fbpx

Guide til sammenhængen mellem stress og angst (og hvorfor det er vigtigt at kunne skelne)

Stress og angst optræder ofte sammen, og der er mange overlap, når det kommer til symptomer på stress og angst. Omvendt er det vigtigt at kunne skelne, da stress og angst ikke er det samme og på visse måder skal håndteres helt forskelligt.

Her får du en guide til sammenhængen mellem stress og angst, og hvorfor det er vigtigt at skelne mellem de to. Jeg kommer også ind på, hvordan stress og angst skal håndteres forskelligt, og hvad du gør, hvis du er ramt af både stress og angst.

OBS! Længere neden kan du få adgang til denne guide som e-bog. Ganske gratis!

Du kan både læse og lytte til denne miniguide, hvor jeg kommer ind på følgende:


Lyt til podcasten om stress og angst:


 

Angst er kendetegnet ved frygten for noget, der ikke er sket endnu

Angst er et vidt begreb, men helt enkelt kan man sige, at angst er en grundlæggende menneskelig emotion, vi har haft med os i hele menneskehedens historie.

Angst aktiverer nervesystemet, som igen aktiverer kroppen samt sindet – og kan typisk medføre:

  • uro og nervøsitet i kroppen
  • et bankende hjerte
  • kvalme, svimmelhed eller indre ubehag
  • en følelse af at være alt fra lidt spændt til rædselslagen
  • uvirkelighedsfornemmelse
  • frygtbaserede tanker, der kører i høj fart

Bliv klogere på angst i guiden Angst fra A-Z >>

Angst kan give alle mulige fysiske, tankemæssige og kognitive symptomer, og det er meget forskelligt, hvordan vi hver især oplever angst. Stærk angst føles ikke altid som uro men kan også være en fornemmelse af, at man f.eks. lukker ned eller bliver træt eller forvirret.

Nogle gange ved vi, hvad der forårsager angsten. Måske skal du holde oplæg til et møde, eller måske befinder du dig i et lille lukket rum, der giver anledning til angst. Andre gange er det ikke så nemt at sætte en finger på, hvad der fremkalder angst, og det er måske en mere generel fornemmelse af uro og ubehag.

Hvad end angst er specifik eller mere generel, så er angst kendetegnet ved frygten for noget, der kunne ske, men som ikke er sket endnu – hvad end det er om et øjeblik eller længere ude i fremtiden.

Angst får hele dit system til at gå i alarmberedskab, og består derfor af både kropslige fornemmelser og tanker.

Hvad er angst? Angst er kendetegnet ved frygten for noget, der kunne ske, men som ikke er sket endnu – hvad end det er om et øjeblik eller længere ude i fremtiden.

Angst er et større tabu end stress – men et kæmpe problem

Min erfaring er, at vi hellere vil tale om stress end om angst, selvom angst er meget udbredt. Det er også relativt nyt, at vi taler så meget om stress, som vi gør i dag.

De seneste 15 år er stress blevet et alment kendt og accepteret fænomen. Stress fylder i den offentlige debat samt på arbejdspladser – og vi kender allesammen nogen, der har haft stress, hvis vi ikke selv har været ramt. På arbejdspladser er der stresspolitikker og fokus på mental trivsel, og vi får mere og mere viden om, hvorfor så mange i vores samfund rammes af stress.

Jeg vil gå så langt som til at sige, at der er langt mere prestige i stress end angst. Stress er et ord, mange af os forbinder med hårdt arbejde, og at vi er pligtopfyldende.

Men hvad med angst? Mig bekendt er der ikke ret mange steder, man taler om angstpolitik, angstforebyggelse eller håndtering af angst på arbejdspladsen eller i privatlivet. Og de færreste ser angst som noget, der er værd at skilte med.

Vi er ikke lige så åbne omkring angst, og det kan der være flere årsager til:

  • Vi ved ikke så meget om angst og mistolker symptomer som stress eller en fysisk sygdom.
  • Angst kan i nogle tilfælde være lettere at skjule, og derfor kan vi nemmere fungere med angst.
  • Det er et større tabu at lide af angst end at være ramt at stress, fordi angst bliver kategoriseret som “psykisk lidelse”, hvorimod stress oftere ses som arbejdsrelateret.

Der kan være en tendens til, at stress ses som noget, der skyldes noget ydre: Travlhed, et dårligt arbejdsmiljø eller andre belastninger, hvor angst måske oftere ses som en brist i personligheden eller som et tegn på svaghed.

Vi vil hellere vil tale om stress end om angst, selvom angst er meget udbredt

Angst skal på dagsordenen: Vi taber mennesker, penge og ressourcer på gulvet

I mine øjne er det utroligt vigtigt, at vi får omkategoriseret angst fra at være en psykisk lidelse til noget almenmenneskeligt i stil med stress: Det kan ramme alle og er utroligt udbredt.

Desuden hænger stress og angst ofte sammen, så alene af den grund, er det vigtigt også at kunne tale åbent om angst.

Angst er et kæmpe problem for den enkelte og for samfundet som helhed. Her er nogle tal, som giver et indtryk af, hvor meget angst koster os:

  • Man anslår, at angst koster samfundet mere end 10 milliarder kr. i tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarkedet og tidlig død.
  • Angst er den 4. hyppigste årsag til førtidspension og det samlede produktionstab i samfundet.
  • Angst rammer bredt men har også en social slagside – jo lavere uddannelsesniveau, des større forekomst af angst.
  • Der ses en øget dødelighed i sammenhæng med angst men kun hos kortuddannede.
  • Forekomsten af angst er højere hos kvinder end mænd, men måske handler det om underdiagnosticering, da alkoholmisbrug er mere fremtrædende hos mænd, og det kan bl.a. skyldes angst.
  • Forekomsten af angst er efter alt at dømme især hos børn og unge men også hos voksne og ældre.

(Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2022)

Tallene taler for sig selv. Vi taber både børn, unge og voksne på gulvet, der pga. angst ikke kan arbejde og gøre almindelige dagligdagsting, eller hvis livskvalitet sænkes, fordi angst gør mange situationer og relationer svære og til en kæmpe udfordring. Problemet med angst er desuden, at angst sjældent bare forsvinder af sig selv og kan blive værre over tid.

Det er dyrt for samfundet pga. sygedage, lægebesøg, indlæggelser, afledte effekter som depression og alkoholmisbrug og førtidspensioner. Og det er i den grad dyrt for den enkelte, som ikke kan leve det liv, han eller hun gerne vil – eller kun kan gøre med et stærkt ubehag og udmattelse til følge.

Når vi oplever angst, fokuseres sindet på indre eller ydre trusler, og det vil også sige, at vores empati, åbenhed og kreativitet sættes på pause. Angst kan på den måde bremse vores naturlige livsudfoldelse og skade vores relationer, og samfundsmæssigt set kan det koste os alle en kæmpe mængde ressourcer.

Angst er et kæmpe problem for den enkelte og for samfundet som helhed.

Angst stjæler fremtidsmuligheder, oplevelser, relationer og ro

Jeg har selv oplevet stærkt angst i perioder af mit liv, og første gang var i mine sene teenageår. Jeg gennemførte gymnasiet og fik en god uddannelse alligevel.

Set i bakspejlet var det et held, at angst ikke fik større konsekvenser tidligt i mit liv. Det var en kæmpemæssig udfordring til tider, fordi jeg især havde angst om natten i årevis, og det kunne have endt helt anderledes. For mange har angst katastrofale konsekvenser for uddannelses- og arbejdslivet.

Der er mange andre ting, jeg ikke har kastet mig ud i, selvom jeg havde lyst pga. angst, og hvis du selv har oplevet angst, vil du kunne genkende det.

Angst kan gøre mange ting svære som f.eks. at:

  • tage en uddannelse
  • få et arbejde eller sige ja til visse arbejdsopgaver
  • turde sige din mening
  • rejse
  • lære nye mennesker at kende
  • gå til noget i din fritid
  • slappe af og have ro i sindet

Angst kan handle om mange ting, men i sidste ende er resultatet det samme: Angst kan sænke din livskvalitet og blive en form for indre fængsel, som andre måske ikke kan se, men som du kan mærke, når du gør eller tænker noget, der vækker angsten.

For mange har angst katastrofale konsekvenser for uddannelses- og arbejdslivet.

Om angsttærsklen, og hvordan stress ofte leder til angst

At tale om sammenhængen mellem stress og angst er lidt som at tale om en flok sommerfugle i bevægelse. Det er komplekst, og der er mange mulige sammenhænge.

Her vil jeg gøre det lidt enkelt ved at fokusere på:

  • angsttærsklen – og hvordan stress ofte leder til angst.
  • at et højt stressniveau betyder kort afstand til angst.
  • at følelsemæssig og kognitiv udmattelse kan øge risikoen for angst.
  • hvilke symptomer stress og angst har til fælles, og at vi naturligt nok kan blive bange for vores angst- og stresssymptomer.

Hvor mange oplever både angst og stress?

Det er svært at sætte tal på, hvor mange mennesker, der oplever stressudløst angst. Men min erfaring er, at det er mange. Man kan ikke skelne skarpt mellem stress og angst, da mange af symptomerne er de samme, så det en person kalder symptomer på stress (f.eks. åndenød eller katastrofetanker), kan for en anden opleves som angst.

Vi har alle en given “angsttærskel”, og når vi kommer over en vis mængde aktivering og uro i krop og sind, vil vi opleve stærk angst eller måske et angstanfald. Mange mennesker oplever angst enkelte gange i løbet af livet, uden det behøver at udvikle sig til et problem i sig selv. Mange oplever f.eks. et angstanfald i begyndelsen af en stresssygemelding.

Som du kan se på grafen herunder, er det sådan, at når spændingsniveauet i nervesystemet kommer op over en vis tærskel, vil det ofte udløse angst. Og når vi er stressede gennem længere tid, kan der også ske en udmattelse i nervesystemet og i krop og sind, der kan betyde, at vi oplever angst.

Angsttærsklen – sammenhængen mellem angst og stress.

Stress kan være angstfremkaldende. Når vi er udmattede og stressede, vil tankerne lettere komme ud af kontrol, vi oplever mange forskellige fysiske symptomer, som kan være skræmmende og dermed give anledning til angst, og vi kan have svært ved at tænke rationelt, når hjernen rent kognitivt fungerer dårligt. Se grafen længere nede for en illustration af stressniveau og angsttærskel.

Et højt stressniveau betyder en kortere vej til angst

Som du kan se på grafen herunder, så vil et generelt højt stressniveau betyde, at der ikke er langt til angst. Måske befinder du dig hele tiden lige under angsttærkslen, fordi dit stressniveau er tårnhøjt. Det vil betyde, at relativt små ting kan udløse angst.

Det skal dog også siges, at et højt fysiologisk spændingsniveau ikke i sig selv udløser angst. Det kommer helt an på, hvordan du tolker symptomerne, og hvor mange ressourcer, du har til rådighed.

Angsttærsklen – stress over tid.

Hvad der udløser angst, er meget forskelligt. Det kan være stress, en særlig tanke, en utryg situation eller endda for meget kaffe eller noget andet rent fysisk. Der er dog ingen tvivl om, at hvis du er meget stresset, er der også større sandsynlighed for, at du kan opleve angst.

Et højt stressniveau kan også betyde, at du ikke formår at regulere nervesystemet ind i ro i det daglige, når du har været aktiv. Det kan betyde, at du over tid opbygger stærk uro og får mere og mere svært ved at finde ro, hvilket igen kan ende med angst.

Vi er alle forskellige, når det kommer til, hvor meget ro vi har i krop og sind som udgangspunkt. Vi skal helst kunne skifte mellem en aktiv tilstand, hvor nervesystemet og kroppen er aktiveret til at klare udfordringer og så tilbage igen til afslapning, åbenhed og ro.

Efter traumer og stress vil mange af os dog have behov for bevidst at blive bedre til at regulere nervesystemet. Det kræver, at vi “kender” vores nervesystem og reguleringen af det, som kan trænes som alle andre evner.

Følelsesmæssig træthed og kognitiv udmattelse kan medføre angst

Stress handler ikke kun om travlhed, da vi kan belastes på mange måder, som kommer til udtryk som stress. Især følelsesmæssig belastning ved f.eks. tab, skilsmisse, kriser, et utrygt arbejdsmiljø eller et krævende forældreskab kan betyde, at vi rent følelsesmæssigt er på overarbejde.

En længerevarende følelsesmæssig belastning er udmattende, og det kan betyde, at vores naturlige forsvarsværker ikke er så stærke som ellers. F.eks. kan det være svært at lægge bekymringer fra os, og når vi bliver bange for noget, kan det være svært at håndtere, fordi vi ganske enkelt ikke har ressourcerne.

Når vi har været stressede gennem længere tid, vil de fleste opleve, at evnen til hukommelse, tænkning og problemløsning er nedsat. Når vi fungerer dårligt kognitivt, kan det i det hele taget blive svært at overskue situationen og håndtere angst, hvilket kræver nærvær og en evne til at være bevidst til stede med tanker og intense kropslige fornemmelser frem for at blive kapret af dem.

Når vi har været stressede gennem længere tid, kan det være svært at overskue situationen og håndtere angst.

Stress og angst bunder i samme biologiske respons

Umiddelbart har stress og angst mange symptomer til fælles, da det er de samme dele af nervesystemet, der er aktiveret. To personer med henholdsvis angst og stress kan på overfladen se meget ens ud, hvad angår symptomer.

Billedet herunder illustrerer nogle af de symptomer, stress og angst kan have tilfælles.

Stress og angst symptomer.

Almindelige fysiske symptomer på både stress og angst er:

  • Søvnbesvær
  • Uro i kroppen
  • Hjertebanken
  • Tendens til svedige håndflader
  • Smerter i brystet
  • Kvalme
  • Overfladisk vejrtrækning
  • Svimmelhed

Med andre ord: Symptomerne på stress og angst er et langt stykke hen ad vejen de samme. Forklaringen er, at ved både stress og angst aktiveres den samme biologiske respons i nervesystemet. Den respons kaldes både stressresponsen, frygtresponsen og kamp-flugt-frys-mekanismen og er en af de biologiske responser, der aktiveres automatisk.

Om den biologiske stressrespons

Når stress og angst kan skabe så stærke reaktioner i krop og sind, er det, fordi kamp-flugt-frys-responsen mobiliserer kroppen via det limbiske system i hjernen, det sympatiske nervesystem og stresshormoner. Det gør dig klar til kamp, mere vågen samt mere opmærksom på mulige trusler.

Du får et motivationsboost fra endorfiner, adrenalin, testosteron og dopamin, der føles som et “kick”. Den hurtige vejrtrækning får mere ilt ud til de store muskler i benene, den øgede puls får mere blod ud til musklerne, og fordøjelsen sættes på standby for ikke at spilde energi i en akut situation.

Alt dette giver ovennævnte symptomer på både stress og angst, og det er der ikke i sig selv noget farligt i (selvom mange naturligt nok bliver bange for disse symptomer), men det kan føles meget voldsomt, når man f.eks. sidder stille på en stol til et møde.

Når stress glider over i angst, og vi bliver bange for stresssymptomer

Stresssymptomer kan være skræmmende. Snurren i arme, svimmelhed, hjertebanken og andre voldsomme symptomer kan gøre os bange for, at der er noget alvorligt i vejen med os. Derfor ses det også tit, at stresssymptomer udløser angst eller ligefrem et angstanfald.

Når angsten først tager fat, og vi bliver grebet af panik, er det ofte lettere sagt end gjort at tænke rationelt. Det kan dog hjælpe meget at kunne genkende symptomer på stress og angst, så vi ved, hvad der sker. Der er stærke biologiske kræfter på spil, som ikke altid virker logiske, men som der altid er en mening bag.

Det er ikke ualmindeligt, at man efter alvorlig stress udvikler en grad af sygdomsangst, hvor man bliver bange for, at diverse symptomer er tegn på, at man fejler noget alvorligt. Der kan også opstå angst for de situationer, hvor du i første omgang oplevede stærke symptomer på stress eller angst. Det kan udvikle sig til en ond cirkel, hvor angsten for angsten fylder i en grad, så du får svært ved at tage på arbejde eller begive dig ud i visse situationer.

Noget andet er, at social isolation fremmer angst. Under Corona oplevede mange angst i forbindelse med genåbningen, og mange oplevede, at deres angst blev forværret.

Hvis du har tendens til angst, kan den angst forværres i en sygemelding med stress i en længere periode. Det kan være svært på den ene side at skåne dig selv og få den fornødne ro – og på den anden side udfordre angsten, så den ikke bliver værre. Længst nede kommer jeg ind på, hvordan du håndterer stress og angst, hvis du er ramt af begge dele.

Når angsten først tager fat, og vi bliver grebet af panik, er det ofte lettere sagt end gjort at tænke rationelt.

Kernen i stress er overbelastning – du rammer muren

Efter at have slået fast, at stress og angst hænger sammen på forskellige måder, er det alligevel vigtigt at sætte fokus på forskellen. Ikke alle, der oplever stress, oplever angst og vice versa. Og derudover er der essentielt set tale om to forskellige ting, selvom symptomerne på overfladen kan virke ens.

Kernen i stress er overbelastning. Det kan være pga. arbejde men også en lang række andre ting. Når vi bliver alvorligt ramt af stress, har det som regel noget at gøre med den aktuelle situation – måske en længere periode med belastninger, vores evne til stresshåndtering, vores livsstil, vores tilgang til ressourcer og andre ting.

Med andre ord er årsagerne til en stressreaktion komplekse, men der vil som regel være tale om symptomer på overbelastning, udmattelse samt kognitive problemer, der tager tid at komme sig over.

Ved længerevarende stress samt fysisk og psykisk udmattelse kan man opleve:

  • Fysisk udmattelse og kollaps
  • Mavesår og en lang række andre fysiske lidelser
  • Hårtab
  • Blackout
  • Problemer med hukommelse og koncentration
  • Hjerteanfald
  • Funktionelle sygdomme

Ovenstående symptomer kan selvfølgelig også optræde i forbindelse med angst. Men ved alvorlig stress er der en tendens til, at man “rammer muren” mere endegyldigt med især fysiske og kognitive symptomer, der tager lang tid at komme sig over. Det er ikke nok at fjerne dig fra den stressende situation – du vil ofte have brug for tid til at genvinde dine ressourcer.

Kernen i stress er overbelastning. Det kan være pga. arbejde men også en lang række andre ting.

Kernen i angst er frygt – din kognitive kapacitet svinger

Kernen i angst er frygt. Frygt og angst er dog ikke det samme. Frygt og angst bringer dig i samme tilstand, men der er forskel, da frygt er en mere enkel respons på reel fare, hvor angst er kompleks og involverer tanker.

Dermed ikke sagt, at angst ikke kan optræde i forbindelse med noget, der reelt set er en trussel, men angsten gør følelsen mere kompleks og langvarig. Frygt er en umiddelbar reaktion på reel fare, og frygten slutter, når truslen forsvinder. Angst er frygt for noget i fremtiden – nogle gange den umiddelbare fremtid – og sætter os i alarmberedskab, som kan vare ved.

Angst er ikke et problem i sig selv…

… men de tanker og den adfærd, vi bruger til at håndtere angsten, kan enten dæmpe den eller gøre den værre. Når vi hænger fast i angst, bliver den et problem og en begrænsning.

Angst er også kendetegnet ved at være en tilstand præget af frygt og ikke et resultat af udmattelse og overbelastning, som stress er. Derfor vil angstsymptomer også i højere grad komme og gå, og resten af tiden kan du fungere helt normalt. F.eks. kan du i nogle situationer blive forvirret og have svært ved at huske på grund af angst, men udover det, er din kognitive kapacitet normal.

Et andet eksempel er svimmelhed. Svimmelhed kan skyldes stress og udmattelse, og i det tilfælde er det ro, der skal til. Svimmelhed kan dog også skyldes angst og stærke følelser, og i det tilfælde forsvinder svimmelheden, når angst og følelser reguleres.

Kernen i angst er frygt. Frygt er en reaktion på reel fare og slutter, når truslen forsvinder. Angst sætter os i alarmberedskab, som kan vare ved.

Depression ses ofte i kølvandet på stress og angst

Ligesom stress og angst hænger sammen på forskellige måder, kommer man ikke uden om, at depression i lige så høj grad optræder i sammenhæng med stress og angst. Der er ikke som sådan tale om tre forskellige tilstande – men mere om tilstande, der glider over i hinanden og hænger sammen.

Langvarig stress medfører ofte symptomer på depression såsom søvnproblemer, selvbebrejdelser, modløshed og udmattelse. Set i sammenhæng med en stresstilstand opstår depressive symptomer ofte ved en langvarig stresstilstand, efterhånden som kroppen og psyken tappes for energi.

Hvis man oplever at få et decideret stresskollaps – et fysisk og mentalt sammenbrud pga. stress – vil der sandsynligvis også være symptomer på depression.

Når angst bliver problematisk og livsbegrænsende, medfører angst også ofte håbløshed og hjælpeløshed. Det er belastende at leve med angst i længden, og det kan kræve mange ressourcer at gøre selv de mest almindelige ting. Når angsten bliver værre og frarøver en det, der tidligere gav glæde og energi, er det nemt at blive deprimeret.

Depression kan også opstå efter chok, traumer og overvældende oplevelser. Ved overvældende sorg eller traumer, kan vi lukke af for følelser, og der kan opstå det, psykologer kalder et “depressivt forsvar”, hvor vi lukker af for følelser, der er for svære at håndtere.

Sammenhængen mellem stress, angst og depression.

 

Sådan håndterer du stress og angst, når de optræder sammen

Udfordringen med at være ramt af både stress og angst er, at hvor stress kræver ro, så kræver angsten, at du udfordrer den.

Så hvad gør man, når man skal komme sig over både stress og angst?

I dette indlæg går jeg ikke i dybden med, hvordan du håndterer angst og stress. Det finder du mange andre blogindlæg og podcastepisoder om her på hjemmesiden. Herunder følger nogle overordnede overvejelser, du kan gøre dig, når du skal komme dig over stress og angst.

#1 Ro først – udfordring af angst, når du har ressourcerne

Jeg møder mange stressramte med angst, der bliver overbelastede og har svært ved at komme sig, fordi de er bange for at lade sig begrænse af angsten og derfor bange for, om dét at tage den med ro vil forværre angsten.

Min erfaring er, at når vi er udmattede og overbelastede af stress, bliver vi nødt til at drage omsorg for os selv og samle kræfter, før der er ressourcer til at udfordre angsten. Hver ting til sin tid, og i første omgang skal vi komme til hægterne efter alvorlig stress ved ikke at udfordre nervesystemet for meget.

Det er dog ikke ensbetydende med, at vi skal isolere os eller ikke skal foretage os noget. Nervesystemet reguleres bedst i trygge sociale relationer, og nogle gange er aktive former for ro den bedste vej til nærvær og overskud. Du kan desuden læse mere her om, hvordan du tackler det, hvis du er sygemeldt med angst.

Ro først – udfordring af angst, når du har ressourcerne.

#2 Lær at kende forskel på et stopsignal og et tegn på angst, der skal udfordres

Når vi oplever både stress og angst, har vi brug for at kunne skelne mellem symptomer på overbelastning og på angst.

Lad os sige, du skal til et møde, og du får hjertebanken og svimmelhed. Det er vigtigt, at du bruger tid på at mærke, hvad din krop fortæller dig. Måske er det en “falsk alarm” og angst, der skal udfordres. Når du har værktøjerne, er det bedst at udfordre angsten, da den ellers vil stille sig i vejen for dig.

Omvendt kan samme symptomer med hjertebanken og svimmelhed være din krop, der fortæller dig, at du er helt udmattet og har brug for at passe på dig selv ved at aflyse eller afkorte mødet, fordi det har været for lang en dag.

Hvordan mærker du forskel? Det er svært at sætte ord på, men vejen frem er at lære din krops signaler godt at kende, så du kan kende forskel på frygt og reel udmattelse.

Lær at kende forskel på et stopsignal og et tegn på angst, der skal udfordres.

#3 Bliv mindre optaget af diagnoser og symptomer – og mere optaget af at finde din indre ro

Én af de vigtigste ting, jeg lærer deltagerne på mit stressforløb RO, er at finde den indre ro. I stedet for at fokusere på at fjerne stress og angst, kan vi rette vores fokus mod at kultivere ro i krop og sind. Når vi gør det, vil vi naturligt opleve mere klarhed i sindet og en bedre evne til at give slip på angstfyldte tanker.

Dét at finde vores egen indre ro, der altid er uberørt af de tanker og følelser, der er til stede i sindet til hver en tid, betyder også at se, at vi ikke er i stykker og ikke er syge, selvom vi oplever stress, angst eller depression.

Det betyder ikke, at vi ikke skal opsøge hjælp til store udfordringer, men det giver os en fornemmelse af at være hele og af at have ressourcer, som vi skal genvinde og genfinde.

Bliv mindre optaget af diagnoser og symptomer – og mere optaget af at finde din indre ro.

Jeg håber, denne guide har været en hjælp. Du kan hente guiden som e-bog ved at udfylde formularen nedenfor.

Du kan finde mere inspiration, viden og hjælp til selvhjælp til stress og angst i følgende indlæg:

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

14 kommentarer

  1. Malene siger:

    Det er det MEST informative indlæg om stress, angst og depression – ligheder og forskelle – jeg nogensinde har læst … og jeg har læst meget!
    Du beskriver sammenhænge, som giver SÅ meget mening i forhold til det, jeg selv har oplevet, men som jeg aldrig har set beskrevet før, og forklarer ting, som jeg har kæmpet med “systemet” om, fordi mine forskellige behandlere insisterede på, at min angst var en følgevirkning af en depression, men at jeg hele tiden følte, at min angst kom først, og så blev jeg efterhånden deprimeret af at opleve mere og mere angst.
    Det er en helende oplevelse at læse din beskrivelse af, hvordan angst kan opstå af undertrykte stærke følelser og derfra udvikle sig med andre symptomer til følge. Det er præsis det, jeg har oplevet.
    Det er et super godt indlæg!
    Mange tak for det!
    Jeg har selvfølgelig tilmeldt mig din tirsdagsmail 🙂

    1. Birgitte siger:

      Malene – tusind tak!!! Er så glad for, at du kunne bruge det. Jeg har det selv lidt sådan med det indlæg, at det er helt ubeskriveligt langt men til gengæld grundigt. Så tak fordi du læste med:) Og ja, angst kan skyldes forskellige ting, men meget ofte skyldes den ubevidste følelsesmæssige konflikter i første omgang. Oven i det kommer så ofte en ekstra “angst for angsten” hvor også tankerne spiller en meget stor rolle. Og min erfaring er også, at angst som regel kommer før depression – hvem ville ikke blive deprimeret af at have angst gennem længere tid? Vi “ses” i tirsdagsmailen:)

  2. Gitte siger:

    Jeg kan kun tilslutte mig Malenes kommentar 100%. ALDRIG har jeg læst så god en forklaring på stress og angst og jeg har læst ufattelig meget igennem de mere end 10 år, jeg har lidt af stress, angst og depression. Jeg har hele tiden protesteret mod diagnosen depression men er jo nok efter mange års sygemelding og mange forgæves forsøg på at komme tilbage til arbejdsmarkedet, netop blevet deprimeret! Efter at jeg har læst dit indlæg, har jeg fået mange ting “sat på plads”. Tak 🙂 Det at du også nævner sund kost er også ret fantastisk, idet det ofte ikke bliver nævnt med et ord og da jeg ved fra egen krop at det har kæmpe betydning. Du nævner stresshormoner, men hvad mener du forøvrigt om Binyretræthed? Har selv været meget optaget af sammenhængende med binyrene-stress og angst. Vil du forklare lidt om hvordan du ser på det?
    Med venlig hilsen
    Gitte

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Gitte – tak for ordene og er glad for, at det gav mening for dig! Binyretræthed har jeg læst en del om, og jeg synes, det giver god mening et stykke hen ad vejen, og den vejledning man får mht. kost ved binyretræthed vil under alle omstændigheder hjælpe krop og sind vil jeg mene. Og jeg har også god erfaring med zoneterapi og lignende for at genskabe balance. Jeg tror, der hvor jeg er lidt skeptisk er der, hvor komplekse tilstande bliver reduceret til at handle om én ting, men som du selv skriver, så kan en sund kost og en sund fordøjelse ofte gøre en verden til forskel og betyde, at man så får overskud til at arbejde videre med tingene på andre måder. KH Birgitte

  3. Malene siger:

    Hej Birgitte
    Hold da op hvor giver det mening. Tak for dine udførlige forklaringer om forskelle og sammenhænge mellem de tre udfordringer(stress, angst og depression), som også jeg kæmper med og mod.
    Denne artikel giver mig mod på at indtage en mere aktiv og målrettet rolle i den behandling, som jeg tilbydes inden for psykiatrien pt. Nu forstår jeg, hvorfor jeg ikke oplever nævneværdig bedring, når der hidtil kun har været fokus på det at fjerne depression og mindske stress, for så får min angst alt for gode vilkår til at vokse. Tak for jeg nu bedre kan forstå, hvad det egentlig er jeg har brug for hjælp til.
    Varme tanker
    Malene(deltager på “Vejen hjem”)

  4. Rikke siger:

    Hvad er dine erfaringer med tinnitus som stressreaktion kombineret med angst?
    Det kan være svært både at have med angst og tinnitus at gøre eftersom de er hinandens “ bedste venner”!

    1. Sidsel siger:

      Vil jeg også meget gerne høre ?

    2. Birgitte Sølvstein siger:

      Hejsa. Havde ikke lige fanget kommentaren – så det bliver et lidt sent svar:) Tinnitus er en ret kompleks størrelse og meget almindelig men kan skyldes mange ting. Jeg har personlig erfaring med tinnitus og mange oplever det som symptom på angst/stress. Der er ingen tvivl om at god søvn, god kost og ro i nervesystemet har en god indvirkning for de fleste, og direkte stimulering med akupunktur og/eller massage af øre/kæbeparti kan også hjælpe. Det er en lidt længere historie, hvordan jeg præcis arbejder med tinnitus rent psykologisk, men håber det var et brugbart input:)
      KH Birgitte

  5. Katrine siger:

    Hej
    Jeg har nu flere gange læst dette indlæg, særlig i situationer, hvor angsten har fat i mig. Jeg har en lang historik med angsten som følgesvend. Derfor føler jeg, at jeg kender min angst og har meget nemmere ved at kalde mig for angstramt end stressramt. Betegnelsen stress giver mig nærmest angst i sig selv, da jeg ikke ved hvordan jeg skal håndtere stress. Angst skal udfordres ved jeg, men stress skal plejes – og det er jo to vidt forskellige tilgange. At melde pas eller at trodse de kropslige fornemmelser. Jeg vil tro at jeg er særlig sårbar over for stress, som angstramt gennem mange år. Lige nu er det ved at stikke af for mig. Oplever daglige “angst-perioder” hvor de fysiske og psykiske symptomer tordner derudaf.
    Balancegangene mellem at beskytte sig selv og udfordre sig selv (-og angsten) er bare så svær. Har du nogle råd til hvordan jeg skal forholde mig?
    Bedste hilsner fra Katrine

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Katrine. Ja, det er en kunst at skelne mellem angst og stress og hvornår man skal stoppe op eller bare fortsætte og udfordre angsten. I bund og grund tror jeg, du kan mærke fra situation til situation, hvad der er behov for, hvis du mærker efter. Overordnet set er der meget, vi kan gøre for at nedbringe stressniveauet. Det er her den daglige træning og de daglige ritualer kommer ind i billedet, der over tid giver en større ro og styrke i nervesystemet. Og udover det, så er der de daglige situationer, hvor vi må afveje, om vi skal klø på eller holde en pause. Men igen, hvis du tager tingene én dag ad gangen – én situation ad gangen – så kan du mærke, hvad din krop fortæller dig. KH Birgitte

  6. Erik siger:

    Tak for en god beskrivelse der giver masser af mening. Jeg selv er netop faldet i begge kategorier hvor først stress der ikke er aflastet men hvor mere mere og er fyldt på. Nu føler jeg angsten ved blot se på min telefon, åbne en mail, gå forbi en medarbejder for så er der sikkert en påmindelse om et nyt arbejde eller noget jeg har glemt. Jeg oplever det pt som selvforstærkende via manglende fornemmelse for at det stopper og en sideeffekt er at så rammer det søvnen. En ond cirkel der kan brydes men ikke alene og kun med hjælp og forståelse fra andre. Her dag 2 hvor filmen er knækket er det svært at tale om, men hvordan kommer man videre? Jeg ved jeg knækker sammen straks jeg taler om det med kollega/leder/læge/kone.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Erik

      Ja, det er ikke en enkel ting at skabe mere ro. Jeg tror ofte, det er noget med at få hjælp fra andre men også fra vores egen krop, som råber op og stopper os, når vi ikke selv ved, hvordan vi skal stoppe op. Og så tager det tid. Selvom vi skruer ned for belastningen eller holder pause, vil der være et stykke tid, hvor vi har brug for at mærke, hvordan vi har det, hvor kroppen skal komme sig, og vi stille og roligt skal komme til os selv. Jeg håber, du kan give dig selv den tid, der skal til og også tror på, at på den anden side, vil du komme et bedre sted hen og have lært vigtige ting i processen.

      KH Birgitte

  7. Louise siger:

    Kære Birgitte

    Tusind tak for dit informative indlæg.
    Du skriver at stress kan øge risikoen for angst. Men kan angst ikke også belaste sindet og kroppen i en sådan grad at det leder til mental og fysisk udmattelse – stress? Som dermed øger “vækstvilkårene” for angst? Altså en ond spiral.
    Jeg har længe forsøgt at give mig selv ro og hvile efter stress kollaps (for tre år siden), men der ska ingen ting til og så går mit system i massiv alarmberedskab som minder om angst og det er så udmattende og belaster min i forvejen udfordrede hjerne.
    Føler jeg er fanget i mit indre fængsel – ved ikke hvordan jeg kommer ud til at have kræfter og mod på at leve helt igen – har du et bud på hvordan jeg kommer ud af den onde spiral eller hvordan det nu forholder sig ?

    Bedste hilsner Louise

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Louise
      Jo, du har helt ret. Angst kan i den grad også være en kæmpe belastning og medføre stress og udmattelse. Og jeg kender alt til at føle, at man er fanget i et indre fængsel. Det tror jeg, mange kan! Jeg har ikke nogen nem løsning, men min forløb RO (find det under “online forløb” handler netop om at arbejde i en retning, hvor nervesystem, krop og sind over tid bliver mere stabilt og roligt. Men det kan være en lang proces, og som du beskriver kan det være svært.

      KH Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.