fbpx

10 gode råd til børneopdragelse, der giver mere glade, åbne og robuste børn.

Børneopdragelse er ikke let. Det har det nok aldrig været, men det er det heller ikke i dag. “Børn i dag har jo alt”. siges der. Og ja, de har utroligt meget, men høj velstand, mange valgmuligheder og at være verdens mest digitaliserede børn, er åbentbart ikke noget, der skaber trivsel over en bred kam. I mine øjne er det en udfording at opfostre børn, der trives og er modstandsdygtige netop på grund af de ting, vi har i dagens Danmark, der kan betragtes som goder.

Der findes ikke én opskrift på børneopdragelse, der passer til alle børn og forældre, men her deler jeg mine erfaringer som mor og som psykolog. Det er ikke fordi, jeg har fundet de vise sten, men der er visse ting, der virker godt for os. Jeg har to børn, som i skrivende stund er 10 og 14 år. De er kilden til min største lykke og mine største bekymringer. Sådan må det jo være. På nogle måder falder forældreskabet mig let – på andre måder giver det mig grå hår og en følelse af at have fejlet helt og aldeles.

Da jeg ikke selv havde børn og havde idealistiske holdninger til veninders børneopdragelse

Der var engang, jeg var idealistisk omkring børneopdragelse. Det var før, jeg fik børn! Jeg græmmer mig over at tænke på de holdninger eller måske endda uinviterede gode råd, jeg gav veninder, der havde fået børn. Nu om dage er jeg blevet noget mere realistisk. De råd, jeg giver her er med respekt for, at forældreskabet er svært og umuligt at gøre “rigtigt”.

Oprindeligt var jeg ikke sikker på, jeg ville have børn. Det sagde jeg til min mand, da jeg mødte ham, og vi begge var midt i 20’erne. Det var ikke fordi, jeg ikke ønskede mig børn, men jeg var bange for ikke at kunne gøre det godt nok. Det var heldigvis noget, min mand var villig til at acceptere på daværende tidspunkt, selvom han gerne ville have børn. 18 år og 2 børn senere viser det sig, at det ville jeg gerne alligevel. Jeg tænker tit, at jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med forældrekabet, men jeg ved heller ikke, hvad jeg skulle gøre uden.

10 gode råd til børneopdragelse inkl. familiemøder, bestikkelse med slik og andre strategier, der har virket.

Herunder kan du lytte til podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på:

  • Hvorfor jeg ikke er tilhænger af begrebet “kvalitetstid”
  • Hvad det vil sige i praksis at være nærværende med vores børn
  • Om det at betyde noget og “the psychology og mattering”.
  • Om familiemøder, læsehygger og andre ting, der har fungeret godt hos os
  • At den gode nok forældre ikke er den perfekte forælder ifølge udviklingspsykologen
  • Hvorfor vi lige så godt kan sige tingene, som de er til børnene (på en alderssvarende måde)
  • De 10 gode råd til børneopdragelse

10 gode råd til børneopdragelse

Her er listen over de 10 gode råd:

  1. Brug tid med dine børn i hverdagen
  2. Vis dit barn, at det betyder noget
  3. Anerkend indsats frem for præstation
  4. Sæt klare grænser og sig nej
  5. Lær børnene gode manerer og sociale evner
  6. Lær børnene at sætte pris på det, de har og det gode, der sker
  7. Lad børnene være så selvstændige som muligt
  8. Vær ærlig omkring voksenlivet
  9. Fokuser på din egen udvikling og ikke kun barnets problemer
  10. Engagér dig i at skabe et bedre samfund for børnene

Links til ting nævnt i episoden:

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.