Da jeg selv blev sygemeldt med alvorlig stress for nu godt 8 år siden, vidste jeg allerede en del om stress. Som psykolog havde jeg arbejdet med stress, og selv havde jeg oplevet milde stresssymptomer.
Det var dog en helt anden oplevelse at blive ramt hårdt og mærke alvorlige stresssymptomer på egen krop. Symptomer på stress som gjorde, at jeg knap kunne fungere i en længere periode. Selv om det var dyre lærepenge, gav det mig en dybere forståelse for, hvordan krop og sind påvirkes af stress – og også, hvordan man får det bedre.
I dette indlæg får du et overblik over almindelige fysiske, kognitive, mentale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer på stress samt en forklaring på, hvordan stress kan påvirke os på så mange måder.
Længere nede kan du hente en liste over stresssymptomer med plads til at sætte kryds, så du kan få et overblik over dine egne symptomer. Du finder også links til andre indlæg, der kan hjælpe dig på rette vej, hvis du oplever symptomer på stress.
Lyt til podcasten om stresssymptomer:
Hvad er symptomerne på stress?
Stress kommer som regel snigende, og det er nemmere sagt end gjort at stoppe op i tide. Ofte er der mange ting, der virker vigtigere end at respektere kroppens signaler. Heldigvis stopper kroppen selv op på et tidspunkt – inden situationen bliver livstruende.
Hvor upraktisk, det end kan føles, når kroppen pludselig siger stop ved at udvise symptomer på stress, skal vi være taknemmelige for det. Kroppen formår nemlig at tage hånd om situationen og få os til at stoppe op, når vi ikke selv kan eller vil.
Listen over symptomer på stress er ikke ment som en skræmmekampagne. Den er lavet for at give dig en forståelse for, at stress ikke bare er noget, der “sidder mellem ørerne” men kan have alvorlige konsekvenser for både dit fysiske og psykologiske helbred.
Jeg har skrevet et andet indlæg om årsager til stress. Her går jeg ikke i dybden med præcis, hvorfor stress kan fremkalde diverse symptomer. Hvis du gerne vil dykke ned i, hvordan nervesystemet er indrettet, kan du læse mere om hvordan stress kan fremkalde fysisk og psykologisk sygdom.
Symptomer på stress er tegn på overbelastning
Helt enkelt forklaret, så er alvorlig stress et resultat af overbelastning. Din krop og hjerne er gearet til at reagere på trusler og udfordringer og så vende tilbage til en hviletilstand, når faren er drevet over.
Din stressrespons, som man kalder den, er designet til at være kortvarig. Det er ikke meningen, vi skal være i alarmberedskab i lange perioder.
I vores samfund er der dog mange, der ender med at befinde sig i en mere eller mindre kronisk stresstilstand i lang tid. Og uanset årsagen, så reagerer kroppen, hjernen og sindet på langvarig overbelastning. Vi reagerer forskelligt på både akut og langvarig belastning, men da vi er udstyret med den samme hjerne rent biologisk, er der mange stresssymptomer, der går igen
Stress er en “totalskade”, forstået på den måde, at vi som regel rammes på mange områder:
- Fysisk
- Psykologisk
- Socialt
- Arbejdsmæssigt
- Identitetsmæssigt
- Relationelt
- Økonomisk
Alvorlig sygdom eller “bare” stress?
Hvordan ved du, om den måde, din krop reagerer på, er tegn på stress eller noget andet? Tag svimmelhed eller føleforstyrrelser i huden som eksempel. Det kan være tegn på stress, men kan også være tegn på noget neurologisk.
Det er almindeligt, at vi bliver bange for stresssymptomer og tror, der er noget alvorligt i vejen. Som f.eks. et hjerteanfald, en hjernetumor, demens eller noget andet alvorligt. Maveproblemer, svimmelhed og stærk hovedpine kan naturligt nok også medføre bekymringer.
Min erfaring er, at vi (inklusive mig selv) nemt falder i bekymringsfælden og begynder at skræmme os selv frem for at stoppe op og lytte til, hvad kroppen rent faktisk prøver at fortælle os. Men igen – det er jo forståeligt, at vi i første omgang bliver bange.
Tjek din mavefornemmelse
Det første, du kan gøre er at tjekke ind med din mavefornemmelse. Du kan som regel mærke, hvad der er på spil.
Vær stille et stykke tid. Gå en tur, meditér eller lav lidt yoga for at etablere en dybere forbindelse til din krop. Det er bedre end at begynde at læse side op og ned på internettet med information, der ikke nødvendigvis er relevant for dig.
Mærk efter. Er der noget, du skal have undersøgt hos lægen – eller er det kroppens reaktion på f.eks. stress, sorg eller bekymring?
Hvornår skal du gå til lægen med stress?
Uanset hvad lægen siger, så husk, at der ikke er noget skarpt skel mellem en fysisk diagnose og så stress. Selv om du får stillet en diagnose på et fysisk problem hos lægen, er det stadig sandsynligt, at stress enten er årsagen eller i hvert fald en medvirkende årsag til problemet.
Stress-sårbarhedsmodellen er en model, der anvendes i folkesundhedsvidenskaben for at forklare, at stress kan være direkte eller indirekte årsag til, at en lang række sårbarheder og lidelser træder frem.
Det kan f.eks. være:
- Problemer med immunforsvaret (som kan fremkalde alskens helbredsproblemer)
- Visse former for smerteproblematikker og gigt
- Mavetarmproblemer
- Ubalancer i blodtrykket
- Problemer med hjertekarsystemet
- Hormonelle ubalancer
- Visse former for kræft
- Autoimmune lidelser
- Migræne
- Angst
- Depression
Der er flere årsager til, at stress kan medføre diverse fysiske lidelser, men en af grundene er, at stress gør det svært for kroppen at aktivere de selvhelende mekanismer, vi alle besidder.
Omvendt så hjælper du din krop til at hele og forbedre enhver fysisk og psykologisk ubalance, når du arbejder på at få ro i krop og sind.
Stressymptomer – Rammer det mænd og kvinder på samme måde?
Stressymptomerne er der mange af, og det vil ofte være de samme symptomer på stress mænd kan opleve såvel som kvinder kan. Der er dog nogle helt essentielle forskelligheder, når det kommer til stress symptomer hos mænd og stress symptomer hos kvinder.
I vores samfund er der mange mænd, der bliver ramt af stress. Mange mænd har den forestilling om, at de til hver en tid skal være de stærke, der kan klare alt – og ikke bukke under for presset. Det betyder desværre, at mange mænd kommer rigtig langt ned med stress, før at de stopper op og gør noget ved det. Ofte ses det også, at mænd har en tendens til at blive mere vrede, når de er stressede, hvor at kvinder bliver mere ængstelige og ked af det.
Om du er mand eller kvinde og tror, at du er ramt af stress, så kan du nedenfor se en liste over 77 af de mest almindelige symptomer på stress.
Sådan føles det at have stress – 77 almindelige symptomer på stress
Nedenstående er ikke en komplet liste over stresssymptomer, for der findes i sagens natur uendeligt mange. Det er en liste over de mest almindelige.
Jeg håber, den kan minde dig om, at når du er i en kritisk stresstilstand, så reagerer systemet på et utal af måder, som sjældent er farlige – men som til gengæld skal tages alvorligt, inden de bliver det.
Fysiske stresssymptomer:
- Udmattelse
- Smerter i kroppen
- Hovedpine
- Problemer med fordøjelsen
- Ondt i maven
- Anspændte muskler
- Trykken for brystet
- Svimmelhed
- Indre uro
- Nedsat immunfunktion – gentagne infektioner
- Allergier oa. kroniske lidelser bryder ud eller bliver værre
- Rysten
- Kulde- og varmefornemmelser
- Fornemmelse af at have en hjelm på hovedet
- Manglende kontakt til kroppen
- Hjertebanken
- Tics
- Svedtendens
- Tissetrang eller diarré
- Knugen i brystet
- Tørhed i munden
- Søvnproblemer
- Manglende appetit
- Hudproblemer og eksem
- Hårtab
- Kvalme
- Hyperventilation
- Åndenød
- Osteklokkefornemmelse
- Uvirkelighedsfornemmelse
- Stressudløste fysiske lidelser
- Symptomer på funktionelle lidelser som f.eks. fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom
- Hjerteanfald
Kognitive stresssymptomer:
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Svært ved at læse eller skrive
- Manglende overblik
- Manglende evne til at indlære
- Forvirring
- Mentale blackouts
- Lydfølsomhed
- Lysfølsomhed
- Svært ved at følge med i en samtale
Følelsesmæssige stressymptomer:
- Indre vrede og vredesudbrud
- Tristhed
- Angst
- Manglende kontakt til følelser
- Depression
- Sammenbrud
- Skam og lavt selvværd
- Tidligere traumer genaktiveres
Mentale stresssymptomer:
- Tankemylder
- Bekymringer
- Overtænkning
- Uklar tænkning
- Selvbebrejdende tanker
- Katastrofetanker om fremtiden
- Grublerier over fortiden
- Unuanceret tænkning/ sort-hvid tænkning
- Manglende evne til nærvær, konstant opslugt at tanker
- Bange for at blive vanvittig
- Tanker præget af opgivenhed og håbløshed
Adfærdsmæssige stresssymptomer:
- Tendens til social tilbagetrækning
- Kort lunte
- Manglende empati og manglende interesse i andre
- Grådlabilitet – let til tårer
- Hektisk aktivitet og tale
- Passivitet og apati
- Manglende sexlyst
- For stort forbrug af stimulanser eller mad
- Manglende appetit
- Overdreven træning
- Mangel på normale motionsrutiner
- Manglende erkendelse af at stress er et problem
- Søvnproblemer
Stress symptomer test
Listen over stressymptomer ovenfor kan give dig en fornemmelse af, at stress kan fremkalde stort set alle tænkelige symptomer. Forhåbentlig kan den også give dig ro, hvis du har haft fysiske symptomer, du var bange for, var tegn på noget alvorligt (husk dog at blive undersøgt af en læge, hvis du er i tvivl om, hvor vidt der er noget andet i vejen).
Der findes dog ikke en specifik test, der viser om du har stress eller ej, da det er meget individuelt. Listen kan du bruge som en rettesnor for, om du har stress symptomer, men det er ikke en decideret test.
Kan stress sætte sig fysisk?
Som du kan fornemme ud fra listen ovenfor, så kan stress sagtens sætte sig fysisk i kroppen. Du kan både opleve, at du har stresssymptomer som kvalme, hovedpine, udmattelse osv. De fysiske stresssymptomer er ofte dem, som man opdager først, da de kan være mere synlige end nogle af de andre symptomer.
Hvordan føles stress i hovedet?
Symptomer på stress kan blandt andet komme til syne i ens hoved. Du kan opleve, at ting bliver uoverskuelige, du glemmer ting eller at du bekymrer dig mere end normalt. Hvordan det føles at have stress er meget individuelt, og de fremhævede ting er ikke ens betydende med, at du har stress. Det kan også bare være et tegn på, at du er inde i en lidt for travl periode.
Selv voldsomme og langvarige stresssymptomer kan bedres over tid
Det er vigtigt at vide, at selv meget alvorlig stress kan bedres over tid – men at det netop tager tid. Hvis du har været stærkt overbelastet i lang tid, er det klart, det kan tage lang tid for din hjerne og krop at genopbygge ressourcer. Det kræver tid og tålmodighed og ikke mindst, at du ved, hvad der skal til for at hjælpe krop og sind på rette vej.
Det vigtigste, du kan gøre, er at tage en beslutning om at prioritere din sundhed højere end alt andet. Det kan være nemmere sagt end gjort. Men nogle gange, og især, når vi allerede er stressede, kan vi blive afledt af, hvad andre tænker om os, eller hvad vi føler, vi skal nå. Til gengæld – når vi sætter tingene i deres rette perspektiv – bliver det nemmere at begynde at tage skridt i den rigtige retning.
Her på bloggen og i min podcast finder du mange ressourcer, du frit kan benytte dig af, hvis du oplever tegn på stress. Meditationer, øvelser og guides til, hvordan du hjælper dig selv bedst muligt.
Ofte stillede spørgsmål omkring stresssymptomer
Hvordan føles det at have stress? Der er mange forskellige symptomer på stress, og det kan være meget individuelt, hvad man oplever af symptomer. Du kan have symptomer såsom glemsomhed, tristhed, ondt i hovedet, kvalme og meget andet. Længere oppe på siden kan du se en samlet liste over 77 almindelige stress symptomer.
Hvad er akut stress? Akut stress er en reaktion på stress, der kommer meget pludseligt. Akut stress vil ofte være påvirket af én konkret situation, som du får en stærk stress reaktion på. Akut stress er ikke langvarig ligesom kronisk stress, der varer over en længere periode.
Her har du et udvalg at gå i gang med:
Redigeret den
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld:
Kærlig hilsen