Dagens podcastepisode (og indlæg, som du kan læse herunder) handler om, hvad du kan gøre, hvis du eller én, kender, har fået et chok.
Jeg har længe villet lave denne episode som en forlængelse af den serie af blogindlæg og podcastepisoder, jeg har lavet om traumer for er stykke tid siden. (Længst nede på siden linker jeg til serien.)
OBS! I denne episode beskriver jeg ting, der har givet mig et chok inden for de seneste års tid. Det er ikke meget voldsomme ting, men hvis du ikke har lyst til at høre det, kan du spole omkring 12 minutter frem i episoden.
Akut chok – almindelige reaktioner
Alt fra små til store chok kan give en efterfølgende reaktion. Hvad der giver os et chok, kan være individuelt, og de fleste reagerer på den ene eller den anden måde umiddelbart efter et traume eller et chok. Vi er vidt forskellige her, men almindelige reaktioner er fx:
- Voldsom uro
- angst
- et hektisk aktivitetsniveau eller hektisk niveau
- træthed
- at ryste eller fryse
- handlingslammelse
- at være desorienteret
- følelsesløshed eller osteklokkefornemmelse
- søvnløshed
Fra naturens hånd er vi udstyret med biologiske reaktionsmønstre, der får os til at reagerer på særlige måder. Man taler om kamp-flugt-frys-kryb-menaknismen, som du kan lære mere om her, hvor jeg skriver om traumer.
Hvad du skal overveje at gøre i praksis, hvis du er i akut chok eller krise
Det er almindelige at reagere på diverse måder ved en akut chok, og der er først tale om PTSD, når reaktionen efter det akutte chok varer ved og ikke fortager sig af sig selv. Efterreaktioner efter traumer og chok kan også komme forsinket, så du oplever reaktionen et stykke tid efter den udløsende begivenhed.
Længere nede kommer jeg med gode råd, til hvis du har fået et chok, men her kommer først lige en påmindelse om, hvad du evt. skal gøre, hvis du har fået et chok. Det afhænger jo helt af situationen, men fordi man kan være desorienteret, kan det være godt at overveje, om der er behov for at gøre én eller flere af følgende ting:
- Være sammen med dine nærmeste og fortælle dem, hvordan du har det
- Kontakte din læge
- Ringe til politiet
- Få hjælp af en krisepsykolog – mange har adgang til psykolog via arbejdspladsens sundhedsforsikring
- Opsøge viden om, hvordan man normalt reagerer efter chok og traumer
10 gåde råd, hvis du har fået et chok
1. Vær sammen med andre, der kan give dig tryghed og støtte
Du kan låne ro og regulere dit nervesystem i trygt samvær med andre. Det kaldes coregulering af nervesystemet og kan være én af de. bedste måder at skabe ro på. Her er det selvfølgeligt vigtigt, at du er samme med andre, der reelt set kan skabe tryghed og som formår at skabe tryghed og kan være sammen med dig på den måde, du nu engang har brug for.
2. Få varmen ved fx et tæppe og en kop te
Nogle gange kan vi føle os forkomne og fryse eller ryste, når vi har fået et chok. Det at “fortælle” din krop, at alt er godt via noget behageligt og varmt som et tæppe eller en kop te, kan være med til at fortælle hjernen og nervesystemet, at alt er ok.
3. Lyt til beroligende musik
Visse former for musik har en beroligende effekt på os, og rolig klassisk musik, meditationsmusik eller en anden form for musisk, du kan mærke, beroliger dig, kan være en hjælp.
4. Tal beroligende eller nyn beroligende for dig selv
Præcis som du ville trøste og berolige et barn eller en anden, der har fået et chok, kan du også tale beroligende til dig selv. Når du synger eller nynner for dig selv, aktiverer det vagusnerven, som kan regulerer mange vigtige systemer i din krop, og den kan hjælpe med at kroppen til at falde til ro.
5. Ophold dig i naturen bruge dine sanser
Naturens farver, dufte og lyde har en beroligende effekt på nervesystemet. Det at åbne sanserne og vende opmærksomheden udad kan være beroligende og kan afbryde tankemylder og negative spiraler i sindet.
6. Lad vær med at tage store beslutninger
Når du er i chok, er du i undtagelsestilstand, og du skal så vidt muligt undgå at tage store beslutninger, som kan have store konsekvenser. Vent et stykke tid, til du har mere sindsro og klarhed med at tage store beslutninger.
7. Giv dig selv tid til at komme til dig selv
Når vi har fået et chok, tager det lidt tid, før vi kommer til os selv igen. I dyreverdenen kan vi se, at dyr kan ryste chok af sig, og det kan vi også gøre. Nogle gange hjælper det os at bevæge os og få energien ud af kroppen, og det kan være godt at mærke, hvad kroppen har brug for at gøre.
8. Stil ikke for store krav til dig selv
Dette gælder både i forhold til, hvad du skal formå og præstere lige umiddelbart efter, du har fået et chok. Det er vigtigt at give dig selv lov til lige at komme dig, og det er vigtigt, du ikke stiller krav til dig selv om, hvordan du skal have det eller hvad, du skal kunne overkomme.
9. Afled dig selv med noget behageligt og nydelsesfuldt
Det kommer helt an på situationen, fordi nogle gange er afledning en dårlig idé og kan betyde, at vi ikke vil mærke, hvordan vi har det. Andre gange kan afledning dog være en god ting, hvis vi lige har fået et chok. Det kan betyde, at sindet ikke lagrer oplevelsen på samme måde i hukommelsen. Det kan være godt at aflede dig selv med noget behageligt og nydelsesfuldt, så du fortæller hjernen, at faren er drevet over.
10. Opsøg evt. professionel hjælp
Det er ikke altid nødvendigt, men mærk efter og opsøg evt. din læge eller en krisepsykolog, hvis du er i tvivl om, om du har brug for hjælp. Der har været store diskussioner i forskningen i forhold til, om debriefing og kriseterapi er gavnligt, når vi har været ude for noget traumatisk. Der er ikke noget entydigt svar, men mærk efter, hvad du har brug for. Nogle gange har vi brug for at tale om det, der er sket, og andre gange har vi brug for fx. afledning.
Link til første del af serien på 5 blogindlæg/podcastepisoder om traumer: PTSD – en guide til symptomer, behandlingsmuligheder og selvhjælp
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld:
Kærlig hilsen
