fbpx

6 grunde til, at det er svært at stoppe op, før vi rammer stressmuren + hvad du kan gøre

Der er ingen tvivl om, at det er bedre at stoppe op, før du rammer stressmuren, end når krop og hjerne tvinger dig til at stoppe op, for det kan tage lang tid at komme sig over alvorligt stress.

Og hvorfor gør vi så ikke bare det? Måske har du været ramt af stress og har bebrejdet dig selv, at du ikke formåede at passe bedre på dig selv.

Her kan du lytte til en podcastepisode (eller læse indlægget længere nede), hvor jeg kommer ind på, hvorfor det er nemmere sagt end gjort at stoppe op i tide og hvad, du kan gøre for at passe på dig selv.

Jeg kommer ind på:

  • Min egen historie med 2 stress-sygemeldinger trods en del livserfaring og stor viden om stress.
  • De 6 primære grunde til, at det kan være svært at stoppe op, før vi rammes af alvorlig stress
  • Hvad vi misforstår ved den menneskelige psykologi, og hvorfor Dankort-metaforen og frø-metaforen ikke giver mening
  • Konkrete råd der kan hjælpe dig med at tage en overbelastning i opløbet.

Hvordan kan en psykolog og stressekspert blive ramt af stress?

Psykologistudiet er meget populært og jeg tror, at mange i al hemmelighed håber, at hvis man bliver psykolog, så kan man håndtere alle livets problemer. Sådan forholder det sig imidlertid ikke, og psykologer er blandt de mest stressede faggrupper.

Det har noget at gøre med arbejdets krævende karakter under rammer, som ikke altid er optimale, men det har også noget at gøre med, at psykologer er mennesker, og det ændrer sig ikke, bare fordi man er uddannet psykolog og har diverse terapeutiske efteruddannelser.

Jeg er overbevist om, at hvis man er villig til at lære om livet og se sig selv i øjnene, så kan man over tid blive væsentligt bedre til at håndtere stress. Viden fra en bog eller en podcast er én ting, der kan hjælpe, men selvindsigt og evnen til at reflektere over egne mønstre og se, hvordan følelser og automatreaktioner i høj grad styrer vores adfærd, er essentiel.

Stress er mange tråde vævet sammen

Når jeg ser tilbage på mit liv, så kan jeg se, jeg har været stresset på forskellige måder. I min barndom var jeg grundlæggende stresset en stor del af tiden. Der var mange gode ting i min barndom, men mine forældre mistede hus og hjem, da jeg var helt lille, og jeg voksede op med økonomisk stress samt alkoholmisbrug og et utrygt psykologisk miljø.

Jeg nævner det her, fordi stress kan være mange ting og når nervesystemet overbelastes, er det som regel et resultat af flere fortiden fra både fortid og nutid, der væves sammen. Måske har du også haft en svær barndom eller andre ting, der er sket, der har sat dit nervesystem i et grundlæggende alarmberedskab.

Den første gang, jeg oplevede arbejdsrelateret stress, var da jeg havde været psykolog i 2 år. Jeg fik et job, hvor jeg med det samme kunne mærke, der var noget galt med arbejdsmiljøet. Det var dog en spændende stilling, og jeg besluttede mig for, at det kunne jeg godt navigere i. Efter halvandet år blev jeg dog klogere.

Jeg fik tiltagende fysiske symptomer og til sidst en voldsom fysisk reaktion, da jeg mødte ind på mit arbejde efter en ferie og måtte sygemelde mig med stress. Efter et par måneder sygemelding blev det klart for mig, at jeg måtte fjerne mig fra det usunde arbejdsmiljø. Jeg sagde op og fik et andet job, hvor jeg befandt mig godt.

Da jeg nægtede at stoppe, og stress tog beslutningen for mig

Nogle år senere igen havde jeg fået 2 børn og var blevet selvstændig. Jeg var glad for mit arbejde, men det var forholdsvist krævende, fordi jeg rejste rundt i landet som konsulent og supervisor. Samtidigt havde vi et barn med en funktionsnedsættelse og kronisk sygdom, der krævede meget i hverdagen og nogle gange medførte akutte indlæggelser. Jeg kunne godt mærke, jeg havde stress i mit system, men jeg vidste også, mit arbejde ikke var den primære stressfaktor, så jeg fortsatte.

Det var efterår og jeg tænkte, jeg bare lige skulle frem til juleferien, men så langt kom jeg aldrig. Efter en periode med meget lidt søvn, voldsom stress i kroppen og endnu en indlæggelse, sagde min krop stod. Jeg blev voldsomt svimmel en dag, jeg stod og underviste i Jylland og måtte tage toget hjem til København og var derefter sygemeldt med stress og også angst i mange måneder.

Det var ikke fordi, jeg ikke vidste noget om stress, så hvorfor skete det alligevel? Det skete, fordi hvad hovedet tror, og hvad kroppen ved ikke altid følges ad. Kroppen er altid klogest, men det kan tage os et stykke tid at forstå, hvad den siger.

I det følgende trækker jeg på egne erfaringer og mine erfaringer fra de mange stressramte, jeg har mødt igennem årene og giver et bud på de primære årsager til, at det kan være svært at stoppe op i tide. Forhåbentligt kan det hjælpe dig med at have mere forståelse med dig selv og andre, der rammes af stress.

6 primære grunde til, at det kan være svært at stoppe op, før vi rammer stressmuren

Alle situationer er forskellige, og der kan være mange årsager til, at vi ikke formår at stoppe op, for vi er tvunget til det, fordi kroppen bliver syg, eller hjernen lukker ned. Her kommer 6 af de primære årsager.

1. Stress ligner ikke altid stress

Stress ofte kommer snigende og ligner ofte slet ikke det, vi forbinder med stress. Ofte er det et spørgsmål om fysiske signaler, der i lang tid er relativt nemme at ignorere, som så pludseligt udvikler sig til en voldsom stressreaktion.

Hvis du ikke ved noget om stress, forbinder du måske ikke maveproblemer, smerter, forhøjet blodtryk eller andet med stress. Omvendt kan stress også komme til udtryk rent psykologisk som fx. vrede, tristhed eller social tilbagetrækning eller arbejdsnarkomani.

2. Stress er som en snebold, der ruller

Paradoksalt nok er det sådan, at jo mere stressede vi er, des sværere har vi ved at se det og des sværere er det at stoppe op. Omvendt er det nemmere at hvile og slappe af, når vi allerede er i balance.

Stress avler stress og er som en snebold, der ruller. I begyndelsen virker den ikke særligt stor, og det er svært at afgøre præcis hvornår en snebold bliver faretruende stor. Det er det samme med stress. Det bygges langsomt op, og der er som regel ikke noget klart signal om, hvornår du er ude i en overbelastning.

Når du først er oppe i fart, bliver det svært at stoppe, og ofte tillægger vi os vaner, der giver endnu mere stress og gør snebolden større som fx. at arbejde for meget, at kaste sunde vaner over bord, at bruge mindre tid på det, der giver os hvile og glæde. Det er som regel først, når du rammer en mur i form af fysiske symptomer eller måske familien, der siger fra, du får farten ned.

3. Vi er flokdyr og vil gå langt for at passe ind

Rent biologisk er vi mennesker flokdyr. For hjernen er det ikke ret lang tid siden, vi var stærkt afhængige af andre i flokken for at kunne overleve i naturen. Social udstødelse var lig med den visse død. I dag er vi stadig dybt psykologisk afhængige af sociale relationer, og derfor er vi også som udgangspunkt meget socialt pligtopfyldende.

Det betyder, at mange af os ender med at betale en høj pris for ikke at lade andre i stikken og for ikke at virke svage. Vi har måske en bevidst idé om, at vi er stærke og uafhængige og er ligeglade med, hvad andre tænker, men vi kan ikke løbe fra vores biologi. Det er svært at bryde sociale normer og skamfuldt ikke at leve op til sociale normer og krav.

4. Årsager til stress er mange og ofte uklare, du kan ikke altid fjerne det, der stresser

Tidligere var ordet “stress” lig med arbejdsrelateret stress, men i de senere år, er vi blevet mere opmærksomme på, at der kan være mange årsager til stress. Nogle gange er det ikke så meget ydre som indre faktorer som tidligere traumer, angst eller tendens til selvkritik, der belaster, og det kan være svært at få øje på, og det er heller ikke enkelt at gøre noget ved.

Coronasituationen var enormt belastende for mange, selvom man måske havde mere tid og frihed, end man plejede. Uvished, ensomhed, global krise og frygt for sygdom var nogle af de ting, der bidrog til et højt kollektivt stressniveau.

Noget andet er, at det kan være svært at fjerne eller undgå stressfaktorer. Nogle gange falder en travl periode på arbejdet sammen med en privat krise, og så kan der opstå en overbelastning, som vi ikke har mulighed for at forebygge. Jeg havde et forår og en sommer for 2 år siden, hvor vi lige havde været igennem den første Corona-nedlukning. Vi flyttede samme dag, som landet lukkede ned, kort tid efter døde min far i en ulykke, jeg havde travlt på mit arbejde og som prikken over i’et fik jeg et flåtbid, som jeg endte med at blive meget syg af. Hver for sig kunne jeg godt håndtere de enkelte belastninger, men samlet set var det for meget, og jeg brugte et helt efterår, hvor jeg måtte passe ekstraordinært godt på mig selv for at få det bedre og genvinde energien.

5. Stress er et strukturelt problem – det er ikke en personlig brist

Vi bor i et samfund, hvor mange mennesker føler sig stressede og trives dårligt rent psykologisk. (knap 30% af den voksne befolkning scorer højt på en stressskala ifølge Den Nationale Sundhedsprofil – kilde: Sundhedsstyrelsen), og børn og unge trives heller ikke godt set over en bred kam.

Selvom der er meget, du kan gøre for at mindske stress, så skyldes stress ikke blot en individuel brist, et dårligt selvværd eller dårlige vaner. Det er vigtigt at tage ansvar for dit eget mentale helbred, men det er også vigtigt at kunne se, at stress ikke kun er dit eget personlige problem.

En del af årsagen til den stress, du oplever, skal sandsynligvis findes i samfundsmæssige og organisatoriske forhold. Det betyder ikke, at du er magtesløs, men det er vigtigt at se problemet i et større perspektiv.

6. Vi er ikke udelukkende rationelle væsner – hvorfor Dankort-metaforen ikke giver mening

Én af de største misforståelser omkring vores adfærd og tækning er, at vi mennesker primært er rationelle væsner. Vi delvist rationelle, men vi er først og fremmest emotionelle og instinktive væsner. Det betyder, at vores handlinger og beslutninger ikke altid giver mening fra et rationelt perspektiv.

Dele af din hjerne ligner den hjerne, mennesker og tidligere dyrearter for mange tusinder og endda millioner år siden, var udstyret med. Den del af hjernen tænker meget kortsigtet og er mere optaget af umiddelbar overlevelse og behovstilfredsstillende end langsigtet trivsel. Det vil sige, at hvis du kan opnå social anerkendelse her og nu, gør du det, selvom det koster dit helbred på sigt. Selvom du gerne vil tabe dig, så spiser du en kage her og nu, fordi den smager godt.

Da jeg var nyuddannet psykolog, var der en dankort-metafor i omløb, som især stresseksperter brugte. Den handlede om, at vi ikke bare kunne bruge af vores energi uden at tænke på, hvor meget energi, der var på den mentale konto. Og derfor skulle vi tænke på os selv som et Dankort, hvor der skal sættes ind på kontoen, før vi hæver – ellers ender vi med et overtræk og med stress. Problemet med den metafor er, at vi ikke handler anderledes, bare fordi vi forstår et mønster rationelt.

En anden ofte brugt metafor i stressbehandling er den kogte frø. Idéen er, at hvis man sætter en frø i koldt vand og langsomt skruer op for temperaturen, så bliver den i vandet og bliver kogt. P samme måde kan vi ende med at blive overbelastedede af stress, fordi vi ikke lægger mærke til, at vi befinder os i en situation, der langsomt bliver belastende. For det første er det en myte – frøer hopper faktisk ud af vand, hvis man langsomt varmer det op. For det andet er det igen en antagelse om, at fordi vi forstår, hvorfor noget sker, er ensbetydende med, at vi kan ændre det.

Hvad du kan gøre for at tage en overbelastning i opløbet

Hvis jeg havde de vise sten, der kunne sikre dig, at du kunne undgå en overbelastning, så ville jeg dele dem med dig med det samme. Det har jeg ikke, men her kommer en række ting, jeg har erfaret kan hjælpe os med at have en hverdag, der er mere psykologisk bæredygtig og derfor ikke så nemt medfører stress og overbelastning.

Tag én dag ad gangen – find ro hver dag

Det bedste råd, jeg nogensinde selv har taget til mig for at holde stress nede er at kultivere ro og trivsel én dag ad gangen. Jeg skal sørge for at være opmærksom på, at min dag hænger sammen i stedet for at tænke, at jeg lige skal have overstået min uge, min måned eller mit år, før der bliver tid til at slappe af og finde ro og mærke mig selv. I mit stressforløb RO taler vi om daglig kultivering af ro, og jeg har tidligere talt om selvkultivering, som en enkel vej til holdbar trivsel.

Hvis du hører dig selv sige eller tænke, at du ikke har tid til at holde en pause, mærke hvordan du har det eller lige få overblik, så er det et faresignal. Det er et tegn på, at du lever dagen på en måde, der er uholdbar i længden. Det kan være ok i en kort periode, men det medfører fare for overbelastning og er som regel en meget kortsigtet løsning, der i længden gør dig mere ineffektiv og stresset på en måde, så du når mindre og tager dårlige beslutninger.

Tilstræb ikke det normale – find din egen vej

Tænk over, om du følger strømmen uden at tænke nærmere over det. Det er der mange af os, der gør, indtil vi vågner op i forbindelse med fx. en krise, sorg eller stress. Ubevidst tilstræber vi automatisk det normale og det, der giver status i vores umiddelbare omgangskreds og rent samfundsmæssigt.

Alt efter hvem du er kan det være forskellige idealer, du stræber efter, men overvej det lige. I hvilken retning lever du dit liv, og følger du blot strømmen, der fx. lægger stor vægt på materielle værdier, det helt rigtige hus, penge, jobmæssig prestige og et særligt udseende?

Tænk over dette – hvis du forsøger at være som de fleste, så får du det, de fleste har. Og rigtigt mange menensker i Danmark har stress, angst, depression, gæld og generel ensomhed og tomhedsfølelse. På overfladen er vi et rigt land, men rent åndeligt og følelsesmæssigt har vi langt igen. Så brug tid på at finde ud af, hvilken vej, du har lyst til at gå for at skabe ægte trivsel, mening og ro i dit liv.

Lyt til andres vurdering af din situation

Hvis du kan mærke, du nærmer dig en overbelastning og ikke selv kan stoppe op, så bed andre om hjælp. Tal med dine nærmeste – din venner, din partner, din leder eller kollega. Eller med en læge eller psykolog, du har tillid til. Folk omkring dig, som kender dig godt, har ofte et mere realistisk billede af situationen, end du selv har, hvis du er ramt af stress.

Lyt til dem, når de fortæller dig, at du har trukket dig, er mere vred, end du plejer, at de er bekymrede for dig. Og få deres hjælp til at finde ud af, hvad du skal gøre her og nu. At bede om hjælp og lytte til andre er ikke et svaghedstegn men på visdom og styrke. Overvej, hvem i dit liv, du stoler på, og hvem du kan hente erfaring og hjælp hos og vær åben overfor den feedback, du får.

Få kontakt til dit hjerte – så din stressede hjerne ikke styrer dit liv

Når vi er meget stressede, er det et problem, at netop den hjerne, som vi skal bruge til at tage gode beslutninger med, delvist er ude af funktion. Stress giver os tunnelsyn og gør, at vi ikke længere kan mærke, hvad der er vigtigt for os. Det sker, fordi vi mister kontakten til at kunne mærke os selv og vores hjerte.

Med “hjerte” mener jeg ikke dit fysiske hjerte, og jeg mener heller ikke kun dine følelser. Det er vigtigt at være i kontakt med vores følelser, men følelser kan stikke i mange retninger. Når du er i kontakt med din indre ro og dit hjerte, ved du, hvad der er rigtigt og vigtigt både nu og på sigt.

En enkel måde at komme i kontakt med dit hjerte på er at lægge hånden på hjertet og simpelthen lige mærke det og mærke den dybere del af dig. Du vil sandsynligvis have tanker, der myldrer rundt og måske en følelse af stress i kroppen, men at der samtidig er en stille stemme, der kan guide dig i den rigtige retning. Jo mere rum og ro, du kan give dem stemme, des mere klar bliver den og des nemmere bliver det at handle efter, hvad dit hjerte fortæller dig.

Medfølelse og indre venlighed er den direkte vej til heling og forandring

Den sidste ting, jeg vil dele her handler om, hvad du kan gøre, når du først har ramt muren og måske er blevet sygemeldt med stress. Her er min erfaring (og forskningen bakker den erfaring op), at medfølelse og indre venlighed er det, der skal til. Det vil hjælpe dig til at berolige dit nervesystem her og nu og helbreder bogstaveligt talt kroppen.

Tal til dig selv, som du ville tale til en god ven. Gør de ting, du ville ønske, én du holder af ville gøre for sig selv i samme situation. Fx at skrue ned for bekymringerne og op for selvomsorgen og de ting, der giver umiddelbar glæde og ro. Det er et paradoks, at indre venlighed og omsorg og accept af, hvor du er lige nu, skaber den største forandring, men sådan er det.

Vi tror, at selvbebrejdelser og indre peptalks motiverer os til at ændre vaner og få det bedre, men det giver som regel bare endnu mere stress og nederlagsfølelsen. Men hvordan gør man så? I mit forløb for stressramte RO arbejder vi med mindful self compassion (som er ét af de begreber, vi bruger i forbindelse med indre venlighed og omsorg i psykologien) i praksis. For ét er at vide, at selvomsorg og accept er vejen frem – noget andet er at praktisere det i det daglige.


Tak fordi du læste (eller lyttede) med. Jeg håber, du lærte noget i dette indlæg, du kan bruge til at stoppe op i tide og have mere forståelse for dig selv, hvis du har ramt stressmuren.

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

2 kommentarer

  1. Charlotte siger:

    Sikke en interessant episode – meget relevant og givende fra ende til anden.

    Jeg synes selv, en ting, der kan skabe støj i forståelsen af, hvad man har brug for, er, hvis man først (vel i tankerne – eller ved at opsuge andres syn på ens situation) begynder at se sig selv som i en håbløs eller udsat situation, man ikke kan komme ud af – eller ikke ved, hvad man skal gøre ved. Så bliver det i sig selv noget, der også kommer til at definere og medskabe situationen, påvirker hvordan kroppen reagerer og sætter en spiral i gang, som i sig selv kan stresse eller handlingslamme mere. Eller måske skabe tvivl om ens problemer er “ægte” eller også blevet forstærket af ens eget fokus…. Hvis man først tror, man har et problem, har det det med at vokse – især hvis man ikke ved, hvad man skal gøre ved det. MEN: denne udfordring er nok i praksis mindre end det modsatte: at man ikke mærker efter og agerer på det.

    Rigtigt interessant med det med vores flokdyrsmentalitet samt det vanskelige i at finde den rygende pistol af årsag til stress (fordi vi som mennesker gerne vil forklare/reducere årsager til bestemte ting).

    Tak for vinkler og råd – de er supergode. Det virker som om, du trækker på en uendelig tank af essentielle guldkorn…. Ville dele hvis ikke jeg kæmpede med det med at være åben. Jeg anbefaler i stedet dit RO-forløb til folk på tomandshånd. En dag ad gangen, RO hver dag – det er så rigtigt.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Charlotte

      tak for din kommentar og virkeligt dejligt, du kunne bruge episoden!! Og ja – tanker om situationen er som regel det største problem. Omvendt kan klar og konstruktiv tænkning jo være en kæmpe hjælp. Med nedadgående spiraler af håbløshed og frygt er aldrig rigtigt en hjælp!

      Og tusind tak for dine ord. Jeg tror, alle har adgang til en uendelig tank af essentielle guldkorn:) Og jeg er sikker på, du sagtens kan gå i gang med at dele – især dine egne tanker og betragtninger. Det er en proces, og især i starten, synes jeg, det var totalt grænseoverskridende at blive så synlig. Man vænner sig til det, og den indre kritiker får mindre at skulle have sagt. Det er bare at komme i gang – der kommer aldrig den dag, hvor du føler dig klar.

      Og tak fordi du anbefaler RO.

      KH Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.