Dette indlæg er til dig, der har desperat brug for håb. Det er en situation, som mange af os havner i før eller siden, og indlægget handler ikke om, at du bare skal tænke positivt. Jeg (og mine læsere, som har hjulpet til) giver dig her et ægte håb at holde fast i.
Håbløsheden bor ikke i din situation men i dit sind
Måske har du mistet modet og håbet, fordi du:
- Har mistet en du elskede højt og ikke kan undvære
- Har en virksomhed, der er gået konkurs og må gå fra hus og hjem
- Er overvældet af angst og depression
- Kæmper med en kronisk eller uhelbredelig sygdom
- Er blevet skilt eller har mistet dit arbejde
- Har et barn, der er sygt eller mistrives
- Har en partner, der drikker eller på anden vis har en destruktiv adfærd
- Lever med følger af traumer, der gør verden svær at være i
- Lever med så store udfordringer, at du ikke kan se lyset
- Eller andre omstændigheder, som du lever med
Håbløshed stjæler din tro på, at tingene vil forandre sig. Det kan stjæle din tillid til, at du kan håndtere de udfordringer, der kommer din vej. Når vi er ramt af håbløshed, kan vi have en fornemmelse af, at livet er for svært og måske endda ikke værd at leve.
Det kan betyde, at vi vender livet ryggen ved at forsvinde ind i håbløshed, ligegyldighed, misbrug eller anden destruktiv adfærd. Og det gør selvfølgeligt kun tingene værre.
Det kan være svært at se, at det ikke er din situation eller hvordan du har det, der er problemet. Problemet er, at håbløsheden bor i dit sind. Det er der, du sidder fast. Der er dog en vej ud – hen til et sted med mere glæde og håb.
Er du blevet kynisk og afskriver håb og glæde som naivt?
For lidt tid siden lavede jeg et opslag på Facebook, hvor jeg efterlyste inspiration til et blogindlæg om håb. Jeg bad folk om at kaste livliner ud til mennesker, der havde brug for håb. 10 af de livliner kan du se længere nede.
Det var interessant at se, at nogle havde en modstand mod hele idéen om at give andre håb. Jeg kender godt den modstand fra mig selv, og det er helt afgørende, hvordan vi forstår ordet “håb”. Håb handler ikke om, at tingene altid går, som vi ønsker. For det gør de jo ikke.
Kynisme og bitterhed er en blindgyde og dækker ofte over en dybere håbløshed, hvor vi nemt havner, når vi bliver bange eller skuffede over livet. Når tingene gør for ondt, er det nærliggende at lukke i, så vi ikke skal mærke smerten. Vi vil overhovedet ikke have, at nogen kommer og pådutter os håb eller optimisme, når der ikke er noget håb!
Måske tænker du, at det kun er naive eller heldige og priviligerede mennesker, der kan tale om at bevare håbet. Sådan tænkte jeg også engang. Hvis man er godt begavet, kan man umuligt være optimistisk omkring livet. Min erfaring er dog, at det paradoksalt nok er mennesker, der har gennemlevet en del lidelse, som lever med det største håb. Det er ofte også disse mennesker, som formår at give ægte håb til andre.
Mesterlære i det realistiske håb – Edith Eger
Én af de ting, der har hjulpet mig mest i mit eget liv i svære stunder er at høre andres historier. Det at læse bøger af andre, der har gennemlevet noget svært, jeg kan spejle mig i, har været en livline mange gange.
Få af os kommer til at opleve lige så forfærdelige ting som psykolog og forfatter Edith Eger, som er én af de sidste nulevende, der overlevede Auscwitz under 2. verdenskrig. Måske netop derfor er hendes historie så inspirerende og giver så meget håb. Edith Eger er i dag 94 år og har netop udgivet hendes nyeste bog The Gift. 12 Lessons to save your life.
I bogen fortæller Edith Eger om, hvordan hun – en helt almindelig 16-årig pige – blev fragtet til koncentrationslejren med sin familie. Hendes forældre blev myrdet med det samme, og hun overlevede flere lejre og dødsmarchen. Edith Egers liv er et vidnesbyrd om, at traumer samt fysiske og psykologiske mén ikke behøver at frarøve os håb og livslyst.
Ediths Eger har det, som jeg ville kalde en realistisk tilgang til håb. Hun skriver:
Håb er ikke den hvide maling, vi bruger til at dække over vores lidelse. Det er en investering i nysgerrighed…. Håb er ikke en garanti for, hvad der vil ske i fremtiden, men at vælge håbet afgør, hvad der får min opmærksomhed hver dag.
Håb handler altså ikke om at nægte at se virkeligheden i øjnene eller at bilde sig selv ind, at livet altid er godt, retfærdigt eller meningsfuldt. Som Edith Eger skriver:
Håb er ikke det modsatte af mørke. Det er en konfrontation med mørket.
Håb er noget, som vi trækker på, når vi er konfronteret med noget meget svært. Vi har brug for det realistiske håb. Det, vi håber på, er ikke, at virkeligheden er anderledes, end den er, men at vi kan finde glæde og mening ved livet på trods af alt det svære.
Drop selvmedlidenheden – lidt tough love fra psykologen
Når jeg tænker tilbage på de gange, jeg har været i knæ pga. noget, som jeg følte var en uoverstigelig forhindring, så er der noget, der går igen. For det første, har jeg lært at række ud. At gribe telefonen og ringe til én, jeg kan tale med og som, jeg ved, kan sige noget fornuftigt.
Den anden ting, der går igen er, at de, der har hjulpet mig mest, har ikke haft ondt af mig. De har ikke altid sagt det, jeg gerne ville høre, men det jeg havde brug for at høre. Det er en slags “tough love” som bunder i dyb kærlighed og medfølelse. Du får også lidt tough love fra mig her. Det ville svare til, at du sad som klient i min psykologpraksis, hvor jeg heller ikke lader folk spilde tiden på nyttesløs selvmedlidenhed.
Det er fristende at ende i en offerposition med selvmedlidenhed og harme mod andre, som vi føler, har gjort os ondt. Den position skal du selvfølgeligt have lov at indtage, men det får dig til at sidde fast.
- “Det er synd for mig”
- “Jeg har det værre end andre”
- “Hvis bare det og det ikke var sket”
- “De kan sagtens”
Det at bebrejde andre eller skæbnen og føle sig som offer kan føre til hjælpeløshed, bitterhed og fralæggelse af ansvar for vores eget liv. Når vi giver slip på ansvaret, så har vi også givet slip på håbet. Og du holder derfor ikke længere med dig selv men med tanker, der ikke gør noget godt for dig.
Derfor vil jeg invitere dig til at læse videre her og være åben overfor idéen om, at du ikke er unik. Du har det svært, og det er der mange andre mennesker på jorden, der også har. Der er håb, men kun hvis du dropper idéen om, at din lidelse er helt særlig.
Bemærk, at det ikke betyder, du ikke må være vred og ked af det. De følelser bliver der netop plads til, når vi har medfølelse over for os selv og ikke spilder tiden på at kæmpe imod virkeligheden, som den er.
Om forholdet mellem accept og håb
Inden vi går videre til de 10 livliner, er vigtigt at nævne accept. Accept og håb er i familie med hinanden. Accept kan ligesom håb nemt misforstås.
Accept handler ikke om, at vi skal kunne lide virkeligheden. Accept handler om at være med virkeligheden præcis, som den er. At indrømme og acceptere, at den er, som den er uafhængigt af, hvad vi måtte synes om den. På den måde er accept rettet mod det, der foregår her og nu.
Håb er fremtidsorienteret men begynder med accept af det nuværende øjeblik. Hvis du er uhelbredeligt syg og ved, at du skal dø om kort tid, så kan du have accept og også håb. Ikke håb om, at du skal leve, hvis du nu engang skal dø. Men et håb, der retter sig mod det faktum, at alle livets øjeblikke indeholder storhed, kærlighed, mystik og glæde, når vi bare retter opmærksomheden mod det. Dette kan vi netop, når vi giver slip på tanker om, at livet burde være anderledes, end det er lige nu.
Det er også værd at bide mærke i, at vi mennesker bilder os selv ind, at vi ved, hvad der er bedst. At hvis vi kunne styre vores skæbne, så ved vi præcis, hvor det ville være bedst at styre den hen. At lidelse og smerte er forkert og meningsløst. Men livet er et mysterie, og selvom ting på overfladen kan virke forkerte, så kan vi ikke med sikkerhed vide, om vi selv ved bedst. Dette gør det nemmere at acceptere ting, der lige umiddelbart er uacceptable.
Og igen – måske tænker du, at det kan jeg sagtens sige. Men jeg kan fortælle, at jeg har et barn med epilepsi og det at stå med et barn med meget langvarige og livstruende kramper har lært mig ét og andet om både accept og håb. Jeg er nødt til at acceptere, at det er sådan det er. Ellers kan jeg ikke hænge sammen som menneske. Jeg håber også, at det bliver bedre, selvom jeg er kommet til den erkendelse, at jeg ikke ved, hvad der er meningen med mit barns liv eller at vi omkring ham skal være vidne til noget, der er så svært.
10 livliner til dig, der har brug for håb
Her kommer de 10 livliner. Jeg har skrevet dem med udgangspunkt i mine egne erfaringer og de bud, folk kom med, da jeg spurgte ud på Facebook.
#1 Alt forandrer sig – også måden du har det på.
Alt er i evig bevægelse. Fra dag til dag, fra sekund til sekund. Dit sind, din krop, livet. Du ved ikke, hvad der kommer til at ske om lidt eller i morgen. Og du ved ikke, hvordan du vil have det. Måske går tingene ikke efter planen, men både gode og dårlige ting kommer og går.
Følelser og tanker kommer og går også. Mange problemer opstår, når vi vil holde fast i tingene, som de er eller har været, eller når vi gruer for, hvordan tingene bliver. Men giv slip og vær med det, der er. Det vil forandre sig før eller siden.
#2 Du har altid et valg – du kan lukke eller åbne dit hjerte
Når du ser meget nøje efter, vil du opdage, at håbløshed og alt det svære opstår på grund af din indstilling til det, du oplever. Det kan lyde som en overfladisk betragtning. Hvad så når det, vi oplever, er hjerteknusende eller rædselsvækkende? Vi har stadig et valg. Vi kan mærke smerten og frygten og samtidig bevare et åbent hjerte og sind, der giver plads til håb.
#3 Vi er her, og vi ved, du har det svært
Det er smertefuldt at føle sig alene i en svær situation. Det er ikke meningen, at du skal klare det hele selv. Ræk ud til én, som du har tillid til. Det kan være nødvendigt at låne håb og ressourcer af andre i perioder. Under alle omstændigheder, så vid, at vi er nogen, der tænker på dig og ved, hvordan det er at have det svært.
#4 Livet er fantastisk – også selvom du har glemt det lige nu
Det kan være svært at huske, hvor storslået og fantastisk livet kan være, når vi ikke kan se vejen frem. I psykologien har vi et begreb, der hedder “tilstandsafhængig hukommelse”. Det henviser til det faktum, at din følelsesmæssige tilstand bestemmer, hvad du kan huske.
Det samme gælder fremtiden. Hvis du er grebet af håbløshed, så er al forventning om glæde og gode stunder blokeret. Du er som en plante, og måske er du gået i dvale. Men ved at stole på, at livet er værd at kæmpe for, vil der komme den dag, hvor du spirer og gror igen.
#5 Stol på, at alt er, som det skal være
Virkeligt? Er alt som det skal være, hvis min kone har en livskrise og vælger at håndtere det ved at svigte mig til fordel for en anden mand. Er alt som det skal være, hvis mit barn bliver mobbet?
Ingen kan tvinge dig til at stole på livet. Du vælger selv. At stole på, at alt er, som det skal være på et dybere plan og at kunne mærke det helt ind i sjælen er en proces, der for mig har udviklet sig og vil blive ved med det. Men jeg vil invitere dig til at tage en stille stund. Måske gå en tur i skoven og stille dig selv spørgsmålet – er alt i virkeligheden, som det skal være? Og så lytte til svaret. Ikke fra dine tanker men fra dit hjerte.
#6 Børn giver os håb og vilje til at blive ved
Hvad end du har børn eller ej, så giver børn os håb. De giver os en vilje til at kæmpe, selvom vi har lyst til at give op. Det kan være fristende at kaste håndklædet i ringen, når vi står med en tilsyneladende umulig udfordring. Men så er det, vi ser på vores børn og ved, at vi bliver nødt til at blive ved.
Vi skal ikke blive ved med at gøre ting, der ikke virker, men vi skal blive ved at have håb. Det er en stor kærlighedserklæring til dine egne og til andre børn at have viljen til at møde lige præcis dine udfordringer. Børn lærer fra det gode eksempel, og en dag vil de selv møde noget svært.
#7 Din glæde er kun en tanke væk
Glæde er ikke fraværet af noget svært, fordi så er der tale om benægtelse. Det er dog muligt at finde dyb glæde, også selvom der er problemer. Taknemmelighed er her en effektiv genvej til glæde. Hvis dit sind bevæger sig i meget negative og frygtsomme spiraler, så sæt dig for kun at tænke på, hvad du er taknemmelig for og brug din dag på at sætte pris på andre og fortælle dem det.
Du kan også bruge tid på gode minder fra dit liv. Tænk på dem, nyd dem og tal om dem. Du kan også låne glæde ved at glæde dig på andres vegne, og på den måde har du et uendeligt lager af glæde til rådighed.
#8 Du ved ikke, hvilken forskel du kan gøre for andre
Hvis du står med en kæmpe udfordring eller bare har det svært indeni, så skal du tænke på, at det gør dig bedre i stand til at hjælpe andre. Du får en større forståelse for, hvad det vil sige at stå med store problemer, og i det omfang du overkommer dine egne problemer, kan du give dine erfaringer videre og hjælpe andre.
Sandheden er, at du ikke aner, hvilken forskel du kan gøre for andre. Måske tænker du, at dit liv er ubetydeligt. Men det er ofte en enkel sætning, vi siger til en ven en tilfældig lørdag eftermiddag eller en venlig gestus til en ensom nabo, der kan ændre retning i et menneskes liv.
#9 Med venlighed (også overfor dig selv) kommer du længst
Uden at vide det er de fleste af os utroligt hårde ved os selv. Hvis du i løbet af en dag skrev ned, hvordan du taler til dig selv, så ville du blive overrasket. Når vi har det svært, hjælper vi os selv ved at tale venligt til os selv. Sig til dig selv; “Det er ok, du har det, som du har det”, “Du gør det så godt, som du kan”, “Lad os tænke lidt over, hvad der kunne hjælpe her, men det skal nok gå”.
I stedet for at bebrejde dig selv og de fejl, du synes, du har begået eller skræmme dig selv med katastrofetanker, så bak dig selv op, som du ville med én, du holder af.
#10 Ingen kan klare det hele selv. Læn dig op ad noget større.
Før eller siden kommer vi til et punkt i livet, hvor vi har brug for at give slip på kontrollen. At overgive os til noget større end os selv for at kunne klare det, vi nu skal klare. Hvad “noget større” er, er op til dig. Måske er det op til et andet menneske eller et fællesskab, måske til “Gud”, “Universet” eller hvad du nu vil kalde den åndelige kraft.
Det er ikke nemt, og jeg tror, at de fleste af os skal derud, hvor vi ikke føler, at vi har andre muligheder. Men når vi så indrømmer, at vi ikke kan klare det hele selv, så får vi læssevis af styrke og håb tilbage.
Håb er et udsagnsord
Det var alt for nu. Jeg håber, at du blev inspireret og føler, at du har fået en saltvandsinsprøtning af håb. Husk at der er håb i handling. Det er fint at håbe indeni, men det er også vigtigt at rejse dig fra sofaen og gøre noget, der afspejler dit håb – også selvom du ikke rigtigt tror på det. “Fake it till you make it” kan være et godt slogan at holde fast i, indtil håbet melder sig.
Håb er ikke bare en følelse men i høj grad en handling. Så hvilken enkel håbefuld handling, kan du foretage dig i dag?
OBS: Hvis du lige nu har det så svært, at du ikke selv kan tænke eller handle dig ud af situationen, så opsøg hjælp. Tal med en pårørende, din læge, en psykolog eller benyt dig af én af de mange rådgivningstjenester som fx Livslinjen eller Startlinjen og husk, at der er en række rådgivningstjenester rettet mod specifikke problemer som fx alkoholisme.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld:
Kærlig hilsen
