fbpx

Når sygdomsangst tager overhånd – og hvordan du slipper fri

Er du nogle gange bange for at fejle noget alvorligt?

– Måske mærker du dit hjerte banke. Du bliver bange for, at du er ved at få et hjerteanfald og får efterfølgende et angstanfald. Du havner måske på skadestuen.

– Måske får du øje på et modermærke og bliver bange for, om det er kræft. Eller du får pludselig ondt i hovedet og bliver bange for, om det er en blodprop i hjernen…

… og mens du læser dette, kan du muligvis mærke angsten komme snigende…

Sygdomsangst er noget, der rammer de fleste mennesker i løbet af livet. I større eller mindre grad vel at mærke. Det er heldigvis ikke altid, det sker, men nogle gange kan det tage overhånd i en grad, så det ødelægger din livskvalitet. Dit fokus og din energi bliver suget ind i angsten, og det, der giver glæde, ro og mening, træder i baggrunden.

Sygdomsangst er en almindelig form for angst, og langt flere kvinder end mænd bliver ramt. Angst koster først og fremmest dyrt i livskvalitet for den, der er ramt. Men ud over det, er sygdomsangst også en dyr lidelse for samfundet, da mennesker med sygdomsangst bruger forskellige sundhedsydelser langt mere end andre.

Indlægget her har jeg skrevet til dig, der kæmper med angsten.

Om vi kalder det sygdomsangst, helbredsangst, hypokonder tilstand eller noget helt fjerde, og om du har fået stillet en diagnose eller ej, er underordnet. Det vigtige er, at angst ikke skal have lov til at kapre dig og dit liv.

Viden er magt – også når det gælder sygdomsangst. Her får du viden om følgende:


Lyt til podcastepisoden om sygdomsangst:

Når sygdomsangst tager overhånd – og hvordan du slipper fri

Hvad er sygdomsangst? Plus lidt om andre relaterede tilstande

Sygdomsangst kaldes også “helbredsangst” eller “hypokonder tilstand”.

For at opfylde kriterierne til en egentlig diagnose skal du bl.a:

  1. gennem mindst seks måneder have frygtet en alvorlig fysisk sygdom.
  2. opleve, at frygten og de symptomer, du oplever, er ubehagelige og påvirker din dagligdag.
  3. gå til undersøgelser og opleve, at forsikringer om, at du ikke fejler noget, ikke hjælper særligt længe.

Alt i alt handler sygdomsangst om at have en problematisk frygt for at blive eller være syg. Og som sagt – om du lige lever op til diagnosen eller ej, er ikke så vigtigt i denne sammenhæng. Det vigtige er, at du slipper fri af angsten, så du kan leve et godt liv.

Dit fokus og din energi bliver suget ind i angsten, og det, der giver glæde, ro og mening, træder i baggrunden.

Hvis sygdomsangst fylder i dit liv, oplever du måske, at et eller flere af følgende symptomer passer på dig:

  • Du bliver bange, når du mærker en smerte et bestemt sted og tror, du er syg.
  • Du hører om en sygdom i nyhederne og bliver optaget af, om du eller dine nærmeste mon har den.
  • Du monitorerer dit hjerte, og den mindste uregelmæssighed gør dig bange for, om du har en hjertelidelse.
  • Du er overopmærksom på din krops skiftende signaler og tolker dem som tegn på kræft, sclerose eller anden sygdom.

Sygdomsangst kan opstå i mange forskellige situationer.

Forståeligt nok kan angsten for sygdom opstå, hvis du på et tidspunkt har været syg og har haft f.eks. en blodprop eller har haft kræft.

Mennesker med panikangst udvikler også relativt ofte sygdomsangst. Det er min erfaring, at de symptomer, der opstår i forbindelse med stress også kan give anledning til sygdomsangst. Dette skyldes, at kroppen og sindet kan fremvise mange voldsomme stresssymptomer ved ekstrem overbelastning.

“Cyberchondria” er en betegnelse, der bruges om den tilstand, vi bringer os selv i, når vi googler et symptom og bliver bange på grund af de mange mulige årsager til symptomet. Lige i dette tilfælde er Google ikke din ven – og du kan hurtigt få bekræftet dine værste bange anelser.

Sygdomsangst kan opstå i mange forskellige situationer.

Sygdomsangstens dynamik. Hvordan føles sygdomsangst – og hvad sker der, når den tager fat?

Det første, der sker, når vi oplever sygdomsangst, er at noget sætter gang i angsten.

Det kan være:

  • noget du læser, ser eller hører.
  • en fysisk fornemmelse, du mærker.
  • en tanke.

Lad os tage eksemplet med en fysisk fornemmelse:

Du mærker et stik i brystet, og din krop reagerer instinktivt ved at spænde op. Måske har du en bevidst tanke, men ofte vil det være en langt hurtigere og mere instinktiv reaktion.

Måske mærker du også en smerte ud i venstre arm, og nu begynder du at blive bange for, om du er ved at få et hjerteanfald. Du tænker på, om du mon kan nå at tilkalde hjælp, hvis du er alene. Og ser for dit indre øje, hvad du frygter vil ske.

En vigtig pointe er, at du her mistolker et fysisk symptom som værende en trussel – og det sætter gang i angsten.

Katastrofetankerne sætter din krop i alarmberedskab. Og med det kommer der flere fysiske symptomer. Måske har du svært ved at trække vejret, du bliver svimmel og føler prikken og stikken i hænderne. Dine tanker stikker af, og du går måske helt i panik og får et angstanfald. Symptomerne er virkelige (eller bliver det, når du blive bange nok), men tankerne bunder i en fejltolkning og ikke i noget reelt.

Det, jeg lige har beskrevet, er angstens onde cirkel

– Dine tanker, fysiske fornemmelser, følelser og dine handlinger hænger sammen på kryds og tværs. På den måde kan én tanke eller ét signal fra kroppen udvikle sig til en kæmpe bølge af angst på et splitsekund.

Den onde cirkel kan se sådan ud:

  1. Du får hovedpine og bliver bange for, at det er tegn på noget alvorligt…
  2. Over tid betyder dine bekymringer, at du får endnu mere angst…
  3. Det skaber fysiske symptomer i kroppen…
  4. Du bliver endnu mere bekymret over de forskellige fysiske symptomer…
  5. Du bliver undersøgt, men bliver ved med at bekymre dig…
  6. Du begynder at læse om symptomerne på internettet for selv at finde svar og bliver endnu mere bekymret…

… Osv. osv.

Sygdomsangst kan opstå, når du mistolker et fysisk symptom som værende en trussel – og det sætter gang i angsten.

Den falske alarm

Sygdomsangst kan betragtes lidt som en falsk alarm. Den alarm, der egentligt kun burde gå af, når du er syg eller i fare, og som er der for at beskytte dig, går af konstant, når der er det mindste symptom – også et ufarligt.

Kroppen sender hele tiden signaler, men hvis du – bevidst eller ubevidst – hele tiden scanner kroppen for faresignaler, vil du altid finde noget, der bekræfter din frygt.

Vi mennesker er udstyret med evnen til at tænke og forholde os bevidst til, hvad der foregår i kroppen. Det er knap så godt, når vi bruger vores forestillingsevne til at fremmane diverse skrækscenarier til at skræmme os selv fra vid og sans. På den måde er din forestillingsevne både en velsignelse og forbandelse.

Kroppen sender hele tiden signaler, men hvis du – bevidst eller ubevidst – hele tiden scanner kroppen for faresignaler, vil du altid finde noget, der bekræfter din frygt.

Hvor går grænsen – og hvordan ved du, om det er angst eller sygdom?

Men hvor går grænsen mellem almindelig og sund bekymring – og så sygdomsangst, som ikke hjælper dig men blot skaber problemer?

Det er helt normalt at være bekymret for dit helbred af og til. Måske skal du til en undersøgelse, du er nervøs for. Måske kender du en jævnaldrende, der pludseligt er blevet syg, eller måske har du selv haft en alvorlig sygdom. Det er naturligt at være bekymret – det er en del af de fleste menneskers liv.

Der hvor bekymring glider over i sygdomsangst er:

  • hvis du går til gentagne undersøgelser men ikke tager resultatet for gode varer og hurtigt bliver bekymret igen.
  • når du ikke har symptomer men stadig er bange for at være syg.
  • når du konstant søger information på nettet om en mulig sygdom.
  • når dine bekymringer fylder så meget i dit liv, at det går ud over din livskvalitet.
  • når du selv kan se, at din bekymring er overdreven og irrationel.

“Men hvis jeg giver slip på min sygdomsangst, så overser jeg måske vigtige symptomer.”

Sådan ville sygdomsangsten typisk sige som modargument.

Men den frygt er ubegrundet. Hvis du oplever bekymrende symptomer, kan du gå til lægen. Men stol på, at din krop nok skal fortælle dig, hvis der er noget alvorligt galt – og at du i så fald ikke vil være i tvivl.

Det er naturligt at være bekymret – det er en del af de fleste menneskers liv.

Årsager til sygdomsangst – og hvorfor det kan være vigtigt at kende årsagen

Skal man bruge tid på at analysere sig frem til årsagen for at løse problemet? Ikke nødvendigvis, når det kommer til angst. Når jeg alligevel opholder mig ved forskellige årsager til sygdomsangst, er det fordi, det kan betyde noget for, i hvilken retning, du skal lede efter løsningen.

Hvorfor opstår angst?

– Det er der som regel ikke noget enkelt svar på. Her kommer dog et par almindelige årsager og lidt om, hvad der kan være godt at gøre:

Stress og usund livsstil

Mange oplever forskellige former for angst i forbindelse med stress. Og mange vil opleve, at angsten slipper af sig selv, når stressniveauet falder. Er du meget stresset, så gør derfor, hvad du kan for at nedbringe dit stressniveau. Måske forsvinder de plagsomme tanker og fysiske symptomer så af sig selv.

På samme måde kan en livsstil med forkert kost, for lidt fælllesskab og for lidt bevægelse påvirke dit helbred og din krop på en måde, så du begynder at få diverse symptomer. Når du fokuserer på at leve et sundt liv, vil du ofte opleve at angsten forsvinder eller bliver langt mindre.

Mange oplever forskellige former for angst i forbindelse med stress. Og mange vil opleve, at angsten slipper af sig selv, når stressniveauet falder.

Tendens til overbekymring og hang til kontrol

Alle med sygdomsangst vil have gavn af at få et bevidst forhold til bekymringer og angstfyldte tanker. Første skridt er som regel at lære at undgå at blive kapret af tanker. Hvis du kan se, dit primære problem er en tendens til overdreven bekymring, så er det hér du skal sætte ind.

På samme måde kan du af forskellige årsager have hang til kontrol – og dit helbred er en af de ting, du ikke har den fulde kontrol over uanset hvor sundt, du lever. At arbejde med at give slip på illusionen om kontrol vil hjælpe dig til at kunne nyde dit liv og gøre noget der, hvor du rent faktisk har indflydelse.

Alle med sygdomsangst vil have gavn af at få et bevidst forhold til bekymringer og angstfyldte tanker.

Sygdom – din egen eller i din omgangskreds

Det er almindeligt, at sygdomsangst kommer, hvis du selv har været syg eller har en sygdom, du skal leve med – eller hvis du har oplevet sygdom og måske dødsfald blandt dine nærmeste.

Det er forståeligt, og måske har du brug for at bearbejde chokket og nogle af de følelser, der kommer i kølvandet på din egen eller andres sygdom. Og måske er der ting i dit liv, du har brug for at blive mere afklaret omkring.

Hvis du lever med en kronisk sygdom, kan du være bange for at forværre symptomerne, og her kan det være en hjælp at mindske stress, have gode daglige rutiner og få mere viden om netop den sygdom, du er ramt af.

Det er almindeligt, at sygdomsangst kommer, hvis du selv har været syg eller har en sygdom, du skal leve med – eller hvis du har oplevet sygdom og måske dødsfald blandt dine nærmeste.

Traumer og uforløste følelsesmæssige konflikter

I tråd med ovenstående, er det almindeligt, at angst opstår på grund af traumer eller uforløste følelser, hvilket som regel er to sider af samme sag. Når vi oplever noget voldsomt og overvældende, kan det være svært at bearbejde følelsesmæssigt, og det kan sætte sig som angst.

Overfladen af problemet er sygdomsangst, men måske ligger der vrede, sorg, afmagt, skam og andre vigtige følelser gemt under overfladen, som du har brug for at komme i kontakt med. Håndtering af dine tanker er altid første skridt, så du ikke overvældes af angsten. Herefter er næste skridt at kigge direkte på årsagen til angsten.

Når vi oplever noget voldsomt og overvældende, kan det være svært at bearbejde følelsesmæssigt, og det kan sætte sig som angst.

Eksistentielle kriser og livsovergange

At få et barn, miste en nærtstående, blive gift eller skilt, gå på pension eller en anden stor livsbegivenhed eller livsovergang kan rokke ved dit fundament og skabe en grundlæggende angst. Nogle ville kalde den eksistentiel angst.

Sygdomsangst kan være tegn på en dybere eksistentiel angst, hvor du er i tvivl om meningen med dit liv, og hvad det overhovedet vil sige at være menneske. Selvom det er vigtigt at håndtere symptomerne, så er det lige så vigtigt at lytte til angsten og dens budskab – måske vil den dig noget vigtigt?

Sygdomsangst kan være tegn på en dybere eksistentiel angst, hvor du er i tvivl om meningen med dit liv, og hvad det overhovedet vil sige at være menneske.

Hvordan behandler du sygdomsangst? Og hvad kan du selv gøre?

Der findes forskellige former for psyketerapeutiske metoder, der kan afhjælpe angst. For at dæmpe symptomerne vil kognitiv terapi, hvor du arbejder med dine tanker og dit forhold til dine tanker, være et godt sted at starte.

De fleste nyere terapeutiske retninger indeholder dog kognitive elementer, og hvor vidt terapi er effektivt afhænger af en lang række andre faktorer end blot den metodiske tilgang. Det er altid godt at få en anbefaling af en, du kender, der har fået god hjælp.

Kendte kognitive metoder er:

  • Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi (MBCT)
  • Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
  • Kognitiv Adfærdsterapi (KAT)
  • Compassion Focused Therapy (CFT)

Ud over at håndtere symptomerne kan det være godt at arbejde direkte med årsagen til angsten. Alt efter angstens dynamik i lige præcis dit tilfælde, vil det være godt at overveje Intensiv Dynamisk Korttids Terapi (ISTDP) eller andre former for oplevelsesorienterede eller emotionsfokuserede metoder. Her kommer du i kontakt med de underliggende følelser, der måske driver angsten.

Kropsterapi eller anden form for traumebehandling kan være relevant, og nogle gange er det helt andre tiltag, der skal til for at få bugt med angsten. Måske skal din livsstil justeres. Måske mangler du mening i dit liv. Måske mangler du fællesskab og nære sociale relationer.

Generelle ting, du kan gøre for at dæmpe angst, er at:

  • gøre meditation til en del af din hverdag.
  • dyrke yoga og andre former for bevægelse, der afspænder nervesystemet.
  • bruge tid i naturen.
  • skære ned på sukker, alkohol og tilsætningsstoffer.
  • spise groft og grønt – din tarmflora har en direkte forbindelse med dit nervesystem.

– Tjek også denne serie af indlæg om traumer, hvor jeg kommer ind på behandling og selvhjælp.

Tag dig tid og ro til at spørge dig selv, hvad du har brug for, så du kan begynde at gøre dig fri af angst. Nogle gange er det en enkel ting, der gør hele forskellen. Oftere er det mange bække små, der bringer dig i den rigtige retning.

Tag dig tid og ro til at spørge dig selv, hvad du har brug for, så du kan begynde at gøre dig fri af angst.

En praktisk øvelse, du kan bruge, når du er grebet af sygdomsangst

Når angsten først tager fat, kan det være svært selv at stoppe den. Her får du en teknik, der kan hjælpe dig – hvis du holder fast og bliver ved, indtil angsten daler. Teknikken hedder “labelling” eller “navngivning” og går ud på, at du skal sætte navn på det, der foregår. 

Forskning peger på, at det at sætte navn på intense følelser kan nedregulere intensiteten – det gælder i særdeleshed også angst.

Undersøg hvad der foregår og sæt navn på. Vær så objektiv som muligt.

Du kan begynde med at undersøge, hvad der foregår rent fysisk:

  • “En intens følelse i solar pleksus”
  • “Smerte i benet”
  • “Spænding i kæben”

Lad være med at fortælle historier eller begynde at analysere. I stedet skal du præcist dokumentere, hvad det foregår – lidt som hvis du skulle lave en lageropgørelse over din mentale tilstand.

Undersøg så, hvad der foregår i tankerne:

  • “Tanker om fremtiden”
  • “Bekymring om, hvad andre tænker”
  • “Selvbebrejdelser”

Og du kan sætte navn på, hvad der foregår følelsesmæssigt:

  • “Frygt”
  • “Skam”
  • “Vrede”

Hvis du holder fast i ganske enkelt at observere, hvad der foregår, så giver det dig mulighed for at skabe mere plads i sindet.

Din bevidsthed indeholder diverse tanker og fysiske fornemmelser. Men i stedet for at blive kapret af dem, kan du blot konstatere, at de er der. Det kræver træning og vedholdenhed – især hvis angsten er meget stærk – men gevinsten er enorm: Ro i sindet, og at angsten klinger af helt af sig selv.

Forskning peger på, at det at sætte navn på intense følelser kan nedregulere intensiteten – det gælder i særdeleshed også angst.

Hvor kan du få mere hjælp, hvis du gerne vil gøre dig fri af angsten?

Hvis du gerne vil have hjælp til selvhjælp, så er mit forløb Selvhjælp til Angst måske noget for dig. Forløbet henvender sig bl.a. til dig, der oplever sygdomsangst. Her bliver du guidet igennem 10 enkle lydlektioner, der hjælper dig med at blive fri at angsten.

Du kan også hente min 10-minutters meditation mod angst ved tilmelding til mit nyhedsbrev. Udfyld blot formularen nedenfor – så lander meditationen i din indbakke straks derefter.

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

14 kommentarer

  1. Jakob siger:

    Hej Birgitte

    Hvad er dine erfaringer ift. tankefeltterapi og håndtering af angst?

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Jakob. Jeg prøvede selv TFT hos én af de behandlere, der markedsfører sig meget kraftigt med angstbehandling på nettet her i Danmark. Jeg oplevede ikke selv nogen effekt, men det betyder jo ikke at andre ikke har haft gavn af det. Jeg vil dog sige, at i bakspejlet blev jeg lokket af, at der blev lovet fantastiske resultater for de fleste, som jeg ikke tror holder i virkeligheden. KH Birgitte

  2. Sabine siger:

    Hej Birgitte,
    Hvordan lære man at finde tilbage og have tillid til kroppen og ikke overfortolke, når man altid tænken; jamen hvad nu hvis………

    Hvordan lære man at kunne høre om andres symptomer/sygdom, uden at gå helt i panik og næsten finde/mærke det på en selv i løbet af kort tid?

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Sabine
      det findes der nok ikke noget enkelt svar på, og jeg tror alles rejse er unik. Men jeg tror et godt sted at starte er at begynde at erfare, at du ikke er dine tanker og stå mere stabilt i et nærvær, hvor du nemmere kan være med tankerne og følelserne (om sygdom eller andet) frem for at blive kapret af dem. Her er meditation meget hjælpsomt eller yoga eller andet, der bringer dig direkte i kontakt med kroppen og giver mere jordforbindelse.
      KH Birgitte

  3. Lea siger:

    Hej Birgitte
    Hvad er din erfaring med SE og virkning af denne, særligt ift fysiske symptomer efter traume og med stress og angst til følge?

    Mvh Lea

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Lea
      Jeg tænker helt klart SE kan være en god behandlingsform, men som med alle andre metoder afhænger det meget af behandlerens erfaring og empati. En anden god metode er EMDR.
      KH Birgitte

  4. Anne-Mette siger:

    Hej Birgitte
    Tak for et godt indlæg og en god podcast. Jeg har udviklet helbredsangst i forbindelse med en massiv stress reaktion for et par år siden. Denne angst er koblet på ekstrasystoler, som jeg er udredt for og som ikke er farlige. Det har angsten ikke forstået, så jeg bliver helt fanget i angsten, når de kommer – og det gør de ofte. Jeg kan ikke knække koden ift at det er en bestemt fysisk reaktion som jeg oplever mange, mange gange om dagen og som kan give elevatorfornemmelse.
    Hvad tænker du?
    Vh Anne-Mette

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Anne-Mette

      Mange udvikler helbredangst i forbinde med stress, så det giver jo mening. Ift. den fysiske fornemmelse, så kan jeg jo ikke sige, hvad det er, men jeg ved, at mange med et nervesystem, der bliver let vakt har diverse fornemmelser som at jorden gynger, at man “falder” og andet. Du kan overveje, om det kan hjælpe at få bedre jordforbindelse. Det har jeg lavet en episode om, du kan finde ved at søge på jordforbindelse i søgefeltet foroven på min hjemmeside.
      KH Birgitte

  5. Emma-Sofie siger:

    Hej Birgitte,
    Tak for et godt blodindlæg + podcast.
    Jeg har forsøgt mig med label metoden, og jeg oplever at efter jeg har sat et label på den fysiske smerte, at den kort forsvinder. Det er dejligt. Men lige med det samme bliver den afløst af en ny smerte eller stikken et eller flere nye steder på kroppen. Derved forsætter det bare i en ond cirkel. Har du nogle gode metoder til at komme ud af denne onde cirkel? Jeg er så præget for tiden at jeg mærker smerterne mere eller mindre konstant, hvilket hæmmer min dagligdag i sådan en grad at det er svært for mig at passe arbejde, studie osv.
    Rigtig god aften.
    Mvh Emma-Sofie

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Emma-Sofie
      Jeg tror, mange oplever det som dig, at smerte og ubehag “flytter” sig. Måske kan det hjælpe at øve dig i en indstilling, der handler om at du mere aktivt omfavner smerte med varme og imødekommenhed, så det ikke kommer til at handle om at smerten skal gå væk. Men jeg ved godt, det ikke er nogen nem øvelse, når man har mange smerter. Noget andet, jeg vil anbefale er at kommunikere med din krop ved simplethen at spørge din krop, hvad smerterne forsøger at fortælle dig. Det kan være noget omkring hvile, bevægelse, tryghed, kost eller noget helt andet.
      KH Birgitte

  6. Nathasja siger:

    Hej Birgitte,
    Jeg lider af helbredsangst har været ved lægen og fået en henvisning til en psykolog. Men jeg er endnu ikke kommer i gang.
    Jeg mærker mest min angst eskalere i forhold til mine børn, hvis de bliver syge, får en knop eller lignende så løber mine tanker af med mig og Jeg tænker det værste.
    Men selvfølgelig også på mig selv, men der synes jeg ikke reaktionen er så slem.
    Kan behandling hjælpe på dette? Og hvilken?
    Mvh
    Nathasja

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Natasja

      Det giver god mening, det er knyttet til dine børn. Det er der mange, der oplever. Jeg tænker helt klart, samtaler med en psykolog kan hjælpe. Jeg ville vælge en psykolog med erfaring med angst, og så er det også et spørgsmål om kemi og hvilken metode, der passer til dig der, hvor du er lige nu, så se, om du kan finde en psykolog, der får gode anbefalinger, og så kan du selv vurdere, om det er et godt match.

      KH Birgitte

  7. Kristina Hansen siger:

    Hej Birgitte
    Jeg er diagnosticeret med helbredsangst og vil høre dig om man kan fokusere så meget på et område, at området rent faktisk vil begynde at føles “anderledes” eller gøre ondt, svie etc. Har været til optiker og fået briller. Oveni denne proces har jeg haft noget bihulebetændelse og oveni dette har jeg gnedet en del i mit øje. Det er selvfølgelig blevet irriteret og løbet i vand og nu har jeg så fået den tvangstanke, at jeg har kræft i øjet eller at bihulebetændelsen har bredt sig til min hjerne (læst på nettet). Mit øje er irriteret og som min veninde sagde: “Du gnider i det øje konstant”. Jeg kan glemme det men pludselig kommer det så igen og sådan fortsætter det. Det samme kan ske med hovedpine, hjertehop, mavegener etc. Typisk drejer det sig kun om et “hyperfokus-område” ved kroppen af gangen .

    Mvh Kris

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Kris
      Tak for dit spørgsmål, og ja – hyperfokus på en område eller tanker om noget særligt hvad angår kroppen eller helbred kan i den grad fremkalde diverse symptomer og reaktioner/fornemmelser. Jeg vil tro, at det at begynde at lære at se dine tanker for tanker og lade dem passere forbi (i stedet for at blive kapret og tro på dem) er første skridt.

      Kh og alt det bedste
      Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.