelsemæssig og praktisk belastning. Alkoholisme og andre sygdomme rammer hele familien og ofte ser man, at ægtefælle og børn rammes mindst lige så hårdt, som alkoholikeren.

Mange af os er på overarbejde rent følelsesmæssigt i perioder af livet. Det kan være på grund af skilsmisse, syge børn, syge forældre eller andet, der kræver meget af os. Sådan er livet, men kombineret med en travl periode på jobbet eller bare en følelsemæssig belastning over tid kan ende med en overbelastning.

#8 Mangel på natur

I familie med mangel på bevægelse og mangel på sansemæssige input er også mangel på natur. Vi er en del af naturen og er skabt til at opholde os i naturen – det glemmer vi! Når du opholder dig i naturen, genoplader du batterierne både fysisk og mentalt, fordi dit nervesystem og resten af kroppen falder til ro. Der findes endda en uofficiel dignose for mangel på natur, som blev formuleret af forfatteren Richard Louw: nature deficit disorder.

#9 Fremmedgørelse og mangel på mening

I familie med værdibaseret stress er mangel på mening og fremmedgørelse i arbejdet, som for mange er en primær kilde til stress. Mangel på mening kan virke som et luksusproblem, men vi mennesker har et dybt behov, at tingene giver mening. Den Østrigske psykiater Viktor Frankl beskriver i Man’s Search for Meaning, hvordan vores dybeste drivkraft er en søgen efter mening i tilværelsen.

Aron Antonovsky, ophavsmand til den salutogenetiske idé (teorien om hvordan vi skaber sundhed vs. den pategenetiske idé, hvor der er fokus på sygdom) brugte begrebet oplevelse af sammenhæng til at beskrive en central psykologisk mestringsstrategi. Når vi oplever mening og sammenhæng, bliver i vi stand til at håndtere udfordringer – når vi ikke gør, oplever vi tomhed og mister vores modstandskraft.

På samme måde beskriver Nadia Prætorius i bogen Stress – det moderne traume, at epidemien af alvorlig arbejdsrelateret stress skal ses i lyset af, hvordan moderne management metoder er med til at fremmegøre os og at vi fjernes fra det, der er vigtigst for os som mennesker. Det nedbryder os, når arbejdet mister sin mening og vi bliver styret af organisatoriske værdier, der ikke harmonerer med, hvad der er vigtigt for os som mennesker.

#10 Usundt arbejdsmiljø, konflikter eller en dårlig leder

Vi er sociale væsener, og vi slapper af, når vi befinder os i et trygt socialt miljø. Omvendt er det stressende at være i et miljø, hvor vi ikke føler os tilpas. Det psykiske arbejdsmiljøet har en stor betydning for, om vi bliver stressede. Medarbejdere på arbejdspladser med en god ledelse og et sundt arbejdsmiljø er langt mindre syge og mindre stressede, end hvis arbejdsmiljøet ikke er godt.

Det kan være en enorm belastning at være udsat for en dårlig leder. Den kan ganske enkelt være mangelfuld ledelse trods de bedste intentioner, men et højt konfliktniveau, mobning eller chikane fra enten en leder eller kolleger kan være en stor belastning og er for mange traumatisk.

#11 Økonomisk stress

Mange nævner bekymringer om penge og økonomi som en primær kilde til stress. Undersøgelser peger på, at når vi har penge nok til at klare os nogenlunde, gør flere penge os ikke mere lykkelige eller mere ubekymrede. Til gengæld kan mangel på penge (eller frygten for mangel på penge) være en stor kilde til stress. Pengeproblemer er også en af de mest almindelige kilder til konflikt i parforholdet – og et højt konfliktniveau er stressende.

Vi lever i et land, hvor mange af os overforbruger og har større huse, større biler og et større forbrug end nødvendigt. Det gør os tydeligvis ikke gladere men gør os til gengæld gør mere stressede. Vi arbejder meget, stiller store krav til uddannelse og indtjening, og mange er bange for at miste indtægten og dermed den høje levestandard. Og så er der selvfølgeligt også en del af befolkningen, der mangler penge og har reelle økonomiske problemer.

#12 Forkert kost og overforbrug af stimulanser

Forkert kost er sjældent den primære årsag til stress, men kost og hvad du ellers indtager er vigtigt for både din fysiske og psykologiske sundhed og modstandskraft. Dit fordøjelsessystem hænger direkte sammen med dit nervesystem bla. via vagusnerven – derfor kaldes maven den anden hjerne. Hvad du spiser og drikker kan stresse kroppen. Sukker, glutenholdige fødevarer, forarbejdede fødevarer og mad med kemi gør ikke noget godt for hjernen og det samme kan naturligvis siges om alkohol og andre stimulanser.

Efterhånden peger flere og flere forskere på, at der kan være en sammenhæng mellem dårligere kostvaner gennem de seneste 50 år i vesten og den høje forekomst af stress, angst, depression, demens, opmærksomhedsforstyrrelser og andre problemer, der er vokset eksplosivt de seneste årtier.

 

#13 Indre stress

En vigtig kategori af stressfaktorer er indre stress. Indre stress er usynlig men kommer i form at tanker og indre reaktioner, der belaster. Man kunne sige, at en meget stor del af stress skyldes indre stress, da alle ydre begivenheder jo filtreres gennem sindet.

Det er ikke kun, hvad der sker i dit liv men i høj grad også, hvordan du opfatter det, der bestemmer, om du oplever det som stressende. Når det så er sagt, så er det ikke sådan, at du kan undgå stress helt ved at ændre indstilling, da mange ting påvirker os uden om det rationelle sind – som fx. ensomhed eller traumer.

Indre stress kan overordnet set deles op i tanker om fortiden, tanker om fremtiden, om dig selv eller andre. Og vel at mærke tanker, der stresser dig. Vi har alle en indre stemme, som vi er mere eller mindre bevidste om, og for mange af os er denne indre stemme drevet af frygt og kan dermed stresse os utroligt meget.

 

#14 Personlighedsmæssigt – lavt selvværd, mangel på grænser og perfektionisme

Det er en misforståelse at tro, at hvis du er stresset skyldes det udelukkende din personlighed. Der er en tendens til, at vi tror, at hvis vi bare kunne droppe perfektionismen, få et bedre selvværd og blive bedre til at sætte grænser, så ville problemet være løst. Det er sjældent hele løsningen, fordi stress som regel også skal findes i strukturelle forhold og ting udenfor dig selv.

Når det så er sagt, er det stadig vigtigt, at du også arbejder med personlige vaner og tendenser, der bidrager til stress. Det at kende dine behov, passe på dig selv i praksis ved at  sætte klare og sunde grænser og give dig selv lov til at slappe af og nyde livet er en god stødpude mod stress.

 

#15 Store livsbegivenheder og livsovergange – de gode og de svære

Det kan ikke komme som nogen overraskende, at svære livsbegivenheder som dødsfald, sygdom og skilmisser kan være belastende. Men store positive lovsbegivenheder kan også være krævende – flytning, at blive gift eller få nyt job.

På samme måde kan livsovergange – både dem vi selv har valgt og dem, der kommer af sig selv, være svære. Det kan være overgangen fra single til at være i et parforhold, når du får børn eller forlader arbejdsmarkedet. Det kan være godt at holde sig for øje, at alle store livsbegivenheder – ikke kun de svære – kan være en stor belastning.

 


 

Jeg håber du blev inspireret af at læse lidt om årsagerne til stress. Kig dig omkring her på bloggen, hvor du kan lære mere om stress og andre emner. Måske vil du synes, disse er interessante:

Sådan udgår du en stress-sygemelding – 3 ting du selv kan gøre

Sådan lægger du dit dit arbejde mentalt på hylden i din ferie

77 almindelige stress-symptomer

 

Kærlig hilsen

tilstedeværelse

 

 

 

 

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

2 kommentarer

  1. Avatar Anonym siger:

    Hvor er det bare en super god beskrivelse!
    Godt og bredt perspektiveret.
    Du laver altså nogle gode og brugbare indlæg. Tak for det 😊

  2. Avatar Morten Sau siger:

    Hej Birgitte
    Virkelig virkelig god oversigt. Tak! Der er dog 2 nr.14 og ingen nr.15. Der er også enkelte korrekturfejl, men ikke noget meningsforstyrrende. Hvis jeg skal trumfe med en nr. 16 skal det være kognitive vanskeligheder. De kan jo skyldes sygdom, smerter, søvnforstyrrelser og ja..stress, men de udgør også tit et selvstændigt problem, fordi handling, igangsætning, problemløsning, beslutningstagning mm ikke fungerer. Og klienten klager over ikke at kunne overskue sin situation og bliver derved stresset.
    Gode hilsner
    Morten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Er du stresset?

Få min

morgenmeditation!

Begynd din dag med fokus, ro og en klar intention. Det gør en forskel!

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!