I episoden nævner jeg min stressworkshop, “Indre venlighed som kur mod STRESS”, som blev afholdt d. 14. september 2026. Hvis du ikke var med live, kan du få adgang til optagelsen her: Optagelse af stressworkshop
Hvis jeg skulle lave en liste over årsager til stress, ville det blive verdens længste liste. For alt kan jo stresse os. Livet består af små og store udfordringer, som kan stresse og udfordre os. Vi skal huske, at stress som udgangspunkt ikke er en dårlig ting. Vi skal stresses og udfordres tilpas meget for at udvikle os og blive modstandsdygtige. Men ikke for meget.
Vi skal også huske at skelne mellem stressfaktorer – altså de ting, der stresser os – og så dén reaktion på overbelastning, vi kalder stress eller at blive ramt af stress, som kan medføre en række psykologiske, fysiske og kognitive symptomer.
I dagens podcastepisode tager jeg fat i en række årsager til stress, og jeg dykker ned i 16 forskellige stressfaktorer. Nogle af dem er velkendte, men en del af dem er oversete og vil måske være overraskende. Lyt med herunder – ellers læs om de forskellige faktorer længere nede.
Det er godt at kende dine stressfaktorer – især dem, der nemt kan overses
Det kan virke overvældende at blive præsenteret for en stor mængde årsager til stress. For hvad skal vi stille op med så mange stressfaktorer? Heldigvis er det ofte sådan, at enkle ting kan hjælpe os med at håndtere stress og kultivere mere ro i hverdagen. Men det er godt at kende årsagerne til stress, og især er der visse stressfaktorer, der nemt overses.
Når du gennemgår listen, der kommer lidt længere nede, så overvej, hvilke stressfaktorer, der især gør sig gældende i dit liv. Måske kan du få øje på et eller et par områder, du kan se, især stresser, og som du har brug for at forholde dig til. Ofte vil der være vilkår, vi ikke kan ændre, men som du kan se på nedenstående liste, så er der også en lang række stressfaktorer, vi har indflydelse på – når vi blot er opmærksomme på dem.
Vi skal stresses og udfordres – til et vist punkt
Den amerikanske psykolog og forsker Mark Seery beskæftiger sig med det, han kalder the toughening theory, og hans forskning peger på, at vi ikke skal leve et alt for beskyttet og komfortabelt liv. Der skal en vis mængde udfordringer til, før vi kan trives. Men kun til et vist punkt. Hvis der er for mange stressfaktorer og udfordringer, kan vi blive overbelastede.
Meningen med den oversigt, jeg giver her, er også at få en forståelse for, at når mange af os er stressede i dag, er det på grund af den samlede mængde af stressfaktorer. Vi lever i et land med en stor materiel velstand, men vi er også udsat for mange stressfaktorer, selvom de kan være svære at få øje på og måske hver især ikke virker som en voldsom belastning. Men mange bække små kan blive til en stor belastning, der får læsset til at vælte, og når krop og sind overbelastet, så reagerer vi med stresssymptomer.
Årsager til stress skal findes i dine basale behov
Vi er vant til at forbinde stress med travlhed, men stress kan skyldes meget andet end bare at have for meget om ørerne. Som regel er det flere former for stress, der til sidst udgør en for stor belastning samlet set.
Når vi oplever symptomer på stress, så er det et tegn på overbelastning. Og ingen tvivl om, at travlhed kan føre til overbelastning, men det er der også mange andre ting, der kan. Vi har brug for ro og pauser, men vi har som mennesker også brug for langt mere end det.
Når vi skal finde årsagerne til stress, giver det mening at kigge lidt på menneskets basale behov. Mange har hørt om Maslows behovspyramide, og der er gennem tiden lavet flere modeller, der skitserer vores basale behov. Her findes fysisk og mental hvile i bunden af pyramiden som ét af vores helt grundlæggende behov, men når du gennemgår listen herunder kan du se, at de forskellige årsager til stress handler om, at forskellige basale behov ikke opfyldes.
16 udbredte årsager til stress – nogle af dem almindelige, andre er overraskende og oversete
1 / Travlhed – fysisk og mental udmattelse
Travlhed er ikke skadeligt i sig selv, men det at have for travlt over en lang periode er uholdbart. Travle perioder skal afløses af mindre travle perioder, og ofte opstår en overbelastning, når en lang periode med travlhed på jobbet resulterer i, at man ikke længere kan slappe af, når man kommer hjem.
Det kan også være, der opstår en belastning i privatlivet som en syg forælder eller en flytning, og travlhed på jobbet og privat er en dårlig kombination. Man kan i princippet være meget aktiv, effektiv og stadig bevare en indre ro, men alle har brug for pauser.
2 / Ensomhed – mangel på nære relationer og fællesskab
Kan ensomhed virkeligt være så stor en belastning, at det ligefrem medfører stress? Ja, det kan det i den grad. Når vi mangler social støtte, som man kalder det i forskning har det samme eller endda endnu mere skadelig effekt på det fysiske og psykiske helbred end fx. rygning, overvægt og forkert kost.
En meget stor del af forklaringen er, at det at mangle social kontakt stresser os mere end noget andet. Vi er som mennesker sociale væsener. Din hjerne og dit nervesystem udvikles og trives i gode sociale omgivelser – du har brug for både nære relationer og at føle, at du hører til i fællesskabet bredere set.
3 / Digital stress
Digital stress er en kæmpe stressfaktor, og den er ofte usynlig men er mere anerkendt nu end blot for få år siden. Digitale medier kan stresse os på mange måder både direkte og på grund af afledte effekter. Digital stress består bl.a. af:
- Overstimulering og informationsbombardement – døgnet rundt
- Mangel på bevægelse både i løbet af arbejdsdagen og i fritiden, hvilket gør krop og hjerne mindre modstandsdygtige
- Dårlig søvn – mange får problemer med at sove. Enten fordi Netflix er svær at slukke, eller fordi vi får for meget lys inden sengetid. Og mangel på søvn er roden til alt ondt – inkl. stress.
- Konstante afbrydelser – ting tager længere tid, når vi afbryder os selv med lige at skulle tjekke mail, nyheder eller sociale medier. Din opmærksomhedsevne bliver dårligere, hvis du zapper rundt mellem aktiviteter og du bliver dårlig til at holde fokus.
4 / Mangel på bevægelse og sansemæssigt underskud
En overset, men vigtig årsag til stress, er mangel på bevægelse. Vi bevæger os på ingen måde nok, og det gælder både arbejde og fritid. Det at være i god fysisk form giver dig ikke blot et godt fysisk helbred, men også psykologisk robusthed. Det handler ikke om, at alle skal løbe en marathon, men simpelthen om, at du skal bevæge dig langt mere alsidigt i løbet af hverdagen.
Den manglende bevægelse hænger også sammen med sansemæssig stimulation. Vi mennesker er skabt til at bruge alle sanser. Vi har brug for at dufte, mærke, smage, føle og høre. Tid indendørs og især foran en skærm udsulter os rent sansemæssigt, og det giver dårligt trivsel og en følelse af, at tilværelsen er endimensionel.
5 / Værdibaseret stress
Værdibaseret stress er en udbredt form for stress, men det kan være svært at tro, at noget så uhåndgribeligt som værdier kan give stresssymptomer som hårtab og hjertebanken. Værdibaseret stress opstår, når du handler imod dine dybe menneskelige værdier.
Mange offentligt ansatte oplever i disse år, at arbejdsvilkårene og rammerne ikke giver mulighed for at udføre arbejdet på en måde, der harmonerer med det dybe ønske om at hjælpe, som i første omgang gjorde, at man fx blev sygeplejerske, socialrådgiver eller læge.
6 / At stå udenfor arbejdsmarkedet – uvished og mangel på identitet
Da jeg var ansat som psykolog på beskæftigelsesområdet blev jeg lamslået over de undersøgelser, der viste, hvor stor en andel af de mennesker, der står helt eller delvist udenfor arbejdsmarkedet, der trives dårligt psykisk.
Det kan der være mange årsager til. Det er en hønen-og-ægget-problematik, for mange arbejder jo netop ikke, fordi de er psykisk belastede. Men omvendt er det også en stor belastning at stå udenfor arbejdmarkedet. Bl.a. fordi:
- Vi trives bedst med at være en aktiv del af fællesskabet
- Vi mennesker er skabt til at være aktive. Vi har det simpelthen bedst, når vi arbejder og fordyber os i noget andet end os selv.
- Det kan være en enorm belastning i sig selv at skulle være afhængig af offentlige ydelser pga. krav og kontrol, man ikke selv er herre over og kan have svært ved at gennemskue
- Det giver en økonomisk usikkerhed og ofte økonomiske problemer ikke at have et arbejde
- For nogle er jobbet den primære kilde til socialt samvær – som er livsvigtigt for os alle
7 / Systemstress – store krav, men mangel på kontrol
En årsag til stress, der kan mindre lidt om den stress, man oplever ved at stå udenfor arbejdsmarkedet og måske være afhængig af forsørgelse fra det offentlige er “systemstress”. Systemstress er en betegnelse for den stress, det kan medføre at skulle samarbejde med det offentlige system, og hvor der ofte stilles krav, men hvor vi kan opleve en lav grad af kontrol.
Det rammer de af os, der har en kronisk sygdom, er ledige i en længere periode, der er handicappede eller har en pårørende med en kronisk sygdom eller et handicap. I det hele taget opstår systemstress, når vi er afhængige af hjælp udefra, men det samtidigt indbefatter, at man skal samarbejde med et system, der er komplekst, langsomt og uigennemskueligt.
8 / Traumer
En anden almindelig årsag til stress er traumer. Enten traumer, man har med sig fra tidligt i livet eller nyligt opståede traumer. Traumer kan sende nervesystemet i et permanent alarmberedskab, og får man ikke hjælp til et regulere krop og sind tilbage, betyder det enorme mængder af indre stress.
9 / Uro i familien
Hyppige skænderier eller dysfunktion i familien kan også være en stor følelsemæssig og praktisk belastning. Alkoholisme og andre sygdomme rammer hele familien og ofte ser man, at ægtefælle og børn rammes mindst lige så hårdt.
Mange af os er på overarbejde rent følelsesmæssigt i perioder af livet. Det kan være på grund af skilsmisse, syge børn, syge forældre eller andet, der kræver meget af os. Sådan er livet, men kombineret med en travl periode på jobbet eller bare en følelsemæssig belastning over tid kan ende med en overbelastning.
10 / Fremmedgørelse og mangel på mening
I familie med værdibaseret stress er mangel på mening og fremmedgørelse i arbejdet. Vi mennesker har et dybt behov for, at tingene giver mening. Viktor Frankl beskriver i Man’s Search for Meaning, hvordan vores dybeste drivkraft er en søgen efter mening i tilværelsen.
Aron Antonovsky brugte begrebet oplevelse af sammenhæng til at beskrive en central psykologisk mestringsstrategi. Når vi oplever mening og sammenhæng, bliver vi i stand til at håndtere udfordringer – og når vi ikke gør, oplever vi tomhed og mister vores modstandskraft.
Nadia Prætorius beskriver i Stress – det moderne traume, hvordan moderne managementmetoder kan fremmedgøre os og fjerne os fra det, der er vigtigst for os som mennesker. Det nedbryder os, når arbejdet mister sin mening, og vi bliver styret af organisatoriske værdier, der ikke harmonerer med, hvad der er vigtigt for os som mennesker.
11 / Usundt arbejdsmiljø, konflikter eller en dårlig leder
Det psykiske arbejdsmiljø har en stor betydning for, om vi bliver stressede. Medarbejdere på arbejdspladser med en god ledelse og et sundt arbejdsmiljø er langt mindre syge og mindre stressede, end hvis arbejdsmiljøet ikke er godt.
Det kan være en enorm belastning at være udsat for en dårlig leder. Den kan ganske enkelt være mangelfuld ledelse trods de bedste intentioner, men et højt konfliktniveau, mobning eller chikane fra enten en leder eller kolleger kan være en stor belastning og er for mange traumatisk.
12 / Økonomisk stress
Mange nævner bekymringer om penge og økonomi som en primær kilde til stress. Undersøgelser peger på, at når vi har penge nok til at klare os nogenlunde, gør flere penge os ikke mere lykkelige eller mere ubekymrede. Til gengæld kan mangel på penge (eller frygten for mangel på penge) være en stor kilde til stress.
Vi lever i et land, hvor mange af os overforbruger og har større huse, større biler og et større forbrug end nødvendigt. Det gør os tydeligvis ikke gladere, men gør os til gengæld gør mere stressede. Vi arbejder meget, stiller store krav til uddannelse og indtjening, og mange er bange for at miste indtægten og dermed den høje levestandard. Og så er der selvfølgelig også en del af befolkningen, der mangler penge og har reelle økonomiske problemer.
13 / Forkert kost og overforbrug af stimulanser
Forkert kost er sjældent den primære årsag til stress, men kost og hvad du ellers indtager, er vigtigt for både din fysiske og psykologiske sundhed og modstandskraft. Dit fordøjelsessystem hænger direkte sammen med dit nervesystem bla. via vagusnerven – derfor kaldes maven den anden hjerne. 
Hvad du spiser og drikker kan stresse kroppen. Sukker, glutenholdige fødevarer, forarbejdede fødevarer og mad med kemi gør ikke noget godt for hjernen, og det samme kan naturligvis siges om alkohol og andre stimulanser.
14 / Personlighedsmæssigt – lavt selvværd, mangel på grænser og perfektionisme
Der er en tendens til, at vi tror, at hvis vi bare kunne droppe perfektionismen, få et bedre selvværd og blive bedre til at sætte grænser, så ville problemet være løst. Det er sjældent hele løsningen, fordi stress som regel også skal findes i strukturelle forhold og ting uden for dig selv.
Når det så er sagt, er det stadig vigtigt, at du også arbejder med personlige vaner og tendenser, der bidrager til stress. Det at kende dine behov, passe på dig selv i praksis ved at sætte klare og sunde grænser og give dig selv lov til at slappe af og nyde livet er en god stødpude mod stress.
15 / Store livsbegivenheder og livsovergange – de gode og de svære
Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at svære livsbegivenheder som dødsfald, sygdom og skilmisser kan være belastende. Men store, positive lovsbegivenheder kan også være krævende – flytning, at blive gift eller få nyt job.
På samme måde kan livsovergange – både dem vi selv har valgt og dem, der kommer af sig selv, være svære. Det kan være overgangen fra single til at være i et parforhold, når du får børn eller forlader arbejdsmarkedet. Det kan være godt at holde sig for øje, at alle store livsbegivenheder – ikke kun de svære – kan være en stor belastning.
16 / Indre stress – bekymringer og selvkritik
En vigtig kategori af stressfaktorer er indre stress. Indre stress er usynlig, men kommer i form at tanker og indre reaktioner, der belaster. Man kunne sige, at en meget stor del af stress skyldes indre stress, da alle ydre begivenheder jo filtreres gennem sindet.
Det er ikke kun, hvad der sker i dit liv, men i høj grad også, hvordan du opfatter det, der bestemmer, om du oplever det som stressende. Når det så er sagt, så er det ikke sådan, at du kan undgå stress helt ved at ændre indstilling, da mange ting påvirker os uden om det rationelle sind – som fx. ensomhed eller traumer.
Indre stress kan overordnet set deles op i tanker om fortiden, tanker om fremtiden, om dig selv eller andre. Og vel at mærke tanker, der stresser dig. Vi har alle en indre stemme, som vi er mere eller mindre bevidste om, og for mange af os er denne indre stemme drevet af frygt og kan dermed stresse os utroligt meget.
Jeg håber, at du blev inspireret af at læse lidt om årsagerne til stress. Kig dig omkring her på hjemmesiden, hvor du kan lære mere om stress og andre emner. Måske vil du synes, at disse blogindlæg er interessante:
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld:
Kærlig hilsen
