fbpx

En dagbogøvelse til din morgen, som kan ændre din dag

At skrive har reddet mit liv mere end én gang. Det kan være svært at sætte en finger på, hvordan og hvorfor det virker, men det gør det i hvert fald for mig og for mange andre.

At skrive kan vi bruge til alt muligt. Til at bryde mentale blokeringer, bearbejde følelser eller bare få tankemylder ud af hovedet og ned på papir. Min egen erfaring er, at dét at skrive på jævnlig basis kan være livsforandrende, og det er der også et væld af videnskabelige undersøgelser, der tyder på.

I dette indlæg (eller podcastepisoden, som du kan lytte til herunder) viser jeg dig en dagbogsøvelse, som jeg selv bruger for tiden. Den kan ændre dit liv, fordi den hjælper dig til at få bedre dage – én dag ad gangen.

Jeg kommer bl.a. ind på:

  • Et par bøger, der handler om, hvordan skrivning kan helbrede og forandre dit liv
  • Hvorfor jeg synes, at det er svært at holde fast i en skrivepraksis, og hvad jeg gør for at få det til at lykkes
  • En dagbogsøvelse til din morgen, som består af 3 spørgsmål, hvilket kan ændre din måde at leve på
https://open.spotify.com/episode/7nvihfDbVuo2XYiDsir5e4?si=1HByoXM7R8CdubsE42Jn-w

Hvorfor virker det at skrive – og hvad siger videnskaben?

Man kunne sige mangt og meget om, hvorfor det virker at skrive. Gennem de seneste årtier er der lavet masser af videnskabelige undersøgelser med forskellige typer af skriveøvelser, der tyder på, at skrivning kan gavne ikke bare vores mentale men endda også fysiske helbred.

Her vil jeg ikke komme ind på enkelte studier men nævne et par af de bøger, som jeg er blevet klogere af, og som du kan dykke ned i, hvis du gerne vil vide mere om skrivningens effekt samt inspireres til flere øvelser.

Jeg har en hel stak af bøger om skrivning. Expressive Writing. Words that Heal af Pennebaker og Evans er en klassiker, der opsummerer forskningen på området og giver forslag til forskellige strukturerede skriveøvelser. En anden bog, der henvender sig mere til terapeuter og undervisere er redigeret af Gillie Bolton m.fl. og hedder Writing Works. A Resource Handbook for Therapeutic Writing Worskshops and Activities. En tredje bog er Anette Aggerbecks Skriveterapi. Din guide til personlig vækst, der også indeholder mange gode dagbogsøvelser til forskellige formål.

Videnskaben tyder på (og min erfaring siger mig), at dagsbogsskrivning eller dét at lave forskellige skriftlige øvelser bl.a. kan:

  • Nedbringe vores stressniveau og dermed gavne det fysiske helbred
  • Give os følelsesmæssig afklaring
  • Afhjælpe tankemylder
  • Hjælpe os med at bryde vaner
  • Gør os mere robuste
  • Motivere os til at handle i overensstemmelse med vigtige værdier
  • Hjælpe os med at give slip på fortiden
  • Give os adgang til kreative løsninger på problemer

Alt i alt er der mange gode grunde til at skrive, og du behøver ikke kende til videnskaben bag for at gå i gang med det.

Da jeg besøgte Gillie Bolton (forfatter og ekspert i skriveprocesser) i London for nogle år siden, sagde hun noget til mig, som jeg nu vil sige til dig:

Stol på skriveprocessen.

Jo mindre, du spekulerer over dét at skrive og jo mere, du bare skriver, des bedre. Stol på at bare dét at skrive vil bringe gode ting med sig og kast dig ud i det.

Trust the writing…

Er det bare mig, der synes, at det er svært at holde fast i en skrivepraksis?

Er det bare mig, der synes, at det er svært at holde fast i en praksis, når man har en familie, der også har behov og rytmer og rutiner, der skal opretholdes? Nej, det er det jo ikke. Jeg kan se, at lige siden, jeg flyttede sammen med min mand (for 13 år siden), så har jeg haft sværere ved at holde fast i mine daglige rutiner med yoga, skrivning, meditation eller, hvad jeg nu havde gang i.

Behovet for lige at stikke en finger i jorden til daglig er blevet endnu større, men jeg må erkende, at jeg synes, det er svært. Jeg er et menneske med antennerne langt ude og kan have svært ved at afgrænse mig, når der er andre tilstede. Derfor ryger jeg som regel ind og ud af rutinen med at skrive på daglig basis.

Det kræver noget plads, og det fungerer kun for mig, hvis jeg er alene. Det vil sige, at i dagligdagen skal det enten foregå inden, resten af familien vågner (og de vågner tidligt!), i min arbejdstid eller om aftenen, når børnene sover, og der er jeg som regel også selv ret træt, fordi jeg er et A-menneske.

Jeg har også lært, at jeg har brug for jævnlige åndehuller, hvor jeg enten selv tager væk eller lader manden tage børnene et sted hen et par dage.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_2790-1080x1080.jpg

En dagbogsøvelse til din morgen, der kan forandre dit liv

Der er ikke nogen opskrift på, hvordan du skal skrive dagbog eller skrive for at ændre dit liv. Men jeg har opdaget, at der er en særlig kraft i at stille mig selv en række spørgsmål på daglig (eller jævnlig) basis.

Det kan være, at du har behov for at tømme dit hoved for tanker og bare skrive dem og dine følelser ned på papiret, før du begynder med spørgsmålene. Jeg har selv vekslet mellem forskellige måder at skrive dagbog på, men dét at skrive ud fra faste spørgsmål, som jeg gør lige nu, føler jeg, får mit sind på rette spor og sender min dag i en god retning.

Nedenstående spørgsmål er et sammenkog af øvelser, der er evidens for, og det er spørgsmål, som jeg har fået med mig fra andre. Jeg er endt med disse 3 spørgsmål, som jeg som regel bruger omkring 10 minutter på at skrive mig igennem de fleste morgener lige for tiden. Nogle gange når jeg det inden, mine børn står op. Andre gange bliver det først i begyndelsen af min arbejdsdag. Til tider når jeg det ikke ikke engang, men det er som om, at min dag fungerer bedre, når jeg får det gjort.

1. Hvordan får jeg en god dag i dag?

Dette spørgsmål handler om at sætte en intention om at have en god dag og minde dig selv om, hvordan du gør det i praksis. Der kan være ting, du skal prioritere eller vælge fra. Der kan være ting, du skal give opmærksomhed (evt. dig selv) og noget, du skal have gjort, som du har udsat længe. Måske skal du bare huske at trække vejret.

2. Hvordan viser jeg mig selv og andre kærlighed i dag?

Kærlighed skal forstås bredt – det behøver ikke være overstrømmende kærlighed men måske bare venlighed. Hvordan kan du behandle dig selv oprigtigt kærligt? Hvordan kan du vise din kærlighed i praksis til andre – hvem er vigtigst, når du nu kun har i dag?

3. Hvad er livets vilje (eller fx Guds plan, universets vilje eller livets plan) med mig i dag?

Dette spørgsmål handler om at sætte dig ud over dig selv. At give slip på dit ego og opgive idéen om, at du altid ved, hvad der er den bedste plan. Her kalder jeg det “livets vilje”. Idéen er, at du skal tænke på noget, der er større end dig selv og dermed give slip på dine egne idéer om, hvad din egen plan med din dag er. Hvis du skulle læne dig op af noget større og klogere, hvad ville så være meningen med din dag?


Det var de 3 spørgsmål. Min oplevelse er, at de fleste morgener kommer der ikke det store og vilde ud af øvelsen. Jeg skriver ofte det samme, som jeg gjorde dagen før og skriver sjældent noget, jeg ikke ved i forvejen. I hvert fald i de første 2 spørgsmål. Spørgsmål 3 kan nogle gange overraske mig – eller irritere mig. Fx er min egen plan tit at gøre en hel masse. Det, der er større end mig, vil bare have mig til at være, hvilket er en meget større udfordring men selvfølgelig langt vigtigere!

Det er heller ikke, fordi jeg hver dag så gør det, jeg finder ud af, er vigtigt. Langt fra! Men jeg kan alligevel se, at jeg læner mig i en god retning. Alene dét at tvinge mig selv til at stoppe op i begyndelsen af min dag betyder, at der kommer meget mere bevidsthed ind i min dag. Og efterhånden som dagene og ugerne går, er jeg paf over at se, hvor stor en indflydelse det simple ritual har på mit liv.

Hvis du bliv inspireret af dette indlæg, vil du måske også synes om:

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

4 kommentarer

  1. Marie siger:

    Hej Birgitte.
    Tak for så utroligt meget inspiration! Hvor kan kan jeg finde lydfilen til dette indlæg?

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Selv tak Marie:) Den skulle du gerne kunne finde øverst i indlægget.
      KH Birgitte

  2. Mette siger:

    Hejsa!
    Tak for en masse gode episoder. Jeg er lige faldet over denne og vil rigtig gerne give skrivningen et skud, men har lidt svært ved at forstå det sidste spørgsmål. Har du mulighed for at uddybe eller komme med flere eksempler på, hvordan det kan bruges konstruktivt?

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Mette

      Selv tak!

      Jeg kan godt forstå, du spørger. Det er også lidt abstrakt, fordi det er svært at sætte ord på, hvad jeg mener. Måske kan det hjælpe dig at tænke på det som en sindstilstand, der rækker ud over din rationelle fornuft. For nogen ville det være en slags højere magt, der eksisterer uden for dig, men jeg tror, mange tror på “noget større”, men det kan være meget forskelligt, hvordan vi lige sætter ord på det. Og det kan også blot være en mere kærlig eller rummelig del af os selv, vi spørger. Giver det mon mening?

      KH Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.