fbpx

Behandling af traumer – en guide

I dette indlæg kan du lære om forskellige former for behandling af traumer. Indlægget er en del af en serie, hvor første del handler om årsager til PTSD og traumer bredere set og forskellige undertyper af traumer, anden del handler om symptomer på traumer og denne del handler om behandling og heling af traumer bedre set. De sidste to dele handler om hjælp til selvhjælp og om posttraumatisk vækst.

Læs eller lyt med her, hvor jeg kommer ind på:

  • “Behandling” af traumer vs. heling af traumer
  • Om det er nødvendigt med professionel hjælp
  • Hvad du gør hvis du er i akut chok eller krise
  • Hvis du ikke kan huske dine traumer
  • Om man skal tale om traumer
  • Om at lade fortiden ligge og forholde dig til nutiden
  • Hvad du skal vide om evidens uanset hvilken behandlingsmetode, du vælger
  • Når du skal vælge behandler
  • Om hvordan traumer heles
  • Almindelige psykologiske behandlingsformer ved traumer
  • Andre metoder til heling af traumer

Traumer og svære oplevelser kan være startskuddet til god udvikling og en dyb personlig udvikling, men det tager som regel lang tid og er ikke noget, der lige kan løses med et snuptag. Til gengæld har du i din krop og dit sind ressourcer, der kan hjælpe dig med at hele efter traumer. og mit håb er, at du med dette indlæg vil finde inspiration til, hvordan behandling kan være en del af den rejse.

 

“Behandling” af traumer vs. heling af traumer

Den måde, jeg ser på traumer i dag har ændret sig, og det har den i takt med at jeg har fået mere erfaring som psykolog men især også på grund af min erfaring med traumer i mit eget liv.

Havde du spurgt mig om man kan behandle traumer og fjerne alle spor efter voldsomme oplevelser for 10 år siden, da jeg var ny psykolog og stadig havde til gode at mærke voldsomme traumer på egen krop, så havde jeg nok været tilbøjelig til at sige ja.

Idag ser jeg noget mere nuanceret på det. Når vi har været gennemlevet traumer, er det naturligt at det sætter spor. Det er der ikke noget unaturligt i, og det skal ikke nødvendigvis behandles. Men hvis traumer trækker dybe spor, så er der brug for en helingsproces, så vi kan omfavne det der er sket og skabe et godt liv. Med eller uden symptomer.

Jeg bruger ordet heling frem for behandling, fordi behandling lyder lidt af, at man er ramt af en sygdom, som kan og skal kureres. Heling handler ikke om, at du er halv eller i stykker og skal blive mere hel. På mange måder handler det om, at du skal finde ind til den del af dig, der allerede er hel. Og det vil nogle gange betyde, at symptomerne forsvinder helt og andre gange gør det ikke.

Traumer – store og små – er en del af livet. At de på godt og ondt sætter spor er en kendsgerning og ikke nødvendigvis noget, der skal behandles. Nogle gange bliver vi dog væltet omkuld af traumer eller mister helt eller halvt forbindelsen til os selv og verden pga. traumer. Her må der ske en heling, og som jeg ser på det kan professionel behandling være en vigtig del af en helingsproces men andre gange er det helt andre ting, der viser sig at være vejen frem mod heling. Ofte er det en blanding af begge dele.

Er det nødvendigt med professionel behandling?

Vi lever i en kultur, der officielt har givet eksperter som psykologer, læger og psykoterapeuter monopol på traumeheling. Det betyder, at mange af os går rundt og tror, at andre ligger inde med en løsning på vores problemer, og at vi har brug for deres hjælp for at komme videre. Det mener jeg, er en kæmpe fejl! Og det lyder måske mærkeligt, når jeg selv er psykolog.

Du kan opsøge professionel hjælp på din vej, og det vil jeg til enhver tid anbefale dig at gøre. Det har jeg også selv gjort, når jeg har brug for det. Og jeg vil også anbefale dig at opsøge en psykolog eller anden fagperson med solid viden erfaring med traumer. Så pointen er ikke, at du ikke skal opsøge hjælp. Men i bund og grund er det at hele efter traumer en naturlig og intuitiv proces, som du ikke har brug for mange penge eller stor ekspertviden for at gå i gang med.

Hvad du skal gøre, hvis du er i akut chok eller krise

I denne guide taler jeg om behandlingsmuligheder og ting, der kan hjælpe med at hele traumer over tid. Hvis du netop har oplevet et traume og er i akut chok eller krise er det vigtigt, du får hjælp. Men det er ikke sikkert, du skal i gang med behandling med det samme.

Mange, som oplever traumer, oplever en chokreaktion og kommer sig helt naturligt. Men derfor skal du stadig passe på dig selv her og nu. Alt efter, hvad du har været ude for og hvor stærk din reaktion er, kan du overveje at:

  • Være sammen med dine nærmeste og fortælle dem, hvordan du har det
  • Kontakte din læge
  • Ringe til politiet
  • Få hjælp af en krisepsykolog – mange har adgang til psykolog via arbejdspladsens sundhedsforsikring
  • Opsøge viden om, hvordan man normalt reagerer efter chok og traumer

Det kan være men er ikke nødvendigvis en god idé at tale om traumet umiddelbart efter hændelsen. Og der kan være men er langtfra altid behov for professionel hjælp. Mærk selv efter, hvad du har behov for. Alle situationer er forskellige, men forskning peger på, at det i nogle tilfælde kan være overvældende og gøre mere skade end gavn at få professionel krisehjælp umiddelbart efter et traume.

Hovedsagen er, at du ikke skal holde det for dig selv eller isolere dig, hvis du kan mærke, du er i chok. Det er godt at være sammen med andre mennesker, og at være i naturen. Det er også godt at “fortælle” dit nervesystem, som måske stadig er i alarmberedskab, at det er trygt og at du ikke længere er i akut fare. Det kan du fx. gøre ved:

  • Få varmen ved fx. et tæppe og en kop varm te
  • Lytte til beroligende musik eller beroligende stemmer
  • Få et knus og være sammen med dine nærmeste eller evt. dine kolleger
  • At tale beroligende til dig selv eller synge beroligende for dig selv eller sammen med andre
  • Lytte til beroligende musik
  • Opholde dig i beroligende naturlige omgivelser og bruge alle dine sanser
  • Lade være med at tage overilede beslutninger, så længe du er i chok

Hvad hvis jeg ikke kan huske om jeg har oplevet traumer?

Som jeg nævnte i denne guide om PTSD og traumer, så er traumer et vidt begreb. På den ene side er det vigtigt ikke at udvande begrebet “traume” til at betyde enhver form for reaktion men på den anden side er det vigtigt at anerkende at traumer kan komme af andet end overfald, krig eller andre meget voldsomme hændelser.

Måske har du oplevet store eller små traumer enten som barn eller voksen. Jo yngre og jo mere voldsomt traumet har været, des større er sandsynligheden for, at du ikke har bevidste minder om hændelsen. Hjernen udvikler først sprog og sammenhængende fortæller efter 2-årsalderen og traumer inden vil ofte være lagret som fragmenter af sansninger, billeder og følelser.

En anden mulighed er, at den traumereaktion, du bærer rundt på skyldes en mere vedvarende belastning. Måske havde du en far med en generelt grænseoverskridende eller uforudsigelig adfærd uden, at du nogensinde husker, der skete noget voldsomt eller måske har du været udsat for mobning eller chikane på din arbejdsplads gennem længere tid.

Traumer har det først og fremmest med at sætte sig fast i kroppen. En kendt bog om traumer beskriver det meget rammende; The Body Keeps the Score (af Bessel Van Der Kolk). Ofte vil du mærke spor efter traumet i kroppen og ikke nødvendigvis kunne få det til at hænge sammen med dine bevidste erindringer om situationen.

Men er det vigtigt at kende årsagen? Nej, ikke altid. Hvis det er vigtigt, vil dine bevidste erindringer dukke op før eller siden, men heling kan ske, selvom du ikke ved, præcis hvorfor du har et traume siddende i kroppen. Det kan være en blindgyde at blive ved med at lede efter og forsøge at analysere dig frem til årsagen. Det kan forhindre dig i selve det arbejde, der ligger i at være med de følelser, der er her og nu for på den måde at opløse de blokeringer, der forhindrer dig i at få det bedre.

Som Mark Espstein, forfatter til The Trauma of Everyday Life, skriver:

It is not as important to find the cause of our traumatized feelings, as it is to learn how to relate to them.

Skal man tale om traumer?

Om der skal tales om det traumatiske eller om man skal lade det ligge er et komplekst spørgsmål, som der ikke findes et enkelt svar på. Når det gælder store kollektive traumer som fx. folkemordet i Rwanda, eller Holocaust kan der være en periode tavshed omkring hvad der er sket. Det kan ganske enkelt kræve tid og også mere stabilitet, før der er rum og ro til at man kan begynde at bearbejde traumet.

I en idéel verden gav vi slip på traumer med det samme, så de ikke skal begrænse os. Både kollektivt og individuelt. Men virkeligheden er en anden. Der kan være grunde til, at det er bedst at komme videre og lukke ned for de følelser, der er knyttet til traumet. På nationalt niveau kan det være for at bevare stabilitet i samfundet. Men også på et individuelt niveau kan det give mening at have en periode, hvor fortiden gemmes væk eller hvor vi bare bliver nødt til at lukke af for at overleve.

Måske var du barn, og det er først som voksen, der er plads til, at du kan forholde dig til, hvad der er sket. Måske har du været i en ustabil periode i dit liv, og det er først nu, hvor der falder mere ro på, at der er plads til, at traumet kommer op til overfladen.

Som du vil se længere nede er nogle behandlingsformer først og fremmest kropsorienterede mens andre arbejder med en bevidst forståelse og med at tale om og få en bevidst forståelse. Det er forskelligt hvad der virker for hvem, og ofte er begge dele en nødvendig del af processen.

 

Dyk ned i nutiden og lad fortiden ligge.

Mange vil sige, at det er bedst at lade fortiden ligge. For det at tale om, hvad der er sket vil bare rippe op i tingene og gøre det endnu værre. Og her er det vigtigt at skelne mellem at tale om fortiden og ting, som for længst er forbi og så at tale om det, der foregår her og nu, men som trækker spor tilbage i tiden.

Med andre ord, så er problemet aldrig fortiden, for den er her ikke mere. Problemerne eksisterer i nutiden – den måde, vi forvalter tanker og følelser og relationer på, og det er vores opgave at tage ansvar og arbejde med de mønstre. Også selvom de selvfølgeligt er skabt af oplevelser i fortiden.

Som eksempel kan vi bruge, at din mor drak, da du var lille. Du oplever angst og besvær med at have nære relationer i dit voksenliv. Du kan tale om din fortid og hvad din mor gjorde fra nu af og ind i evigheden uden at det fører til forandring. Det kan selvfølgeligt være godt og sundt at sige tingene højt. At det var sådan det var. Men udover det kan vi meget nemt komme til at tale os væk fra det der foregår her og nu ved at tale om fortiden og ikke forholde os til hvordan vi har det rent følelsesmæssigt her og nu.

Det kan se ud på mange måder. Måske hænger du bare fast i at fortælle dig selv og andre historien om din forfærdelige barndom. Måske analyserer du din barndom til mindste detaljer og gør dig forestillinger om sammenhængen mellem din fortid og hvordan dit liv fungerer nu. Måske har du læst 20 bøger om emnet og måske skriver du endda selv en bog om det. Det giver dig en større forståelse, men dit problem med angst og nære relationer er der stadig.

Til forskel fra ovenstående kan du blive her og nu og være med de følelser du oplever lige nu og se på de problemer, du reelt set har nu. Dyk ned i nutiden – når du fx. møder et andet menneske. Hvad ligger der under al den angst og uro, du umiddelbart føler? Hvilke følelser ligger gemt? Her vil fortiden dukke op spontant, og du kan inddrage fortiden i det omfang, det er relevant for nutiden.

Nu taler du ikke bare om fortiden på et rationelt plan. Du får du direkte kontakt med de følelser og kropslige fornemmelser, der knytter sig til de oplevelser, du har haft men som du bærer rundt på nu og som skaber problemer her og nu. Og når du har den kontakt, kan der ske en dybere forandring.

Det er som regel en gradvis proces og det kan kræve hjælp at kunne være med de svære følelser og oplevelser. Min personlige erfaring er, at det har taget mig tid at nærme mig de intense følelser, der opstod i de mange situationer, jeg har været bange for min søns liv pga. epileptiske anfald.

Nogle gange skal ting gøre ondt for at blive bedre. Det kan være svært at forholde sig til de svære ting, der er sket. Hvis der ligger kæmpemæssig sorg under din vrede eller angst vil det gøre ondt og måske føler du dig mere sårbar i en periode.

Hvad du skal vide om evidens uanset hvilken behandlingsmetode, du vælger

Alle anerkendte psykoterapeutiske behandlingsformer er lige effektive set over en bred kam. Det kan virke overraskende, men det er stærkt underbygget og store metaanalyser viser årti efter årti, at det er et faktum.

Men hvad så med evidens? Der tales meget om evidens for psykoterapeutisk behandling i disse tider, hvilket er godt, fordi vi skal sikre kvaliteten i behandlingen. Bagsiden af medaljen er, at “evidens” er et ord, mange misforstår og som mange tror betyder, at der er “bevis” for at en metode er bedre end andre.

Evidens betyder ene og alene, at undersøgelser (og det er typisk naturvidenskabelige statistiske undersøgelser) peger på en effekt. Det kan være en god indikator, men forskningsmetoden er også ret begrænset fordi:

  • Ikke alt, der virker kan undersøges via statistiske undersøgelser. Det er  fx. svært at sætte omsorg og ægte nærvær på formel.
  • En statistik siger ikke noget om, om det vil virke for den enkelte eller hvorfor
  • Visse metoder egner sig godt til at lave statistik på og derfor kommer der evidens for dem – det er ikke ensbetydende med at andre metoder ikke er lige så gode eller bedre
  • Der er ganske enkelt ting, vi ikke forstår. Livet er et mysterie og det er psykoterapeutiske processer også et stykke henad vejen
  • Der er udelukkende fokus på metoden, men i psykoterapi giver det ikke mening, da de fælles eller “non-specifikke faktorer” viser sig at være vigtigst

I psykoterapiforskningen diskuterer man om det er den enkelte metode eller om det er de fælles faktorer, der betyder om psykoterapi virker. Og hvad er de fælles faktorer i psykoterapi? Det er faktorer som:

  • Alliancen eller relationen mellem behandler og klient
  • Behandleres empatiske evner og autencitet
  • Klientens parathed til forandring og hverdagsliv
  • Hvor vidt behandleren er modtagelig overfor feedback
  • Behandleres evne til at håndtere modoverføring – dvs. de følelser der opstår hos behandleren i behandlingen

Konklusionen på ovenstående diskussion kaldes “Dodo-kendelsen” fra Dodofuglen i Alice i Eventyrland, der siger “Alle har vundet og alle får præmier”. På den ene side viser de sig, at ganske få metoder synes at have en bedre effekt ved visse problemstillinger, men generelt tyder alt på, at de fælles faktorer er lige så vigtige eller sandsynligvis vigtigere end den enkelte metode, behandleren anvender.

Men gælder det så også, når vi taler om noget specifikt som traumer? Det er – som med alle andre problemstillinger – forskelligt hvad der virker for hvem. Men denne metaanalyse peger fx. på, at alle metoder er lige gode, uanset om de er specifikt udviklet til traumebehandling eller ej.

Min personlige erfaring har været, at det at opsøge behandling hos en behandler med specifik erfaring med traumer er bedst. Men det kommer an på arten og graden af traumer. Du skal ikke nødvendigvis fravælge en behandler, fordi metoden ikke går specifikt på traumer, og som nævnt her er der mange andre ting, der er vigtige udover selve metoden.

Når du skal vælge behandler

Når du skal finde en god behandler, så tag udgangpunkt i nedenstående tjekliste:

  1. Har vedkommende gode personlige anbefalinger? Hvis vedkommende har ry for at kunne hjælpe eller har et godt ry blandt fagfæller er det som regel et godt tegn. Omvendt betyder offentligt anerkendelse ikke altid, at vedkommende kan hjælpe dig eller er dygtig i praksis.
  2. Er der en god kemi? Kig på de fælles faktorer, jeg nævner ovenfor. Føler du dig tryg? Virker behandleren selv som et harmonisk menneske? Kan du stille kritiske spørgmål og få åbent og ærligt svar.
  3. Er vedkommende veluddannet og efteruddannet? Der er ikke én uddannelse, der er bedre end andre her men grundig og bred viden er vigtig. Derudover er psykoterapi jo først og fremmest et håndværk. Har vedkommende solid pratisk psykoterapeutisk erfaring og erfaring med traumer? Spørg ind.
  4. Brug din mavefornemmelse. Hvis det føles helt rigtigt, så er det nok rigtigt. Hvis det føles forkert, så er det nok forkert.
  5. Få personlige anbefalinger. Pas på med behandlere, der markedsfører sig selv eller deres metode aggressivt. Hvis de er ydmyge overfor opgaven, så ved de, at de ikke kan garantere resultater og at deres metode ikke nødvendigvis er bedre end andres.
  6. Hvis en særlig metode tiltaler dig, så kontakt evt. dem, der efteruddanner behandlere i metoden og spørg, hvem de kan anbefale som de bedste i dit område.
  7. Virker behandlingen? Hvis du har gået hos vedkommende et stykke tid uden den store effekt, så er det måske ikke den rigtige behandler. Spørg ind eller overvej at skifte.

Psykoterapeutiske behandlingsmetoder for traumer

Nedenstående oversigt er på ingen måde udtømmende og den er heller ikke prioriteret. Jeg nævner de terapiformer, jeg selv har et personligt kendskab til enten fordi jeg selv har videreuddannet mig indenfor metoden, har kendskab til kolleger der arbejder med metoden, selv har gået i terapi hvor metoden blev brugt eller bare fordi metoden er udbredt og anerkendt.

Jeg beskriver ikke metoderne i detaljer, da det ville blive for overfladisk, og derfor vil jeg anbefale at du selv undersøger metoden nærmere, hvis den taler til dig. Nogle af dem er udviklet specifikt til traumer og andre ikke, og nogle har også en dansk betegnelse.

Længere nede nævner jeg andre behandlingsformer, du også kan overveje som en del af dit personlige arbejde med følger af traumer.

  • Somatic Experiencing  (SE)
  • Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR)
  • Prolonged Exposure (PE)
  • Cognitive Processing Therapy
  • Compassion Focused Therapy
  • Intensive Short Term Psychotherapy
  • Emotion Focused Therapy
  • Acceptance and Commitment Therapy
  • Musikterapi
  • Mindfulnessbaseret Kognitiv Terapi
  • Present-Centered Therapy
  • Interpersonel Terapi
  • Family Constellations Therapy
  • Mentaliseringsbaseret Terapi
  • Fokusering
  • Comprehensive Ressource Model (CMV)

Som nævnt findes der mange flere typer af behandling – dette er blot et udsnit af de mest almindelige og særligt traumeorienterede.

Særligt om gruppeterapi og naturbaserede og dyreassisterede aktiviteter

Der er særlige non-specifikke faktorer, der gør sig gældende i gruppeterapi, som kan gøre en kæmpe forskel. Det at dele erfaringer med ligesindede er noget af det særlige, grupper kan tilbyde, og der kan være et stort helende potentiale i en sund gruppe. Herudover kan naturen være en kæmpe hjælp og mange indsatser for fx. traumatiserede veteraner bruger naturen som ramme.

Andre former for behandling

Udover psykoterapeutisk behandling, findes der mange andre typer af behandling, der kan være gavnlige ved traumer. Traumer rammer krop, sind og ånd og derfor vil mange former for behandling kunne hjælpe dig. Her følger en liste, der på ingen måde er udtømmende, men som mange har gavn af:

  • Trauma Release Exercises (TRE)
  • Traume sensitiv Yoga
  • Massage
  • Forskellige former for kropsbehandling
  • Neurofeedback
  • Zoneterapi og andre former for refleksterapi
  • Akupunktur
  • Kunstterapi

Og det var alt, hvad jeg havde for nu, Hop også over og se indlægget Selvhjælp til traumer – 5 veje, du kan gå. Håber du blev inspireret!

Oplever du angst som følge af traumer, så tjek mit populære lydforløb “Selvhjælp til Angst” ud. Mange har på en enkel og effektiv måde fået hjælp via dette unikke lydforløb, som er lige til at tage med i lommen og bruge i din hverdag. Læs mere her.

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.