fbpx

PTSD – en guide til symptomer, behandlingsmuligheder og selvhjælp

PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion) er en specifik diagnose, men samtidig er traumer et vidt begreb. Her kan du blive klogere på PTSD og traumer generelt.

Lyt med i podcastepisoden eller læs indlægget herunder.

Traumer er et stort og vigtigt emne, som er relevant for stort set alle mennesker. Som den amerikanske psykiater og buddhistiske lærer Mark Epstein skriver i bogen The Trauma of Everyday Life:

“Trauma happens to everyone. Some traumas – loss, death, accidents, disease, and abuse – are explicit; others – like the emotional deprivation of an unloved child – are more subtle; and some…seem to come from nowhere.”

I dette indlæg kommer jeg vidt omkring, og det kan læse det hele (eller lytte med i podcastepisoden herunder) eller orientere dig i indholdsfortegnelsen og springe ned til det, der fanger din interesse. Guiden er delt op i 5 dele – i denne uge kommer første del, og de kommende uger kommer de næste.

Traumer er almindelige – om singularitet og følelsen af at være alene

Min formål med denne guide er dermed at almengøre og afmystificere traumer – voldsomme såvel som de mere almindelige. Så du derude ikke sidder med en følelse af at være en undtagelse, syg, forkert eller at du skal skamme dig over, hvordan du har det.

Det er selvfølgeligt en balance, for det er også vigtigt ikke at kalde almindelige belastninger for traumer. På den anden side er det også vigtigt at anerkende, at mange af os pådrager os traumer, som er vigtige at være bevidste om og arbejde med, så de ikke ødelægger vores trivsel.

Når vi er traumatiserede, mister vi kontakten til andre, til os selv og til vores livsglæde samt vores handlekraft og fornemmelse af formål med tilværelsen. Især hvis du har oplevet voldsomme traumer, kan du have en fornemmelse af det, Mark Epstein kalder “singularity”. Som om du er en undtagelse, isoleret og alene i din egen private virkelighed, som ofte er fyldt med svære tanker og følelser.

Den følelse af isolation og måske opgivenhed håber jeg, dette indlæg kan hjælpe dig med at bryde ud af, og jeg desuden du vil blive inspireret til at opsøge hjælp eller gå i gang med selvhjælp, som du også finder forslag til længere nede.

OBS: Denne guide er udelukkende vejledende og generel og kan ikke erstatte en konkret vurdering af din specifikke situation.

PTSD – et overblik over denne guide

I dette indlæg (og de 4 andre indlæg, dette hænger sammen med) kan du lære om:

 

Hvad PTSD er, og hvorfor PTSD ikke er en sygdom

PTSD står for Posttraumatic Stress Disorder eller posttraumatisk stressforstyrrelse, som det hedder på dansk. PTSD er en reaktion på svære belastninger, og reaktionen kommer til udtryk i en række symptomer, som beskrives senere i indlægget. PTSD er i familie med andre stressrelaterede tilstande som akut belastningsreaktion og tilpasningsreaktion og bredere set er PTSD også nært beslægtet med både angst og depression.

Op gennem historien har man beskrevet reaktioner på voldsomme traumer på forskellige måder (fx. Da Costas Syndrom og granatchok) og efter Vietnamkrigen begyndte man at bruge betegnelsen PTSD. Diagnosen blev dog først optaget i den amerikanske diagnosemanual i 1980 efter mange års faglig debat.

PTSD er altså en psykisk lidelse, men som med mange psykiatriske diagnoser er det misvisende at se PTSD som en sygdom. Det er almentmenneskeligt at reagere på svære belastninger, og der er en flydende overgang fra svære og invaliderende reaktioner på traumer til de mere almindelige traumer og mindre voldsomme men stadig ødelæggende reaktioner, mange oplever. Peter Levine, traumeterapeut og forfatter, skriver i Den Tavse Stemme:

“Traumer er ikke en sygdom i klassisk forstand, men snarere en dybtgående oplevelse af, at noget er i urede, forstyrret.”

Du er ikke syg, hvis du er påvirket af et traume. Heller ikke, selvom du lever op til kriterierne i diagnosemanualen. Du er blot et menneske. Traumer er på mange måder en uundgåelig del af livet. Vi oplever alle mindre traumer gennem livet og nogle af os udsættes for større traumer som overfald, krig, chok eller uventede tab.

Fælles for os alle er, at vi har brug for at kende traumers indvirkning på krop, sind og ånd, så vi kan leve livet fuldt og helt og arbejde os fri af de begrænsinger, traumatiske begivenheder kan skabe.

Årsager til PTSD

Lidt længere nede kommer jeg ind på de symptomer, der kan opstå ved PTSD og traumer generelt men først her lidt om almindelige årsager til traumer.

Det hedder sig i diagnosemanualen, at der skal være en udløsende hændelse af kortere eller længere varighed, som man har oplevet som skræmmende eller grufulde. Især pludseligt opståede hændelser, hvor man oplever mangel på kontrol eller mangel på handlemuligheder, øger risikoen for PTSD.

Typiske hændelser kan være:

  • Krig eller bombeattentater
  • Naturkatastrofer
  • Overfald eller røveri
  • Voldtægt
  • Ulykker
  • Indespærring eller tortur
  • Medicinske traumer ved sygdom eller fx. under indlæggelse – dit eget eller dine nærmeste
  • Andre hændelser med oplevet livsfare eller at være vidne til andre i livsfare
  • Vold

Ifølge WHO skal der være tale om en hændelse af en så truende eller katastrofal karakter, at den vil påvirke de fleste, men det er noget nær umuligt at lave en objektiv liste over udløsende hændelser, da det kan være helt individuelt, hvad der opleves som truende og som et kontroltab.

I Danmark har vi historisk set haft mange holocaustoverlevere, som udviste tegn på PTSD og i dag er soldater, brandmænd, politifolk, redningsfolk og ansatte på omsorgsområdet særligt udsatte.

Herudover kan også andre hændelser, som ikke har samme akutte karakter, men som er mere vedvarende, være traumatiserende. Det kan fx være:

  • At vokse op med alkoholisme eller andet misbrug
  • Seksuelt misbrug
  • Partnervold – fysisk eller psykisk
  • Chikane, mobning eller offentlig udskamning
  • Livstruende eller invaliderende sygdom eller handikap – hos dig selv eller dine nærmeste
  • Voldsom arbejdsrelateret psykisk belastning

Ofte vil der være tale om en udløsende begivenhed, der enten i sig selv udløser en reaktion eller bliver dråben, der får læsset til at vælte, men hvor der ligger en historik med andre traumer, der bidrager til den samlede belastning og reaktionen på traumet.

Men hvad bestemmer, om du udvikler symptomer som følge af enten en akut eller længerevarende belastning? Det vil altid være komlekst og heldigvis behøver du ikke kortlægge årsagerne i alle detaljer for at få det bedre. Men husk på, at det langt fra er altid, voldsomme eller belastende begivenheder medfører PTSD. Hvor vidt, du får følger, er en blanding af forskellige ting. Bla.:

  • Dine sociale relationer og ressourcer generelt
  • Dine egne psykologiske ressourcer
  • Graden og mængden af belastninger
  • Om du har adgang til god hjælp
  • Om hændelsen er påført af andre mennesker eller er tilfældig som fx en naturkatastrofe, hvor førstnævnte generelt er sværere at bearbejde

Udviklingstraumer og bristede tilknytningsbånd

Vi mangler en diagnose, der indfanger den særlige form for traumatisering, børn kan opleve i opvæksten, hvis det oplever svigt, vold og manglende stabilitet og følelsesmæssigt nærvær fra en omsorgsperson.

Forskere på feltet, heriblandt den hollandske psykiater Bessel Van der Kolk, har foreslået diagnosen Udviklingsmæssig Traumeforstyrrelse, der beskriver PTSD-symptomer hos børn samt de adfærdsmæssige problemer og manglende følelsesregulering, der ofte kommer til udtryk hos udviklingstraumatiserede børn. Det er vigtigt at afgøre, om børns adfærd skyldes traumatisering, da de ellers vil få misvisende diagnoser og fejlbehandling.

I opvæksten er det ikke kun, det vi oplever, der har en betydning for, om vi får traumer men i høj grad også den relation, vi har eller ikke har til en tryg omsorgsperson, der kan hjælpe os med at rumme og integrere smertefulde og skræmmende oplevelser. Jo yngre vi er, des mere afhængige er vi af en omsorgsfuld og nærværende voksen, der kan hjælpe os med at regulere følelser og stress.

Den amerikanske psykoanalytiker og filosof Robert Stolorow skriver i sin bog World, Affectivity, Trauma:

“Painful or frightening affect becomes traumatic when the atunement the child needs to assist it in it’s tolerance, containment, and integration, is profoundly abscent.”

Vi mennesker kan bære følelsemæssig smerte, men vi kan ikke bære den alene, og som små børn er vi helt og aldeles afhængige af at vores mor eller en anden, vi er tæt knyttet til, giver os en tryg zone, vi kan udvikle os i og som hjælper os med at bære frustrationer og svære følelser.

Det siger sig selv, at når den person, der skulle have draget omsorg for os i stedet er upålidelig, fysisk eller følelsesmæssigt fraværende, voldelig eller grænseoverskridende, forstyrrer det vores udvikling og kan være traumatiserende.

Mark Wollyn, terapeut og grundlægger af The Family Constellation Institute kalder den forstyrrelse, der kan ske mellem mor og barn i den tidlige barndom for break in the bond – et bristet bånd. En bristet tilknytning mellem mor og barn kan være rædselsvækkende for det helt lille barn, der både fysisk og psykologisk er afhængig af mor.

Som voksne kan det være svært at forstå, at en adskillelse af få dages varighed fx. pga. en indlæggelse eller en deprimeret eller sørgende mor, der bliver følelsesmæssigt fraværende, kan skabe et dybt traume. Og ofte genetableres båndet da også, og vi kan udvikle os som vi skal. Hvis båndet ikke genetableres lærer vi som helt små at overleve uden en tryg tilknytning ved hjælp af forskellige forsvarsmekanismer, men vi vil ofte bære denne forstyrrede tilknytning med os ind i voksenlivet.

Vi vil sjældent kunne huske denne form for tidlige traumer. Som Mark Wollynn skriver i bogen It Didn’t Start With You:

“…the trauma of an early separation would be stored as fragments of physical sensations, images, and emotions, rather than as clear memories that can be pieced into a story.”

Tidlige traumer vil have konsekvenser for vores evne til både at mærke os selv og knytte os til en partner og endda vores egne børn, og når vi mangler en tryg tilknytning som både børn og voksne, bliver vi også dårligere i stand til at håndtere de traumer, vi kommer ud for i løbet af livet.

 

Nedarvede traumer – når traumer bevæger sig fra generation til generation

Det er ikke kun de traumer, du selv har oplevet, der kan påvirke dig men de traumer, generationerne bag dig har oplevet. Traumer kan bæres videre gennem generationerne på forskellige måder.

Du kan påvirkes i din tidlige opvækst af en mor eller far, der er traumatiseret, men traumer rejser også videre gennem generationer via kroppen og dine gener. Allerede da din mor var et foster i din bedstemors mave, havde hun det æg, der engang skulle blive dig i kroppen og på den måde blev både din mor og du påvirket af de oplevelser, din bedstemor havde.

Idéen om, at især ubearbejdede traumer, der aldrig blev sat ord på og aldrig blev forløst, bæres videre af yngre generationer er ikke ny. Det er som om, at nogle traumer er for store til at én generation kan nå at bearbejde dem. Nu begynder vi at kunne pege på specifikke mekanismer ved hjælp af forskellige videnskabelige studier, der fx. påpeger genetiske forandringer hos børn af holocaustoverlevere , og et studie har fx vist, at mus, der er udsat for en særlig blomsterduft i forbindelse med et traume, giver frygten for den specifikke duft videre i de næste 5-6 generationer.

Man kan også se, at ved voldsomme nationale traumer som da World Trade Centre blev angrebet, har den kommende generation en større stressfølsomhed og sandsynlighed for at udvikle PTSD. Som Mark Wollynn udtrykker det:

“The vast reservoir of our unconscious appears to hold not only our traumatic memories but also the unresolved traumatic experiences of our ancestors.”

Og det har altså vist sig, at det Jung kaldte det kollektivt ubevidste er en biologisk realitet, da vi “husker” traumer intergenerationelt, ikke kun fordi vi har hørt historier om dem, men fordi dit nervesystem formes af tidligere generationer og måske nedarves traumer især, når der ikke er blevet talt om væsentlige begivenheder.

Særligt om arbejdsrelateret traumatisering

I bogen Stress – Det Moderne Traume, skriver psykolog Nadia Prætorius om arbejdsrelateret traumatisering:

”På forbløffende kort tid er psykofysiske tilstande, der hidtil har været forbeholdt ofre for overgreb, krig, tortur eller naturkatastrofer, ved at udvikle sig til en folkesygdom.”

Langt fra alle arbejdsrelaterede stressproblematikker kendetegnes ved traumatisering, men nogle gør. I min egen praksis støder jeg også på klienter, der er decideret nedbrudt og traumatiserede med arbejde som den primære årsag.

Det er vigtigt at forstå, at arbejdsrelateret stress og traumatisering ikke kun opstår pga. af din personlighed eller fx en dårlig leder. Ingen tvivl om, at særlige forhold som mobning, chikane, inkompetent ledelse eller et usundt arbejdsmiljø af andre årsager kan være den primære årsag til arbejdsrelaterede traumer.

Men det er vigtigt at erkende, at selve den måde, moderne organisationer fungerer på, kan lede til stress og traumatisering. Det har ikke kun noget med den enkelte leder eller enkelte organisation at gøre, men har noget at gøre med en bredere organisationskultur, som igen hænger sammen med samfundet som helhed.

Det er ikke kun travlhed og præstationspres men især også en vildfarelse fra hvem vi egentligt er som mennesker og vores vigtige værdier og behov, der skaber problemer. Især stigende velstand, digitalisering, forbrugermentalitet og andres og egne forventninger til os selv har paradoksalt nok resulteret i arbejdspladser og et samfund, hvor vi er kommet langt væk fra, hvordan vi trives som mennesker.

Det er svært at placere ansvaret for den udvikling ét bestemt sted, men én ting er sikkert – stress og traumer sætter sig i den enkeltes krop, og her betaler man en høj pris. Derfor er det også vigtigt, at vi hver især aktivt tager stilling til, hvordan de samfundsmæssige tendenser påvirker os og vores børn.

Idag ser vi heldigvis en øget bevidsthed og en stigende modtrend, der går i retning af prioritering af vigtige værdier, simple living, hvor vigtig naturen er, og at det ikke er øget effektivitet og velstand der er vejen frem men nærmere færre ting og bedre og mere nære relationer.

Og det var alt for denne del af indlægget – her har du links til de næste 4 dele af serien

Jeg håber du blev inspireret! Oplever du angst som følge af traumer, så tjek mit populære lydforløb “Selvhjælp til Angst” ud. Mange har på en enkel og effektiv måde fået hjælp via dette unikke lydforløb, som er lige til at tage med i lommen og bruge i din hverdag. Læs mere her.

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

10 kommentarer

  1. Anne-Dorte siger:

    Hej Birgitte
    Der står jeg kan lytte til podcast om ptsd. Kan ikke finde link/optagelsen.
    Vh. Anne-Dorte

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hejsa. Nogle gange bliver indlægget lagt op lidt inden podcastepisoden. Den er klar om lidt:)
      KH Birgitte

  2. Bo siger:

    Hej Birgitte

    Det var en mega god podcast du har lavet, jeg vil glæde mig til dine næste to podcast om emnet, hvornår kommer de?
    Jeg er sygemeldt med stress/angst Jeg har haft en masse fysiske symptomer i forbindelse med min langvarige stress, de eneste symptomer, jeg har tilbage er tinnitus, samt at det stort set altid snurrer /summer i mine ben og arme. Jeg er blevet udret for alt men lægerne kan ikke finde noget fysisk galt. Dejlig dag til dig

    KH Bo

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Bo. De kommer de næste to tirsdage – dejligt du kan bruge det:) Tinnitus og snurren er almindelige stresssymptomer og tegn på, at der stadig kunne være behov for at skabe mere ro i nervesystemet. Har du mon overvejet enten akupunktur eller anden form for kropsbehandling. Det kan nogle gange hjælpe meget. KH Birgitte

    2. Michael siger:

      Hej Bo.

      Fantastisk indlæg. 🙂
      Jeg er selv på vej igennem et forløb med stress der startede januar 2019 endte ud i angst og depression hen over året.

      Har nu fået det psykisk en hel del bedre og sover for det meste natten igennem. Men netop snurren og summen er også det jeg oplever (men forsøger at lade være med at tænke for meget over det). For 2-3 uger siden begyndte jeg pludselig at blive meget træt og få vedvarende hovedpine samt løbende en tiltagende tinnitus. Trætheden er væk igen, hovedpinen er der hver aden dag ca. og min tinnitus er konstant. Jeg forsøge at lade være med at give den for meget opmærkshed, men tyer alligevel til at google lidt af og til om det.

      Og så er det bare rart at vide at andre har erfaring med at det kommer i forbindelse med stress.

      Jeg ønsker dig fortsta god bedring.

      Kh Michael

      1. Birgitte Sølvstein siger:

        Hej Michal. Hvor er det dejligt at høre, at du har fået det bedre og dejligt du kan bruge indlægget. Og ja, tinnitus kan svinge med stressniveauet men også nogle gange med andre ting som indtag af alkohol, sukker, hvidt hvedemel. Det er så almindeligt – jeg regner med at skrive en hel del mere om tinnitus på et tidspunkt, men det kommer til at vare lidt endnu. KH Birgitte

  3. Louise siger:

    Hej Birgitte
    Waw, det var godt, jeg glæder mig til de to næste afsnit. Jeg er lige blevet færdigt med et PTSD forløb, hos et psykiatrisk center i Storkøbenhavn, jeg blev afsluttet i går, og de målinger vi lavede i går, var at jeg pt er tilbage til startpunktet. Hun fortalte mig en en meget lille procentdel får tilbagefald, når man afslutter forløbet. Så jeg ser lidt frem af, og håber på det bedste.

    1. Anonym siger:

      Dejligt det kan bruges Louise. Tilbagefald og især midlertidige tilbagefald er almindelige og en del af processen for mange. Og det kan være, dette forløb var en del af din rejse men at der er andre ting, du skal udforske for at komme videre. KH Birgitte

  4. Kimmie siger:

    Tak for en meget lærerig podcast/artikel.
    Det gav en meget mere klar indsigt end jeg ellers er stødt på.
    Jeg har både oplevet den forstyrrede tilknytning, da min mor fik medicin og ikke kunne tage sig af mig og senere blev jeg flyttet frem og tilbage mellem min mor og 3 forskellige plejefamilier, indtil jeg blev helt fjernet fra hende.
    Senere har jeg oplevet både vold, voldtægt, overgreb og andre voldsomme oplevelser.
    Men nu forstår jeg hvorfor det kan være svært for mig at håndtere nogle udfordringer i livet. Men i det mindste har jeg arbejdet utroligt meget med mig selv for ikke at give mine traumer videre til min egen datter.
    Jeg glæder mig til de næste afsnit ????????

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Selv tak – dejligt at høre, at det gav mening og indsigt. Håber også de næste kan kaste lys og være en hjælp. KH Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.