Er du nogle gange bange for at fejle noget alvorligt?

Måske mærker du dit hjerte banke. Du bliver bange for, at du er ved at få et hjerteanfald og får efterfølgende et angstanfald. Du havner måske på skadestuen. Måske får du øje på et modermærke og blive bange for, om det er kræft. Eller du får pludselig ondt i hovedet og bliver bange for, om det er en blodprop i hjernen. (Og mens du læser dette kan du muligvis mærke angsten komme snigende…)

Sygdomsangst i én eller anden form er noget, de fleste mennesker støder på på et tidspunkt i løbet af livet, men nogle gange tager den overhånd og ødelægger din livskvalitet. Dit fokus og din energi bliver suget ind i angsten, og det, der giver glæde, ro og mening træder i baggrunden.

Sygdomsangst er en almindelig form for angst og langt flere kvinder end mænd er ramt. Angst koster først og fremmest dyrt i livskvalitet for den, der er ramt men udover det, er sygdomsangst også en dyr lidelse for samfundet, da mennesker med sygdomsangst bruger forskellige sundhedsydelser langt mere end andre.

Indlægget her har jeg skrevet til dig, der kæmper med angsten. Hvad vi kalder det og om du har fået stillet en diagnose eller ej er underordnet. Det vigtige er, at angst ikke skal have lov til at kapre dig og dit liv.

Viden er magt – også når det gælder sygdomsangst. Her får du viden om:

  • Hvad sygdomsangst er og lidt om andre relaterede tilstande
  • Angstens dynamik. Præcis hvad der sker, når sygdomsangsten tager fat
  • Årsager til sygdomsangst og hvorfor det kan være vigtigt at kende årsagen
  • Hvordan du ved om du er syg eller om det er angst
  • En praktisk øvelse, du kan bruge, når du er grebet af sygdomsangst
  • Hvor du kan få mere hjælp, hvis du gerne vil gøre dig fri af angsten

Lyt til podcastepisode, som er en miniversion af indlægget her:

Hvad sygdomsangst er og lidt om andre relaterede tilstande

Sygdomsangst kaldes også “helbredsangst” eller “hypokonder tilstand”. For at opfylde kriterierne til en egentlig diagnose skal du bla.

  • gennem mindst seks måneder have frygtet en alvorlig fysisk sygdom
  • opleve at frygten og de symptomer, du oplever, er ubehagelige og påvirker din dagligdag
  • gå til undersøgelser og opleve at forskringer om, at du ikke fejler noget ikke hjælper særligt længe

Alt i alt handler sygdomsangst om at have en problematisk frygt for at blive eller være syg. Og som sagt – om du lige lever op til diagnosen eller ej er ikke så vigtigt i denne sammenhæng. Det vigtige er, at du slipper fri af angsten, så du kan leve et godt liv.

Hvis sygdomsangst fylder i dit liv, oplever du måske at én eller flere af følgende punkter passer på dig:

  • Du bliver bange når du mærker en smerte et bestemt sted og tror, du er syg
  • Du hører om en sygdom i nyhederne og bliver optaget af, om du eller dine nærmeste mon har den
  • Du monitorerer dit hjerte og den mindste uregelmæssighed gør dig bange for, om du har en hjertelidelse
  • Du er overopmærksom på din krops skiftende signaler og tolker dem som tegn på kræft, sclerose eller anden sygdom.

Sygdomsangst kan forståeligt nok opstå, hvis du på et tidspunkt har været syg og har haft fx. en blodprop eller har haft kræft.

Mennesker med panikangst udvikler også relativt ofte sygdomsangst. Det er min erfaring, at de symptomer, der opstår i forbindelse med stress også kan give anledning til sygdomsangst, fordi kroppen og sindet kan fremvise mange voldsomme symptomer ved voldsom overbelastning.

“Cyberchondria” er en betegnelse, der bruges om den tilstand, vi bringer os selv i, når vi googler et symptom og bliver bange på grund af de mange mulige årsager til symptomet. Lige i dette tilfælde er Google ikke din ven, og du kan hurtigt få bekræftet dine værste bange anelser.

Sygdomsangstens dynamik – den falske alarm

Men hvad er det præcis der sker, når angsten tager fat.

Det første der sker er at noget sætter gang i angsten. Det kan være:

  • Noget du læser, ser eller hører
  • En fysisk fornemmelse, du mærker
  • En tanke

Lad os tage eksemplet med en fysisk fornemmelse. Du mærker et stik i brystet, og din krop reagerer instinktivt med at spænde op. Måske har du en bevidst tanke, men ofte vil det være en langt hurtigere og mere instinktiv reaktion. Måske mærker du også en smerte ud i venstre arm, og nu begynder du at blive bange for, om du er ved at få et hjerteanfald. Du tænker på, om du mon kan nå at tilkalde hjælp, hvis du er alene. Og ser for dit indre øje, hvad du frygter vil ske.

En vigtig pointe er, at du her mistolker et fysisk symptom som værende en trussel – og det sætter gang i angsten.

Katastrofetankerne sætter din krop i alarmberedskab og med det kommer der flere fysiske symptomer. Måske har du svært ved at trække vejret, du bliver svimmel og føler prikken og stikken i hænderne. Dine tanker stikker af, og du går måske helt i panik og får et angstanfald. Symptomerne er virkelige (eller bliver det, når du blive bange nok) men tankerne bunder i en fejltolkning og ikke i noget reelt.

Det, jeg lige har beskrevet er angstens onde cirkel. Dine tanker, fysiske fornemmelser, følelser og dine handlinger hænger sammen på kryds og tværs og på den måde kan én tanke eller ét signal fra kroppen udvikle sig til en kæmpe bølge af angst på et splitsekund.

Den onde cirkel kan se sådan her ud:

  1. Du får hovedpine og bliver bange for, at det er tegn på noget alvorligt
  2. Over tid betyder dine bekymringer, at du får endnu mere angst
  3. Det skaber fysiske symptomer i kroppen
  4. Du bliver endnu mere bekymret over de forskellige fysiske symptomer
  5. Du bliver undersøgt men bliver ved med at bekymre dig
  6. Du begynder at læse om symptomerne på internettet for selv at finde svar og bliver endnu mere bekymret
  7. Osv.

 

Den falske alarm

Sygdomsangst kan betragtes lidt som en falsk alarm – den alarm, der egentligt kun burde gå af, når du er syg eller i fare, og som er der for at beskytte dig, går af konstant, når der er det mindste symptom, som er ufarlig. Kroppen sender hele tiden signaler, men hvis du – bevidst eller ubevidst – hele tiden scanner kroppen for faresignaler, vil du altid finde noget, der bekræfter din frygt.

Vi mennesker er – på godt og ondt – udstyret med evnen til at tænke og forholde os bevidst til, hvad der foregår i kroppen. Det er knap så godt, når vi bruger vores forestillingsevne til at fremmane diverse skrækscenarier til at skræmme os selv fra vid og sans. På den måde er din forestillingsevne både en velsignelse og forbandelse.

 

Hvor går grænsen og hvordan ved du, om det er angst eller sygdom?

Men hvor går grænsen mellem almindelig og sund bekymring og så sygdomsangst, som ikke hjælper dig men blot skaber problemer?

Det er normalt at være bekymret for dit helbred af og til. Måske skal du til en undersøgelse, du er nervøs for, måske kender du en jævnaldrende, der pludseligt er blevet syg eller måske har du selv haft en alvorlig sygdom. Det er naturligt at være bekymret – det er en del af de fleste menneskers liv.

Der hvor bekymring glider over i sygdomsangst er:

  • Hvis du går til gentagne undersøgelser men ikke tager resultatet for gode varer og hurtigt bliver bekymret igen
  • Ikke har symptomer men stadig er bange for at være syg
  • Når du konstant søger information på nettet om en mulig sygdom
  • Dine bekymringer fylder så meget i dit liv, at det går ud over din livskvalitet
  • Du selv kan se, at din bekymring er overdreven og irrationel

“Men hvis jeg giver slip på min sygdomsangst, så overser jeg måske vigtige symptomer” ville sygdomsangsten typisk sige som modargument. Men den frygt er ubegrundet. Hvis du oplever bekymrende symptomer kan du gå til lægen, men stol på, at din krop nok skal fortælle dig, hvis der er noget alvorligt galt og at du i så fald ikke vil være i tvivl.

Årsager til sygdomsangst og hvorfor det kan være vigtigt at kende årsagen

Skal man bruge tid på at analysere sig frem til årsagen for at løse problemet? Ikke nødvendigvis, når det kommer til angst. Når jeg alligevel opholder mig ved forskellige årsager til sygdomsangst er det fordi, det kan betyde noget for, i hvilken retning du skal lede efter løsningen.

Hvorfor opstår angst? Det er der som regel ikke noget enkelt svar på. Men her kommer et par almindelige årsager og lidt om, hvad der kan være godt at gøre:

Stress og usund livsstil

Mange oplever forskellige former for angst i forbindelse med stress. Og mange vil opleve, at angsten slipper af sig selv, når stressniveauet falder. Er du meget stresset, så gør derfor hvad du kan for at nedbringe dit stressniveau. Måske forsvinder de plagsomme tanker og fysiske symptomer så af sig selv. På samme måde kan en livsstil med forkert kost, for lidt fælllesskab og for lidt bevægelse påvirke dit helbred og din krop på en måde, så du begynder at få diverse symptomer. Når du fokuserer på at leve et sundt liv, vil du ofte opleve at angsten forsvinder eller bliver langt mindre.

Tendens til overbekymring og hang til kontrol

Alle med sygdomsangst vil have gavn af at få et bevidst forhold til bekymringer og angstfyldte tanker. Første skridt er som regel at lære at undgå at blive kapret af tanker. Hvis du kan se, at dit primære problem er tendens til overdreven bekymring, så er det hér du skal sætte ind. På samme måde kan du af forskellige årsager have hang til kontrol, og dit helbred er én af de ting, du ikke har den fulde kontrol over uanset hvor sundt, du lever. At arbejde med at give slip på illusionen om kontrol vil hjælpe dig til at kunne nyde dit liv og gøre noget der, hvor du rent faktisk har indflydelse.

Sygdom – din egen eller i din omgangskreds

Det er almindeligt, at sygdomsangst kommer, hvis du selv har været syg eller har en sygdom nu, som du skal leve med. Eller måske blev din sygdomsangst vækket, fordi én af dine nærmeste var syg eller døde. Det er forståeligt, og det kan være at du har brug for at bearbejde chokket og nogle af de følelser, der kommer i kølvandet på din egen eller andres sygdom, og måske er der ting i dit liv, du har brug for at blive mere afklaret omkring. Hvis du lever med en kronisk sygdom kan du være bange for at forværre symptomerne, og her kan det være en hjælp at mindske stress, have gode daglige rutiner og få mere viden om netop den sygdom, du er ramt af.

Traumer og uforløste følelsesmæssige konflikter

I tråd med ovenstående, er det almindeligt at angst opstår på grund af traumer eller uforløste følelser, hvilket som regel er to sider af samme sag. Når vi oplever noget voldsomt og overvældende kan det være svært at bearbejde følelsesmæssigt, og det kan sætte sig som angst. Overfladen af problemet er sygdomsangst, men måske ligger der vrede, sorg, afmagt, skam og andre vigtige følelser gemt under overfladen, som du har brug for at komme i kontakt med. Håndtering af dine tanker er altid første skridt, så du ikke overvældes af angsten, men herefter er næste skridt at kigge direkte på årsagen til angsten.

Eksistentielle kriser og livsovergange

At få et barn, miste en nærtstående, blive gift eller skilt, gå på pension eller en anden stor livsbegivenhed eller livsovergang kan rokke ved dit fundament og skabe en grundlæggende angst – nogle ville kalde den eksistentiel angst. Sygdomsangst kan være tegn på en dybere eksistentiel angst, hvor du er i tvivl om meningen med dit liv og hvad det overhovedet vil sige at være menneske. Selvom det er vigtigt at håndtere symptomerne, så er det lige så vigtigt at lytte til angsten og dens budskab  – måske vil den dig noget vigtigt.

 

Forskellige behandlingsformer for sygdomsangst inkl. ting du selv kan gøre

Der findes forskellige former for psyketerapeutiske metoder, der kan afhjælpe angst. For at dæmpe symptomerne vil kognitiv terapi, hvor du arbejder med dine tanker og dit forhold til dine tanker være et godt sted at starte. De fleste nyere terapeutiske retninger indeholder dog kognitive elementer, og hvor vidt terapi er effektivt afhænger af en lang række andre faktorer end blot den metodiske tilgang. Det er altid godt at få en anbefaling af én du kender, der har fået god hjælp. Kendte kognitive metoder er:

  • Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi (MBCT)
  • Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
  • Kognitiv Adfærdsterapi (KAT)
  • Compassion Focused Therapy (CFT)

Udover at håndtere symptomerne, kan det være godt at arbejde direkte med årsagen til angsten. Alt efter angstens dynamik i lige præcis dit tilfælde, vil det være godt at overveje Intensiv Dynamisk Korttids Terapi (ISTDP) eller andre former for oplevelsesorienterede eller emotionsfokuserede metoder, hvor du kommer i kontakt med de underliggende følelser, der måske driver angsten.

Kropsterapi eller anden form for traumebehandling kan være relevant, og nogle gange er det helt andre tiltag, der skal til for at få bugt med angsten. Måske skal din livsstil justeres, måske mangler du mening i dit liv, måske mangler du fællesskab og nære sociale relationer.

Generelle ting, du kan gøre for at dæmpe angst er:

  • Meditation
  • Yoga og andre former for bevægelse, der afspænder nervesystemet
  • Tid i naturen
  • Skær ned på sukker, alkohol og tilsætningsstoffer
  • Spis groft og grønt – din tarmflora har en direkte forbindelse med dit nervesystem

Hvis du tager dig tid og ro til at spørge dig selv, hvad du har brug for for at begynde at gøre dig fri af angst. Nogle gange er det én enkel ting, der gør hele forskellen, men oftere er det mange bække små, der bringer dig i den rigtige retning.

 

En øvelse du kan bruge, når angsten har et stærkt greb i dig

Når angsten først tager fat kan det være sværere end som så selv at stoppe den. Men her er en teknik, som vil hjælpe dig, hvis du holder fast og bliver ved indtil angsten daler. Teknikken hedder “labelling” eller “navngivning” og går ud på, at du skal sætte navn på det, der foregår. Forskning peger på, at det at sætte navn på intense følelser kan nedregulere intensiteten, og det gælder i særdeleshed også angst.

Undersøg hvad der foregår og sæt navn på. Vær så objektiv som muligt. Du kan begynde med at undersøge hvad der foregår rent fysisk:

  • “En intens følelse i solar pleksus”
  • “Smerte i benet”
  • “Spænding i kæben”

Lad være med at fortælle historier eller begynde at analysere, men dokumentér præcis hvad det foregår lidt som hvis du skulle laver en lageropgørelse over din mentale tilstand.

Undersøg så, hvad der foregår i tankerne:

  • “Tanker om fremtiden”
  • “Bekymring om hvad andre tænker”
  • “Selvbebrejdelser

Og du kan sætte navn på, hvad der foregår følelsesmæssigt:

  • “Frygt”
  • “Skam”
  • “Vrede”

Hvis du holder fast i ganske enkelt at observere, hvad der foregår, så giver det dig mulighed for at skabe mere plads i sindet. Din bevidsthed indeholder diverse tanker og fysiske fornemmelser men i stedet for at blive kapret af dem, kan du blot konstatere, at de er der. Det kræver træning og vedholdenhed – især hvis angsten er meget stærk – men gevinsten er enorm; ro i sindet og at angsten klinger af helt af sig selv.

Du kan se flere gode råd til, hvordan du kan håndtere angst eller hjælpe andre, der er grebet af stærk angst her.

Vil du have hjælp til selvhjælp?

Hvis du gerne vil have hjælp til selvhjælp, så se, om mit angstforløb er noget for dig. Forløbet henvender sig bla. til mennesker, der oplever sygdomsangst, og her bliver du guidet igennem 10 enkle lydlektioner, der hjælper dig med at blive fri at angsten.

Du kan tage forløbet i dit eget tempo – læs mere om Selvhjælp til Angst her.

Kærlig hilsen

tilstedeværelse

 

 

Få min

morgenmeditation

Begynd din dag med fokus, ro og en klar intention. Det gør en forskel!

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!