Stress og angst hænger meget ofte sammen. Alvorlig stress medfører ofte angst, og nogle med angst tror fejlagtigt, de lider af stress.

I dette indlæg kan du læse om:

  • Hvorfor vi ikke taler så meget om angst men mere om stress, og hvorfor det er vigtigt at skelne
  • Hvad forskellen er på stress og angst
  • Hvordan stress og angst hænger sammen
  • Lidt om stress, angst og depression
  • Forskellene på, hvordan man skal forholde sig, hvis man er sygemeldt på grund af henholdsvis stress og angst

Leder du efter praktisk hjælp til at håndtere angst, se se mere her om lydforløbet “Selvhjælp til Angst – Ud af Angsten ind i Livet”

Hvis du vil vide mere om angst, så kan du også hoppe over til: Angst fra A-Z: Symptomer, årsager, forebyggelse og behandling.

Hvorfor er det vigtigt at tale om stress og angst?

Stress og angst er ikke det samme, men stress og angst er to ting, der meget ofte hænger sammen. Vi taler meget om stress, og det er vigtigt, at vi forholder os til stress: individuelt og i samfundet generelt.

Stress er et kæmpe problem i Danmark og kan have alvorlige menneskelige og økonomiske omkostninger og problemet ser ikke ud til at blive  mindre. Når vi bare taler om “stress”, som kan henvise til uendelig  mange forskellige fænomener, så overser vi dog tit meget vigtige aspekter ved stress.

Et af  de allervigtigste – og ofte oversete – aspekter af stress er angst. Stress og angst ligner på overfladen hinanden så meget, at det kan være svært at se forskel. Men der er stor forskel, og når vi ikke taler så meget om angst, så er der sikkert mange årsager, og én af de vigtigste årsager er, at vi er mere åbne omkring stress end om angst.

Hvorfor taler vi ikke så meget om stress og angst?

Når vi taler rigtig meget om stress og ikke så meget om angst, er det ofte fordi vi hellere vil bruge ordet “stress” om os selv.

På arbejdspladserne rundt omkring er det nemmere at tale med medarbejderne om stress fremfor angst. Hvorfor? Spørg dig selv engang: vil du helst lide af stress eller angst? For mange er svaret klart. Stress er at foretrække. Stress virker mere almindeligt og nogle gange kan der endda være lidt prestige i stress. Stress er et ord mange af os forbinder med hårdt arbejde og noget almindeligt og nærmest uundgåeligt.

Vi taler ofte om, at vi er stressede fordi der er så meget vi skal nå og fordi, der er så mange, der har brug for os. Stress er med andre ord et tegn på, at vi er i høj kurs, og selvom mange af os har en tendens til at bebrejde os selv, at vi bliver ramt af stress, så bliver det også mere og mere almindeligt at se stress som et vilkår og et samfundsproblem og ikke kun som en personlig brist.

Ikke at alle bruger ordet stress på den måde – de af os, der har været alvorligt stressramte har i hvert fald fundet ud af, at der hverken er prestige eller anerkendelse at hente i alvorlig stress.

Alle der har haft et angstanfald ved, at det er langtfra en almindelig oplevelse af frygt eller nervøsitet

Angst på arbejdspladsen

Arbejdsgivere taler ofte om stress, fordi begrebet er bredt og fungerer som en slags paraplybetegnelse for lang række forskellige fænomener som fx. stress, depression, angst, krise, sorg, udmattelse eller ganske almindelig travlhed.

Ikke af ond vilje, men fordi mange arbejdsgivere ikke har en tilstrækkelig nuanceret viden til at kunne skelne mellem fx stress og angst, men også fordi vi i den formelle arbejdssfære hellere vil tale om stress end om angst, som mere lyder af noget i retning af en psykisk lidelse.

Der er ingen tvivl om, at selv om det stadig er svært på mange danske arbejdspladser at tale åbent om stress, så er det endnu sværere at tale om angst.

Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem stress og angst?

Det er problematisk, hvis vi bruger ordet stress om noget, der egentligt er angst (eller også er angst). Det er det fordi:

  • Vi er med til at tabuisere angst og fastholde det som et underbelyst emne ved ikke at tale om det.
  • Vi bruger forkerte løsninger på problemet, fordi der er stor forskel på fx. behandling af stress som følge af arbejdsmæssig belastning og behandling af  stress, hvor fx socialfobi er en vigtig komponent.

Det skal være ligeså almindeligt at tale om angst som om stress, fordi angst er et almindeligt og udbredt fænomen. Angst er et almenmenneskeligt fænomen, som vi alle rent biologisk er udstyret med, men også den “kliniske” angst i form af de forskellige angstlidelser er ganske udbredt – faktisk den mest almindelige psykiske lidelse i Danmark.

Ikke at der kan sættes et skarpt skel mellem de to tilstande, da der ofte er overlap, men i essensen er der stor forskel – det kommer jeg ind på herunder.

Hvad er forskellen på stress og angst?

At være i live er det samme som at være udsat for stress. Og at være i live er det samme som at opleve angst. Både stress og angst er almenmenneskelige fænomener, vi alle kender til. Men både stress og angst kan blive problematisk og er det for mange.

Umiddelbart har stress og angst mange symptomer til fælles, og to personer med henholdsvis angst og stress kan på overfladen se meget ens ud, hvad angår symptomer. Billedet herunder illustrerer hvilke symptomer, stress og angst har tilfælles.

stress-og-angst-cirkler

 

Almindelige fysiske symptomer på stress er:

  • Søvnløshed
  • Uro i kroppen
  • Hjertebanken
  • Tendens til svedige håndflader
  • Smerter i brystet
  • Kvalme
  • Overfladisk vejrtrækning
  • Svimmelhed

 

Almindelige fysiske symptomer på angst er:

  • Indre uro
  • Muskelspændinger
  • Sveden
  • Ørhed
  • Kvalme
  • Hjertebanken
  • Overfladisk vejrtrækning

Med andre ord: symptomerne på stress og angst er et langt stykke hen ad vejen de samme. Forklaringen er, at ved både stress og angst aktiveres den samme biologiske respons i kroppen: en respons, der ofte kaldes stressresponsen.

Stressresponsen

De symptomer man oplever ved angst og en stor del af de symptomer, man oplever ved stress skyldes aktivering af kroppens stressrespons. Ofte, når der tales om stressresponsen, tales der om det, der også kaldes “frygtresponsen” eller “kamp-flugt-frys-mekanismen”.

Denne stressrespons er et instinktivt adfærdsmønster, vi deler med de fleste andre dyr. At kæmpe, flygte eller fryse er dog som sagt langtfra det eneste, vi mennesker kan, når vi oplever stress, og stressresponsen kan aktivere forskellige biologiske systemer, som igen understøtter forskellige reaktionsmønstre. Her holder vi os dog til den klassiske kamp-flugt-frys-reaktion.

Kamp-flugt-frys-mekanismen

Kamp-flugt-frys reaktionen får via det limbiske system i hjernen, som igen bruger det sympatiske nervesystem og stresshormoner til at mobilisere mere energi for at gøre dig mere vågen, og din hjerne skærpes.

Du får et motivationsboost fra endorfiner, adrenalin, testosteron og dopamin, som føles som et “kick”. Den hurtige vejrtrækning får mere ilt ud til de store muskler i benene,  den øgede puls får mere blod ud til musklerne, og fordøjelsen sættes på standby for ikke at spilde energi i en akut situation.

Alt dette giver ovennævnte symptomer på både stress og angst, og det er der ikke i sig selv noget farligt i (selvom mange naturligt nok bliver bange for disse symptomer).

Stressresponsen er i sig selv naturlig og gavnlig, når kroppen ellers får lov til at vende tilbage til det naturlige udgangspunkt af balance. Kun når stressresponsen aktiveres for meget over lang tid kan den have skadelige konsekvenser i form af alvorlige stressymptomer.

Den grundlæggende forskel på stress og angst

Stressresponsen gør os i stand til at forstå forskellen på stress og angst: almindelig kortvarig stress og angst ligner hinanden på symptombilledet fordi symptomerne på både stress og angst er skabt af stressresponsen.

Men der er alligevel stor forskel, fordi  kernen i stress er overbelastning. Og stress medfører ikke nødvendigvis en oplevelse af angst. Kernen i angst er den akutte frygtreaktion, som på overfladen kan ligne stresssymptomer, men som ikke skyldes overbelastning.

Svimmelhed kan fx enten skyldes angst eller udmattelse, og det samme kan en oplevelse af, at “klappen går ned”. Skyldes symptomet angst, forsvinder det, når angsten reguleres. Skyldes symptomet stress skal der en længere rehabilitering af kroppen og nervesystemet til, før man bliver sig selv igen.

Med andre ord: Hvis du i én sammenhæng oplever fysiske symptomer, angstsymptomer osv. og de forsvinder, når du forlader situationen eller kommer hjem, så er der sandsynligvis tale om angst. Udmattelse på grund af stress forsvinder derimod ikke, bare fordi du fjerner dig fra situationen.

 

Alvorlige stressymptomer, som ikke ses ved angst

Ved længerevarende stress og fysisk og psykisk udmattelse kan man opleve:

  • Fysisk udmattelse og kollaps
  • Mavesår og en lang række andre fysiske lidelser
  • Hårtab
  • Blackout
  • Problemer med hukommelse og koncentration
  • Hjerteanfald
  • Funktionelle sygdomme

Angst kan også over tid være en belastning for kroppen og kan føre til depression på grund af nedsat livskvalitet, men som udgangspunkt er symptomer på angst mere forbigående. Angst er dog ofte en indgroet del af en stresstilstand, så igen – der kan ikke skelnes skarpt, og ofte er angst én af flere medvirkende årsager til stress

Stress og angst har forskellige årsager

Årsagerne til en alvorlig stresstilstand er en række ydre og indre stressfaktorer, der over tid udgør en belastning og slider på kroppen og nervesystemet i en grad, så man til sidst er fysisk og psykisk udmattet.

Årsagen til angst i sin rene form en anden. Ofte er angst et signal om ubevidste følelsesmæssige konflikter, som ikke kan rummes i bevidstheden. Angst er den umiddelbare reaktion, der opleves, men den egentlige reaktion er en kraftig følelsesmæssig impuls af fx. vrede, der øjeblikkeligt og ubevidst undertrykkes enten ved hjælp af diverse forsvarmekanismer eller resulterer i angst – såkaldt signalangst, som så igen kan komme til udtryk på mange forskellige måder.

Facts om angst

 

Angst kan også være et resultat af tanker der skaber og vedligeholder angsten. Som regel er angst en blanding af de to processer, hvor sammenhængen mellem de bevidste tanker, følelser og handlinger ligger på overfladen, og de ubevidste processer foregår – det giver sig selv – ubevidst.

Selvom stress og angst på den måde er to forskellige ting, så vil man ofte se angstanfald i forbindelse med alvorlig stress. Årsagerne til angst er dog komplekse. Se mere her: Angst fra A-Z.

Hvorfor alvorlig stress ofte leder til angstanfald

De typiske kropslige symptomer ved et angstanfald er:

  • åndenød
  • uvirkelighedsfornemmelse
  • svimmelhed
  • kvælningsfornemmelse
  • hjertebanken
  • osteklokkefornemmelse
  • stærkt psykologisk og fysisk ubehag
  • voldsom angstfølelse.

Et angstanfald er en skræmmende oplevelse, og det kan virke som om, det kommer ud af det blå. Det gør angstanfald dog aldrig, men årsagen til et angstanfald kan umiddelbart være svær at få øje på, fordi det enten skyldes ubevidste følelsesmæssige konflikter (som jo i sagens natur er ubevidste) eller – hvilket ofte er tilfældet ved stressudløste angstanfald – at summen af en lang række små og store stressfaktorer over tid betyder, at man på et tidspunkt overskrider en angstmæssig tærskel, som betyder, at et angstanfald udløses.

Hvorfor kommer angst ved stress?

Længerevarende belastning og den dertil hørende påvirkning af kroppen, hjernen og resten af nervesystemet betyder, at nogle af de normale forsvarsmekanismer, vi har på plads, som fx baserer sig på rationalisering, sættes ud af spil.

Derfor kan det opleves som om følelsesmæssigt materiale fra både fremtid og aktuelt er overvældende og at man ikke har samme mulighed for at “holde hovedet koldt” og at tænke rationelt over situationen, da evnen til hukommelse, tænkning og evne til problemløsning er nedsat. Man bliver måske overvældet af minder, problemer og små og store bekymringer og det kan efterhånden være svært at overskue, hvad der egentligt har udløst stressreaktionen.

Vi har alle et givent spændingniveau

Ofte vil det være noget, som opleves som relativt ubetydeligt, og som man tidligere har kunnet håndtere, der til sidst udløser et angstanfald. Vi har alle et givent spændingsniveau – nogle af os har et medfødt højt spændingsniveau og for andre, kan det være forhøjet på grund af udefrakommende stressfaktorer.

Når det grundlæggende spændingsniveau er højt er der ikke så langt op til den “tærskel” vi alle har som, når den overskrides, kan resultere i et angstanfald. Et højt fysiologisk spændingsniveau udløser ikke i sig selv angst, men det øger risikoen væsentligt.

Det forklarer også, hvorfor et generelt højt stressniveau kan øge risikoen for angst, og derfor er stresshåndtering og det at sænke stressniveauet også ofte gavnligt, når man vil dæmpe sit angstniveau.

Angst er altså meget ofte en del af stresstilstanden, men når stresstilstanden er klinget af kan man risikere, at angsten vil have bidt sig så meget fast, at det bliver angstfremkaldende at komme på arbejde igen. For nogle vil det være nok at overvinde sig selv og komme i gang, så man lærer sig selv, at det at gå på arbejde ikke er farligt, men mange vil have brug for professionel hjælp.

Et godt arbejdsmiljø og god ledelse er ligeledes alfa omega når det kommer til  muligheden for at overvinde angst i forbindelse med arbejdspladsen.

stress og angst

Et par ord om depression

Ligesom stress og angst hænger sammen på forskellige måder, så kommer man ikke uden om, at depression i lige så høj grad optræder i sammenhæng med stress – og også med angst. Det er ikke ualmindeligt at angst før eller siden fører depression med sig, da det selvsagt er belastende at leve med angst i længden.

Depression er som stress et komplekst fænomen, og der findes mange typer af depression. Nogle af de mest almindelige symptomer ved depression er:

  • Nedtrykthed
  • Overvældende træthed
  • Håbløshed og meningsløshed
  • Vrede

Stress, angst og depression deler mange symptomer

Set i sammenhæng med en stresstilstand opstår depressive symptomer ofte ved en langvarig stresstilstand efterhånden som kroppen og psyken tappes for energi. Hvis man oplever at få et decideret stresskollaps – et fysisk og mentalt sammenbrud på grund af stress – vil der sandsynligvis også være symptomer på depression.

Men som med angst er depression ikke nødvendigvis udløst af en langvarig stresstilstand, og det kan som ved angst være svært at afgøre, hvad der er det primære problem. Det er dog ikke altid udmattelse, der fører til depressive symptomer. ved choktilfælde eller angst kan følelser blive så overvældende, at vi lukker af for dem og ikke længere kan mærke os selv, og på denne måde opstår der det vi kan kalde et “depressivt forsvar” for at håndtere overvældende følelser.

Har du angst?

Hvis du har læst denne artikel og efterfølgende tænker, at du er ramt af angst, så vid, at angst er ganske normalt. Du er ikke nødvendigvis syg og du er i hvert fald ikke unormal eller forkert, bare fordi du er ramt af angst.

Forhåbentlig er du blevet beroliget af, at mange af de fysiske symptomer, du har, måske “bare” er angst (selvom jeg til hver en tid vil anbefale dig at gå til lægen for at blive tjekket, hvis du har fysiske symptomer, der bekymrer dig.).

Læs mere herunder om håndtering og behandling af angst, og tjek evt. mit selvhjælpsforløb til håndtering af angst ud her.

Sygemeldt på grund af stress eller angst?

Meget ofte er et angstanfald som følge af stress det, der udløser en sygemelding, og ofte vil sygemeldingen lyde på stress. Det er i princippet ikke så vigtigt, hvad man er sygemeldt med, hvis du ellers hurtigt får det bedre og kommer i arbejde igen.

Mange får dog ikke den rette behandling og hjælp til at rehabilitere en alvorlig stresstilstand, og derfor kan følgesymptomer på fx angst og depression trække ud, og stresstilstanden kan synes kronisk. Hvis du er ramt af alvorlig stress, så tag et kig på mit onlinebaserede forløbet Vejen Hjem for at se, om det er noget for dig. Ved den rette behandling af stresstilstanden vil symptomer på angst og depression dog som regel forsvinde relativt hurtigt.

Ved en længerevarende og alvorlig stresstilstand er det altid vigtigt at overveje, om angst udgør en selvstændig del af problematikken, som der skal tages hånd om.

Følgende er en generel vejledning til, hvad du skal gøre, hvis du er sygemeldt med angst

  • Hvis man du er ramt af angst hjælper det ikke nødvendigvis at blive sygemeldt. Det kan være nødvendigt med en periode med ro og restitution,  men hjælp til aktiv håndtering af angsten vil også være nødvendig. I nogle tilfælde vil sygemelding være uhensigtsmæssig, fordi det gør angsten endnu værre. Hvis du er ramt af både angst og stress, så skal du komme dig over den værste stress først og derefter være opmærksom på, at det kan være godt at udfordre din angst og fx genoptage dit arbejde delvist eller gøre andre ting, der udfordrer angsten.
  • Hvis du har tendens til angst kan almindelige stresshåndteringsstrategier som fx vejrtrækningsmeditation og mindfulness nogle gange forværre angsten, hvis du ikke støttes i processen. Mennesker med angst kan i visse tilfælde have et traumatisk forhold til vejrtrækning, og fokus på kroppen kan også øge angsten. Det samme gælder ved opmærksomhed på hjertet, som for mange angstramte vil øge angsten. Som udgangspunkt er begge dele godt, men vær opmærksom på, at du skal have god vejledning.
  • Hvis du har generaliseret angst er det ikke sikkert, at et lavere arbejdsmæssigt belastningniveau vil reducere fornemmelsen af stress særlig meget. Mange med angst har gavn af at fordybe sig i andet end de angstfyldte tanker, og derfor kan en sygemelding resultere i mere angst og flere bekymringer. Omvendt vil du også (med generaliseret angst) skulle tage hensyn til det forhøjede spændingsniveau, så du ikke udsætter sig selv for for høj belastning.
  • Ved socialfobi vil en længerevarende sygemelding kunne øge angsten, og hvis der ikke tages højde for angsten kan en tilbagevenden blive stort set umulig.
  • Opsøg professionel behandling, hvis du ikke selv kan håndtere din angst
  • Vær åben omkring din angst. Vælg en kollega eller leder, du har tillid til, og tal med vedkommende. Angst trives bedst i skjul, og det er meget nemmere for dig at være på din arbejdsplads, hvis du ikke skal bruge al din energi på at skjule angsten.

 

Hvad gør du nu?

Tak fordi du læste med. Hvis du er ramt af stress og/eller angst, så overvej, om der er skridt du har brug for at tage nu. Skal du søge mere viden? Læse en bog om emnet? Tale med nogen du kender? Opsøge en læge eller psykolog?

Læs mere om mit selvhjælpsforløb “Selvhjælp til Angst – ud af angsten ind i livet” her.

Uanset, hvorfor du læste med, så har du forhåbentlig nu en fornemmelse af, at være blevet lidt klogere på stress og angst.

Alt det bedste herfra

birgitte-underskrift-blog

 

 

 

 

Hej, må jeg sende dig noget?

Få emailserien "3 dage til mindre stress og angst" med 3 enkle øvelser til mere ro og glæde og bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!