fbpx

77 almindelige stresssymptomer – Sådan spotter du symptomer på stress

Da jeg selv blev sygemeldt med alvorlig stress for nu godt 8 år siden, vidste jeg allerede en del om stress. Som psykolog havde jeg arbejdet med stress, og selv havde jeg oplevet milde stresssymptomer.

Det var dog en helt anden oplevelse at blive ramt hårdt og mærke alvorlige stresssymptomer på egen krop. Symptomer på stress som gjorde, at jeg knap kunne fungere i en længere periode. Selv om det var dyre lærepenge, gav det mig en dybere forståelse for, hvordan krop og sind påvirkes af stress – og også, hvordan man får det bedre.

I dette indlæg får du et overblik over almindelige fysiske, kognitive, mentale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer på stress samt en forklaring på, hvordan stress kan påvirke os på så mange måder.

Længere nede kan du hente en liste over stresssymptomer med plads til at sætte kryds, så du kan få et overblik over dine egne symptomer. Du finder også links til andre indlæg, der kan hjælpe dig på rette vej, hvis du oplever symptomer på stress.


Lyt til podcasten om stresssymptomer:




Hvad er symptomerne på stress?

Stress kommer som regel snigende, og det er nemmere sagt end gjort at stoppe op i tide. Ofte er der mange ting, der virker vigtigere end at respektere kroppens signaler. Heldigvis stopper kroppen selv op på et tidspunkt – inden situationen bliver livstruende.

Hvor upraktisk, det end kan føles, når kroppen pludselig siger stop ved at udvise symptomer på stress, skal vi være taknemmelige for det. Kroppen formår nemlig at tage hånd om situationen og få os til at stoppe op, når vi ikke selv kan eller vil.

Stress kommer som regel snigende, og det er nemmere sagt end gjort at stoppe op i tide.

Listen over symptomer på stress er ikke ment som en skræmmekampagne. Den er lavet for at give dig en forståelse for, at stress ikke bare er noget, der “sidder mellem ørerne” men kan have alvorlige konsekvenser for både dit fysiske og psykologiske helbred.

Jeg har skrevet et andet indlæg om årsager til stress. Her går jeg ikke i dybden med præcis, hvorfor stress kan fremkalde diverse symptomer. Hvis du gerne vil dykke ned i, hvordan nervesystemet er indrettet, kan du læse mere om hvordan stress kan fremkalde fysisk og psykologisk sygdom.

Symptomer på stress er tegn på overbelastning

Helt enkelt forklaret, så er alvorlig stress et resultat af overbelastning. Din krop og hjerne er gearet til at reagere på trusler og udfordringer og så vende tilbage til en hviletilstand, når faren er drevet over.

Din stressrespons, som man kalder den, er designet til at være kortvarig. Det er ikke meningen, vi skal være i alarmberedskab i lange perioder.

Kroppen formår at få os til at stoppe op, når vi ikke selv kan eller vil.

I vores samfund er der dog mange, der ender med at befinde sig i en mere eller mindre kronisk stresstilstand i lang tid. Og uanset årsagen, så reagerer kroppen, hjernen og sindet på langvarig overbelastning. Vi reagerer forskelligt på både akut og langvarig belastning, men da vi er udstyret med den samme hjerne rent biologisk, er der mange stresssymptomer, der går igen

Stress er en “totalskade”, forstået på den måde, at vi som regel rammes på mange områder:

  • Fysisk
  • Psykologisk
  • Socialt
  • Arbejdsmæssigt
  • Identitetsmæssigt
  • Relationelt
  • Økonomisk

Alvorlig sygdom eller “bare” stress?

Hvordan ved du, om den måde, din krop reagerer på, er tegn på stress eller noget andet? Tag svimmelhed eller føleforstyrrelser i huden som eksempel. Det kan være tegn på stress, men kan også være tegn på noget neurologisk.

Det er almindeligt, at vi bliver bange for stresssymptomer og tror, der er noget alvorligt i vejen. Som f.eks. et hjerteanfald, en hjernetumor, demens eller noget andet alvorligt. Maveproblemer, svimmelhed og stærk hovedpine kan naturligt nok også medføre bekymringer.

Min erfaring er, at vi (inklusive mig selv) nemt falder i bekymringsfælden og begynder at skræmme os selv frem for at stoppe op og lytte til, hvad kroppen rent faktisk prøver at fortælle os. Men igen – det er jo forståeligt, at vi i første omgang bliver bange.

Tjek din mavefornemmelse

Det første, du kan gøre er at tjekke ind med din mavefornemmelse. Du kan som regel mærke, hvad der er på spil.

Vær stille et stykke tid. Gå en tur, meditér eller lav lidt yoga for at etablere en dybere forbindelse til din krop. Det er bedre end at begynde at læse side op og ned på internettet med information, der ikke nødvendigvis er relevant for dig.

Mærk efter. Er der noget, du skal have undersøgt hos lægen – eller er det kroppens reaktion på f.eks. stress, sorg eller bekymring?

Vi falder nemt i bekymringsfælden med stresssymptomer og begynder at skræmme os selv med bekymringer i stedet for at stoppe op og lytte til, hvad kroppen rent faktisk fortæller os.

Hvornår skal du gå til lægen med stress?

Uanset hvad lægen siger, så husk, at der ikke er noget skarpt skel mellem en fysisk diagnose og så stress. Selv om du får stillet en diagnose på et fysisk problem hos lægen, er det stadig sandsynligt, at stress enten er årsagen eller i hvert fald en medvirkende årsag til problemet.

Stress-sårbarhedsmodellen er en model, der anvendes i folkesundhedsvidenskaben for at forklare, at stress kan være direkte eller indirekte årsag til, at en lang række sårbarheder og lidelser træder frem.

Det kan f.eks. være:

  • Problemer med immunforsvaret (som kan fremkalde alskens helbredsproblemer)
  • Visse former for smerteproblematikker og gigt
  • Mavetarmproblemer
  • Ubalancer i blodtrykket
  • Problemer med hjertekarsystemet
  • Hormonelle ubalancer
  • Visse former for kræft
  • Autoimmune lidelser
  • Migræne
  • Angst
  • Depression

Der er flere årsager til, at stress kan medføre diverse fysiske lidelser, men en af grundene er, at stress gør det svært for kroppen at aktivere de selvhelende mekanismer, vi alle besidder.

Omvendt så hjælper du din krop til at hele og forbedre enhver fysisk og psykologisk ubalance, når du arbejder på at få ro i krop og sind.

Stressymptomer – Rammer det mænd og kvinder på samme måde?

Stressymptomerne er der mange af, og det vil ofte være de samme symptomer på stress mænd kan opleve såvel som kvinder kan. Der er dog nogle helt essentielle forskelligheder, når det kommer til stress symptomer hos mænd og stress symptomer hos kvinder.

I vores samfund er der mange mænd, der bliver ramt af stress. Mange mænd har den forestilling om, at de til hver en tid skal være de stærke, der kan klare alt – og ikke bukke under for presset. Det betyder desværre, at mange mænd kommer rigtig langt ned med stress, før at de stopper op og gør noget ved det. Ofte ses det også, at mænd har en tendens til at blive mere vrede, når de er stressede, hvor at kvinder bliver mere ængstelige og ked af det.

Om du er mand eller kvinde og tror, at du er ramt af stress, så kan du nedenfor se en liste over 77 af de mest almindelige symptomer på stress.

Sådan føles det at have stress – 77 almindelige symptomer på stress

Nedenstående er ikke en komplet liste over stresssymptomer, for der findes i sagens natur uendeligt mange. Det er en liste over de mest almindelige.

Jeg håber, den kan minde dig om, at når du er i en kritisk stresstilstand, så reagerer systemet på et utal af måder, som sjældent er farlige – men som til gengæld skal tages alvorligt, inden de bliver det.

Fysiske stresssymptomer:

  • Udmattelse
  • Smerter i kroppen
  • Hovedpine
  • Problemer med fordøjelsen
  • Ondt i maven
  • Anspændte muskler
  • Trykken for brystet
  • Svimmelhed
  • Indre uro
  • Nedsat immunfunktion – gentagne infektioner
  • Allergier oa. kroniske lidelser bryder ud eller bliver værre
  • Rysten
  • Kulde- og varmefornemmelser
  • Fornemmelse af at have en hjelm på hovedet
  • Manglende kontakt til kroppen
  • Hjertebanken
  • Tics
  • Svedtendens
  • Tissetrang eller diarré
  • Knugen i brystet
  • Tørhed i munden
  • Søvnproblemer
  • Manglende appetit
  • Hudproblemer og eksem
  • Hårtab
  • Kvalme
  • Hyperventilation
  • Åndenød
  • Osteklokkefornemmelse
  • Uvirkelighedsfornemmelse
  • Stressudløste fysiske lidelser
  • Symptomer på funktionelle lidelser som f.eks. fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom
  • Hjerteanfald

Kognitive stresssymptomer:

  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Svært ved at læse eller skrive
  • Manglende overblik
  • Manglende evne til at indlære
  • Forvirring
  • Mentale blackouts
  • Lydfølsomhed
  • Lysfølsomhed
  • Svært ved at følge med i en samtale

Følelsesmæssige stressymptomer:

  • Indre vrede og vredesudbrud
  • Tristhed
  • Angst
  • Manglende kontakt til følelser
  • Depression
  • Sammenbrud
  • Skam og lavt selvværd
  • Tidligere traumer genaktiveres

Mentale stresssymptomer:

  • Tankemylder
  • Bekymringer
  • Overtænkning
  • Uklar tænkning
  • Selvbebrejdende tanker
  • Katastrofetanker om fremtiden
  • Grublerier over fortiden
  • Unuanceret tænkning/ sort-hvid tænkning
  • Manglende evne til nærvær, konstant opslugt at tanker
  • Bange for at blive vanvittig
  • Tanker præget af opgivenhed og håbløshed

Adfærdsmæssige stresssymptomer:

  • Tendens til social tilbagetrækning
  • Kort lunte
  • Manglende empati og manglende interesse i andre
  • Grådlabilitet – let til tårer
  • Hektisk aktivitet og tale
  • Passivitet og apati
  • Manglende sexlyst
  • For stort forbrug af stimulanser eller mad
  • Manglende appetit
  • Overdreven træning
  • Mangel på normale motionsrutiner
  • Manglende erkendelse af at stress er et problem
  • Søvnproblemer

Stress symptomer test

Listen over stressymptomer ovenfor kan give dig en fornemmelse af, at stress kan fremkalde stort set alle tænkelige symptomer. Forhåbentlig kan den også give dig ro, hvis du har haft fysiske symptomer, du var bange for, var tegn på noget alvorligt (husk dog at blive undersøgt af en læge, hvis du er i tvivl om, hvor vidt der er noget andet i vejen).

Der findes dog ikke en specifik test, der viser om du har stress eller ej, da det er meget individuelt. Listen kan du bruge som en rettesnor for, om du har stress symptomer, men det er ikke en decideret test.

Kan stress sætte sig fysisk?

Som du kan fornemme ud fra listen ovenfor, så kan stress sagtens sætte sig fysisk i kroppen. Du kan både opleve, at du har stresssymptomer som kvalme, hovedpine, udmattelse osv. De fysiske stresssymptomer er ofte dem, som man opdager først, da de kan være mere synlige end nogle af de andre symptomer.

Hvordan føles stress i hovedet?

Symptomer på stress kan blandt andet komme til syne i ens hoved. Du kan opleve, at ting bliver uoverskuelige, du glemmer ting eller at du bekymrer dig mere end normalt. Hvordan det føles at have stress er meget individuelt, og de fremhævede ting er ikke ens betydende med, at du har stress. Det kan også bare være et tegn på, at du er inde i en lidt for travl periode.

Selv voldsomme og langvarige stresssymptomer kan bedres over tid

Det er vigtigt at vide, at selv meget alvorlig stress kan bedres over tid – men at det netop tager tid. Hvis du har været stærkt overbelastet i lang tid, er det klart, det kan tage lang tid for din hjerne og krop at genopbygge ressourcer. Det kræver tid og tålmodighed og ikke mindst, at du ved, hvad der skal til for at hjælpe krop og sind på rette vej.

Det vigtigste, du kan gøre, er at tage en beslutning om at prioritere din sundhed højere end alt andet. Det kan være nemmere sagt end gjort. Men nogle gange, og især, når vi allerede er stressede, kan vi blive afledt af, hvad andre tænker om os, eller hvad vi føler, vi skal nå. Til gengæld – når vi sætter tingene i deres rette perspektiv – bliver det nemmere at begynde at tage skridt i den rigtige retning.

Her på bloggen og i min podcast finder du mange ressourcer, du frit kan benytte dig af, hvis du oplever tegn på stress. Meditationer, øvelser og guides til, hvordan du hjælper dig selv bedst muligt.

Ofte stillede spørgsmål omkring stresssymptomer

Hvordan føles det at have stress?

Der er mange forskellige symptomer på stress, og det kan være meget individuelt, hvad man oplever af symptomer. Du kan have symptomer såsom glemsomhed, tristhed, ondt i hovedet, kvalme og meget andet. Længere oppe på siden kan du se en samlet liste over 77 almindelige stress symptomer.

Hvad er akut stress?

Akut stress er en reaktion på stress, der kommer meget pludseligt. Akut stress vil ofte være påvirket af én konkret situation, som du får en stærk stress reaktion på. Akut stress er ikke langvarig ligesom kronisk stress, der varer over en længere periode.

Her har du et udvalg at gå i gang med:

Redigeret den

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

29 kommentarer

  1. Kirsten siger:

    Tak, for en fin og klar introduktion til at blive bedre til at forstå stress eller have opmærksomhed på signalerne.

    1. Birgitte siger:

      Tak for din kommentar Kirsten – er så glad for, at du kunne bruge det:)

  2. Heidi siger:

    Er du vild, den ramte hårdt, var ikke i tvivl om jeg var stresset, men kan nu se, hvor slem det faktisk er. Har faktisk både ondt og dårlig samvittighed over for min mand, som oplever mig hver dag.

    1. Birgitte siger:

      Kære Heidi. Tak fordi du læste med. Hvis du overhovedet kan, så læg den dårlige samvittighed på hylden, for du er blot som langt de fleste der rammes – det er svært selv at se, og nu hvor du ser det kan du jo langt bedre handle på det. KH Birgitte

  3. Anna siger:

    Jeg kan sætte kryds ud for 42! af de nævnte stress- symptomer. Det er overvældende (og ret trist) at konstatere. Det mærkelige er, at jeg, selv her et år efter, at jeg for alvor gik ned, stadig føler mig stresset og kan sætte alle de krydser ud for symptomerne, selv om jeg er i ugentlig behandling hos psykolog og har fjernet stress-kilder som fx arbejde og fritidsaktiviteter, som jeg kunne mærke stressede mig. Det er ikke hver eneste sekund af dagen, at jeg føler mig stresset, men skal jeg fx køre ungerne til sport og koordinere det med at skulle gå tur med hundehvalpen og ud at handle, så bliver jeg virkelig stresset med høj puls, hjertebanken og kort lunte.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Anna – ja, mange af os render rundt med mange stressymptomer, selvom vi ikke længere er alvorligt ramt. Det tager lang tid at arbejde nervesystemet ind i gode vaner (flere år), men det slår mig også, når jeg læser din kommentar, at vi ofte har en tendens til at stille enorme krav til os selv. At håndtere børn, hundehvalp og indkøb er faktisk en hel del på én gang. Ved jo ikke, om du også arbejder, men jeg tror mange af os kommer til at have en livsstil, som ikke passer til os bare fordi alle andre ser ud til at have den. Derudover kan det at fjerne ydre stresskilder som fritidsaktiviteter og et stressende arbejde være et vigtigt skridt, men der er som regel flere skridt i processen som at genoptræne evnen til nærvær og dyb hvile, og ofte et stresskilder også indre som specifikke følelsesmæssige reaktioner eller tankemæssige mønstre, som kan være svære at få øje på men som kan gøre en enorm forskel. KH Birgitte

  4. Birgit siger:

    Hej Birgitte

    Har lige læst dit indlæg. Jeg kan nikke genkendende til mindst 20 af dine udsagn, jeg går lidt og tænker over, om jeg skal kontakte min læge og sygemeldes, for egentlig så har jeg det ikke særlig godt. Har fx. ind i mellem følt min hjerne blev helt fladmast, som om der lå en betonblok inde i hjernen.
    med venlig hilsen
    Birgit

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Bigit
      Jeg vil bestemt anbefale dig at kontakte din læge. Ofte har vi brug for en anden end os selv til at vurdere situationen.
      Alt det bedste
      Birgitte

  5. Susanne siger:

    Spændende skriv! Jeg har selv haft større udfordringer siden 2014. I mit tilfælde fik jeg fjernet halvdelen af min skjoldbruskirtel og jeg er overbevist om, at dette skyldes stress. Et andet symptom kan også være pigment og hudforandring.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Dejligt du kan bruge det Susanne. Ja, stresssymptomer kan være nærmest alt mellem himmel og jord, og ja, det kan sagtens tænkes at hænge sammen med stress. Desværre oplever jeg mange, der har læger der går meget isoleret til værks, når der er problemer med fx blodtryk eller stofskifte og ikke tænker livsstil og stress med ind som en del af kuren. Kh Birgitte

      1. Marie siger:

        Det er god læsning,trods at det sørgeligt at erkende. Jeg gik helt ned i 2016, idag vil jeg rigtig gerne tilbage til hvordan det var. Men vejen er lang, og for mit vedkommende kommer jeg nok ikke til at blive hel igen. Jeg har virkelig svært ved at finde vejen til at have ro i min hverdag eller bare mærke det igen.

        1. Birgitte Sølvstein siger:

          Hej Marie. Det giver mening, du gerne vil tilbage til at have det godt, men udvikling er som regel noget med at blive mere hel. Og gad vide om du ikke gerne vil tage dine erfaringer med dig og nå et nyt niveau, hvor du har ro og glæde men også er blevet klogere end tidligere. Vejen til at finde ro er ikke lang – den begynder med at være til stede med alt det der er lige nu uden at blive kapret af tanker og følelser omkring det. At det er enkelt betyder jo ikke, at det er nemt. Men det er muligt, og hvis du har intentionen, er jeg sikker på, du vil finde vej. KH Birgitte

  6. Tanja siger:

    Jeg har længe ledt efter de symptomer jeg gik med, fordi jeg ved jeg har stress, men der var alligevel nogle symptomer, som jeg ikke var sikker på, havde forbindelse med stress. Men så fandt jeg din podcast her, hvor du bl.a. nævnte uvirkelighedsfornemmelse og søvnproblemer og det er de to symptomer jeg allermest døjer med, så jeg er blevet helt glad over at have fundet ud af, at det er et eksisterende symptom på mit stress. Som du også sagde, gælder det om at have tålmodighed om at få det godt igen, hvis man har døjet med stress i lang tid og det tror jeg, at jeg har, i de sidste par år, men desværre først opdaget her i år under corona, da det virkelig brød ud og jeg fik det værre og værre, fordi online undervisning var mere stressende. Nu er jeg tilbage på skolen og har både snakket med min læge og studievejleder og jeg har nu en mentor, der hjælper mig med at strukturere lektierne og har også aftalt med mine lærere, at jeg kan få længere tid til afleveringer mm. Jeg har fået mere ro i kroppen (også fordi jeg mediterer), men der er også nogle dage hvor jeg næsten mister håbet om at føle mig selv igen (især i hovedet og være til stede i virkeligheden), men ud fra dit opslag her, forstår jeg, at det kan tage lang tid at komme sig 100%?
    Beklager den meget lange besked, men det skulle bare ud, da jeg blev så glad for dit opslag.
    Mvh. Tanja (17 år).

  7. Camilla siger:

    Jeg har læge ledt efter de symptomer og jeg har og stadig døjer med nogle af dem!

    Jeg er mest pt. Præget af en trykken og klemmen fornemmelse i højresiden af hovedet! Samt svimmelhed og har smat uro i hjertet! Har fået det undersøgt osv. Det der også skræmmer mig er at det stadig står på!Altid noget at vide at andre også har døjet med nogle symptomer i længere tid.

    Har også døjet med søvnproblemer osv. Det mega fedt at høre din podcast! Høre andre oplevelser og forståelse af stress! Super godt indlæg!

    Mange tak for din podcast.

    Mvh
    Camilla 23

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Camilla
      dejligt du kan bruge det:) Det kan være godt at få en second opinion af en læge, hvis man stadig er i tvivl om, om symptomerne skyldes andet end stress/angst. Men når så den tvivl er manet i jorden, så er det utroligt, hvor mange forskellige og relativt alvorlige symptomer, man kan få ved langvarig stress.
      KH Birgitte

  8. Marie siger:

    Godt oplæg.
    Jeg har sådan brug for at læse dette.
    Jeg fik i sommers konstateret borrelia infektion, med forskellige symtpomer som svimmelhed, uvirkelighedsfornemmelse, maveproblemer og trykken i hovedet og prikker for øjnene ind imellem, ekstraslag og hjertebanken og meget muskelømhed.
    Jeg er blevet undersøgt for nærmest ALT, lymbalpunktur, kikkertundersøgelse i maven, neuologisk undersøgelse, blodprøver, holter-monitoring mm. og intet kunne vise noget unormalt.

    Min læge mener det skyldes stress. Har to små børn. er sygeplejerske, tager ekstrauddanelse og har vippe klienter osv. Har en travl hverdag.

    Jeg finder altid alle andre grunde til mine symtpomer, og mener det skyldes denne infektion. Min læge er ikke enig…. det skaber angst, at gå med troen om at man er syg. Sådan har jeg aldrig haft det tidligere i mit liv.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Marie
      dejligt det kunne bruges. Jeg har selv haft en slem borrelia infektion på et tidspunkt, og det er bestemt ikke at spøge med. Og det kan helt sikkert give langvarige eftervirkninger. Måske du skulle overveje at finde en ny læge eller få en second opinion hos en neurolog eller anden læge, der ved noget om borrelia, for desværre er alle læger ikke lige oplyste. Omvendt kan det være, din læge har ret, men det er jo vigtigt at have en læge, man er tryg ved. Der kan jo også være tale om en blanding af stress, eftervirkninger af en infektion samt sygdomsangst.

      KH og alt det bedste
      Birgitte

      KH Birgitte

  9. Mike siger:

    Har haft problemer med angst og depression i flere år men valgt at ignorere det for at kunne gøre mit arbejde samt sociale pligter og det hele kulminerede med et totalt sammenbrud hvor jeg reelt troede enden var nået. Aldrig har jeg mærket noget så modbydeligt som da min krop og hjerne for alvor sagde stop! Det tog flere dage uden søvn eller mad før lægen inderlig gav mig nogle piller der stoppede uroen, summen og følelsen af at smelte bort I sindet. Almindelig angst anfald var næsten en hyggelig tur i skoven sammenlignet med dette.
    Prøver nu at komme tilbage til normalen men i en tid med konstant stress fra omverdenen samt geopolitisk situationer er det svært at lukke tingene ude.
    Har fået nogle piller og håber på snart at få plads ved en form for terapi, men hold da op,,,, havde jeg vidst hvor meget man kan falde ned hvis man vælger at ignorere signalerne, bide tænderne sammen og fortsætte ville jeg have givet alt og alle fingeren for mange år siden og aldrig have tilladt migselv at blive så skadet som jeg er nu.
    Så sørg for, selvom det er lettere sagt end gjort, at gøre noget ved symptomerne inden korthuset braser sammen og man skal starte forfra.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Mike

      Ja, det kan virkeligt være voldsomt, når man først bliver ramt. Og præcis som du siger, er det en virkeligt god ting at gøre noget i god tid, inden man falder helt ud over kanten. Det kan være nemmere sagt end gjort, og det er altid nemt at være bagklog. Tak for din input og alt det bedste til dig.
      KH Birgitte

  10. Maja siger:

    Jeg er ny “hos dig” – generelt ny i alt, hvad der handler om stress. Jeg har altid løbet fra det og på det nærmeste sat en ære i min evne til at afskære alt, hvad der foregår fra halsen og ned. På et kursusforløb ifm. arbejde fik jeg mere eller mindre frivilligt mærket lidt af det som testperson på den kognitive diamant, som du sikkert kender 🙂
    Jeg kører nogle gange diamanten på mig selv, men hele mit system gør jo alt for at haste igennem eller bare at opgive …
    Jeg tænker over at ensomhed kan medvirke til stress. Jeg er i bund og grund ensom selv om jeg har mand, børn, kolleger, venner – for jeg føler mig egentlig altid udenfor. Jeg får altid at vide, at jeg er en, som folk søger, spørger til råds og lytter til. Når jeg siger noget, så lytter hele gruppen på arbejde. Jeg føler det bare ikke selv sådan, jeg oplever altid mig selv uden for gruppen, på sidelinjen, outsideren, imposteren der snart bliver afsløret … hvor starter man med at rode rundt med det???
    Har du mon mulighed for at sende mig den nyhedsmail, som har en masse links til podcasts og blogindlæg, der omhandler specifikt stress og angst? 🙂

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Maja

      tak for din kommentar. Du får lige en mail snarest med mailen:) Og ja, ensomhed kan i den grad være noget, der stresser os på et grundlæggende plan. Og som du selv beskriver, handler følelsen af ensomhed ikke så meget om, om der er mennesker i vores liv, men om, om vi føler os forbudne med dem. Måske har du af den ene eller anden årsag fået en følelse af at være en outsider fra barnsben. Det kan være en gennemtrængende følelse, der følger én op gennem voksenlivet. Det kan jo handle om flere ting. Ét er om du følelsesmæssigt forbinder dig med andre ved at være dig selv og turde at vise de mere sårbare og umiddelbare sider af dig selv? Noget andet er, om du har nogle grundlæggende overbevisninger om, at der er noget galt med dig eller, at andre er bedre end dig. Et andet spørgsmål, du kan stille dig selv er; “Hvorfor er jeg ikke ensom. Er der mennesker/situationer, hvor du føler dig forbundet med andre og med verden. Og hvad kan du lære af at kigge nærmere på de situationer…

      Men…det hele begynder med bevidsthed om følelsen, som du allerede har, så det er et skridt i den rigtige retning:)

      KH Birgitte

  11. Jeanette siger:

    Dejligt pludselig at få et samlet overblik og alle symptomerne på et skriv. Jeg kan desvære sætte krydr ved 52 af dem. Jeg har været sygemeldt i 4,5 måned nu og er ved at mærke lidt bedring. Jeg er helt bevist om der er lang vej i nu, men hold da op hvor er det hård arbejde at være stress syg. Tusinde tak for alle dine gode små fortællinger.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Jeanette. Ja, stress er et problem, der skaber 1000 problemer/symptomer. Ønsker dig alt det bedste, og at du snart kommer i den rigtige retning. KH Birgitte

  12. Karsten siger:

    Hej
    Tak for din liste, genkender desværre mange af punkterne.

    Jeg er pt sygemeldt med stress og har nu gået i 1,5 måned.
    Jeg syntes selv at jeg har det bedre pt. Men når jeg får helt ro omkring mig er jeg begyndt at hører fuglekvidder indeni hovedet (jeg har spurgt dem omkring mig om de kan hører det, de kigger underligt på mig og svarer nej)
    Er det noget du har hørt om før?

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Karsten
      det er ikke noget, jeg har hørt om ofte, men der er faktisk en del af os, der hører ting, uden det behøver være noget problem. Hvis du bliver bekymret, kan du jo vende det med en læge, men hvis du ikke hører eller ser andre ting, og det ikke er generende, er der måske ikke brug for at gøre noget ved det.
      KH Birgitte

  13. Johanne siger:

    Sitter her og er sjokkert- eller ikke. Har 38 av disse symptomene og skjønner litt bedre hvorfor den allerminste oppgave føles som et fjell og hvorfor jeg er den som aldri husker noget.
    Wake up call!

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Johanne
      Ja, nogle gange kan man blive overrasket, når man ser det sort på hvidt. Alt det bedste herfra og til Norge❤️
      KH Birgitte

  14. Line siger:

    Hej
    Hvad er den bedste strategi til at overbevise en stressramt om at det er stress, når han siger ‘bare drop det der – det er ikke, det det handler om!’ Han har trukket sig fysisk fra mig og børnene.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Line
      Når man først er stressramt, kan det være svært at se tingene i deres rette perspektiv. Det kan vi desværre ikke tvinge andre til, men vi kan sætte vores egne grænser. Hvis det var mig, og når der er tale om en mand, du har en familie sammen med, ville jeg nok sætte ham stolen for døren og tage en snak – evt. også sammen med andre, hvor du gør det klart, at du gerne vil bevare relationen og familien og derfor har brug for, at han lytter og giver sig tid til refleksion og prioriterer familien. Men nemt er det ikke. Omvendt kan det være vigtigt at føle, man har trukket en klar grænse og kommunikeret tydeligt, så du ikke senere skal undre dig over, om du kunne have gjort eller sagt mere.
      KH Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.