31. oktober 2023

Fortrydelse: en negativ følelse med positive virkninger + 100 ting I fortryder

Har du ting i dit liv, du fortryder? Noget, du nogle gange stopper op og ville ønske, du havde gjort anderledes? Så velkommen til menneskeheden. Vi har alle ting, vi fortryder, og sidste år læste jeg en bog, der gav mig en helt ny forståelse af fortrydelse. Bogen er skrevet af Dan Pink og hedder “The Power of Regret. How looking backward moves us forward.”.

Her deler jeg, hvad jeg lærte af at læse bogen og også lærte af jer derude, da jeg spurgte jer om fortrydelse. Jeg kommer bla. ind på:

Hvorfor det er et problem, at fortrydelse er blevet sat i skammekrogen som en negativ følelse.
Definitionen af fortrydelse, og hvorfor det er en kompleks følelse.
De 4 kernefortrydelser.
De 100 fortrydelser I delte med mig på Instagram for et stykke tid siden.
Udpluk fra min egen liste over store fortrydelser.
Hvad vi kan lære af at se på vores fortrydelser, (og hvordan vi undgår at drukne i selvbebrejdelser og grublerier over fortiden).
Hvorfor det hjælper at sætte ord på svære ting inkl. fortrydelse – om selvafsløring og det at skrive ting ned.
Jeg giver dig 3 trin til at ændre fortrydelse fra en negativ følelse til positiv handling, der gør dit liv bedre.

Du kan lytte til episoden her som podcast, eller du kan læse blogindlægget herunder, hvis du hellere vil læse.

Fortrydelse og andre negative følelser er sat i skammekrogen i psykologien

Det at holde fast i de ting, vi fortryder, harmonerer ikke så godt med positiv psykologi og nyere selvhjælps- og terapeutiske metoder, som ofte handler om at se fremad, stoppe grublen over fortiden, lade være med at vende blikke indad og i det hele taget ikke dvæle ved følelser. De negative følelser især er blevet sat i skammekrogen. I værste fald er det spild af tid at tænke over fortiden. I værste fald kan vi blive syge af det.

Der kan siges meget godt om at ignorere negative følelser eller dyrke positive tanker, frem for negative, og også om at være i nu’et, frem for at dvæle ved fortiden. Men hvor fortrydelse ofte kan føles ubehagelig, så er det ikke en negativ følelse i sig selv. Følelser er som sådan hverken positive eller negative. De er, som de er, og de er naturlige: glæde, vrede, sorg, frygt… Følelser kommer og går, så længe vi er i live.

Det er vores måde at håndtere følelser på og vores måde at vurdere dem som ønskelige eller uønskede, der kan give os en oplevelse af, at visse følelser er negative.

Især fortrydelse er ikke en populær følelse. “Jeg fortryder ingenting“, hører vi andre og måske os selv sige. Og det kan måske også være en god indstilling. Men nogle gange er det bare sådan, at vi fortryder noget. Ting, vi ville ønske, vi ikke havde gjort; Eller som vi omvendt fortryder, vi ikke gjorde.

Konstruktiv fortrydelse vs. usund grublen

Hvis man skulle definere fortrydelse rent psykologisk, kunne det være som følger:

Fortrydelse er en ubehagelig følelse, der er forbundet med noget, vi har gjort eller ikke har gjort, som medfører omstændigheder, som vi ville ønske, var anderles. (Kilde: Dan Pink),

Fortrydelse handler om de ting, vi ville ønske, vi kunne tage tilbage. Øjeblikke, vi ville ønske, vi kunne gøre om igen. Det kan være små fortrydelser, der hurtigt forsvinder igen, men de store kan være livslange. Det er når, vi siger til os selv:

“Hvis bare jeg havde gjort det, da jeg havde chancen.”

“Hvis bare jeg ikke havde sagt noget.”

“Hvis bare jeg havde holdt kontakten ved lige.”

Fortydelse handler om de ting, vi føler, vi kunne have gjort anderledes. På den måde er fortrydelse anderledes end vrede over andres handlinger, som vi ikke kan styre. Fortrydelse er også noget andet end sorg over det, vi har mistet, som vi ikke havde mulighed for at beholde.

Som jeg nævner ovenfor, er fortrydelse ikke en negativ følelse i sig selv, om end den kan være ubehagelig at mærke. Fortrydelse kan være en sund og hjælpsom følelse, men kun når vi mærker den i den rette mængde. En tilpas mængde fortrydelse beskytter os mod at begå lignende fejl i fremtiden, og fortrydelse øger vores motivation for at gøre os mere umage en anden gang.

Fortrydelse og svære følelser i det hele taget kan ses som bølger på havet. Vi kan drukne i dem, hvis vi ikke ved, hvordan vi skal svømme. Når vi lærer at navigere i fortrydelse, så kan vi til gengæld bruge fortrydelsen som fremdrift til at forandre vores liv til det bedre.

Evnen til fortrydelse gør os i stand til at tage bedre beslutninger

Evnen til fortrydelse er ikke medfødt, og vi udvikler den typisk omkring 5-7 års-alderen. I virkeligheden er fortrydelse en avanceret proces, hvor vi både bevæger os mentalt tilbage i tiden og så frem i tiden igen, hvor vi fortæller os selv en historie om, hvad der kunne have været anderledes.

Alle følelser tjener en funktion, og evnen til fortrydelse er også vigtig. Når vi har evnen til at fortryde noget, betyder det, at vi:

kan tage bedre beslutninger fremadrettet.
opfører os mere moralsk og etisk, når vi lærer af, hvordan vores adfærd har konsekvenser for andre.
er mere motiverede for at gøre os umage med noget eller være vedholdende, når vi har fortrudt noget, vi tidligere ikke har gennemført.
bliver bedre til at lytte til vores mavefornemmelse, hvis vi tidligere har ignoreret den.

Vi skal ikke dvæle med de ting, vi fortryder hele tiden, men vi skal heller ikke ignorere dem. De kan lære os vigtige ting. Som du kan læse nedenunder, fortryder jeg fx., at jeg var så ked af min krop som ung. Det betyder til gengæld, at jeg sætter pris på den nu, for jeg ved at om 20 år, vil jeg igen fortryde den samme ting, hvis jeg ikke lærer at påskønne min krop, som den er i alle aldre.

Hvad fortryder vi mest? De 4 kernefortrydelser

Dan Pink og hans team har de seneste år samlet mere end 18.000 fortrydelser ind fra hele verden i The World Regret Survey. Dette er den største dataindsamling om fortrydelse nogensinde, og på baggrund af de data har de identificeret 4 kernefortrydelser. Her kommer en kort opsummering.

Fortrydelser om at skabe et fundament.

Forundation regrets kan oversættes til fortrydelser om at skabe et fundament. Denne type fortrydelse handler om at gøre ting til daglig, der skaber grundlag for et godt liv som fx. et godt helbred eller en stabil økonomi. Denne type fortrydelse handler om, at vi på kort sigt overvurderer nydelse, komfort, spænding eller andet, men vi til gengæld undervurderer de langsigtede konsekvenser.

Eksempler kan være at bruge penge versus at spare dem op, at dyrke motion og passe på helbredet vs. at spise og drikke for meget år efter år. Denne type fortrydelser får os tit til at sige: “Jeg ville ønske, jeg havde taget slæbet og gjort det, der var svært“.

Fortydelse om moralske handlinger

Moral regrets er handlinger, hvor vi har gjort andre ondt, og at vi har handlet mod vores moral, selvom vi vidste, hvad der var det rigtige at gøre. Det kan være svigt, snyd, bedrag, utroskab, tyveri, løgn eller mobning af andre, enten mens vi var børn eller voksne. Moralsk fortrydelse kan især plage os, fordi vores handlinger er gået ud over andre mennesker.

Fortrydelse om forbindelse

Connection regrets handler om vores relationer til andre og om fortrydelse i forhold til vores forbindelse eller mangel på samme til andre. Der kan være et overlap til moralske relationer, men her handler det mere om relationer, der er gledet ud, stoppet brat eller er gået i stykker. Det kan være relationer til venner, mellem forældre og børn, søskende eller andre betydningsfulde relationer.

Fortydelse om modighed

Boldness regrets er fortrydelse om ting, vi ikke har gjort eller sagt på grund af manglende mod. Det kan være, vi ikke turde springe ud i noget nyt og ukendt, noget vi ikke turde sige til nogen, noget vi ikke turde forsøge at opnå eller opleve, noget vi var for generte eller tilbageholdende til at gøre eller måske, at vi lod os begrænse af andres holdninger.

En anden god bog om fortrydelse er Bronnie Ware’s De 5 ting døende fortryder mest, og her fortæller hun om sit arbejde på et hospice, hvor hun lytter til de døendes fortrydelser. De 5 gennemgående fortrydelser var følgende:

Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve mit eget liv og ikke det liv, andre forventede.
Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så meget.
Jeg ville ønske, jeg havde turdet give udtryk for mine følelser.
Jeg ville ønske, jeg havde holdt kontakten med mine venner.
Jeg ville ønske, jeg havde tilladt mig selv at være mere lykkelig.

(Kilde: Bronnieware.com)

Det viser sig, at fortrydelse er en alment menneskelig ting, og vi fortryder ofte de samme ting. På den måde kan vi lære af hinanden, og vi kan også bruge hinandens fortrydelser til at kigge på vores eget liv. På den måde kan vi vurdere, om der er noget, vi skal gøre anderledes, så vi ikke selv ender med at fortryde noget lignende selv.

Hvad I fortryder – 100 fortrydelser lige fra hjertet

For et par uger siden skrev jeg ud på Instagram, og jeg spurgte jer, hvad I fortryder. Det væltede ind med fortrydelser især i de beskeder, man kunne sende mig direkte. Jeg modtog på en enkelt dag over 100 fortrydelser, og du kan læse de fleste herunder.

Jeg tror, det hjælper at have modet til at sige, hvad vi fortryder. Især når vi formår at kigge på os selv, og det, vi fortryder, med milde øjne. For nylig hørte jeg forfatter Jesper Stein i podcasten “Den Største Kamel” sige, at den største kamel, han har måttet sluge var, at han ikke altid lever op til sine egne idealer om, hvordan han gerne vil være som menneske. Den kamel tror jeg, vi alle bliver nødt til at sluge, men det kan være en svær erkendelse.

Det er bevægende at læse så mange store fortrydelser. Jeg håber, du vil sende varme tanker til alle på listen, og jeg håber også, du vil se på dig selv og dine egne fortrydelser med milde øjne. Jeg er glad for, at I ville dele. Her er en liste over 100 ting, I derude fortryder (ikke alle er med):

At vi flyttede fra hovedstaden. Det var dyrt at købe vores lejlighed tilbage i København et år efter.
At vi solgte vores hus på landet.
At jeg ikke har taget den uddannelse, jeg kunne tænke mig, og nu er jeg 50.
Min studiegæld, som er helt uoverskuelig.
At jeg – og fagfolk omkring mig – ikke opdagede, at jeg havde ADHD noget tidligere.
At jeg ikke turde blive skilt noget før.
At jeg ikke gik på deltid, da børnene var små.
At jeg ikke stolede på egne evner efter universitetet, og jeg ikke turde søge de jobs, jeg gerne ville.
At jeg ikke kunne prioritere mig selv, og at jeg blev kronisk syg af det.
Mit ægteskab med min eksmand.
At jeg havde travlt med videreuddannelse og job og små børn. Det endte i et kollaps.
At jeg ikke tog på studieophold i udlandet.
At jeg har haft for stort fokus på andres behov og holdninger, og jeg glemte at mærke mig selv.
At jeg ikke tog min drøm om en musik/skuespil-uddannelse alvorligt.
At jeg ikke lyttede til min krop.
At jeg ikke gik tidligere fra min voldelige eksmand, der også udsatte min søn for fysisk og psykisk vold.
At jeg ikke passede bedre på mit mentale helbred, da jeg var yngre.
At mine børn også er ramt af min perfektionisme.
At jeg har været så hård ved mig selv i så mange år. Det er ikke fair.
At jeg ikke har søgt hjælp før det nåede derud, hvor det gjorde.
At jeg ikke forstod det, da den dybe kærlighed var lige foran mig.
At jeg ikke fik flere børn.
At min økonomi stadig er rigtig dårlig efter min skilsmisse for 5 år siden.
At jeg først gik fra min eksmand efter 20 år i et forhold, som på ingen måde var godt for mig.
At jeg ikke gav kærlighed en chance, men jeg undveg pga. frygten for ikke at være elskelig.
At jeg som barn/ung ikke bad om hjælp, da mine forældre ikke tog ansvar for mig og min bror.
At jeg ikke tør sige mit job op uden at have et andet.
At jeg først tog mine egne grænser alvorligt som 40 årig.
At jeg ikke har været modig ift. job og ikke turde blive selvstændig.
At jeg ikke har haft kontakt til min søster i mange år.
Mit valg af uddannelse. Jeg har brugt 6 år på at få min kandidat, men jeg ville ønske, jeg havde valgt noget andet.
At jeg ikke fik børn før.
At jeg slog op med min ekskæreste.
At jeg ikke har sagt højt, hvor stresset jeg faktisk har været.
At jeg blev i et træls forhold.
At jeg ikke var mere glad for mig og mit udseende som ung.
At jeg ikke gav mig selv den gode vane at bevæge min krop før efter jeg blev 30.
At jeg ikke sagde fra før på mit arbejde. Jeg var udsat for dårlig ledelse og mobning.
At jeg var min kæreste utro.
At jeg blev længe sammen med en mand som behandlede mig virkelig dårligt.
At jeg solgte min lejlighed i København, og jeg ikke lejede den ud, til jeg var sikker på, hvor jeg skulle bo.
At jeg ikke elskede mig selv nok som yngre.
At jeg var med til at mobbe en skolekammerat.
At jeg har fundet mig i at blive trådt på på arbejde og privat. Har aldrig lært at sige stop.
At jeg ikke gik fra min ekskæreste noget før. Han nåede at nedbryde mig meget.
At jeg har tjent mange penge men ikke taget mit helbred alvorligt.
At jeg udeblev fra en rund fødselsdag, og dermed ikke værdsatte en onkel som fortjent.
At jeg lader min stolthed stå i vejen for at tage flere chancer.
At jeg ikke købte min far ud af den lejlighed, jeg boede i, men jeg læste.
At jeg blev uddannet pædagog, selvom det ikke rigtig var det, jeg ville.
At jeg ikke tog mig tiden til at finde min passion i mine 20’ere, og at jeg tog en forkert udannelse.
At jeg har spildt for lang tid sammen med min eks.
At jeg har kørt mig selv for hårdt i flere år.
At jeg ikke var opmærksom på, at min søn ikke havde det godt.
At jeg gav min ekskæreste vores lejlighed.
At jeg glemte at passe på mig selv, efter jeg gik fra min ekskæreste, og det endte i en depression.
At jeg ikke erkender mit eget værd.
At jeg ikke fik overbevist min mand om, at vi skulle have et barn mere.
At jeg havde for travlt med at blive voksen med mand, hus og børn.
At jeg fravalgte at få rettet tænder som barn, fordi jeg ikke ville have bøjle på.
At jeg har brugt meget tid på at bekymre mig om mig selv, mine relationer og verden.
At jeg ikke var bedre til at håndtere min økonomi efter skilsmissen.
At jeg engang stolede for meget på andre mennesker og ikke passede bedre på mig selv.
At jeg ikke har modet til at læse en uddannelse, som jeg selv skal betale.
At vi ikke fik vores barn udredt pga. egen frygt for at blive peget på som forældre.
At jeg ikke gik efter min drømmeuddannelse, dengang jeg var yngre.
At jeg ikke har stået mere ved mig selv og mine ønsker, meninger og behov.
At jeg ikke havde råd til at få hjælp til at få et barn med min kæreste.
At jeg først sent lærte om egen omsorg.
At min mor har fået lov at påvirke mit liv negativt.
At jeg tidligere jar ladet andres meninger styre min energi.
At jeg ikke får sagt fra, når nogen siger noget til mig, som jeg ikke synes er i orden.
At jeg ikke lyttede til min krop, før jeg gik ned med stress.
At jeg endnu ikke har lært at lade mine forældres kritik prelle af.
At jeg har skældt meget ud på mine børn, da de var små.
At jeg har brugt så mange timer på at bekymre mig om ting, der aldrig blev til noget.
At jeg ikke har holdt kontakt med folk fra min fortid.
At jeg negligerede min eks’ børn, da vi var gift.
At jeg har nøjes med at elske på afstand pga. manglende mod.
At jeg ikke ringede mere til min mormor og spurgte mere ind til hendes liv.
At jeg ikke tog kørekort inden min hjerne blev ødelagt af stress.
At jeg ikke sagde fra overfor mine forældre noget før.
At jeg ikke tidligere er gået til psykiater.
At jeg har tendens til at lytte mere til andre end mig selv.
At jeg ikke har troet nok på mig selv.
At vi glemte at invitere mine svigerforældre til jul, så de sad alene juleaften.
At vi ikke så, hvor ensom min svigermor var de sidste år, hun levede.
At jeg ikke kæmpede mere for mit ægteskab.
At jeg har handlet meget på frygt og derfor undladt at kaste mig ud i nyt.
At jeg har haft svært ved at acceptere den person, jeg er.
At jeg ikke droppede ud af min uddannelse og fulgte min mavefornemmelse.
At jeg lod min angst for ikke at være god nok styre mine valg.
At jeg ikke fik kørekort, fordi jeg følte mig for gammel.
At jeg ikke var mere nærværende, da min søn var lille.
At jeg ikke fortalte mine forældre noget før, jeg havde det rigtig dårligt på studiet.
At jeg ikke lyttede til min mavefornemmelse og ikke flyttede min søn til en anden skole.
At jeg ikke var mere modig som ung og prøvede at bo i udlandet.
At jeg ikke søgte behandling for min spiseforstyrrelse tidligere.
At jeg ikke forfulgte min drøm om at blive professionel atlet.
At jeg ikke sagde min mening højt til min familie men bare bed vreden i mig.

Ovenstående er ikke en repræsentativ liste over, hvad folk bredt set fortryder. Det er fx. næsten kun kvinder, der har svaret (og når man spørger dem, man har ved hånden i en undersøgelse, kaldes det: a sample of convenience). Desuden deler folk ikke nødvendigvis de dybeste fortrydelser i en hurtig undersøgelse på et socialt medie.

Det var det nemmeste for mig at gøre, men du skal vide, at hvis du sidder med nogle helt andre fortrydelser end ovenstående, så er der uden tvivl folk derude, der har samme fortrydelse.

En liste over ting, jeg selv fortryder

Det var interessant at lave min egen liste over ting, jeg fortryder. Det gik op for mig, at der er ting i mit liv, jeg er ked af, men jeg kan ikke rigtigt fortryde dem, for jeg har gjort det, jeg kunne i situationen. Fx. en relation der er gledet ud efter mange års envejsansvar fra min side.

Det blev også klart for mig, at selvom der selvfølgeligt er ting, jeg ikke nævner her, så er det faktisk ikke ret mange vigtige fortrydelser, der ikke står her. Jeg har ikke svært ved at indrømme, hvad jeg fortryder, og de ting, jeg har undladt at nævne er af hensyn til andre. Jeg tror, det er fordi, jeg ikke skammer mig meget længere. Jeg ved, jeg er menneske, og jeg er hverken værre eller bedre end de fleste andre.

Noget andet er, at jeg har lært at råde bod på mine fejl, så derfor har jeg heller ikke en stor rest af skam og skyld hængende, men det havde jeg tidligere, og på det tidspunkt ville jeg aldrig have kunne dele mine fortrydelser så åbent.

Her er et udpluk fra min liste:

At jeg brugte for mange ressourcer på min arbejde, da børnene var små.
At jeg ikke passede bedre på mig selv, da min søn var indlagt mange gange – det endte med en lang stresssygemelding.
De diskussioner min mand og jeg har haft gennem tiden om det samme igen og igen. Spild af tid og energi.
At jeg ikke tog imod en god mulighed ved et stort forlag for nogle år siden og stadig ikke er kommet i gang med at skrive bøger.
At jeg gik imod min mavefornemmelse og lod mig presse af børnelæger til noget, jeg kunne mærke ikke gav mening.
At jeg ikke fik lært at spille klaver eller et andet instrument som barn eller ung.
Dem jeg har været med til at mobbe eller i hvert fald ikke aktivt beskyttede som barn.
At jeg spildte tid på en række tvivlsomme kærester som ung.
De mange gange jeg har sagt nej til noget, jeg gerne ville, pga. frygt for, hvad andre ville tænke, hvis jeg fejlede.
At vi ikke fik et barn mere for et par år siden. Nu føler jeg, det er for sent.
At jeg var så ked af min krop som ung.
At jeg ikke bad om hjælp, da jeg var barn og ung.
Den skældud, jeg har givet mine børn.
At jeg ikke har holdt mig i bedre form det seneste års tid. Nu er det pludseligt meget sværere at komme i form.

Jeg kan anbefale dig at lave en liste over fortrydelser, men kun hvis du kan se på dig selv med milde øjne, så du kan se på dine fortrydelser på en konstruktiv måde. Det får du hjælp til herunder.

Hjælper det at sætte ord på de ting, vi fortryder?

Det kan være fristende at flygte fra følelser af fortrydelser, og ofte vil vi gerne bevæge os hurtigt videre til en bedre følelse, der ikke er så svær at være i. Derfor vil mange af os helst fokusere på det positive, tænke på fordelene ved en erfaring og på, hvad der kunne være værre.

Alt det har sin plads, men det er også vigtigt simplethen at erkende, at der er ting, vi fortryder. Det handler om at sætte ord på svære og ubehagelige følelser, og det er en kunst, som mange af os ikke har lært fra barnsben. Når vi kender os selv, og vi kan mærke alle følelser, har vi langt mere kontrol over vores liv og handlinger fra øjeblik til øjeblik.

Som Carl Gustav Jung sagde:

Til du gør det ubevidste bevidst, vil det styre dit liv og blive din skæbne.
Carl Jung

Det betyder også, at hvis vi undertrykker fortrydelse, vrede, sorg og andre svære følelser, kommer de til at ligge under overfladen af sindet. På den måde når vi ikke at fordøje de ting, vi har oplevet, og svære følelser kan med tiden lagre sig. Det kan blive til et stærkt ubehag, som kan drive vores adfærd på en måde, vi ikke ønsker. Og derudover kan det resultere i, at vi ganske enkelt er ude af kontakt med os selv.

Du kan skrive det ned, hvis du ikke vil fortælle dine fortrydelser til andre

Pennebaker og Smyth har skrevet bogen Opening Up by Writing it Down, hvor de dykker ned i, hvilke positive effekter det har at skrive svære følelser og oplevelser ned. De peger på, at det kan medføre umiddelbar lettelse og positive følelser, men det kan også give:

et bedre helbred og et bedre immunforsvar.
et bedre humør på sigt.
et lavere stressniveu rent fysiologisk.

Det handler ganske enkelt om at bekende os til papiret, og det kan i sig selv, hjælpe os. Det er en god nyhed, fordi mange af os ikke umiddelbart har lyst til at bekende alle vores fortydelser til andre mennesker.

Hvis du skriver om de ting, du fortryder, så skal du huske, at det skal være afstemt. Det er godt at være ærlig, men det gavner ikke at svælge i fortrydelse og et negativt syn på dig selv og din fortid. Du kan se på dig selv med ærlige øjne, men de skal også være kærlige øjne. Jeg beskriver mere om det i nedenstående 3 trin, hvor self compassion (medfølelse og venlighed overfor dig selv) spiller en vigtig rolle.

Mange af os er bange for, at folk vil dømme os, hvis vi fortæller om vores fejl og de ting, vi fortryder. Og det er en balance. Forskning peger på, at hvis vi deler for meget, eller vi er for kalkulerende og deler for lidt, er det ikke noget, der fremmer nærhed. Til gengæld vil en passende mængde selvafsløring af vores fejl øge andre menneskers tillid til os.

Vi lever i en interessant tid, hvor mange deler meget personligt indhold på sociale medier. Det er dog stadig stærkt filtreret og ikke altid passende. Oversharing enten i det virkelige liv eller på sociale medier hjælper ikke nogen. Omvendt mangler mange ægte nære relationer og endda bare en enkelt ven, de kan betro sig til, men det er en vigtig ting at have og det at betro os til nogen (eller til papiret) gavner os.

3 evidensbaserede trin til at bruge fortrydelse konstruktivt

Her følger 3 trin, du kan bruge til at komme videre med de ting, du fortryder, så du kan bruge dem som en positive kraft i dit liv. (De 3 trin er en kort gengivelse af Dan Pinks 3 trin til at håndtere fortrydelse).

1: Sig din fortrydelse højt (eller skriv den ned)

Dette trin er beskrevet i afsnittet ovenfor. Det går ud på, at du ærligt erkender hvilke ting, du fortryder, og hvorfor du fortryder dem. Det behøver ikke være en komplet liste. Dernæst kan du sige den eller de ting, du fortryder højt til en anden. Alternativt kan du begynde med at skrive dem ned for dig selv på papir. Dette trin handler især om at lave en ærlig selvransagelse, droppe undskyldningerne og erkende, at der er ting, vi fortryder.

2: Se på de ting, du fortryder, med milde øjne

Dette trin handler om at lade være med at fordømme os selv for vores fejl. Det gør vi ofte, og det får os paradoksalt nok til at sidde fast. Vi har brug for self compassion og at se på os selv med milde øjne. Det handler om at have forståelse for, at du er et menneske som alle andre, og at du er god nok, som du er – også selvom du har gjort ting, du fortryder. Måske sørger du over de ting, du fortryder eller er vred på dig selv, og her er det også vigtigt at kunne bakke dig selv op, som du selv ville gøre med en god ven.

3: Få et nyt perspektiv og lav en plan

I dette skridt er du klar til at se på din fortrydelse fra et lidt større perspektiv. Måske kan det hjælpe dig, at du forestiller dig, at du er 20 år længere fremme i tiden. Hvad kan du se derfra? Er der ting, du kan gøre eller rette op på nu, som du vil fortryde, du ikke gjorde om 20 år?

Du kan også se dig selv og situationen udefra ved at forestille dig, du var en anden. Hvis en anden person sad med samme fortrydelse, hvad ville du så råde vedkommende til? Er der noget, du kan gøre, eller er der noget, du skal holde op med at gøre?

I dette sidste trin skal der ofte handling på. Måske skal du sige undskyld eller gøre noget godt igen på anden vis. Måske skal du ændre adfærd. Måske skal du gøre noget nu, du ikke turde tidligere, for at undgå fortrydelse i fremtiden. Måske skal du lære at blive bedre til noget. Måske er der oplevelser, du vil give dig selv, mennesker du vil prioritere eller måske noget helt andet.

Det er ikke alle ting, der kan rettes op på, og der vil måske være fortrydelser, du bærer med dig resten af livet. I det tilfælde er det godt at være villig til at tilgive dig selv. Når vi lærer af vores erfaringer og gør ting anderledes fremadrettet, kan vi tilgive os selv vores fejl.

Afslutningvis vil jeg give dig et citat fra den schweiziske psykiater Viktor Frankl, som skrev: