fbpx

Vaccineangst – trin for trin guide fra før du tager afsted til efter, du er kommet hjem

Da jeg satte mig i bilen for at køre hen for at blive vaccineret, havde jeg egentligt slet ikke tænkt mig at skrive noget om vaccine eller vaccineangst. På det seneste har flere dog delt tvivl og frygt omkring vaccinen med mig både privat og som psykolog. Efter selv at være blevet vaccineret (efter mange overvejelser) gik det op for mig, at nogen derude måske kunne bruge mine overvejelser til noget og ikke mindst gode råd til at håndtere vaccineangst før, under og efter vaccinen.

Skal – skal ikke. Om vaccineangst og sund vaccinefornuft

Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg i første omgang ikke tænkt mig at lade mig vaccinere. Og det følte jeg, at jeg havde et par ret gode grunde til.

For det første er jeg ikke er vild med tanken om en ny vaccine, der ikke har været gennemtestet i mange år. Der er jo ingen tvivl om, at vi kommer til at lære noget om vaccinens effekt på sigt, som vi ikke ved nu, og måske har den også negative effekter. Jeg er generelt skeptisk omkring medicin og tager dårligt nok Panodil og helst ikke antibiotika og lignende, og jeg har stor tiltro til kroppens egne selvhelende mekanismer og mere naturlige midler og knap så meget til kunstigt fremstillet medicin.

Derudover er jeg ikke ukritisk omkring vacciner i det hele taget. Jeg har set vaccinationskader på tæt hold og ved, at vacciner ikke er entydigt gavnlige.

Og så er det lige min angst for nåle. Jeg har (som mange andre) angst for nåle. Det er ikke en bevidst frygt men en kropslig reaktion. Mange har det sådan, og for mig er det forbundet med nervøsitet, svimmelhed og nogle gange en følelse af at være tæt på at besvime.

Jeg har som mange andre angst for nåle . Det er ikke en bevidst frygt men en kropslig reaktion.

Derudover har jeg de senere år fået det sådan, at jeg kan få det fysisk dårligt, når nogen nævner noget hospitalsrelateret for slet ikke at tale om selv at møde op på hospitalet eller steder, der minder om. Efter mange og voldsomme oplevelser på hospitalet med mit ene barn, som har en kronisk sygdom, har hele mit nervesystem besluttet sig for, at alt, hvad der minder om læger, er livstruende. Testning kan bl.a. vække den angst, og jeg vidste, det ville være en kamp overhovedet at møde op til en vaccine.

Når jeg så alligevel besluttede mig for at blive vaccineret, så var det, fordi jeg besluttede mig for, at min frygt ikke skulle afgøre mit valg.

Jeg vidste, det ville være en kamp overhovedet at møde op til en vaccine pga. angst.

Er man naiv, hvis man lader sig vaccinere, eller er man naiv, hvis man ikke gør?

Der er ingen tvivl om, at der findes mange modstridende informationer om vaccinen. Hvilke skal man tage for gode varer, og hvilke skal man ignorere? Jeg er af natur en grundig researcher. Jeg er universitetsuddannet og god til at finde viden af høj kvalitet, inddrage forskellige perspektiver og reflektere kritisk over forskning.

Derudover er min tilgang også, at jeg tager alt med i mine overvejelser – ikke kun officielle kilder. Offentlige myndigheder kan være gode som vejledende kilder, men de er ofte årtier bagud, når det gælder fx sundhedsmæssige anbefalinger. Simplethen fordi det tager lang tid at få verificeret om noget, vi tror, virker, nu også virker. Og fordi ikke alt, der virker kan vejes og måles efter de standarder, som offentlige myndigheder bruger.

Jeg er heller ikke naiv, når det kommer til medicinalindustriens økonomiske interesser og måder at markedsføre produkter på. Min skepsis stammer især fra min viden om antidepressive midler og anden psykofarmaka med tvivlsomme effekter og endnu mere tvivlsomme standarder, når det kommer til solid og uafhængig forskning.

Jeg er en grundig og god researcher. Har jeg brugt timer, dage og uger på at researche virkninger og bivirkninger af Coronavaccinerne? Nej, det har jeg overhovedet ikke.

Dernæst har jeg været nødt til at lære mig selv at researche på medicin og behandling på grund af mit barn med en kronisk sygdom. Vi har måttet tage meget svære beslutninger omkring medicin og behandling, og der har mine researchevner vist sig at være gode at have i baghånden.

Så har jeg brugt timer, dage og uger på at researche virkninger og bivirkninger af Coronavaccinerne? Nej, det har jeg overhovedet ikke. Fordi jeg tog beslutningen om at få vaccinen (fra Pfizer) uagtet, at den muligvis kan have både kort- og langsigtede bivirkninger.

Det er ikke raketvidenskab at regne ud, at en ny vaccine kan have ukendte bivirkninger på sigt, men jeg giver ikke meget for skræmmekampagner fra personer, der udbreder sig om faren ved vacciner, og hvordan myndighederne holder bivirkninger skjult for os. Jeg er ganske godt bekendt med etiske dilemmaer og problematiske forskningsstandarder men at udbrede den slags falsk eller i bedste fald ensidig information i en tid som den, vi står i nu, er ganske enkelt uansvarligt.

Jeg savner den helhedsorienterede tilgang til Corona

Nu siger jeg lige noget, der sikkert vil gøre nogle fornærmede. Jeg synes simpelthen ikke, det giver mening at være hunderæd for Corona, hvis man samtidig har en usund livsstil og fx drikker Cola til hverdag. Så er det sagt. Bevares, min livsstil er ikke perfekt. Men jeg spiser nogenlunde sundt, bevæger mig en del og forsøger at passe på mig selv og min krop på en ufanatisk måde (sundhedsfanatisme er jo heller ikke sundt…).

I hele Coronaperioden har jeg savnet, at myndighederne også har haft fokus på, hvordan man kan styrke immunforsvaret og øge sundhed generelt (Fx via kost, søvn, motion, meditation, kosttilskud og sociale relationer). Det hele står og falder jo ikke med, hvordan smitten breder sig men i høj grad også om vores modstandskraft, når vi bliver smittet, og her er der virkeligt meget, vi selv kan gøre. Og meget myndighederne kunne gøre, hvis de ville og ikke havde så begrænset et syn på sundhed, og hvad det egnetligt indebærer at bringe en befolkning godt igennem en pandemi.

Det handler ikke om enten/eller men om både/og. Hvad med om man sammen med vaccinen fik et tilbud om en fælles sund madklub, inspiration til bevægelse eller et andet immunforbedrende tiltag?

Vær solidarisk og erkend, at livet indebærer risici

Nå! Men tilbage til overvejelser for og imod. Jeg fandt frem til, at overvejelserne for og imod vaccine ikke kun handler om mit eget ve og vel, og hvad jeg har lyst til at udsætte min krop for. Det handler om noget større – nemlig at vi som samfund kan komme godt igennem pandemien.

Det der gjorde udslaget for mig var, at det gik op for mig, at jeg var afhængig af, at de fleste lader sig vaccinere. Og samtidig havde jeg ikke selv lyst til at udsætte mig for den risiko, der er forbundet med en vaccine. Hvilket jo ikke hænger sammen og er dobbeltmoralsk. Jeg kom frem til, at jeg gerne ville handle efter mine værdier og ikke min frygt eller egoisme.

Bortset fra det, så tænkte jeg også en del over det med at løbe en risiko. Jeg løber en risiko ved at blive vaccineret, men der er mange ting, der er forbundet med en høj risiko. På kort eller lang sigt. Hvis vi skal have vaccineangst, så skal vi også have angst for mange andre ting. Som fx for usund mad, ensomhed og for lidt bevægelse. Eller bare det at køre en tur i min bil. Jeg nåede frem til, at jeg alligevel løber risici hver eneste dag og derfor også er villig til at løbe denne risiko (Ikke at der på nuværende tidspunkt er noget, der tyder på, at den risiko er særligt stor).

Det, der gjorde udslaget for mig var, at det gik op for mig, at jeg var afhængig af, at de fleste lader sig vaccinere. Og samtidig havde jeg ikke selv lyst til at udsætte mig for den risiko. Hvilket jo er dobbeltmoralsk.

Sådan håndterer du vaccineangst før, under og efter stikket

Her følger en trin-for-trin beskrivelse af, hvad jeg gjorde for at håndtere min egen angst før, under og efter stikket, og jeg håber, at det kan inspirere.

1. Inden afgang – acceptér at du muligvis vil opleve angst

Den absolut mest effektive strategi, jeg anvender, til at dæmpe angst er simpelthen at erkende og acceptere, at jeg vil opleve angst. For mit vedkommende er det som regel i form at fysiske fornemmesler. Det er i sig selv ikke noget problem, men når jeg bliver bange for angsten og begynder at tænke katastrofetanker og kæmper imod angsten, kan den blive intens og ødelæggende.

Inden jeg tog afsted, og da jeg tog beslutningen om at blive vaccineret, indstillede jeg mig på, at jeg kunne og højst sandsynligt ville opleve angst. Det betød også, at jeg ikke kæmpede imod den og gav den overdreven opmærksomhed op til vaccinen, og det var egentligt ikke noget, jeg tænkte så meget på op til.

2. På vej til første stik – sæt ord på følelser og dæmp intensiteten

På vej til vaccinen kunne jeg mærke, at jeg var nervøs. Først prøvede jeg at aflede mig selv med telefonsamtaler og en podcast, men jeg kunne mærke, at det ikke gjorde det bedre. Tværtimod byggede spændingsniveauet sig op i kroppen. Så jeg gjorde dét, at jeg indrømmede over for mig selv, at jeg var bange. Ikke rationelt men en del af mig – min krop – var bange.

Jeg konstaterede med ord, at det var det, jeg oplevede. Jeg sagde til mig selv; “Jeg lægger mærke til, at jeg er bange”. At sætte ord på følelser dæmper intensiteten, og det virkede. I hvert fald dæmpede det frygten en del.

3. Ankommet og mere nervøs – hold jordforbindelsen

Da jeg så kom ned til vaccinecenteret steg min nervøsitet igen, og jeg var meget anspændt. For mig er det en fornemmelse af, at jeg stivner og bare har lyst til at flygte. På vej ind ad døren og mens jeg stod i den første kø, gjorde jeg, hvad jeg kunne, for at bevare jordforbindelsen og ikke blive kapret af tanker om frygt for at blive alt for angst (angst for angsten er ofte det største problem).

Jeg holdt jordforbindelsen ved at fokusere mentalt på mine fodsåler og dermed sende min opmærksomhed så langt væk fra mit hovede og mine tanker, som det kunne lade sig gøre, så mine tanker ikke ville gå i selvsving.

4. Angsten topper – tæl din vejrtrækning og sørg for lange udåndinger

I køen, hvor jeg stod og ventede på at få anvist den boks, jeg skulle gå ind i, toppede angsten. Jeg blev svimmel og blev i tvivl om, om jeg skulle besvime. Jeg er stort set aldrig besvimet af angst, men det føltes som om, jeg var tæt på, og når jeg så bliver bange for at besvime. Ja – så bliver det ikke ligefrem bedre.

Jeg talte min vejrtrækning. Langsomt ind på 4 og langsomt ud på 4. En hurtig og overfladisk vejrtrækning aktiverer det sympatiske nervesystem og sætter gang i kroppens stressrespons. En langsom vejrtrækning og især lange udåndinger aktiverer det parasympatiske nervesystem og beroliger kroppen.

5. Efter vaccinen – fortæl dit nervesystem, at alt er trygt og godt

Så var det overstået, og jeg nåede lige at ånde lettet op. Indtil jeg fandt ud af, at jeg skulle sidde på en stol i 15 minutter, før jeg måtte gå. Det er ikke nemt, når man har tonsvis af nervøs energi i kroppen. Egentligt havde jeg brug for at bevæge mig, men jeg valgte at aflede mig selv ved at lave et arbejdsmæssigt opkald. Og det virkede nogenlunde.

Da jeg kom hjem, var jeg stadig træt, og min krop var stadig i en form for fastlåshed. Jeg fik et kram af min mand og spiste noget mørk chokolade. Begge dele hjalp. Det kan virke fjollet, men det at bruge sanserne og nyde noget, der smager godt er med til at fortælle nervesystemet, at alt er godt, og at jeg roligt kan slappe af.

6. Det første døgn – brug tankens kraft til at hjælpe din krop

Noget andet jeg gjorde, da jeg blev vaccineret og efterfølgende, var at stole på, at min krop kan arbejde med vaccinen på en god måde. Jeg valgte at se det som en god ting og som en måde, jeg styrker min krop på, og jeg så for mig, hvordan min krop mobiliserede styrke. I stedet for at fortælle mig selv, at jeg netop havde fået noget skadeligt eller farligt ind i kroppen, fortalte jeg mig selv og min krop, at jeg er i gang med at opbygge modstandskraft.

Det gør en forskel, hvad du tænker. Det ved vi i dag, og psykoneuroimmunologi er en hel gren af den del af videnskaben, der undersøger sammenhængen mellem krop og psyke, hvor mange undersøgelser viser, at vores tanker kan påvirke kroppen og immunforsvaret.

Det paradoksale ved at overvinde vaccineangst

Jeg havde forventet, at jeg efterfølgende ville være bange for selv det mindste tegn fra min krop på, at noget var galt pga. vaccinen. Paradoksalt nok var jeg ikke spor nervøs. Jeg tror, det er fordi, jeg har accepteret og erkendt, at der kan komme en reaktion. Det gjorde der ikke – og jeg er ellers sensitiv og mærker alt i min krop. Det eneste, jeg mærkede det første døgn var ømhed i armen, hvor jeg var blevet stukket og lidt træthed.

Til gengæld slappede jeg ret meget af resten af dagen. Havde jeg ikke fået vaccinen den dag, fordi jeg havde meldt afbud i sidste øjeblik pga. tvivl og frygt, så havde jeg ikke været så rolig. Undgåelse er måske en lettelse på kort sigt, men det ville have naget mig på lang sigt. Og givet mig en fornemmelse af ikke selv at være herre over, hvad jeg beslutter mig for at gøre eller ikke gøre.

Så paradoksalt nok kan dét at konfrontere frygt give ro. I hvert fald på sigt. Som jeg ser det, får jeg den ro, fordi jeg har handlet efter min dybe visdom og mine værdier op ikke efter overfladisk frygt eller tvivl. Hvad der er bedst for andre, kan jeg ikke vide. Du kan have gode grunde til ikke at få en vaccine. Men tjek dig selv og overvej, hvorfor du vælger den fra. Er det vaccineangst, forvirring eller usikkerhed, så overvej det en ekstra gang.

Og hvis du blev inspireret af dette indlæg, så vil du måske også synes om følgende:

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

7 kommentarer

  1. Avatar Anna-Louise Nedergaard siger:

    Hej Birgitte
    Hvor er dine tanker og refleksioner om vaccine genkendelige. Og hvor er det vigtigt vi får sat ord på det.
    Jeg fik lyst til at se sende dig nogle af mine tanker, følelser og refleksioner tilbage – dette i form af en kronik jeg har skrevet om emnet.

    https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE12970414/det-bliver-lettere-hvis-vi-taler-sammen-om-det-vi-gaar-igennem-foelelser-er-lige-saa-vigtige-som-tal-naar-det-gaelder-vaccinerne-mod-covid19/

    Mvh
    Anna-Louise

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Anna- Louise
      tak for linket – det ser ud til at være en virkeligt god og relevant kronik. Er sikker på, mange også kan bruge den!

  2. Avatar Tanja Pedersen siger:

    Hej Birgitte
    Jeg skal vaccineres på fredag. Jeg er bange for at vaccinen ikke er testet nok for langtids bivirkninger. Desuden fik jeg tinnitus i januar, måske pga , stress, angst og spændinger. Nu har jeg læst, at vaccinen kan give eller forværre tinnitus. Ikke nok med det, har jeg læst at corona virus kan give eller forværre tinnitus. Så synes jeg står og skal vælge mellem pest eller kolera.
    Jeg har valgt at blive vaccineret, men er bange for min angst for vaccinen vil forværre min tinnitus, bliver større og større og kan se det kan blive en ond cirkel.
    Jeg vil prøve at tage dine råd med mig og gøre vaccinen til en god ven og ikke en modspiller .
    Tak for dine råd og god sommer.
    Venlig hilsen Tanja

  3. Avatar Doreen siger:

    I Israel det mest vaccinere land viser det sig, at omkring 50% af dem der er smittede er vaccinerede 🤨.

    Allerførst mener jeg det er en privatsag og havde nu hellere set et skriv fra dig om at tro på vores hver især mavefornemmelser lige meget, hvad man vælger og så lære, at holde fast i dem, lige meget hvad omverden mener.

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Doreen
      ja, jeg tænker jo heller ikke det fjerner smitten men gør, at vi kan åbne samfundet, fordi smitten ikke er så farlig for de udsatte. Og det er absolut en privatsag. Men alligevel noget mange overvejer, så på den måde synes jeg, det er godt at tage diskussionen frem i lyset. Jeg mener bestemt, man skal følge sin mavefornemmelse men også at det er vigtigt at vælge den til eller fra af de (for den enkelte) rigtige årsager. KH Birgitte

  4. Avatar Ulla siger:

    Så relevant indlæg – men desværre for sent for mig da jeg allerede er færdigvaccineret. Så istedet vil jeg dele min erfaring med vaccinen og denne tilsvarende angst for nåle. jeg gennemgik alverdens tvivl inden om jeg ville eller ej – men det der gav mig svaret var, at det var i virkeligheden mest angsten jeg var bange for og ikke så meget vaccinen i sig selv. Og angst skal ikke bestemme over mig – så afsted med mig!! Min strategi blev så, at jeg bare ville være åben om det – så jeg sagde med det samme til manden med nålen, at jeg var skidebange (jeg græd også lidt) og jeg blev jo mødt med den største forståelse og omsorg. Men også en professionel tilgang at han fik mig afledt ved at få mig til at smalltalke om alt muligt andet og før jeg kunne nå at panikke mere, var det hele overstået! Og jeg følte mig faktisk ret sej fordi jeg havde fået det gjort. Ved andet stik, fik jeg tid samtidig med en kollega og hun holdt mig kørende med smalltalk hele vejen igennem (denne gang var der kø, det var der ikke første gang) – og igen var jeg ærlig over for personalet og igen var det hele overstået på ingen tid. Jeg synes det har haft en fantastisk effekt bare at være helt ærlig omkring sin sårbarhed og angst. Og alliere sig med menneskerne omkring sig.
    Jeg har før besvimet – ikke bare nær ved – i situationer med nåle og læger, men denne gang var det faktisk en ok oplevelse fordi jeg netop bare besluttede at erkende at angsten nok fulgte med. Og sådan kom den ikke til at fylde særlig meget alligevel 🙂

    1. Birgitte Sølvstein Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Ulla.
      Du er da bare vildt sej – godt gået! Afledning er det bedste og dejligt, du har folk til at hjælpe:) Og du har helt ret. Med åbenhed kommer man længst. Jeg plejer også at sige, at jeg ikke har det så godt med nåle, og det har også altid en beroligende effekt i sig selv. KH Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.