At opleve et angstanfald er skræmmende. Det kan være svært at forstå, hvordan det er, hvis man ikke selv har prøvet det. Og det kan være svært at vide, hvad man skal stille op for at hjælpe.

Har du et barn, en ægtefælle, en kollega eller en ven med tendens til angstanfald? Så læs med her og bliv godt klædt på til, hvordan du bedst muligt kan hjælpe.

I dette indlæg kan du lære:

  • Hvad et angstanfald er, og hvordan det føles
  • Hvorfor det er svært selv at regulere angst, når den bliver meget stærk
  • Lidt om hvad der ikke hjælper
  • 5 ting du kan gøre for at hjælpe et menneske, der oplever et angstanfald

Du kan også lytte til lydversionen lige her:

Hvad er et angstanfald og hvordan føles det?

Angst og angstanfald er almindeligt forekommende – mere almindeligt end de fleste tror. Mange mennesker oplever ét eller flere angstanfald i løbet af livet og for nogle få udvikler det sig til panikangst – tilbagevendende angstanfald.

Et angstanfald er en oplevelse af kortvarig men meget intens angst. Det føles ofte som om, anfaldet kommer som et lyn fra en klar himmel, og som regel varer et angstanfald kun få minutter. I visse tilfælde kan de dog vare længere.

Der er milevid forskel på almindelig frygt eller nervøsitet og så et angstanfald, hvor angsten eskalerer og kommer ud af kontrol. Almindelig frygt og nervøsitet opstår i sammenhæng med noget konkret som fx en tale, der skal holdes, et farligt dyr eller en eksamen. Et angstanfald kan opstå, når almindelig frygt eskalerer og bliver til angst eller et angstanfald kan komme i en lang række situationer, hvor en ydre eller indre faktor opfattes som farlig.

Typiske symptomer under et angstanfald er:

  • Sveden
  • Stakåndethed eller en fornemmelse af ikke at kunne trække vejret
  • Trykken for brystet
  • Rysten
  • Kulde- eller varmefornemmelser
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Kvalme
  • En følelse af at føle sig fanget, lammet eller være ved at blive kvalt
  • Ekstremt indre ubehag
  • Uvirkelighedsfornemmelse eller osteklokkefornemmelse
  • Angstfyldte tanker om, at man er ved at dø, besvime eller blive sindsyg

Angstanfald er skræmmende, især hvis man ikke ved, hvad det er og hvad der fremkalder dem. Et angstanfald kan være en overvældende og traumatiserende oplevelse i sig selv, og det er nemt at få “angst for angsten”, som kan betyde, at man undgår steder eller situationer, hvor man har erfaring for, at angsten kan komme.

Et angstanfald har intet at gøre med almindelig frygt eller nervøsitet. Det kan føles som om, man får benene slået væk under sig, som om man ikke er sig selv, som om verden pludseligt ikke er som den plejer, og de fleste oplever, at hjernen ikke fungerer som den plejer.

Når først stærk angst tager fat, er det ældre og mere instinktive dele af hjernen, der tager over, og derfor føles det netop som om, man mister kontrollen. Hvis du vil videre mere om angst generelt kan du læse denne guide. Længere nede kan du læse, hvad du kan gøre for at hjælpe den angstramte med at genvinde kontrollen. Det er helt enkle ting, som alle kan gøre.

 

Hvorfor det er svært at stoppe et angstanfald, når angsten først tager fat

Der er meget, man kan gøre for at forebygge et angstanfald, og forebyggelse er klart den bedste strategi. Når angsten først eskalerer, så tager dele af hjernen over, som vi ikke umiddelbart har så meget kontrol over. Og det er den del af hjernen, du skal kommunikere med, når du skal hjælpe et menneske, der er kapret af stærk angst.

Hjernen består af forskellige lag, som har udviklet sig over millioner af år, og heri ligger forklaringen på, at vi ikke bare altid kan berolige os selv eller en anden med rationelle forklaringer – der er en stor del af din hjerne, som ikke forstår den form for logik.

Krybdyrhjernen og den limbiske struktur i hjernen er de ældste dele af hjernen. Kort fortalt, så får disse ældre dele af hjernen kroppen til at reagere på trusler enten ved den meget primitive “frysmekanisme” hvor man stivner eller “kamp-flugt” mekanismen man enten går til angreb og handler på truslen eller flygter.

De mange forskellige symptomer på angst er som regel tegn på, at disse mekanismer er i gang.

Angstreaktionerne er altså automatiske reaktioner, de er lynhurtige og sker ofte helt uden om bevidsteden. Man kan tænke på de forskellige dele af hjernen som forskellige bevidsthedsniveauer, der er delvist uafhængige af hinanden. Derfor kan mennesker også ændre karakter, når de er kapret af angst, og det kan være svært at forstår, hvorfor man mister sin eller sunde fornuft.

Når først et angstanfald er i gang er kunsten at afbryde det, og det får du input til, hvordan du kan hjælpe angstramte med at gøre herunder. Det handler blandt andet om at tale direkte til de ældre dele af hjernen og fortælle dem, at der ikke er fare på færde på en måde, så de forstår det. Og så handler det om at hjælpe vedkommende med at være bevidst til stede med det der sker i kroppen uden at gå i panik, så den nyere og mere rationelle del af hjernen igen kan få kontrollen.

 

Lidt om hvad der ikke hjælper ved angstanfald

I bedste mening forsøger vi at hjælpe mennesker, der er ramt af angst på måder, der slet ikke hjælper men kun gør tingene værre. Ting, der kan virke oplagte men som ikke er en hjælp er:

  • At fortælle vedkommende, at de “bare skal slappe af”. Det prøver de med vold og magt, men det kan ikke lade sig gøre, når man først har et angstanfald. At forsøge at modarbejde kroppen og tvinge sig selv til at slappe af, vil blot skabe endnu mere spænding og ubehag. Dermed ikke sagt, at du ikke i et mildt tonefald kan sige, at det er ok at slappe af. Det er dit tonefald og ikke ordene, der er afgørende. Mere om det længere nede.
  • At spørge hvorfor de er bange og prøve at overbevise dem om, at der ikke er nogen grund til panik. Et væld af ord fra din side hjælper ikke. Tænk på, at den angstramte har et mylder af tanker og allerede har forsøgt at overbevise sig selv med rationelle tanker. Når man er ramt af angst, ved man som regel godt, at det er irrationel set ud fra et logisk perspektiv. Det er som regel ikke det, der er problemet.
  • At dømme personen eller blive irriteret. Det kan virke uforståeligt, og hvis du ikke selv har oplevet angst, så kan du måske ikke sætte dig i den angstramtes sted. Irritation og utålmodighed vil blot puste endnu mere til angsten.
  • At tale ned til vedkommende. Igen – mennesker med angst er ikke ubegavede. Faktisk tyder undersøgelser på det modsatte. Mennesker der oplever angst er heller ikke syge og har ikke gavn af at blive behandlet som eller se sig selv som hjælpeløse ofre. Angst er et almindeligt fænomen og mennesker, der oplever angst, er almindelige mennsker.
  • At gå i panik selv. Det kan være svært ikke selv at gå i panik, når et andet menneske gør. Især når du ikke ved, hvad du skal gøre. Lad være med det – det gavner hverken dig eller den angstramte. Du kan have medfølelse og forståelse men lade være med at hoppe ombord i angsten og piske en stemning.
  • At tvinge vedkommende til noget, de ikke har lyst til. Det er godt at udfordre angst men ikke, når man er overvældet af angst. Det vil blot give vedkommende en meget ubehagelig oplevelse. Og du kan ikke altid se på vedkommende, hvor ubehageligt, det opleves, da mange mennesker er gode til at skjule selv ekstremt ubehag.

 

5 ting du kan gøre for at hjælpe et menneske, der oplever et angstanfald

Inden vi kommer til de 5 konkrete ting, du kan gøre, vil jeg først og fremmest minde dig om, at din blotte tilstedeværelse og din intention om at hjælpe gør hele forskellen. Du behøver ikke gøre en hel masse – undervurdér ikke din blotte tilstedeværelse og villighed til bare at være der, mens det står på.

Når det så er sagt, så er der enkle ting du kan gøre, der effektivt støtter og hjælper den angstramte til at genvinde kontrollen og lade angsten passere. 

 

1. Træk vejret roligt selv og skab kontakt

Vores nervesystemer er dybt sociale, og du kan nedregulere et andet menneskes nervesystem ved blot at være tilstede og skabe god kontakt. Din energi smitter, og derfor er det vigtigt, at du selv bevarer roen. Det at vedkommende hører din beroligende stemme og får øjenkontakt med dine venlige øjne og måske endda bliver strøget over armen eller oplever andet beroligende berøring vil have en stor effekt.

Træk vejret roligt og husk, at det meste af det, du fortæller vedkommende, siger du med din krop. Sig eller tænk “Det er ok, jeg er her” “Du er ok” “Det går over lige om lidt”, “Nu bliver vil bare lige her (eller går ud)”. Du kan evt. tilbyde vedkommende, at I trækker vejret sammen.

At trække vejret dybt og roligt vil berolige nervesystemet, hvis vedkommende formår at fokusere på det et stykke tid, og her er det en hjælp at have én af trække vejret sammen med. Det er dog vigtigt, at der ikke er tale om et panisk åndedræt for at få angsten til at gå væk – træk vejret med angsten og med det der er lige nu, og angsten vil stille og roligt mildnes.

2. Afbryd katastrofetænkning ved at aktivere sanserne

Under et angstanfald kører sindet i høje omdrejninger med katastrofetanker. Du afbryder ikke tænkningen med flere ord, men til gengæld vil det være hjælpsomt at bringe vedkommendes opmærksomhed tilbage til nu’ét ved at aktivere sanserne. Det er ikke for ingenting, at man i film fra gamle dage ser, at mennesker der er ved at gå op i limningen får en spand koldt vand i hovedet eller at lugtesaltet bliver fundet frem.

Når sanserne aktiveres, hentes vi ud af tankerne og tilbage til her og nu. Hensynsfulde måder at gøre det kan være at:

  • Hente et glas iskoldt vand
  • Gå udenfor og henled hans eller hendes opmærksomhed på behagelige lyde som fuglesang, træernes raslen eller synet af skyer på himlen, blomster eller træer
  • Hvis du er i nærheden af noget, der dufter godt som fx lavendel eller en overskåren citron og spørge, om vedkommende har lyst til at dufte, fordi du har læst, at det kan hjælpe, når man er kapret af angst. At dufte til noget er en god måde at fordybe åndedrættet på, som får nervesystemet til at slappe af.

 

3. Giv mulighed for bevægelse

Tænk tilbage hvordan angst er energi, der sendes ud i kroppen, så den kan handle på en trussel. At bevæge kroppen hiver os ud af tankemylder og gør os mere nærværende og giver en god jordforbindelse. En god gåtur fordyber også åndedrættet. Tilbyd, at I går en tur udenfor eller, at I går udenfor lokalet og går lidt rundt.

Det kan desuden være rart at strække sig, når man har haft masser af angst i systemet – yoga er en god ting for en krop, der har haft en angstanfald. Fortæl evt. vedkommende om dette blogindlæg, med yoga mod stress og angst.

 

4. Hjælp med at sætte ord på

Som regel vil den angstramte opleve voldsomme fysiske reaktioner som beskrevet ovenfor. Forskning peger på, at det at sætte navn på intense følelser kan nedregulere intensiteten. Man kalder dette for “labelling” eller “navngivning”. I visse tilfælde kan det give mening, at du hjælper den angstramte med at navngive, hvad der foregår. Det gør du ved ved at stille spørgsmål som:

  • Hvad mærker du i din krop lige nu?
  • Hvilke fysiske fornemmelser oplever du?
  • Præcis hvor i din krop sidder det og hvordan føles det?

Hjælp vedkommende med at observere præcis, hvad der foregår på en neutral måde. Og hvis vedkommende sætter ord på katastrofetanker, som “Jeg tror jeg er ved at dø” eller “Jeg tror, der er noget i vejen med mit hjerte” så spørg “Kunne det også bare være angst og spændinger” på en mild måde og sig evt. at du tror, at det, vedkommende oplever er angst, at det ikke er farligt og at det går over lige om lidt.

 

5. Vis forståelse og normalisér angsten

Noget af det mest hjælpsomme du kan gøre er at udvise ægte forståelse, så vedkommende føler sig accepteret og værdsat – også selvom de oplever angst. Mange mennesker med angst skammer sig over det og taler derfor ikke om det – og er bange for at angsten bliver synlig enten på arbejdspladsen eller i omgangskredsen.

Hvis du kan kommunikere budskabet – “Det er virkeligt helt ok, det gør ikke noget, du gik lidt i panik”. “Der er vildt mange mennesker, der oplever et angstanfald – mange flere end man tror” eller “Jeg har også selv oplevet det, det er helt normalt”. Så vil du give vedkommende en oplevelse af at blive mødt i en meget sårbar situation, og åbenhed og en fornemmelse af, at der er plads til én, selvom man har et angstanfald, vil paradoksalt nok give angsten trange kår og give vedkommende mod på at være mere åben og måske opsøge mere information og dermed få bedre hjælp.


Hvis du er sammen med et andet menneske, der bliver ved med at være overvældet, så hjælp vedkommende med at opsøge akut professionel hjælp eller sørg for, at én af hans eller hendes pårørende kommer.

Del gerne indlægget, hvis du kender én der kunne have gavn af indholdet.

Hvis du kunne lide indholdet, så vil du måske også synes om:

12 ting du kan gøre for at hjælpe et menneske med angst

20 ting du skal huske, hvis du elsker et menneske med stress

Om dit sociale nervesystem og 5 ting du kan gøre for at regulere det

Kærlig hilsen

Motion mod stress

 

 

Ps. Hvis det er relevant for dig eller én du kender, så tjek mit populære forløb ud, som du kan købe til nedsat pris lige nu og få adgang med det samme: Selvhjælp til Angst

 

Få minikurset "3 ting du skal gøre for ikke at hænge fast i stress og angst".

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!