Måske har du været under hård belastning i årevis og kan mærke, at krop og sind udviser tegn på langvarig stress. Belastningen har været arbejdsmæssig, privat eller begge dele. Måske har du endda en fornemmelse af altid at have været stresset, hvis du har tidlige traumer eller har haft en utryg opvækst.
Vi har ikke en diagnose, der præcis beskriver følgerne af langvarig stress, men det betyder ikke, at det ikke findes. Lyt eller læs med her og lær og langvarig stress og om, hvordan du kommer dig over følgerne.
Langvarig stress – kan man komme sig over følgerne og hvordan gør man?
Lyt med i denne podcastepisode( eller læs blogindlægget herunder), hvor du kan lære om:
- De forskellige betegnelser, der findes for langvarig stress
- Typiske følger efter langvarig stress
- To ting du ikke må forveksle når det kommer til langvarig stress
- Er det overhovedet muligt at komme sig?
- At det på den ene side kan tage lang tid og på den anden side ikke gør
- Om betydningen af håb og retning for din proces
- Mine erfaringer med, hvordan du kommer ud af stress. Her og nu og på sigt
- Min rose som jeg troede var død af en omplantning, men som bare var gået i dvale
Langvarig stress – forskellige betegnelser
Som jeg bruger begrebet langvarig stress i dette indlæg i dag kan du forstå det som alt, hvad der udgør en voldsom eller længerevarende belastning og dine reaktioner på den belastning. Nogle bruger ordet “kronisk stress”, men det begreb bruger jeg ikke, når vi taler om den tilstand, krop og sind er i. Det signalerer, at tilstanden er en endestation, og at det ikke bliver bedre. Ingen tvivl om, at nogle af os lever med kronisk udfordrende omstændigheder, men betyder ikke, at man behøver hænge fast i en langvarig stresstilstand.
Tidligere brugte vi begrebet “udbrændthed”, som især henvist til en person, der havde arbejdet med at yde professionel service og omsorg for andre og efter en lang periode især var “udbrændt” rent følelsesmæssigt. På engelsk bruges betegnelsen “burnout” om følger af stress og på dansk bruges også nogle gange betegnelsen “burnout-syndrom”.
Hvis man i Danmark får stillet en diagnose efter langvarig stress vil det typisk være “tilpasningsreaktion” eller belastningsreaktion” og både angst-diagnoserne og de traumerelaterede tilstande er i familie med langvarige stressbelastninger og stille nogle gange efter langvarig stress.
Typiske følger efter langvarig stress
Langvarig stress kan skyldes flere ting og er ofte en kombination af forskellige typer af belastning. Det kan være arbejdsmæssig belastning eller følelsesmæssig belastning i privatlivet, men stress kan have mange årsager.
Vi reagerer vidt forskelligt på belastning over tid, men almindelige følger er:
Fysiske symptomer som udmattelse, smerter, migræne, problemer med maven, svimmelhed , søvnproblemer og hjertebanken og nedsat immunfunktion. Kroniske lidelser bryder ud eller bliver værre, og mange fysiske sygdomme påvirkes eller udløses af langvarig stress.- Kognitive symptomer som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og manglende evne til overblik.
- Følelsemæssige symptomer som vrede, angst, depression, skam og lavt selvværd
- Mentale symptomer som tankemylder, uklar tænkning, grublerier, opgivenhed og manglende evne til nærvær.
- Adfærdsmæssige symptomer som isolation, manglende appetit eller stor appetit, grådlabilitet og hektisk aktivitet
De værste omkostninger ved følger af langvarig stress er, at man kan blive ude af stand til at arbejde, og det at stå udenfor arbejdsmarkedet er i sig selv en belastning. Hertil kommer de sociale konsekvenser både hvad angår deltagelse i fællesskaber men også de nære relationer, som bliver belastede. Mænd og kvinder reagerer typisk forskelligt på langvarig stress.
To ting du ikke må forveksle, når det kommer til langvarig stress
Jeg er altid i et dilemma, når jeg skal sige noget om, hvor lang tid det kan tage. Min erfaring er, at det kan tage alt fra få uger eller måneder til flere år. Jeg har arbejdet som psykolog i et jobcenter, og derfor ved jeg, at en tidshorisont på flere år ikke rigtigt harmonerer med hverken arbejdsskadestyrelsen eller dagpengesystemet.
Jeg har skrevet mange erklæringer i sin tid hvad angår arbejdsevne, og jeg har ofte skrevet erklæringer, der understregede hvor dårligt vedkommende havde det, og at der ikke var udsigt til bedring og at alt var prøvet. Fordi det var en realistisk vurdering ift. de muligheder der var Og bagefter forklaret borgeren, at det ikke betyder, der ikke er håb.
Det gjorde jeg ikke for at “snyde” systemet men fordi der er forskel på hvad det offentlige typisk kan tilbyde, og hvad der er muligt i det hele taget. Der er to ting, du ikke må forveksle her;
- Hvordan en fagperson vurderer din situation i henhold til det offentlige system og diverse ydelser
- Virkeligheden, når det kommer til at udvikle sig som menneske og hvor lang tid det kan tage at komme sig over langvarig stress
De to ting har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre. At sygedagpenge udløber, at du mister dit job, at du får et fleksjob eller en førtidspension er med andre ord ikke det samme som, at din tilstand er “stationær”. Det er blot et udtryk for, at der er en begrænset varighed når det gælder arbejdspladsens tålmodighed eller en bestemt ydelses varighed.
Langvarig stress – er det ikke utopisk at tro, at man kan komme sig?
Undersøgelser tyder på, at langvarig stress kan tage tid. Men at mange kommer sig delvist eller helt over en årrække. Nogle har det bedre efter et halvt år – nogle først efter flere år.
Jeg tænker ofte på en kvinde, jeg mødte for en del år siden til tai chi. Hun var mere end 90 og havde siddet i kørestol i en del år. Ved hjælp af først siddende og senere stående tai chi (og sikkert andre ting) trænede hun sig til et bedre helbred, så hun nu gik til og fra tai chi-stedet med stok og smed den, mens vi trænede. Og det var vel at mærke ikke træning for sarte sjæle.
Og jeg tænker også nogle gange på de alkoholikere, jeg har mødt, der blev ædru efter magen år og skabte sig et godt liv. På kvinden med dyb depression og destruktiv adfærd, der vågnede op, da hendes børn var voksne og blev en stor inspirationskilde for mange. På kvinden der var døden nær af kræft, men som nu er sundere end de fleste. Eller på de mange almindelige mennesker med stress, jeg har mødt over tid, der bare har fået det bedre over tid og ikke ville bytte deres erfaringer væk for noget.
Hvis de kan, så kan du også. Og det er aldrig for sent! Og jeg kan godt lide at sammeligne genoptræning af kroppen med genoptræning af krop og sind efter stress. For det er netop det, det handler om. Rehabilitering af nervesystemet ved dag ud og dag ind at tage små skridt i den rigtige retning.
Det tager lang tid….
Her vil jeg gerne dele to af mine yndlingscitater med dig, som giver os svaret på hvordan vi kan forstå det at komme ud af stress, og hvor lang tid det tager.
På overfladen modsiger de to hinanden, men det er kun på overfladen, og lige netop disse to perspektiver gennemsyrer mit stressforløb, hvor vi arbejder med både det øjeblikkelige og det lange perspektiv.
Carl Jung sagde:
The privilege of a lifetime is to become who you truly are
Jung hentyder til, at det at udvikle sig som menneske og blive den, du egentligt er, er en livsrejse. Det er ikke noget, du kan eller skal overstå. Du er ikke et problem, der skal løses. Der er ikke noget i vejen med dig bare fordi du kæmper – du er ikke gået i stykker og skal ikke fikses (selvom det kan føles sådan).
Det at komme dig over langvarig stress og i den proces også blive den, du i virkeligheden er, er ikke noget, der bare lige sker. Det kan ikke klares med en bestemt metode, og det er ikke noget, du kan læse dig til. Det er noget, du lever dig ind i og en proces, som altid er igang.
Når det så er sagt, så ser jeg et klart mål for mig, når jeg skal hjælpe mennesker ind i trivsel efter stress. Jeg læner mig op ad det, Freud sagde om, hvad der skal til for at man kan have et godt liv – man skal være i stand til at arbejde og elske. Og det forstås i bred forstand.
Du skal have gode nære relationer i dit liv og have et godt forhold til dig selv, og så skal du have en meningsfuld og aktiv hverdag i det omfang, der passer til dig lige nu. Om det så er et job eller andre aktiviteter er underordnet, men for alle er det sundt at være i gang med noget, vi kan fordybe os i og som rækker ud over os selv.
Det tager ingen tid….
Når alt det ovenfor er sagt, så vil jeg også gerne understrege, at mange oplever at kunne komme øjeblikkeligt ud af stress og ind i ro. Det har jeg selv oplevet, og det ser jeg igen og igen hos mine klienter og deltagere på mit stressforløb.
Eckhart Tolle har sagt:
You don’t need time to be who you are
Det Tolle mener er, at din ro og den du er allerede er inden for rækkevidde. Det er et spørgsmål om bevidsthed og at du træder ud at sindets larm og ind i den ro og det nærvær, der altid er der. Vi kan bare blive væk fra vores egen indre ro.
Det kan være svært at tro, at ro og glæde findes nu og her, hvis du er grebet af stress og angst og har mange ubehagelige tanker, følelser og fysiske fornemmelser. Men faktum er, at tanker, følelser og alt hvad der foregår i din krop ikke er et problem i sig selv og ikke behøver være stressende.
Du kan lære at træde tilbage og bare være vidne til, hvad der foregår. Det lyder som om, du så løsriver dig fra, hvem du er, men du er faktisk ikke dine tanker og følelser. Vi er bare så vant til at identificere os med indholdet i sindet, at vi helt glemmer, hvem vi er.
Da jeg selv var plaget af angst, lyttede jeg til Eckhart Tolles lydbog Stilness Speaks i en periode. Og pludseligt en dag fik jeg fornemmelsen af at have dyb indre ro på trods af, at mit nervesystem stadig var uroligt. Min krop faldt efterfølgende til ro og jeg begyndte at få det bedre.
Ikke at jeg var fikset. Jeg bliver stadig kapret på daglig basis, men ikke i samme grad, og i dag har jeg en bevidsthed om, hvem jeg er og hvordan det føles, når jeg bare hviler i mig selv i stedet for at være kapret af sindet, og den bevidsthed kan ikke forsvinde.
Hvis du har været voldsomt overbelastet og har været meget igennem, så tager det som regel et godt stykke tid for din krop og dit sind at genfinde stabilitet, styrke og ro. Præcis som ved fysisk træning. På en måde er det godt, for hvis det var så nemt at skabe ro, så ville forandringen nok ikke være ret langvarig.
På den anden side er der ingen steder, du skal hen. Din ro findes i din bevidsthed her og nu. Ikke i en bog, ikke i en ekspert, ikke i fremtiden eller hvis dit liv var anderledes. Du er der allerede – du skal bare vende din opmærksomhed det rigtige sted hen, og det enkelt men alligevel nemmere sagt end gjort.
Om betydningen af håb og retning for din proces
Vær på vagt overfor pessimisme og offermentalitet. Det er misforstået selvomsorg og vil kun grave et dybt hul under dig, som du kommer til at sidde fast i. Beslut dig for, at du kommer til at få det bedre. Du er ikke en undtagelse (det er én af vores yndlingsindvendiger, at vi ikke har samme muligheder, personlighed, ressourcer eller omstændigheder som andre).
Hvis andre kan, så kan du også.
Som vi siger i ACT (Acceptance & Commitment Therapy) som er én af de retninger, jeg tager udgangspunkt i i mit arbejde: you are stuck not broken. Måske har du hængt fast i dårlige mønstre i årevis, men du er ikke i stykker, og der er håb.
Og hvor du er på vej hen betyder også noget. Hvis du kæmper for at komme tilbage til en tidligere version af dig selv, så er det nyttesløst. Alt forandrer sig, og det gør du også. Når du først får en fornemmelse af, hvad der er vigtigt i dit liv her og nu, så bliver det meget nemmere at komme i den rigtige retning.
Mange af os oplever, at voldsomme ting som fx. langvarig stress ændrer vores grundlæggende værdier. Det kan føles som om, du ikke er dig selv længere, hvis du pludseligt er ligeglad med dit CV eller med et nyt køkken. Men i virkeligheden er du i gang med at blive dig selv, når du kan mærke dine sande værdier som ro til at være, fællesskab, tid med dine kære, at bidrage med noget meningsfuldt og bare at være til.
Mine erfaringer med, hvordan du kommer ud af langvarig stress her og nu
Hvis vi først skal tage udgangpunkt i, at din ro findes her og nu, når du ikke er kapret af tanker og følelser, så vil alt, der kan bringe dig i kontakt med det nuværende øjeblik, automatisk fjerne stress. Det kan være:
- At fokusere på din vejrtrækning
- Forskellige former for meditation, hvor du træner bevidst nærvær
- Yoga og andre bevægelsesformer, der fordyber din evne til at være med kroppen her og nu
- Ophold i naturen, hvor du åbner sanserne og er til stede
- Spontanitet som fx leg med børn, dans eller sang bare for glædens skyld
- Kreative sysler, hvor du lader perfektionismen ligge og bare udtrykker dig
- Madlavning eller andre praktiske aktiviteter, som du kan fordybe dig fuldt og helt i
Du kan låne bevidsthed og nærvær af andre
Visse tekster og lærere har et stort nærvær, som smitter, når du lytter til dem eller læser deres tekster. Her er vi uden tvivl forskellige, og det behøver ikke være terapeuter eller spirituelle lærere som sådan. Jeg kan nævne mange eksempler på mennesker med forskellig baggrund, jeg kan mærke har et stort nærvær. Men eksempler på klassiske lærere, jeg anbefaler og selv bruger til at minde mig om mit nærvær er:
- Eckhart Tolle
- Jon Kabat-zinn
- Richard Moss
- Tara Brach
- Stephen Hayes
- Richard Rohr
- Pema Chödron
- Mark Nepo
- Byron Katie
- Michael Singer
- Dan Siegel
(Jeg læser primært på engelsk og derfor kender jeg flest engelsksprogede – der findes uden tvivl også gode danske lærer – fortæl gerne om dem i kommentarfeltet, hvis du kender nogen).
Det lange seje træk mod trivsel og sundhed
Ved langvarige stressbelastninger kan hjernen, kroppen og nervesystemet og nogle tilfælde have været så svært belastede, at det enten tager lang tid at genoprette eller er blevet en varig tilstand. Fx kan de kognitive evner, mange oplever problemer med i forbindelse med stress (problemer med hukommelse, opmærksomhed og overblik) være noget af det, der tager længst til at genvinde. På samme måde kan udmattelse og fysiske ubalancer, som resulterer i diverse helbredsproblemer, tage lang tid at bedre.
Min erfaring er, at selv voldsomme og langvarige tilstande, som du måske opfatter som mere eller mindre kroniske, kan bedres over tid, når du får mere ro. For de fleste er det et spørgsmål om, at små doser af den rette medicin på daglig basis over lang tid kan gøre en stor forskel. Og den rette medicin er forskellige fra person til person, men udover de ting, jeg nævnte øverst i dette afsnit, kan det være:
- Sund kost og især at du afholder dig fra kost og drikkevarer, der belaster dit system. Din mave og din hjerne er to sider af samme sag, og for nogle gør kosttilskud som en sund olie og andre tilskud en stor forskel.
- Bevægelsesformer som qi gong og yoga med et mere medicinsk sigte – dvs. en fast praksis med specifikke øvelser over tid. Eller andre former for kropsbaseret terapi.
- At du arbejder med følelsesmæssige traumer
- At være en del af sunde fællesskaber, hvad end det er en selvhjælpsgruppe, et kor, en læsegrupper er andre former for helende relationer og fællesskaber.
- At du lever dit liv i overenstemmelse med dine sande værdier
- At du finder ud af, hvordan du kan arbejde og bidrage på en meningsfuld måde
Ovenstående skal ikke opfattes som en komplet liste men er blot nogle af de ting, jeg har set hjælpe mange over tid.
Min rose som jeg troede var død af en omplantning, men som bare var gået i dvale
Til sidst får jeg lyst til at fortælle dig om en rose, jeg havde i en del år. En smuk gul rose, der stod ved gavlen ved vores første hus, som duftede fantastisk. Vi skulle flytte på et tidspunkt, og det var en hård proces. Jeg havde egentligt ikke lyst til at flytte fra huset, og jeg besluttede mig for at tage rosen med som et mindre.
Nu er det sådan med roser, at de ikke rigtigt kan lide at blive gravet op. Det vidste jeg godt, og jeg forsøgte at give den vand, men ikke desto mindre, så virkede det som om, den ikke klarede flytningen. Rødderne var tørret ind, men jeg plantede den alligevel. 2 år efter var der ikke skyggen af roser på den.
Efter 3 år skete der imidlertid noget. Den første smukke og knaldgule rose dukkede op. Og så den næste, og den næste. Vi havde overvejet at grave den op mange gange – men heldigvis gav vi den tid og fred til at komme sig. Skæbnen ville, at vi flyttede kort efter igen. Jeg gravede min rose op igen, men på en eller anden måde blev den væk i flytteprocessen og dukkede aldrig op igen. Jeg tror måske rosen havde lært mig, hvad den skulle og besluttede sig for at drage videre. Jeg håber i hvert fald, den står og dufter et sted.
Måske føler du dig som den rose. Som om du er blevet revet op med rode og aldrig kommer til at vokse og trives igen. Sådan har jeg i hvert fald haft det. I så fald, så husk, at der er en del af dig, der måske er gået i dvale men lever i bedste velgående. Og at både her og nu og over tid kan du opleve at finde dig selv og få ro og glæde.
Jeg håber du blev inspireret og vil give dig selv den ro og den tid, der skal til for at du igen kan begynde at spire på ny!
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld:
Kærlig hilsen
