Posttraumatisk vækst

Learn the alchemy

true human beings know.

The moment you accept 

what troubles you’ve been given,

the door will open.

Rumi

Dette indlæg handler om begrebet posttraumatisk vækst (PTV) , som er et interessant men også nogle gange misforstået psykologisk begreb. Læs eller lyt med her, hvor jeg kommer ind på:

  • En historie om en naiv coach
  • At posttraumatisk vækst ikke er noget nyt
  • Hvorfor PTSD og posttraumatisk vækst ikke udelukker hinanden
  • En øvelse, der hjælper dig med at fremme posttraumatisk vækst
  • En note om at bede om styrke og en påmindelse om at sætte det lange lys på i dit liv

Denne episode er desuden en del af en serie, der handler om traumer. Lær mere her om:

 

Den naive coach

For nogle år siden – da jeg selv var sygemeldt med stress og angst og generelt følte, at jeg selv og mit liv var ved at falde fra hinanden – så jeg en coach i et TV-program, der skulle sige noget klogt til landets nyudklækkede studenter. Hun sagde noget i retning af “Hvad der ikke slår jer ihjel, gør jer stærkere” og opfordrede dem til at klø på med krum hals.

Lige der sad jeg og tænkte, at det var det mest tåbelige, jeg nogensinde havde hørt. Og at denne coach åbenbart aldrig havde oplevet at blive slået alvorligt ud af kurs. Hun var naiv – ikke fordi hun var coach, men fordi hun manglede livserfaring.

Sandheden er jo, at vi ikke altid bliver stærkere af det, der ikke slår os ihjel. Vi overlever måske men nogle gange i en knækket version – ikke en stærkere. Og det var lige præcis sådan, jeg selv havde det på det tidspunkt. Efter nogle års stress og traumatiske oplevelser med et sygt barn hang mit nervesystem i laser, og jeg havde presset mig selv alt for hårdt.

Jeg følte mig færdig – ikke stærk.

Måske har du også været der, hvor du har svært ved at se en vej frem. Nogle af os går måske igennem et helt liv uden et alvorligt knæk, men ikke ret mange. Eksempler er:

  • Alvorlig stress, der gør os ude af stand til at arbejde
  • Når en hård barndom får en mand til at drikke og senere give de samme traumer videre til egne børn.
  • Når en kvinde overlever en voldtægt og fra da af er ude af stand til at have en nær relation til en mand
  • Mobning, der driver os til selvmordets rand.
  • Økonomisk ruin der sender os ud over kanten rent menneskeligt, så vi ikke formår at rejse os hverken økonomisk eller menneskeligt
  • Eller måske bare angst eller tomhed, du ikke ved, hvor kommer fra, men som stjæler din livsglæde

Så jeg sad der og var ikke specielt imponeret over førnævnte coach. Hun gav de unge et forkert indtryk af, hvordan livet også kan være. Sandheden er dog, at det måske lige så godt kunne have været mig selv som yngre psykolog, der havde siddet der og fortalt de unge om, at man jo altid bliver stærkere af udfordringer.

For indtil et vist punkt i mit liv var det jo også min erfaring; at jeg havde formået at forvandle knap så gode odds til styrke. Men nu var jeg ikke længere så skråsikker på, at jeg kunne klare de udfordringer, der kom min vej. Slet ikke endda.

Jeg ville ønske, jeg kunne gå tilbage i tiden og fortælle mig selv, at det nok skulle gå. At jeg ville få det bedre – at alt ville forandre sig og blive bedre, end jeg overhovedet kunne forestille mig på stort set alle områder af mit liv.

Og med dette indlæg ønsker jeg at række ud til dig derude, der måske lige nu er ramt af livet. Så du kan få håb og blive peget i retning af, hvad du kan gøre for at hjælpe dig selv til at komme videre og blive stærkere og gladere.

Er posttraumatisk vækst noget nyt?

Begrebet “posttraumatisk vækst” blev formuleret af de amerikanske forskere Richard Tedeschi og Lawrence Calhoun i 1995, og begrebet henviser til positiv psykologisk forandring som følge af meget udfordrende livsomstændigheder. 

De forandringer, man kan opleve ved posttraumatisk vækst kan fx være:

  • Bedre og mere givende sociale relationer – både nære relationer og mere bredt
  • Større tilfredshed med livet og større taknemmelighed og glæde
  • Større følelsesmæssig robusthed
  • Nye muligheder både arbejdsmæssigt, økonomisk og på andre fronter
  • Fornemmelse af at have kontakt til noget større – en større åndelig bevidsthed

Idéen om, at vi kan udvikle os og vokse som mennesker efter kriser og traumer er jo ikke ny. Man har siden tidernes morgen i myter og i litteraturen beskrevet den rejse, vi som mennesker kan tage gennem store traumer og udfordringer for i sidste ende at blive bedre mennesker.

Som Joseph Cambell beskriver i The Hero’s Journey, så går den historie igen i mange fortællinger;  helten får en udfordring, og når han tager udfordringen op vil han gennemgå svære perioder, som Cambell kalder the dark night of the soul, men ultimativt vil han komme ud på den anden side som et nyt og bedre og også stærke menneske.

Også i filosofien og psykologien har man altid været optaget af vækst og det potentiale, der ligger i kriser. I psykologien har vi mange begreber som bla. resiliensself efficacy og sense of coherence, der er beslægtede med posttraumatisk vækst. Det karakteristiske ved begrebet posttraumatisk vækst er, at man har udviklet skalaer designet til at måle posttraumatisk vækst, så man kan forske mere systematisk i fænomenet, fx. på tværs af kulturer eller i kølvandet på store katastofer.

Der findes også kritik af begrebet, men i dette indlæg er jeg ikke så interesseret i at diskutere hvor vidt man kan veje og måle begrebet posttraumatisk vækst, men mere at dykke ned i selve det faktum, at vi kan blive stærkere af modgang. Og jeg vil give dig en enkelt øvelse, der hjælper dig med selv at komme i den retning.

 

PTSD og posttraumatisk vækst udelukker ikke hinanden

Man kunne godt tænke, at idéen om posttraumatisk vækst (PTV) er overfladisk og bare noget med at tage ja-hatten på efter traumer. Men det er vigtigt at have en nuanceret forståelse af, hvad alvorlige traumer, tab og kriser medfører. PTV udelukker ikke PTSD eller at vi også kæmper med svære ting fremadrettet, selvom vi overordnet set føler, vores liv er godt.

Det vil sige, at du både kan opleve symptomer som fx. angst men på samme tid kan opleve en større tilfredshed med livet og at du generelt fungerer bedre som menneske. Min erfaring er, at når vi udvikler os som mennesker ser det meget sjældent ud som på en amerikansk film, hvor alle brikker falder på plads, og vi bare får det vi ønsker os uden de helt store problemer.

Det er mere noget med, at vi gennemlever alvorlige kriser som på den ene side har store konsekvenser, og som vi kommer videre fra med sorg og væsentlige ar på sjælen. Men som på den anden side leder os i retning af et mere berigende liv, fordi vi lever mere i overensstemmelse med vores sande værdier og sætter pris på livet på en ny måde.

 

Er posttraumatisk vækst ikke bare et spørgsmål om personlighed?

Nu bliver det store spørgsmål så – hvordan opnår vi posttraumatisk vækst? Er det noget, man er født med at kunne eller er det noget alle kan gøre?

Ingen tvivl om, at nogle af os er udstyret med karaktertræk og et netværk, der gør det nemmere at komme stærkt ud af traumer. Men min erfaring er (og studier som dette understøtter den antagelse), at vi alle kan udvikle og forstærke de træk og de evner, der gør os i stand til at håndtere og vokse af kriser.

Jeg har mødt mange, mange mennesker, der er kommet godt videre efter traumer eller kriser. Fx:

  • Kvinden hvis mand begyndte at drikke til et punkt, hvor hun måtte flytte fra ham. Han drak sig ihjel på gaden – hun fik hjælp til at håndtere egne mønstre og den sorg det var, og i dag har hun en ny mand og stor familie med børn og børnebørn og har et rigere liv og er selv sundere rent psykologisk end hun nogensinde har været
  • Manden der mistede alt gennem en stor økonomisk nedtur i finanskrisen – hus, kone og firma. Han havde det elendigt i en periode men elsker i dag sit liv (også selvom han stadig har gæld) og lever efter helt andre værdier end tidligere. Han er glad for sit arbejde og har et godt forhold til de nu store børn og hans eks.
  • Kvinden der mistede sin voksne søn til et stofmisbrug. Hun lærte at leve et godt liv med sindsro – også selvom hun sjældent så ham og ikke vidste, om han nogensinde ville blive clean.
  • Amy Purdy som mistede begge sine ben pga. meningitis og efterfølgende faldt ind i alvorlig depression, Hun blev alligevel professionel snowboarder, som hun drømte om og bruger i dag sin historie til at inspirere unge fra belastende miljøer til at overkomme svære omstændigheder.

Jeg kunne nævne mange kendte og ukendte mennesker, der måske har mindre dramatiske historier men som alle er kommet godt videre efter store kriser.

På mange måder kan jeg bedst lide de almindelige historier. Dem der handler om, at vi udvikler os som mennesker og stille og roligt bygger et liv op, vi trives i – også selvom vores livsomstændigheder måske ikke er så dramatiske. Og også selvom tingene ikke er perfekte og selvom vi stadig har svære dage – det er sådan virkeligheden er for de fleste.

Fælles for alle er, at det ikke bare har været én teknik, ét psykologforløb eller én bog, der har hjulpet dem videre. Det har været en kombination af flere ting men det hele er begyndt med en tro på, at det kunne lade sig gøre. Og øvelsen jeg viser dig her er et skub i retning af at

En øvelse, der gør dig i stand til at begynde tackle enhver udfordring

Ja, jeg ved godt det måske lyder helt ude i hampen, hvis du lige nu står med udfordringer, der virker uoverskuelige. Men når jeg skriver enhver udfordring, så mener jeg faktisk enhver udfordring. Vi kan ikke ændre alt her i verden men vi kan tage udfordringen op og håndtere problemet på en måde, så vi bliver stærkere og mere hele mennesker i processen.

Glæder det for alle mennesker til alle tider? Ja, det gør det faktisk. Det plejede jeg ikke at tro, men det er blevet min erfaring efterhånden. Den største fejl du kan begå (og som jeg har begået mange gange) er at tænke, at din situation er en undtagelse. At du er en undtagelse. At andre kan, fordi de har ressourcer eller en personlighed eller en situation, der er anderledes end din.

Drop den idé lige nu – ingen situation er så håbløs, at den ikke kan forbedre. Intet problem så stort, at det ikke kan formindskes.

Sæt ord på din udfordring

Det første du skal gøre er at sætte ord på din udfordring. Indtil videre har du måske tænkt, at det, du kæmper med er noget udefinerbart, noget der bare ødelægger dit liv – noget du ikke kan arbejde med – noget du ikke ved, hvad er. Eller at der er så mange udfordringer, at du lige så godt kan opgive at sætte ord på den og prioritere dem.

Men fra nu af er det altså en udfordring, du står med, og du skal vælge én du står med lige nu.

Den kan være du skal vælge én af de mindre udfordringer til en start, men det kan også være, du skal vælge den største. Her er nogle af de mest almindelige store udfordringer, vi kæmper med:

  • At håndtere sorg efter et tab eller en skilsmisse
  • At håndtere et barns med en sygdom eller handicap
  • At komme ud af depression
  • At blive fri af angst eller alvorlig stress
  • At håndtere kroniske smerter
  • At få et job efter længere tids arbejdsløshed
  • Blive gældfri
  • At komme til at kunne lide os selv som vi er inkl. fejl og mangler

En stor udfordring handler typisk om at håndtere noget svært, komme igennem noget svært på en god måde, løse et problem eller komme dig ovenpå en krise eller et traume.

Hvad er din udfordring? Eller måske bare – hvad er en lille del af det, du kæmper med, som du kan identificere som en udfordring? Det er ikke så vigtigt, hvad du vælger. Det vigtige er, at du kommer igang.

Næste skridt – fra trussel til udfordring

Når du har identificeret din udfordring, så er næste skridt at se på din udfordring og ændre din opfattelse af den. Det kan virke som en meget overfladisk ting at gøre. Personligt har jeg det meget stramt med idéen om, at alle problemer kan løses ved at vi enten holder op med at tænke på dem eller tænker anderledes om dem.

At ændre din opfattelse af det, du kæmper med er ikke løsningen på alt. Men det er et vigtigst første skridt. Jeg kan sige for mit eget vedkommende, at det at være åben overfor idéen om at visse meget svære ting i mit liv kan håndteres på en måde, så jeg kan leve et godt liv på trods af (eller måske netop på grund af) situationen, var noget der tog mig tid, men også noget, der har hjulpet mig måske mere end noget andet.

Noget af det sværeste jeg personligt har kæmpet med har været den angst jeg har fået efter diverse traumer på hospitalet med min søn, den sorg og vrede jeg har haft over at min søn kom til skade ved fødslen og pådrog sig en hjerneskade og måske mest af alt hans epilepsi, som har betydet konstant frygt for anfald og at der skulle ske ham noget, når jeg ikke er der. Alt det er bare for at sige, at jeg godt ved, hvad det vil sige at kæmpe med noget svært, som ikke bare lige går over og som du ikke har den fulde kontrol over.

Det du skal gøre med din udfordring er at ændre din opfattelse af din udfordring fra noget, der er en trussel mod dig om måske din familie og noget, der vil ødelægge dig og dit liv til noget, der giver dig muligheden for at vokse som menneske og for at blive stærkere og noget, som der kan komme noget godt ud af.

Det du gør her er at ændre dit mindset fra et trusselsmindset til et udfordringsmindset. Og igen – det kan virke overfladisk, men det gør en forskel. Forskellen er, at selvom du godt er klar over, at der er tale om noget, der måske er svært og smertefuldt, så har du en tro på, at du kan finde frem til en måde at håndtere udfordringen på en god måde.

Når der forskes i disse to former for mindset, viser studier som dette og dette, at du oplever mindre angst og depression, du tackler udfordringer i stedet for at undgå dem, du trækker på andres hjælp og dine egne ressourcer. På den måde er der langt større sandsynlighed for, at du faktisk kan håndtere din udfordring og komme ud i den anden ende med en følelse af at du er blevet stærkere.

Så hvordan ændrer du dit mindset?

Det gør du ved først og fremmest at identificere det du kæmper med som en udfordring, og dernæst skal du begynde at luge ud i håbløse tanker og katastrofetanker. Det er nemmere sagt end gjort, men det kan hjælpe at kigge på de tanker du har om dig selv og situationen og spørge dig selv – hvordan kan jeg med sikkerhed vide, at det er sandt, det jeg tænker. Vi har en tendens til at tro på tanker, som om de var sandheden, men det er de ikke nødvendigvis.

I stedet kan du erstatte tankerne med mere konstruktive tanker som disse:

  • Jeg kan blive stærk af denne udfordring
  • Jeg kan få hjælp til denne udfordring
  • Denne udfordring vil hjælpe mig med at udvikle gode kvaliteter
  • Hvad er det bedste, der kan ske?
  • Hvad kan jeg lære?
  • Hvad har jeg allerede lært, som jeg kan give videre?
  • Jeg er fast besluttet på at tackle denne udfordring – én dag ad gangen
  • Selvom jeg ikke kan kontrollere alt, så vælger jeg, hvordan jeg vil tackle denne udfordring
  • Jeg er i gang med at lære at blive bedre til at tackle denne udfordring

Det er vigtigt at pointere, at det her ikke handler om positiv tænkning. Det handler ikke om at sorg, vrede eller håbløshed er forbudt. Det skal der også være plads til. Og det handler ikke om, at du skal overbevise dig selv om, at du er en eller anden superhelt(inde) der altid holder fanen højt og ser muligheder fremfor begrænsinger, når sandheden er, at sådan er der ingen, der fungerer hele tiden.

Det er også vigtigt at sige, det er helt op til dig, om du vil arbejde med at ændre dit syn på det, du kæmper med. Jeg formidler idéen her, fordi den har hjulpet mig og mange andre, men det er ikke noget, jeg kan eller vil tvinge dig til. Det er noget, kun du kan beslutte dig for at gøre.

Men når du har taget udfordringen op, så kan du begynde at overveje, hvordan du vil gøre. Hvad første konkrete skridt er, og næste, og næste…

En note om at bede om styrke

Her får jeg lyst til at indskyde en note, der handler om simpelthen at bede om styrke og håb. Sagen er den at når vi skal godt igennem meget svære perioder i livet, så har vi brug for noget større end os selv. Det er i hvert fald min erfaring.

Det er ikke altid nok med andre mennesker, selvom det også er afgørende og det er ikke altid nok med psykologiske teknikker, selvom de kan være uvurderlige. De fleste jeg kender, som er kommet godt igennem svære ting er nået til den erkendelse, at vi ikke kan klare tingene selv. Du kan trække på en åndelig kraft, der er større end du selv er. Hvad du kalder den eller om du kalder “noget større” er op til dig; ånd, universet, naturen, Gud, livet…

Det har intet med religion at gøre – det har noget at gøre med, at du trækker på noget, der er større end dig selv. Du behøver ikke og kan alligevel ikke forstå, hvad det “større” er, men du kan bruge det som en hjælp. Og findes der noget større? spørger du så måske. Min oplevelse er, at der gør. Det har hjulpet mig i utallige situationer og jeg har fået styrke til at gøre ting, som, som jeg ikke selv kunne. Jeg kan mærke den kraft i se den operere i mit liv på jævnlig basis, men på en måde er det jo underordnet om den er der – så længe det hjælper at trække på den.

“Men hvad skal jeg bede om?” spørger du så måske. Jeg vil anbefale dig at tage et kig på citat herunder. Det handler om, at du skal acceptere de udfordringer, du er blevet givet. Uanset hvad det er, uanset om de er indre eller ydre, store eller små.

Personlig bruger jeg sindsrobønnen og siger den hver morgen – eller i hvert fald prøver jeg at huske det. Jeg falder lidt ud og ind ad rutinen, men mit liv fungerer bedre, når jeg husker den, fordi jeg minder mig selv om, at mit liv ikke handler om, at jeg altid får min vilje men om at jeg lever det liv, jeg er blevet givet bedst muligt.

Sæt det lange lys på i dit liv

Her til sidst får jeg lyst til at minde dig om, at du skal tænke langsigtet i dit liv. Posttraumatisk vækst er en langsom proces – ikke noget, der lige bliver fikset på en weekend. Ofte er det 2 skridt frem og 1 tilbage. Og nogle gange er det noget med at tage svære beslutninger, der på kort sigt gør ondt men på lang sigt viser sig at være det bedste, du har gjort. Og så er det også noget med, at vi tit er forvirrede, usikre, håbløse og føler os helt og aldeles lost og overvældende. Det er også en del af processen. Og reglen over alle regler: det er aldrig for sent.

Du kan eller skal ikke tvinge dig selv til at fikse en stor livsudfordring på kort tid. Den dybeste og bedste forandring tager tid. Og ligner ikke altid vækst på overfladen. På trods af det, vil du efterhånden som du vælger at stole på, at du kommer godt igennem din udfordring, se hvordan skyerne letter i dit liv og lyset bryder frem.

Ps. Oplever du angst som følge af traumer, så tjek mit populære lydforløb “Selvhjælp til Angst” ud. Mange har på en enkel og effektiv måde fået hjælp via dette unikke lydforløb, som er lige til at tage med i lommen og bruge i din hverdag. Læs mere her.

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Er du stresset?

Få min

morgenmeditation!

Begynd din dag med fokus, ro og en klar intention. Det gør en forskel!

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!