fbpx

Chok og traume: 10 ting du kan gøre, hvis du har fået et chok

Dagens podcastepisode (og indlæg, som du kan læse herunder) handler om, hvad du kan gøre, hvis du eller én, kender, har været i chok tilstand.

Jeg har længe villet lave denne episode som en forlængelse af den serie af blogindlæg og podcastepisoder, jeg har lavet om traumer for er stykke tid siden. (Længst nede på siden linker jeg til serien.)

OBS! I denne episode beskriver jeg ting, der har givet mig et chok inden for de seneste års tid. Det er ikke meget voldsomme ting, men hvis du ikke har lyst til at høre det, kan du spole omkring 12 minutter frem i episoden. Så springer du den del over.

Hvad er symptomerne på chok tilstand?

Alt fra små til store chok kan give en efterfølgende reaktion. Hvad der giver os et chok, kan være individuelt, og de fleste reagerer på den ene eller den anden måde umiddelbart efter et traume eller et chok. Vi er vidt forskellige her, men almindelige reaktioner er fx:

  • voldsom uro
  • angst
  • et hektisk aktivitetsniveau eller hektisk niveau
  • træthed
  • at ryste eller fryse
  • handlingslammelse
  • at være desorienteret
  • følelsesløshed eller osteklokkefornemmelse
  • søvnløshed

Fra naturens hånd er vi udstyret med biologiske reaktionsmønstre, der får os til at reagerer på særlige måder. Man taler om kamp-flugt-frys-kryb-menaknismen, som du kan lære mere om her, hvor jeg skriver om traumer. Traumer og chok tilstand hænger ofte tæt sammen.

Hvis du er i akut chok eller krise: hvad du skal gøre

Det er almindelige at reagere på diverse måder ved en akut chok, og der er først tale om PTSD, når reaktionen efter det akutte chok varer ved og ikke fortager sig af sig selv. Efterreaktioner efter traumer og chok kan også komme forsinket, så du oplever reaktionen et stykke tid efter den udløsende begivenhed.

Længere nede kommer jeg med gode råd, til hvis du har været i en chok tilstand, men her kommer først lige en påmindelse om, hvad du evt. skal gøre, hvis du har fået et chok. Det afhænger jo helt af situationen, men fordi man kan være desorienteret, kan det være godt at overveje, om der er behov for at gøre én eller flere af følgende ting:

  • Være sammen med dine nærmeste og fortælle dem, hvordan du har det
  • Kontakte din læge
  • Ringe til politiet
  • Få hjælp af en krisepsykolog – mange har adgang til psykolog via arbejdspladsens sundhedsforsikring
  • Opsøge viden om, hvordan man normalt reagerer efter chok og traumer

Du kan også finde mere information om chok hos Sundhed.dk. Det vigtige er, at du holder øje med dig selv og din symptomer. Du må ikke bare fortsætte din hverdag, hvis du kan mærke, at der er noget anderledes i din krop.

10 gåde råd, hvis du har fået et chok

Her nedenfor kommer jeg med 10 gode råd til dig, der har fået et chok og gerne vil komme over det bedst muligt.

1. Vær sammen med andre, der kan give dig tryghed og støtte

Du kan låne ro og regulere dit nervesystem i trygt samvær med andre. Det kaldes coregulering af nervesystemet og kan være én af de. bedste måder at skabe ro på. Her er det selvfølgeligt vigtigt, at du er samme med andre, der reelt set kan skabe tryghed og som formår at skabe tryghed og kan være sammen med dig på den måde, du nu engang har brug for. Ring og tag kontakt til de mennesker, du bedst kan opleve en ro sammen med.

2. Få varmen ved fx et tæppe og en kop te

Nogle gange kan vi føle os forkomne og fryse eller ryste, når vi har været i chok tilstand. Det at “fortælle” din krop, at alt er godt via noget behageligt og varmt som et tæppe eller en kop te, kan være med til at fortælle hjernen og nervesystemet, at alt er ok. Dette er ofte noget, som mange kan have behov for lige efter, hvor man har rystet i noget tid. Så er det rart at kunne komme hjem i sit trygge space og mærke trygheden fra tæppet og en kop te.

3. Lyt til beroligende musik

Visse former for musik har en beroligende effekt på os, og rolig klassisk musik, meditationsmusik eller en anden form for musisk, du kan mærke, beroliger dig, kan være en hjælp. Hvis du normalt føler, at musik kan hjælpe dig mentalt, så kan dette være en rigtig god ide.

4. Tal beroligende eller nyn beroligende for dig selv

Præcis som du ville trøste og berolige et barn eller en anden, der har fået et chok, kan du også tale beroligende til dig selv. Når du synger eller nynner for dig selv, aktiverer det vagusnerven, som kan regulerer mange vigtige systemer i din krop, og den kan hjælpe med at kroppen til at falde til ro. Du kan også få andre mennesker tæt på dig til at tale beroligende til dig.

5. Ophold dig i naturen bruge dine sanser

Naturens farver, dufte og lyde har en beroligende effekt på nervesystemet. Det at åbne sanserne og vende opmærksomheden udad kan være beroligende og kan afbryde tankemylder og negative spiraler i sindet. Gå en tur et roligt sted eller sæt dig på en bænk, hvor der er smuk natur omkring dig.

6. Lad vær med at tage store beslutninger

Når du er i chok, er du i undtagelsestilstand, og du skal så vidt muligt undgå at tage store beslutninger, som kan have store konsekvenser. Vent et stykke tid, til du har mere sindsro og klarhed med at tage store beslutninger.

7. Giv dig selv tid til at komme til dig selv

Når vi har fået et chok, tager det lidt tid, før vi kommer til os selv igen. I dyreverdenen kan vi se, at dyr kan ryste chok af sig, og det kan vi også gøre. Nogle gange hjælper det os at bevæge os og få energien ud af kroppen, og det kan være godt at mærke, hvad kroppen har brug for at gøre. Igen her kan det være dejligt at søge ud i naturen, da det er med til at berolige kroppen. Samtidig får du også rørt kroppen, hvis du går en tur.

8. Stil ikke for store krav til dig selv

Dette gælder både i forhold til, hvad du skal formå og præstere lige umiddelbart efter, du har fået et chok. Det er vigtigt at give dig selv lov til lige at komme dig, og det er vigtigt, du ikke stiller krav til dig selv om, hvordan du skal have det eller hvad, du skal kunne overkomme. Lad arbejdsgiver vide at du har været ude for et chok. Så forstår de også, hvis du kører på et lavere blus i en tid.

9. Afled dig selv med noget behageligt og nydelsesfuldt

Det kommer helt an på situationen, fordi nogle gange er afledning en dårlig idé og kan betyde, at vi ikke vil mærke, hvordan vi har det. Andre gange kan afledning dog være en god ting, hvis vi lige har fået et chok. Det kan betyde, at sindet ikke lagrer oplevelsen på samme måde i hukommelsen. Det kan være godt at aflede dig selv med noget behageligt og nydelsesfuldt, så du fortæller hjernen, at faren er drevet over.

10. Opsøg evt. professionel hjælp

Det er ikke altid nødvendigt, men mærk efter og opsøg evt. din læge eller en krisepsykolog, hvis du er i tvivl om, om du har brug for hjælp. Der har været store diskussioner i forskningen i forhold til, om debriefing og kriseterapi er gavnligt, når vi har været ude for noget traumatisk. Der er ikke noget entydigt svar, men mærk efter, hvad du har brug for. Nogle gange har vi brug for at tale om det, der er sket, og andre gange har vi brug for fx. afledning. Du kan selv mærke bedst efter, hvad du har brug for.

Link til første del af serien på 5 blogindlæg/podcastepisoder om traumer: PTSD – en guide til symptomer, behandlingsmuligheder og selvhjælp

Chok og shock – Hvad er forskellen?

Det er vigtigt ikke at forveksle chok med shock, selvom de to ord udtales på præcis samme måde. Når det er tale om et chok, så forekommer det ofte i forbindelse med, at man oplever noget traumatisk. Er du vidne til et færdselsuheld, kan du gå i chok.

Din krop begynder her at pumpe adrenalin rundt i kroppen og du bliver forvirret. Den tilstand går over i løbet af noget tid. Som skrevet længere oppe kan du dog i perioden efterfølgende opleve chok symptomer. Dem skal du være opmærksom på og opsøge læge, hvis du ikke oplever bedring.

Et shock er væsentlig mere alvorligt, og det sker heldigvis ikke nær så ofte som, at folk får et chok. Hvis en person går i shock, så sker der det, at personen ikke får nok ilt til hjernen – og det er livstruende. Går en person i shock, skal der ringes 112.

Det jeg skriver og taler om i denne artikel og min podcast er, når en person har fået chok og ikke har været i shock.

Ofte stillede spørgsmål om chok

Hvad sker der når man får et chok?

Når du kommer i en chok tilstand, begynder din krop at pumpe en masse adrenalin hurtigt rundt i kroppen. Det er her, at mange oplever, at deres hjerte banker ekstra hurtigt og deres vejrtrækning også er intens. Et chok kommer typisk efter, at man har oplevet noget voldsomt. Det er derfor, at traume og chok ofte hænger sammen for mange.

Hvordan føles chok?

Chok kan føles meget forskelligt fra person til person. Ofte vil man dog opleve, at man i øjeblikket bliver meget forvirret, uro i kroppen og meget hjerte banken. Man vil også efter at chokket er aftaget opleve chok symptomer. Her kan man opleve søvnløshed, angst og andre symptomer. Se den fulde liste længere oppe på siden.

Redigeret den

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.